Opdateret
30 aug 2024 15:45
Type
Information
Driftslog
eIndkomst Udstilling
Meddelelse

Der kommer en ny Indkomsttype 31 - nordisk træk. Den oplyser om indkomst, som er blevet overført fra et nordisk land til et andet pga. placering af beskatningsretten for den pågældende indkomst.
Det er alene sagsbehandlere i Skattestyrelsen der kan behandle denne type overførsel.

Anvendere med levering via Klassisk Dag (IndkomstOplysningKlassiskAbonnentHent - også kendt som IOKAH) skal være særligt opmærksomme på denne nye Indkomsttype.

Hvis man ønsker at modtage Indkomsttypen, skal aftalen opdateres.

Hvordan opdateres aftalen?
Hent den nyeste version af underbilag 1 (version 1.56) – benyt dette link eller direkte link som åbner underbilaget.

Her skal man:

  • Overføre alle valg i den nuværende aftale inkl. oplysningerne på AftaleÆndringLog til den nyeste version af underbilag 1 (version 1.56)
  • Vælg Indkomsttypen på fanen Indkomsttype og afkryds det relevante felt
  • Ajourfør AftaleÆndringLog med rettelsen
  • Gem filen og send den til dataudveksling@ufst.dk 

Benyt anledningen til at gennemgå aftalens øvrige valg, da der kan være behov for andre opdateringer. Hvis det viser sig at være tilfældet, så foretages de på samme måde, som ved valget af Indkomsttypen. Processen er ens uanset, om der er behov for at tilføje felter eller fjerne felter. I det tilfælde fjernes afkrydsningen ud for de relevante valg.

Deadline for at få rettelserne med til første produktionsdato:

11. september 2024 ved arbejdstids ophør.

På ovenstående tidspunkt skal det nye underbilag og tvivlsspørgsmål være afklaret. Hvis dette er afklaret så garanteres at den nye indkomsttype indgår i leverancerne fra første produktionsdato. NB: Det betyder ikke at der er indberetninger med den nye Indkomsttype.

Hvis det senere viser sig, at der er behov for oplysningen, opdateres aftalen som beskrevet. Bemærk venligst at der kan ikke aftales efterlevering af data for perioden imellem første produktionsdato og tidspunktet for den senere rettelse. Dvs. at der kan opstå huller i data hos anvender.
Derfor er det vigtigt med en hurtig afklaring af behovet for denne nye indkomsttype.

Spørgsmål sendes til dataudveksling@ufst.dk evt. med karin.erfurt@ufst.dk som cc. Det vil være en stor hjælp, hvis aftalens koder oplyses sammen med henvendelsen.