Under <AfgivetSkatAfgiftValg> skal man anvende én af de to underliggende strukturer: Strukturen <Afgivet>, eller strukturen <SkatAfgift>.
Strukturen <SkatAfgift> anvendes, når der indberettes om en konto, der pr. 31.12 er hos den indberetningspligtige eller hvis kontoen er ophørt hos den indberetningspligtige i løbet af året.
I strukturen <SkatAfgift> skal der altid både indberettes om beskatningsgrundlag og skat og om afgiftsgrundlag og afgift.
Indberetning om beskatningsgrundlag og skat foretages i strukturen <SkatValg>.
Indberetning om afgiftsgrundlag og afgift foretages i strukturen <AfgiftBeløb>.
Kunder med samme skattepligtsstatus i hele perioden
Har aktiesparekontoejer haft den samme skattepligtsstatus hele perioden, indberettes i strukturen <SkatValg> / <SkatÅr>.
I denne struktur indberettes dataelementerne: skattepligtsstatus, beskatningsgrundlag og skat.
Kunder med mere end én skattepligtsstatus i perioden
Har aktiesparekontoejer skiftet skattepligtsstatus i løbet af året, vælges strukturen <SkatValg> / <SkatPeriode>.
I denne struktur skal der indberettes et sæt oplysninger om hver skattepligtsperiode. For hver skattepligtsperiode skal indberettes dataelementerne: skattepligtsstatus, skattepligtsstartdato, skattepligtsslutdato, beskatningsgrundlag og skat.
Afgiftsgrundlag og afgift
Under <SkatAfgift> skal der desuden altid indberettes i strukturen <AfgiftBeløb>.
Der skal indberettes dataelementerne: <Afgiftsgrundlag> og <Afgift>.
Hvis ikke der skal betales afgift for perioden, skal der indberettes med 0,00 i afgift og 0,00 afgiftsgrundlag.
Kravene til indholdet i de enkelte dataelementer i <SkatAfgift>-strukturen er beskrevet nedenfor.
Skattepligtsstatus - <SkattepligtPeriodeStatus> - værdisæt af 2
Angiv Fuld i datafeltet, hvis aktiesparekontoejer er fuld skattepligtig til Danmark i det indkomstår eller den periode, som I indberetter om.
Angiv Begraenset i datafeltet, hvis aktiesparekontoejer kun er begrænset skattepligtig til Danmark i det indkomstår eller den periode, som I indberetter om.
Læs mere om skattepligtsstatus i afsnit 1.4.2.
Skattepligtsperiode startdato - <SkattepligtPeriodeFraDato> - datoformat
I skal kun bruge datafeltet, hvis kunden skifter skattepligtsstatus i løbet af året og der indberettes i strukturen <SkatPeriode>.
Udfyld feltet med skattepligtsperiodens startdato.
Udfyld feltet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DD.
Når en kunde skifter skattepligtsstatus i et indkomstår, så der både er en periode med fuld skattepligt og en periode med begrænset skattepligt, skal I indberette en startdato og slutdato for hver periode.
Angiver første dato af den periode inden for indberetningsperioden (kalenderåret), som skattepligtsstatus gælder for.
Skattepligtstatus periode slutdato - <SkattepligtPeriodeTilDato> - datoformat
I skal kun bruge feltet, hvis kunden skifter skattepligtstatus i løbet af året og der indberettes i strukturen <SkatPeriode>.
Udfyld feltet med skattepligtsperiodens slutdato.
Udfyld feltet i formatet ÅÅÅÅ-MM-DD.
Når en kunde skifter skattepligtsstatus i et indkomstår, så der både er en periode med fuld skattepligt og en periode med begrænset skattepligt, skal I indberette en startdato og slutdato for hver periode.
Angiver sidste dato af den periode inden for indberetningsperioden (kalenderåret), som skattepligtsstatus gælder for.
Generelt om skattepligtsperioder start- og slutdato
Bemærk, at slutdato i den første skattepligtsperiode ikke må være den samme som startdatoen i den næste periode, da indberetningen så vil fejle. Når der indberettes i datastrukturen <SkatPeriode> skal de angivne skattepligtsperiode dække alle dage i kalenderåret og ingen datoer må indgå i flere skattepligtsperioder.
