Dato for udgivelse
10 apr 2024 11:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 mar 2024 10:16
SKM-nummer
SKM2024.212.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-1477068
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Fordringssaldi, likvidation, sambeskatning, omstrukturering, administrationsselskab, rentefradragsbegrænsningsregler
Resumé

Spørger 1 var tidligere det øverste holdingselskab i G1 koncernen, men blev opkøbt af H1 gennem spørger 2. Spørger 1 og spørger 2 var administrationsselskab i G1 koncernens sambeskatning i en periode. I selskabernes periode som administrationsselskab blev der opbygget en saldo af ikke-beskårne nettokurstab til fremførsel efter rentefradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., (fordringssaldo 1 og 2).

Spørgerne ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at saldoen omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ikke skulle overføres til spørger 2 i forbindelse med spørger 2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat skulle ligge til fremførsel i spørger 1. Skatterådet afkræftede dette.

Spørgerne ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at saldoen omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ikke skulle overføres til M2 i forbindelse med M2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men forsat skulle ligge til fremførsel i spørger 2. Skatterådet afkræftede dette.

Spørgerne ønskede under spørgsmål 3 at få bekræftet, at de to fordringssaldi skulle ophøre med at eksistere ved en efterfølgende likvidation af spørger 1 og spørger 2. Skatterådet afkræftede dette.

Hjemmel

Selskabsskatteloven

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 5, stk. 1
Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, stk. 8 og stk. 10
Selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2
Selskabsskattelovens § 31, stk. 2 og stk. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.4.4.2.8 Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber - SEL § 11 B, stk. 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.4.4.2.1

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., som er opbygget i perioden [periode udeladt] ("Fordringssaldo 1"), ikke er overført til Spørger 2 i forbindelse med Spørger 2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat ligger til fremførsel i Spørger 1?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at den saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., som er opbygget i perioden [periode udeladt] ("Fordringssaldo 2"), ikke er overført til M2 i forbindelse med M2’s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat ligger til fremførsel i Spørger 2?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at Fordringssaldo 1 og Fordringssaldo 2 ophører med at eksistere i forbindelse med en efterfølgende likvidation af Spørger 1 og Spørger 2?

    Svar

    1. Nej
    2. Nej
    3. Nej

    Beskrivelse af de faktiske forhold

    Baggrund

    Spørger 1 er det tidligere øverste holdingselskab i G1 koncernen, men er i dag ejet af H1 gennem Spørger 2. Spørger 2 er et finansielt holdingselskab, som blev etableret i forbindelse med et i 20XX gennemført salg af G1. Der henvises til den uddybende beskrivelse nedenfor.

    G1 og dermed Spørger 1 var indtil 20XX ejet 100% af M1 med hovedsæde i X-land.

    I 20XX blev det annonceret, at et konsortium bestående af H1 og M3 ville købe M1 og fordele M1’s aktiver således at (i) de internationale aktiviteter skulle overtages af M3, (ii) de nordiske aktiviteter skulle overtages af H1, mens (iii) de danske aktiviteter skulle ejes 50/50 mellem M3 og H1.

    I forlængelse af modtagelsen af relevante regulatoriske godkendelser mv. etablerede M3 og H1 i fællesskab Spørger 2, som i 20XX købte 100% af aktiekapitalen i Spørger 1.

    Samtidig indtrådte Spørger 2 som nyt administrationsselskab for G1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, og erstattede derved Spørger 1. Det skal for en god ordens skyld fremhæves, at Spørger 2 på dette tidspunkt var ejet med [procentsats udeladt] af et andet holdingselskab, H2 (som igen var ejet 50/50 af H1 og M3) og med [procentsats udeladt] af H1, men at der ikke var etableret en sambeskatning med H1 fordi H1 og M3 i fællesskab varetog beslutningerne i Spørger 2.

    På tidspunktet for Spørger 2’s indtræden som nyt administrationsselskab i 20XX var der i G1 blevet opbygget en saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ("Fordringssaldo 1"), som kan henføres til de underliggende driftsselskaber i G1 koncernen, herunder G1´s daværende datterselskab samt underliggende datterselskaber.

    I bilag 1, som er indsendt til Skattestyrelsen, er vedlagt en illustration af koncernstrukturen efter Spørger 2’s køb af aktiekapitalen i Spørger 1. Selskabet D1 er et på dette tidspunkt tomt selskab, som i 20XX blev stiftet af Spørger 2, til brug for den efterfølgende opdeling af aktiviteterne i G1 koncernen, som beskrives nedenfor.

    I 20XX blev der vedtaget en spaltningsplan, jf. bilag 2, som indebar en ophørsspaltning af G1´s daværende datterselskab. I forbindelse med ophørsspaltningen blev de danske aktiviteter indskudt i D1, mens de nordiske aktiviteter blev indskudt i D2. 

    Ophørsspaltningen var betinget af relevante regulatoriske godkendelser mv. og blev derfor først endeligt effektueret i 20XX. Som bilag 3 er vedlagt en illustration af koncernstrukturen efter ophørsspaltningen.

    Efterfølgende blev D1 overført til H2, som var et holdingselskab stiftet af H1 og M3 med henblik på at være et fælles holdingselskab for ejerskabet til de danske aktiviteter i G1 koncernen.

    I bilag 4, som er indsendt til Skattestyrelsen, er vist en illustration af koncernstrukturen efter overførslen af D1 til H2.

    I forbindelse med ophørsspaltningen og overførslen af D1 til H2 indtrådte både Spørger 1 og Spørger 2 i H1 ’s sambeskatningskreds med M2 som administrationsselskab.

