Der er ikke nogen forældelsesfrist på, hvor længe I skal rette fejlindberetninger mv. for tidligere år.

Der er mulighed for at indberette digitalt til CPS frem til onsdag i uge 46 i det 4. år efter kalenderåret. Fx kan I indberette rettelser til CPS for kalenderåret 2021 frem til onsdag i uge 46 i 2025.

Er der behov for indberetning efter det 4. år efter kalenderåret, kan der ske indberetning ved brug af blanketter. Brug Blanket 03.018 Indberetning af pensionsbidrag (CPS), Private ordninger eller Blanket 03.017 Indberetning af pensionsbidrag (CPS), Arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Blanketterne finder I på skat.dk → Blanketter.