Eksempel:
En kunde skifter den 24. april 2024 skattepligtsstatus fra fuld skattepligtig til begrænset skattepligtig, som følge af fraflytning fra Danmark. Kunden har indhentet en attest fra Skattestyrelsen, der bekræfter at kunden pr. 24. april 2024 har skiftet status til begrænset skattepligtig.
Den indberetningspligtige skal for året 2024 foretage opgørelse af beskatningsgrundlag og skat for hver skattepligtsperiode og indberette om begge perioder.
Perioden som fuld skattepligtig indberettes med startdato 2024-01-01 og slutdato 2024-04-23.
Perioden som begrænset skattepligtig indberettes med startdato 2024-04-24 og slutdato 2024-12-31.
Periodens beskatningsgrundlag - <SkattepligtPeriodeSkatGrundlag> - max 17 karakterer
I datafeltet skal I oplyse periodens beskatningsgrundlag opgjort efter reglerne i henholdsvis aktiesparekontolovens § 13 for perioder med fuld skattepligt og aktiesparekontolovens § 16 for perioder med begrænset skattepligt.
Hvis kontoen bliver ført i fremmed valuta, skal der omregnes, så indberetningen kan ske i danske kroner.
I skal indberette alle beløb uden tusindtalsseparator, men med komma og to decimaler. Bemærk, datafeltet kan ikke være tomt, I også skal angive 0-beløb med to decimaler.
Eksempel: 12.550,50 kr. skal I angive således: 12550,50
I skal indberette eventuel negativt beskatningsgrundlag med minusfortegn.
Periodens skat til afregning - <SkattepligtPeriodeSkatTilsvar> - max 17 karakterer
I datafeltet oplyses den skat, der skal afregnes for perioden. Beløbet udgør årets beregnede skat efter lempelse og eventuel fratrukket negativ skat fra tidligere år. Beløbet kan aldrig være mindre end nul.
Hvis kontoen bliver ført i fremmed valuta, skal der omregnes, så indberetningen kan ske i danske kroner.
I skal indberette alle beløb uden tusindtalsseparator, men med komma og to decimaler. Bemærk, at I også skal angive 0-beløb med to decimaler.
Eksempel: 5.125,30 kr. skal I angive således: 5125,30
Afgiftsgrundlag - <SkattepligtPeriodeAfgiftGrundlag> - max 17 karakterer
Opgør afgiftsgrundlag efter reglerne i aktiesparekontolovens § 9, stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør beløb, der indskudt på aktiesparekontoen, som overstiger indskudsgrænsen. Beløbet kan ikke være negativt.
Hvis kontoen bliver ført i fremmed valuta, skal der omregnes, så indberetningen kan ske i danske kroner.
I skal indberette alle beløb uden tusindtalsseparator, men med komma og to decimaler.
Hvis der ikke har været indskudt over indskudsgrænsen og derfor ikke skal beregnes og betales afgift, skal afgiftsgrundlaget indberettes med 0,00.
Afgift til afregning - <SkattepligtPeriodeAfgiftTilsvar> - max 17 karakterer
Ifølge reglerne i aktiesparekontolovens § 9, stk. 3 bliver afgift beregnet med 3 % p.a. af det for meget indskudte beløb.
Ved beregning af afgift skal I regne med det faktiske antal dage, hvor der har været indskudt et for højt beløb på aktiesparekontoen. I skal medregne indskudsdagen, men ikke dén dag, hvor det for meget indskudte bliver hævet fra kontoen. I skal regne med 365 dage i om året.
Hvis kontoen bliver ført i fremmed valuta, skal der omregnes, så indberetningen kan ske i danske kroner.
I skal indberette alle beløb uden tusindtalsseparator, men med komma og to decimaler.
Afgiftsbeløbet kan ikke være negativt.
Hvis der ikke har været indskudt over indskudsgrænsen og derfor ikke skal beregnes og betales afgift, skal afgift til afregning indberettes med 0,00.