    I perioden [periode udeladt], hvor Spørger 2 havde været administrationsselskab i G1, var blevet opbygget en yderligere saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. ("Fordringssaldo 2"), som kan henføres til de underliggende driftsselskaber i G1.

    I 20XX modtog H1 og M3 et tilbud fra G2 (som ejere af H2) om køb af 100% af aktiekapitalen i D1 Efter at have modtaget de relevante regulatoriske godkendelser mv., blev denne handel gennemført i 20XX.

    Til Skattestyrelsen er indsendt årsrapporterne 20XX for hhv. Spørger 1 og Spørger 2. Begge årsrapporter indeholder på side 3 under afsnittet "Management’s review" en beskrivelse af de overfor beskrevne transaktioner og omstruktureringer.

    Både Spørger 1 og Spørger 2 var allerede på tidspunktet for M2´s indtræden som administrationsselskab "tomme selskaber". Eftersom H1 ikke har noget behov for at opretholde Spørger 1 og Spørger 2, påtænkes de begge at blive likvideret. Formålet med nærværende anmodning om bindende svar er at få bekræftet, at de opbyggede Fordringssaldi ikke medfører potentielle fremtidige forpligtelse for Spørger 1 og Spørger 2, idet dette er en forudsætning for gennemførelsen af likvidationerne.  

    Spørgers opfattelse og begrundelse

    Ad spørgsmål 1 og 2

    Det bemærkes indledningsvist, at begge spørgsmål vedrører selv samme regelsæt og problemstilling og derfor behandles samlet.

    Overordnet beskrivelse af retsgrundlaget

    Selskabsskattelovens § 11 B indeholder regler om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger et fastsat renteloft med en bundgrænse på 21,3 mio. kr., og som opgøres på sambeskatningsniveau (herefter "Renteloftet").

    Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3-6 punkt, som er gengivet nedenfor (herefter "Fordringsreglen"), indeholder en undtagelse til "hovedreglen" om fradragsbeskæring, idet der ikke sker fradragsbeskæring i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter.

    " (…) Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8 (…)"

    Som det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 4. punkt, skal der føres en saldo over nettofinansieringsudgifter, som ville være blevet beskåret under Renteloftet efter "hovedreglen", men som følge af undtagelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. punkt, alligevel har været fradragsberettiget (herefter "Fordringssaldoen").

    Fordringssaldoen skal i efterfølgende indkomstår "fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne" under Renteloftet. Dvs. at Fordringssaldoen under visse omstændigheder, jf. nedenfor, vil reducere omfanget af finansielle indtægter, der i efterfølgende indkomstår ellers ville være medtaget ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne, og dermed få som konsekvens, at ellers fradragsberettigede finansielle udgifter beskæres efter Renteloftet i senere indkomstår.

    Til illustration kunne situationen være, at der i et efterfølgende indkomstår i en koncern, hvis renteloft ikke overstiger 21,3 mio. kr., er nettofinansieringsudgifter for 20 mio. kr., som er sammensat af finansielle indtægter på 100 mio. kr. og finansielle udgifter på 120 mio. kr. (alle omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4). Koncernen beskæres i udgangspunktet ikke efter Renteloftet. Men hvis koncernen har en Fordringssaldo på 100 mio. kr., der anvendes til modregning i de finansielle indtægter på 100 mio. kr., medfører det en stigning i nettofinansieringsudgifterne under Renteloftet fra 20 mio. kr. til 120 mio. kr. Hvilket igen medfører, at koncernen ikke har fradrag for finansielle udgifter på 98,7 mio. kr. (den del der overstiger bundgrænsen på 21,3 mio. kr.).

    Det er imidlertid på ingen måde sikkert, at Fordringssaldoen får nogen negativ virkning på opgørelsen af den skattepligtige indkomst i fremtidige indkomstår, hvilket er uddybet nedenfor:

    • Uanset eksistensen af Fordringssaldoen kan situationen være den, at ikke sker nogen beskæring efter Renteloftet. Enten (i) fordi koncernen ikke har nettofinansieringsudgifter der overstiger det fastsatte renteloft hhv. bundgrænsen på 21,3 mio. kr., fordi (ii) der uanset en faktisk beskæring som følge af Fordringssaldoen er tilstrækkeligt med finansielle indtægter, og/eller (iii) fordi der er tale om finansielle indtægter, som ikke kan beskæres af Fordringssaldoen.
    • Hvis der i efterfølgende indkomstår er finansielle indtægter i form af skattepligtige nettogevinster på fordringer og/eller nettorenteindtægter, som bliver beskåret af Fordringssaldoen, uden at dette får nogen betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst under Renteloftet, bliver Fordringssaldoen nedbragt uden at dette har fået nogen negativ virkning på opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang en Fordringssaldo potentielt kan få en negativ betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i fremtidige indkomstår, afhænger derfor helt og holdent af de konkrete fremtidige indkomstopgørelser for den sambeskattede koncern, som har en Fordringssaldo til fremførsel.

    Fordringsreglens anvendelse i en eksisterende sambeskatning

    Det fremgår direkte af ordlyden af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, at opgørelserne i henhold til Fordringsreglen skal udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 6. punkt.

    Ordlyden af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, indeholder modsat ingen præcisering af, hvordan en opgjort Fordringssaldo skal fordeles mellem sambeskattede selskaber. Dette fremgår imidlertid af forarbejderne til selskabsskattelovens § 11 B, jf. L 23 FT 2008/09, ad de specifikke bemærkninger til § 1, nr. 9 og 17-21, hvori det anføres at Fordringssaldoen skal fremføres hos administrationsselskabet, jf. gengivelsen nedenfor:

    "Det foreslås, at nettoopgørelsen på fordringer foretages samlet for sambeskattede selskaber, jf. 11 B, stk. 8, og ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet."

