En virksomhed, der er indberetningspligtig af præmier, bidrag og indskud på pensionsordninger har pligt til at tilmelde sig som indberetningspligtig om pensionsordninger (CPS).

Senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden, skal I registrere jer hos Erhvervsstyrelsen som indberetningspligtig. Det står i § 1, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. Se hvordan i afsnit 1.3.1.

Virksomheden skal være registeret for indberetningspligt, før der sker indberetning.

Når I bliver registreret for pligten til at indberette om pensionsordninger (CPS), er I samtidig indberetningspligtige om oplysninger, som er omfattet af Pensiondiverse samt omfattet af indberetning om diskvalificerende udbetalinger. Se link til de særskilte indberetningsvejledninger i afsnit 0

Kontroller om jeres virksomhed er korrekt registreret på TastSelv Erhverv vælg Profil- og kontaktoplysninger → Se registrerings- og ophørsbevis.

Er virksomheden ny, skal den først have tildelt et cvr-nr. på virk.dk/start virksomhed.

Er virksomheden i forvejen tildelt et cvr-nr., skal den nye indberetningspligt føjes til. Se afsnit 1.3.2.

Spørgsmål om indberetningspligt kan I sende til Skattestyrelsen. Husk oplysning om virksomhedens art og formål. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.3.