Resultatet af forretningsvalidering af fil og indberetninger i filen meddeles i en svarfil i xml-format.

Svarfilen kan ses på TastSelv Erhverv i Indberetningsoverblik. Svarfilen kan også hentes via webservice (Open API).

Er der ingen fejl i filen, får filen status Godkendt.

Er der fejl i nogle af indberetningerne i filen, får filen status Modtaget med fejl.

Er der fejl på filniveau, får filen status Afvist.

Er der teknisk fejl på filniveau (filen kunne ikke behandles automatisk), får filen status Manuel handling.

Svarfilens struktur består af:

  • MasseIndberetningInformationer der identificerer hvilken indberetningsfil svarfilen vedrører.
  • ValideringResultat, der indeholder valideringsresultaterne.

Beskrivelse af opbygningen af en svarfil:
I sektionen MasseIndberetningInformationer findes oplysninger om: 

  • IndberetningFilNavn: Identificerer indberetningsfilen ved det filnavn, som indberetteren har anvendt ved indberetningen
  • AktiesparekontoIndberetningModtagetDatoTid: Tidsstempel, der angiver hvornår indberetningen er modtaget
  • Indberetningspligtiges SE-nummer
  • Indberetterens SE-nummer
  • AktiesparekontoIndberetningIndberetningArt: Indberetningsarten, dvs. Initial, Rettelse eller Invalidering
  • AktiesparekontoIndberetningPeriode: Kalenderåret, der indberettes for
  • IndberetningFilKanal: API (webservice-integration DUPLA) eller NTSE (TastSelv Erhverv)

 I sektionen ValideringResultat findes resultatet af valideringen:

  • Filinformation
    IndberetningFilSvarTransaktionID: TransaktionsID for filen
    IndberetningFilSvarNavn: Navnet på svarfilen (filen selv)
    IndberetningFilSvarDannetDatoTid: Tidsstempel for dannelse af svarfilen
  • IndberetningFilSvarVejledningTekst: Hvis der er fundet mindst én forretningsfejl, vil svarfilen indeholde en vejledende tekst, der informerer om, at fristen for rettelser er 14 dage.

Resultatet af forretningsvalideringen ses under ValideringResultatStatus

  • Opsummering indeholder sammentællinger af antal og totalbeløb for de indsendte indberetninger, hhv.  for indberetningen i sin helhed (<Alle>), og fordelt efter status efter validering (Afvist, IkkeGodkendt, Godkendt).
    Der er totalbeløb for beskatningsgrundlag, skat, afgiftsgrundlag og skat. Bemærk, at disse totalbeløb er vejledende og ikke et udtryk for opkrævede beløb. Der sker kun opkrævning kun på baggrund af godkendte indberetninger, og beløbene fremgår af behandlingsrapporter.
  • AfvistListe indeholder identifikation af de afviste indberetninger. For hver indberetning findes under FejltypeBeskrivelseListe en liste med den eller de fejl, der er fundet for indberetningen. En fejl er angivet med en fejlkode.
  • IkkeGodkendtListe indeholde identifikation af de indberetninger, der ikke er godkendt. For hver indberetning findes under FejltypeBeskrivelseListe en liste med den eller de fejl, der er fundet for indberetningen. En fejl er angivet med en fejlkode.
  • GodkendtListe indeholder identifikation af de indberetninger, der er godkendt.
    (I svarfiler for invalideringsindberetninger hedder listen med "godkendte" indberetninger EffektueretListe)
  • FejlTypeBeskrivelseListe indeholder en beskrivelse af fejlene i sektionen FejlTypeBeskrivelseListe, hvis der er fundet fejl i én eller flere indberetninger. Listen indeholder en opsummering af de fundne fejl. For hver fejltype findes en reference til den eller de indberetninger, hvor den pågældende fejl optræder samt fejlkode og fejltekst.

Fejl i filen på filniveau eller i de enkelte indberetninger i filen er identificeret med et fejltypenummer. Numre mellem 00 og 99 anvendes for fejl der omfatter hele filen, numre mellem 100 og 999 anvendes for fejl i de enkelte indberetninger.

Find detaljeret beskrivelse af fejlnumre i bilag 2.  

Se eksempler på svarfiler i bilag 1.