    Følgende er med henvisning hertil Spørgernes opfattelse:

    • Fordringssaldo 1, som er opstået frem til 20XX mens Spørger 1 var administrationsselskab i sambeskatningen med G1 koncernen, skal fremføres hos Spørger 1.
    • Fordringssaldo 2, som er opstået i perioden [periode udeladt], mens Spørger 2 var administrationsselskab i sambeskatningen med Spørger 1 og G1, skal fremføres hos Spørger 2.

    Det er således Spørgernes opfattelse, at der med henvisning til bemærkningen i forarbejderne ikke er grundlag for helt eller delvist at lade Fordringssaldiene følge de selskaber i G1, hvortil de aktiver, som dannede grundlag for Fordringssaldienes opståen, kan henføres.

    Fordringsreglens anvendelse i forbindelse med udskiftning af et eksisterende administrationsselskab

    Idet der både i 20XX, hvor Spørger 2 købte aktiekapitalen i Spørger 1, og igen den i 20XX, hvor H1 blev kontrollerende kapitalejer i Spørger 2, indtrådte et nyt administrationsselskab i sambeskatningen, er det desuden relevant at tage stilling til, hvad der sker med en eksisterende Fordringssaldo når et administrationsselskab erstattes af et andet administrationsselskab.

    Det er Spørgernes opfattelse, at en eksisterende Fordringssaldo i denne situation skal forblive i det selskab, som var administrationsselskab mens Fordringssaldoen er opstået, hvilket er uddybet nedenfor.

    Som beskrevet ovenfor, fremgår det alene af ordlyden af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 6. punkt, at opgørelserne i henhold til Fordringsreglen skal foretages samlet for sambeskattede selskaber. Der er derfor efter Spørgernes opfattelse ikke grundlag for i selskabsskattelovens § 11 B at indfortolke et princip om, at en eksisterende Fordringssaldo skal overføres til et nyt administrationsselskab, som erstatter et eksisterende administrationsselskab.

    Det fremgår desuden af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, som indeholder bestemmelser vedrørende et administrationsselskabs rolle samt rettigheder og forpligtelser, at hvor der indtræder et nyt administrationsselskab i en sambeskatning, da skal det hidtidige administrationsselskabs rettigheder og forpligtelser overføres hertil.

    De relevante bestemmelser i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 3-6 punkt, er gengivet nedenfor:

    " (…) Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren (…)".

    Det er Spørgernes opfattelse, at forpligtelsen til at overføre rettigheder og forpligtelser til et nyt administrationsselskab, ikke kan udstrækkes til en Fordringssaldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. punkt, hvilket er uddybet nedenfor.

    En Fordringssaldo er ikke en "forpligtelse" i den forstand dette begreb er anvendt i selskabsskattelovens § 31, stk. 6

    Følgende fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens 31, stk. 6, om karakteren og omfanget af de rettigheder og forpligtelser, som skal overtages af et indtrædende administrationsselskab, jf.  L 121 2004/05, ad de specifikke bemærkninger til § 1, nr. 16:

    "Udpeges et nyt administrationsselskab, overføres rettighederne og forpligtelserne til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb til det nye administrationsselskab svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Den væsentligste forpligtelse vil være genbeskatningsforpligtelsen vedrørende tidligere udnyttede udenlandske underskud i tilfælde af, at der vælges international sambeskatning. Der kan dog også være andre forpligtelser, f.eks. endnu ikke betalte indkomstskatter for tidligere indkomstår." (Spørgernes understregninger)

    Det fremgår heraf, at lovgiver med begrebet forpligtelse har refereret hhv. (i) genbeskatningsforpligtelser relateret til international sambeskatning, og (ii) endnu ikke betalte indkomstskatter for tidligere indkomstår. Der er i begge tilfælde tale om forpligtelser, som kan beløbsmæssigt opgøres, idet det skal fremhæves at en genbeskatningsforpligtelse svarer til de samlede underskud i udenlandske selskaber, som forudgående har været fratrukket i den danske skattepligtige indkomst.

    En Fordringssaldo kan derimod ikke beløbsmæssigt opgøres, men er alene en beregningsteknisk regel, som potentielt vil kunne medføre, at ellers fradragsberettigede finansielle udgifter i fremtidige indkomstår vil kunne blive begrænset af renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, hvilket igen vil kunne resultere i en forhøjelse af den skattepligtige indkomst i fremtidige indkomstår.

    Begrebet "forpligtelse" i den forstand dette begreb er anvendt i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, kan derfor efter Spørgernes ikke udstrækkes til at omfatte en Fordringssaldo.

    En forpligtelse til at kompensere det nye administrationsselskab giver vilkårlige udfaldsrum

    Som beskrevet ovenfor, er den potentielle konsekvens af en Fordringssaldo alene, at finansielle udgifter i fremtidige indkomstår vil kunne blive begrænset af renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, og dermed medføre forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

    Desuden er den potentielle negative virkning af en overførsel af en Fordringssaldo til et nyt administrationsselskab afhængig af de fremtidige indkomstopgørelser for den nye sambeskattede koncern, som får en Fordringssaldo til fremførsel.

    Der er derfor ingen direkte sammenhæng mellem en Fordringssaldo og en forpligtelse til at betale et bestemt beløb i skat, ligesom den potentielle negative betydning af en Fordringssaldo ikke vil være den samme for det hidtidige administrationsselskab og det indtrædende administrationsselskab.

    Dette betyder efter Spørgernes opfattelse, at en anvendelse af reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, på en Fordringssaldo vil give helt vilkårlige resultater.

