Det er muligt at få valideret indberetningsfiler med produktionsdata inden der foretages indberetning. Derved kan man få simuleret det valideringsresultatet indsendelse af filen vil give og dermed have mulighed for at rette eventuelle fejl i filen, inden indberetning foretages.

Det vil være muligt at anvende valideringsfunktionen fra oktober 2024 til at validere filer med initiale indberetninger vedrørende kalenderåret 2024.

Filer der indsendes til validering, valideres op mod allerede indberettede data.

Validering uden indberetning kan ske via to kanaler:

  • Manuel filoverførsel via TastSelv Erhverv. Læs mere i afsnit 3.3.1.
  • DUPLA webservice (Open API). Læs mere i afsnit 3.3.2.

Navngivning af filer til validering
Når filer indsendes til validering, skal filnavnet præfikses med teksten “VAL_", sådan at det samlede filnavn er opbygget som VAL_ SSSSSSSS_ÅÅÅÅ_NNNNNNNNNNNN.aktiesparekonto-indberetning.xml. hvor SSSSSSSS er indberetningspligtiges SE-nummer, ÅÅÅÅ er kalenderåret, der indberettes for og NNNN.... er en valgfri identifikation mellem 4 og 50 tegn.

Filnavne skal være unikke. Et filnavn brugt på en valideringsfil, kan ikke genbruges ved en fornyet validering af filen.