Der er følgende krav for at indberetningsfilen kan modtages og behandles:

  • Filen skal være en xml-fil
  • Navnekonvention for filnavn skal overholdes
  • Filnavnet skal være unikt
  • Transaktions-ID i servicekaldet må ikke være brugt før (webservice)
  • Årstalsdelen i filnavnet skal være det samme, som det valgte indberetningsår i TastSelv Erhverv eller parameteren i servicekaldet
  • Se-nr. i filnavnet skal svare til SE.nr. for den indberetningspligtige, der indsender filen eller på hvis vegne filen indsendes
  • Se-nr.  for indberetter i filen skal svare til den, der foretager indberetningen

Overholder filen ikke ovenstående krav, kan den ikke modtages og behandles og gemmes ikke i databasen. Indsendelse af filen vil derfor heller ikke kunne ses i indberetningsoverblik på TastSelv Erhverv.

Indberettes der via TastSelv Erhverv, vil man i brugerfladen modtage en fejlmeddelelse. Se hvilke fejlmeddelelser der gives, hvis filen ikke kan modtages, under afsnit 3.2.1.2.

Indberettes der via DUPLA webservice, vil man modtage et http svar 422.x, hvis filen ikke kan modtages. Se hvilke fejlmeddelelser der gives, hvis filen ikke kan modtages, under afsnit 3.2.2.3.1.