    En overførsel af en Fordringssaldo er i strid med forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 om indførelsen af reglerne om national obligatorisk sambeskatning

    En overførsel af en Fordringssaldo til et indtrædende administrationsselskab vil kunne forøge den potentielle negative skattevirkning sammenholdt med den situation, hvor der ikke sker en overførsel af fordringssaldoen. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en overførsel af en Fordringssaldo til et nyt administrationsselskab, som allerede er sambeskattet med andre selskaber, idet Fordringssaldoen potentielt vil påvirke selskaber, som ikke tidligere er blevet sambeskattet med det gamle administrationsselskab, og som ikke har nogen forbindelse til de aktiviteter, som har medført Fordringssaldoens opståen.

    Dette resultat vil efter Spørgernes opfattelse være i strid med forarbejderne til SEL § 31, jf.  L121 2004/05, ad de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt 4, som er gengivet nedenfor:

    "Det foreslås, at sambeskatning mellem koncernforbundne danske selskaber og koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark (national sambeskatning) bliver obligatorisk. Sambeskatningen indebærer ikke en økonomisk ulempe for koncernen. Indførelsen af obligatorisk national sambeskatning indebærer tværtimod, at koncernen automatisk får den økonomiske fordel, som det er at kunne udligne skattemæssigt overskud og underskud mellem selskaberne i koncernen. Der er ingen økonomisk ulempe ved sambeskatningen, da den generelle solidariske hæftelse for de sambeskattede selskabers skatter ikke foreslås videreført." (Spørgernes understregninger)

    En overførsel af en Fordringssaldo til et nyt administrationsselskab vil netop - i strid med de citerede forarbejder - medføre en (potentiel) ulempe, som gennem samspillet med reglerne i selskabsskattelovens § 11 B er en direkte konsekvens af reglerne om obligatorisk national sambeskatning.

    En overførsel af en Fordringssaldo medfører skattemæssig asymmetri

    Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 3. punkt, at "et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kun kan modregnes i selskabets eget overskud", og dermed ikke kan anvendes til at modregne i overskud hos andre selskaber i sambeskatningen.

    En overførsel af en Fordringssaldo til et indtrædende administrationsselskab vil set i lyset heraf medføre skattemæssig asymmetri, idet administrationsselskabet på den ene side skal overtage en potentiel skattemæssig ulempe som alene vedrører aktiviteten i den koncern, det hidtidige administrationsselskab var en del af, mens det indtrædende administrationsselskab og dets sambeskattede selskaber modsat ikke kan få gavn af fremførbare underskud i selv samme selskaber ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.

    Gennemgang af administrativ praksis

    Skatterådets bindende svar SKM2012.419.SR understøtter efter Spørgernes opfattelse, at selskabsskattelovens § 31, stk. 6, ikke skaber selvstændig hjemmel til at overføre en Fordringssaldo til et indtrædende administrationsselskab.

    Sagen i SKM2012.419.SR vedrørte finansieringsudgifter, der var blevet beskåret i medfør af selskabsskattelovens § 11 C ("EBITDA-reglen"), og blevet fremført af administrationsselskabet A, som også var moderselskab i en gruppe af sambeskattede virksomheder. Spørgsmålet var, hvorvidt en del af de beskårne finansieringsudgifter ville skulle følge udtrædende selskaber, eller om hele beløbet ville forblive hos moderselskabet A.

    I sin indstilling og begrundelse (som blev tiltrådt af Skatterådet) anførte Skatteministeriet indledningsvist følgende:

    "Spørgsmålet er imidlertid, om de efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, anførte “fremførte beskårne finansieringsudgifter", falder ind under bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 4, om at rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab.

    Af bestemmelsens ordlyd fremgår intet nærmere herom. Det er alene anført, at “ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.""

    Den citerede passus indebærer efter Spørgernes opfattelse, at Skatteministeriet selv vurderede, at der ikke var hjemmel i hverken selskabsskattelovens § 11 C eller selskabsskattelovens § 31, stk. 4 (nu stk. 6), til at overføre finansieringsudgifter, der var blevet beskåret efter EBITDA-reglen, til et indtrædende administrationsselskab.

    Skatteministeriet lagde i stedet vægt på, at Skatteministeriet i SKM2008.240.DEP (som udgjorde en kommentar til henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 540 af 6. juni 2007) havde taget stilling til dette specifikke spørgsmål og i den forbindelse fastslået, at SEL § 31, stk. 4 (nu stk. 6), ville finde anvendelse specifikt på finansieringsudgifter, der var blevet beskåret efter EBITDA-reglen.

    Da hhv. selskabsskattelovens § 11 B og selskabsskattelovens § 31, stk. 6, tilsvarende ikke indeholder nogen bestemmelser om samspillet mellem en Fordringssaldo og et indtrædende administrationsselskab, vil den fortolkning, som er anlagt af Skatteministeriet i SKM2012.419.SR efter Spørgernes opfattelse føre til den konklusion, at der heller ikke er hjemmel til, at et nyt administrationsselskab skal overtage Fordringssaldoen fra det gamle administrationsselskab.

    Spørgerne er opmærksomme på Skatteministeriets kommentar i SKM2008.240.DEP, men er af den opfattelse at denne ikke ændrer på vurderingen. For det første fordi SKM2008.240.DEP ikke tager stilling til om et indtrædende administrationsselskab overtager en eksisterende Fordringssaldo. For det andet fordi fremførbare finansieringsudgifter beskåret efter EBITDA-reglen - i modsætning til en Fordringssaldo - er en rettighed (et aktiv).

    Sammenfattende bemærkninger

    På baggrund af ovenstående er det Spørgernes opfattelse, at forpligtelsen til at overføre rettigheder og forpligtelser til et nyt administrationsselskab, jf. SEL § 31, stk. 6, ikke kan udstrækkes til at omfatte en Fordringssaldo omfattet af SEL § 11 B, stk. 1, 3.-5. punkt.

    Det er derfor Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et "JA".

    Ad spørgsmål 3

    Forudsat at Skatteministeriet svarer "JA" til spørgsmål 1 og 2, fremføres Fordringssaldiene i hhv. Spørger 1 og Spørger 2.

    Idet der ikke er tale om en forpligtelse i civilretlig forstand, men alene en beregningsteknisk saldo, som kan have betydning for de fremtidige skatteberegninger, er det Spørgernes opfattelse, at Fordringssaldiene ophører med at eksistere i forbindelse med en efterfølgende likvidation af Spørger 1 og Spørger 2.

    Det er derfor Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "JA".

    Supplerende argumentation

    Konsekvenserne hvis M2 overtager Fordringssaldo 1 og 2

    Som nærmere redegjort for i Anmodningen, er Fordringssaldo 1 og 2 i deres helhed blevet opbygget i og kan henføres til driftsselskaberne i den danske del af G1 koncernen, som den i 20XX blev solgt til G2 via H2 (der erstattede Spørger 2 som administrationsselskab for selskaberne i G1 den i 20XX). 

    Det skal hertil fremhæves, at Spørger 1 er det tidligere holdingselskab i G1, mens Spørger 2 er et holdingselskab etableret med det formål at agere som fællesejet holdingselskab for det joint venture, som blev etableret mellem H1 og M3, i perioden fra opkøbet af G1´s nordiske aktiviteter (gennemført i 20XX) og frem til den efterfølgende opsplitning af G1, hvorved de ikke-danske aktiviteter blev overført til H1, mens de (primært) danske aktiviteter blev solgt til G2.

    Hvis det fastholdes, at Fordringssaldo 1 og 2 er blevet overført til M2 er konsekvensen derfor, at der sker en fuld "afkobling" mellem Fordringssaldo 1 og 2 og de selskaber (den danske del af G1 koncernen) hvor fordringssaldoen er blevet opbygget.

    I stedet flytter Fordringssaldo 1 og 2 over til H1, hvor de potentielt kommer til at forøge den fremtidige beskatning for en række selskaber, som aldrig har været en del af G1 og derfor ikke har noget at gøre med Fordringssaldo 1 og 2 (ved at afskære ellers fradragsberettigede finansielle indtægter under renteloftsberegningen og dermed potentielt forøge omfanget af ikke-fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter).

    Fordringssaldoreglerne i SEL § 11 B, stk. 1, 3-6. pkt., er indsat for at undgå, at kursudsving på lagerbeskattede fordringer, herunder børsnoterede obligationer, udløser rentefradragsbeskæring under renteloftet. Der kan henvises til beskrivelsen og eksemplet i Den Juridiske Vejledning, punkt C.D.2.4.4.2.1, under afsnittet "Hovedregel og undtagelse ved nettokurstab på fordringer", hvori det bl.a. anføres følgende i forlængelse af et taleksempel:

    "Det medfører, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget begrænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs."

    Hvis Fordringssaldo 1 og 2 overføres til M2 og dermed H1, ødelægges denne symmetri, idet selskaberne i H1 i givet fald skal tåle en potentiel modregning i finansielle indtægter ved opgørelsen efter renteloftsreglen i SEL § 11 B, som ikke modsvarer et tilsvarende forudgående kurstab på lagerbeskattede fordringer.

    Modsat skal de selskaber i G1 koncernen, som Fordringssaldo 1 og 2 i deres helhed kan tilskrives, fordi de har haft forudgående kurstab på lagerbeskattede fordringer som ikke er blevet medregnet ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne under renteloftet, ikke tåle nogen modregning i efterfølgende tilsvarende kursgevinster på selv samme fordringer, og sikres dermed en potentielt reduceret beskæring af finansielle udgifter ved opgørelsen efter rente-loftsreglen i SEL § 11 B.

    Med henvisning til formålet med fordringssaldoreglerne som beskrevet ovenfor og i Den Juridiske Vejledning, punkt C.D.2.4.4.2.1, har det formodningen imod sig, at lovgiver har haft til hensigt at der skulle kunne ske en fuld "afkobling" mellem en fordringssaldo og de selskaber som den hidrører fra, idet dette skaber vilkårlige udfaldsrum og efter omstændighederne medfører urimelige konsekvenser.

    Dette står særligt klart i en situation som den foreliggende, hvor samtlige de selskaber i G1, som Fordringssaldo 1 og 2 er opbygget hos, samlet forlader sambeskatningen med Spørger 1 og 2, som samtidig på grund af den valgte fremgangsmåde for opsplitningen og det delvise frasalg af G1 fra og med [dato og år udeladt] indtil de likvideres, bliver 100% ejet af M2 og dermed indgår i H1i perioden frem til de skal likvideres.

    Dette resultat må kræve en klar hjemmel i de relevante skatteregler. Det er Spørgernes opfattelse at dette ikke er tilfældet, hvilket uddybes nedenfor.

    Der er ikke hjemmel til at forpligte et indtrædende administrationsselskab til at overtage en eksisterende fordringssaldo

    I den relevante bestemmelse i lovteksten, jf. selskabsskattelovens 11 B, stk. 1, 6 pkt., fremgår det at fordrings-saldoen "udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber". Lovteksten indeholder derimod ingen regulering af, hvordan fordringssaldoen skal fordeles mellem de sambeskattede selskaber, ligesom administrationsselskabet i sambeskatningen ikke omtales.

    Det fremgår derudover af forarbejderne til selskabsskattelovens 11 B, stk. 1, 3-6 pkt., at fordringssaldoen opgøres "samlet for sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, og (at) ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet". Forarbejderne omtaler derimod ikke hvad der skal ske med fordringssaldoen, hvis selskaber, til hvilke fordringssaldoen kan henføres, forlader sambeskatningskredsen, eller hvad der skal ske med fordringssaldoen, hvis administrationsselskabet og/eller andre selskaber i sambeskatningskredsen indgår i en omstrukturering (spaltning, fusion mv.). Ligesom forarbejderne ikke omtaler, hvad der skal ske med fordringssaldoen i tilfælde af, at det hidtidige administrationsselskab erstattes af et andet administrationsselskab.

    Behandlingen af en fordringssaldo i forbindelse med hhv. selskaber der udtræder af sambeskatningen, omstruktureringer eller indtræden af et nyt administrationsselskab er desuden ikke behandlet i Skatteministeriets kommentar i SKM2008.240.DEP.

    Det kan derfor konstateres, at lovgiver ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med en eksisterende fordringssaldo i forbindelse med, at selskaber udtræder af en sambeskatningskreds, eller hvor der indtræder et nyt administrationsselskab. I Skattestyrelsens indstilling anføres i overensstemmelse hermed, at "der ses ikke direkte at være taget stilling til overførsel af fordringssaldoen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3-5 pkt., i forarbejder eller praksis".

    Der er derfor efter spørgernes opfattelse ikke hjemmel i hverken ordlyden af eller forarbejderne til selskabsskattelovens 11 B, stk. 1, 3-6 pkt., til at indfortolke en præmis om, at en fordringssaldo har karakter af en forpligtelse, der påhviler et administrationsselskab, og som derfor skal eller kan overtages af et indtrædende administrationsselskab i medfør af selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

    Spørgerne er derudover uenige i, at Skatteministeriets bemærkninger i SKM2008.240.DEP vedrørende overtagelse af beskårne kurstab, som kan fremføres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, kan overføres analogt til en fordringssaldo, hvilket er uddybet nedenfor:

    • Beskårne kurstab omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, udgør et "eventualaktiv", idet de i en efterfølgende periode på 3 år kan fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter. Sammenholdt med, at administrationsselskabet kan kompensere selskaber, der udtræder af sambeskatningen, for "mistede fremførbare kurstab" ved at yde et skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D (se hertil Skatteministeriets bemærkning i SKM2008.240.DEP til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10), har princippet om et nyt administrationsselskabs overtagelse af beskårne kurstab, hhv. administrationsselskabets opretholdelse af det fulde beskårne kurstab, hvor selskaber forlader sambeskatningen, ingen negative skattemæssige konsekvenser for koncernen.
    • Til forskel herfra udgør fordringssaldoen en "eventualforpligtelse". Som det efter omstændighederne vil få negative konsekvenser for et eksisterende administrationsselskab at beholde, hvor selskaber, til hvilke fordringssaldoen kan henføres, forlader sambeskatningen. Og som det kan være byrdefuldt for et indtrædende administrationsselskab at overtage, herunder hvis sambeskatningskredsen herved udvides, så selskaber, der ikke har været en del af sambeskatningskredsen, mens fordringssaldoen blev opbygget, potentielt vil blive påvirket negativt af fordringssaldoen og/eller hvis de selskaber, til hvilke fordringssaldoen kan henføres, samtidig forlader sambeskatningen.

    Der er derfor efter Spørgernes opfattelse ikke grundlag for en analog anvendelse af Skatteministeriets bemærkninger i SKM2008.240.DEP i relation til beskårne kurstab omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, når der skal tages stilling til behandlingen af en fordringssaldo ved udskiftning af et administrationsselskab. Analogslutningen kan under alle omstændigheder ikke isoleret set retfærdiggøre, at en fordringssaldo skal overtages af et indtrædende administrationsselskab, når dette hverken har hjemmel i lovtekst eller forarbejder.

    Endelig er det Spørgernes opfattelse, at en formålsfortolkning heller ikke understøtter, at en fordringssaldo skal overtages af et indtrædende administrationsselskab, hvilket er uddybet nedenfor:

    • Sambeskatningsreglerne er indført for at give adgang til at udligne skat på tværs af koncerner, og har ikke til formål at øge beskatningen i forhold til, hvis selskaber blev beskattet separat. Hvis en fordringssaldo skal overtages af et indtrædende administrationsselskab, som også fungerer som administrationsselskab for andre selskaber, der ikke har været med til at opbygge fordringssaldoen, er konsekvensen netop en potentielt forøget beskatning (konkret af H1), som kan henføres til en potentielt forøget beskæring af fradragsretten for finansielle omkostninger under renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B.
    • Der er ingen naturlig sammenhæng mellem størrelsen af "eventualforpligtelsen" for det hidtidige administrationsselskab og for det indtrædende administrationsselskab. Hvilket er særligt klart i den konkrete situation, hvor fordringssaldoen i stedet for at følge de relevante selskaber i G1 overgår til at følge selskaberne i H1.
    • Det naturlige ville være altid at lade en fordringssaldo følge de selskaber, hvor den er opbygget, da det ville sikre den "symmetri" som er formålet med fordringssaldoreglerne, jf. den ovenfor citerede passus fra Den Juridiske Vejledning, punkt C.D.2.4.4.2.1.

    Med disse bemærkninger, og idet der henvises til argumentationen i Anmodningen, er det spørgernes fortsatte opfattelse, at spørgsmål 1-3 skal besvares med et "ja".

    Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

    Spørgsmål 1

    Det ønskes bekræftet, at den saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., som er opbygget i perioden frem til 1. juni 2021 ("Fordringssaldo 1"), ikke er overført til Spørger 2 i forbindelse med Spørger 2’s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat ligger til fremførsel i Spørger 1.

    Begrundelse

    Selskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene fradrage indkomstårets nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 1.-2. pkt.

    Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.:

    "Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

    Der skal altså efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., føres en saldo for nettokurstab, der ikke er beskåret efter 3. pkt. til fremtidig modregning. Denne saldo kaldes "Fordringssaldoen" af Spørger.

    Opgørelsen efter selskabsskattelovens 3.-5. pkt. (dvs. også for "fordringssaldoen" udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8. Se selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 6. pkt.

    Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8. Se også Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.8.

    Det er et formål med bestemmelsen at tilnærme fordelingen af beskæringen til den fradragsbeskæring, som det enkelte selskab ville have oplevet, hvis det havde væ-ret et selvstændigt selskab. Se Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.8

    Spørger har oplyst, at Fordringssaldo 1 er opbygget i Spørger 1’s tid som administrationsselskab i sambeskatningen. Saldoen er opbygget før [dato og år udeladt], på hvilket tidspunkt Spørger 2 blev nyt administrationsselskab.

    Skattestyrelsen har opfattet transaktionerne og oplysningerne om administrationsselskab således: [skema udeladt]

    Når en koncern skifter administrationsselskab, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 4. pkt.

    Det må derfor undersøges, om de rettigheder og forpligtelser, der overføres efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 4. pkt., også omfatter en fordringssaldo efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.

    Der ses ikke direkte at være taget stilling til overførsel af fordringssaldoen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5.pkt., i forarbejder eller praksis.

    I en henvendelse fra FSR blev Skatteministeriet bedt bekræfte, at kurstab, der kan overføres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ikke er omfattet af fusionsskattelovens § 8, stk. 8, om at uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere år ikke kan fremføres efter en fusion. Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, fastslår, at hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår.

    Skatteministeriets kommentar er offentliggjort i SKM2008.240.DEP:

    "Det fremgår af SEL § 11 B, stk. 10, 3. pkt., at beskårne kurstab, der kan fremføres efter bestemmelsens 1. pkt., fremføres samlet hos administrationsselskabet for sambeskattede selskaber. Det fremgår af § 11 B, stk. 10, sidste pkt., at ved en ophørsspaltning af administrationsselskabet skal de fremførselsberettigede kurstab fordeles forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne i de modtagende selskaber. (…)

    Med bestemmelsen er der således taget højde for en ophørsspaltning af administrationsselskabet, og det fremgår, at det er meningen, at de kurstab, der er fremførselsberettigede efter SEL § 11 B, stk. 10, 1. pkt., skal kunne fremføres af de modtagende selskaber og dermed skal kunne medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne her.

    SEL § 11 B, stk. 10, sidste pkt. omfatter både skattepligtig og skattefri ophørsspaltning.

    Ved skift af administrationsselskab som nævnt i SEL § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 B, stk. 10.

    (…)

    SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, ophører ved en fusion, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage det ophørte administrationsselskabs adgang til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

    (…)

    SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, overtages af et andet selskab som led i en aktie-ombytning, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage adgangen til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

    I den situation, hvor en del af de beskårne kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af et selskab, der træder ud af sambeskatningen, skal de pågældende kurstab ikke overføres til det selskab, der træder ud af sambeskatningen. De beskårne tab forbliver i administrationsselskabet. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" kurstab, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D." (Skattestyrelsens understregninger)

    Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteministeriets kommentar til fremførslen af kurstab, der kan overføres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, klart viser, at disse overføres til det nye administrationsselskab ved skift af administrationsselskab, idet disse anses for at være en del af de rettigheder og forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab.

    Det er derfor et spørgsmål, om dette også gælder for fordringssaldoen, der fremføres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.

    Spørger henviser til Skatterådets afgørelse i SKM2012.419.SR. Sagen handlede om, hvordan fremførte beskårne finansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 5. pkt., skal behandles, når sambeskatningskredsen ændres som følge af ændring i de hidtil sambeskattede selskabers overliggende ejerkreds, hvorefter selskaber forlader den sambeskatningskreds, der hører til administrationsselskabet.

    Skatterådet bekræftede, at fremført EBIT-saldo, jf. selskabsskattelovens §11 C, stk. 2, 5. pkt., fuldt ud forblev hos administrationsselskabet ved ændring i sambeskatningskredsen.

    Skatterådet henviste i sagen til Skatteministerens kommentar i SKM2008.240.DEP. Her udtalte Skatteministeren: "Det kan bekræftes, at beskårne finansieringsudgifter, der fremføres hos administrationsselskabet efter SEL § 11 C, stk. 2, 4. pkt., bevares hos administrationsselskabet, selv om det selskab, der har realiseret udgifterne, træder ud af sambeskatningen. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" finansieringsudgifter, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D."

    I overensstemmelse hermed fandt Skatterådet i SKM2012.419.SR, at de beskårne nettofinansieringsudgifter fremført efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, bevaredes i det hidtidige administrationsselskab.

    Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at situationen i SKM2012.419.SR adskiller sig fra den foreliggende situation, da der i SKM2012.419.SR var tale, om at de beskrevne nettofinansieringsudgifter i al væsentlighed var opstået og realiseret af selskaber, der hørte under det administrationsselskab, som de også efter skiftet i sambeskatningskredsen ville høre til, mens de omhandlede nettofinansieringsudgifter ikke var opstået i de selskaber, der udtrådte af sambeskatningskredsen. Dette ses at være i overensstemmelse med bemærkningen i SKM2008.240.DEP: " I den situation, hvor en del af de beskårne kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af et selskab, der træder ud af sambeskatningen, skal de pågældende kurstab ikke overføres til det selskab, der træder ud af sambeskatningen. De beskårne tab forbliver i administrationsselskabet." Der var i SKM2012.419.SR tale om, at nogle selskaber, der først var indtrådt i sambeskatningen i 2010, udtrådte igen i marts 2012.

    I den foreliggende sag er der derimod tale om, at administrationsselskabet udskiftes for hele sambeskatningskredsen.

    Det fremgår som nævnt af SKM2008.240.DEP, at ved skift af administrationsselskab som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2.

    Det betyder, at hvis et administrationsselskab for en sambeskatning overgår til en ny koncern, og dermed indtræder i en ny sambeskatning, hvor et andet selskab er administrationsselskab, skal de beskårne nettofinansieringsudgifter, som det første selskab har fremført i medfør af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, overføres til det andet (administrations)selskab og fremføres hos dette selskab.

    I den foreliggende situation udtræder det hidtidige administrationsselskab, Spørger 1, ikke af sambeskatningen, men ophører som administrationsselskab. I en sådan situation skal fremførte beskårne nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, overføres til det nye administrationsselskab. Tilsvarende hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ophører som administrationsselskab, skal de fremførte beskårne kurstab overføres til det nye administrationsselskab, jf. SKM2008.240.DEP.

    Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ikke-beskårne nettokurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., skal behandles på tilsvarende måde. Selvom forarbejder og praksis ikke har taget konkret stilling til fordringssaldoen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.- 5.pkt., har det formodningen imod sig, at denne skulle behandles anderledes end beskårne nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, og beskårne kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at også sådanne ikke-beskårne nettokurstab må være omfattet af de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab, når en koncern skifter administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 4. pkt.

    Repræsentanten anfører, at en fordringssaldo "ikke er en "forpligtelse" i den forstand dette begreb er anvendt i selskabsskattelovens § 31, stk. 6". Skattestyrelsen er ikke enig i, at fordringssaldoen ikke er en forpligtelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordringssaldoen er udtryk for en eventualforpligtelse, som kan få en negativ virkning for en senere skatteberegning. Der er derfor hjemmel i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 4. pkt., til at overføre fordringssaldoen til det nye administrationsselskab.

    På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at nettokurstab, der ikke beskæres efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., og fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., må anses for en forpligtelse, der ved skift af administrationsselskab overføres til det nye administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 4. pkt.

    Den omhandlede Fordringssaldo 1 overføres dermed til Spørger 2, der efter det oplyste er indtrådt som administrationsselskab pr. [dato og år udeladt] ved købet af Spørger 1.

    Spørger mener, at der med Skattestyrelsens indstilling sker en fuld "afkobling" mellem fordringssaldiene og de selskaber, hvori fordringssaldiene er opstået. Skattestyrelsen kan ikke følge dette argument. Ved en overførsel af fordringssaldiene til det nye administrationsselskab, M2, der nu ejer H2 med [procentsats udeladt], vil saldiene netop være placeret i et selskab, der fortsat har en ejerandel i de selskaber, hvori saldiene er opstået. Hvis fordringssaldiene, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, skulle forblive i de tidligere administrationsselskaber, som likvideres, ville fordringssaldiene i højere grad blive afkoblet fra de selskaber, hvori de er opstået.

    Det er Spørgers opfattelse, at der ikke er hjemmel til, at et nyt administrationsselskab skal overtage en eksisterende fordringssaldo, og at der ikke kan indfortolkes en præmis, om at en fordringssaldo er en forpligtelse, der overtages efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hjemlen til overførsel findes i selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Lovgiver har ikke i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, oplistet alle former for forpligtelser, der kan overføres efter denne bestemmelse.

    I SKM2008.240.DEP er det beskrevet, hvordan der skal forholdes med beskårne kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, og beskårne finansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 5. pkt. Skattestyrelsen opfatter Skatteministeriets udtalelser i SKM2008.240.DEP som eksempler på et princip om, at saldi, der svarer til de beskrevne, ved skift af administrationsselskab overføres til det nye administrationsselskab. 

    Spørger anfører videre, at Skatteministeriets udtalelse om beskårne kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ikke kan overføres analogt til en fordringssaldo. Skatteministeriets udtalelse om selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, tjener efter Skattestyrelsens opfattelse som et eksempel på, hvad der overføres til det nye administrationsselskab. Hjemlen til overførslen findes, som nævnt ovenfor, i selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Efter Skattestyrelsens opfattelse må selskabsskattelovens § 31, stk. 6, og udtalelsen fra Skatteministeriet være udtryk for, at der eksisterer et klart princip, om at aktiver og forpligtelser skal overføres til et nyt administrationsselskab, hvilket dermed også gælder for en fordringssaldo efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.

    Spørger anfører, at overførsel af fordringssaldi til administrationsselskabet kan medføre, at fordringssaldiene kan afskære ellers fradragsberettigede indtægter under renteloftberegningen hos selskaber, der ikke har været med til at opbygge fordringssaldiene. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den potentielle afskæring er i overensstemmelse med princippet i reglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, om at rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab ved skift af administrationsselskab. Overførslen til det nye administrationsselskab er et princip, der er fastsat af lovgiver, og som gælder generelt for forpligtelser.

    Spørger anfører, at beskårne kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, som "et eventualaktiv" ikke kan sammenlignes med fordringssaldoen, der udgør "en eventualforpligtelse", som det kan være byrdefuldt for et nyt administrationsselskab at overtage. Skattestyrelsen bemærker, at den købende og den sælgende koncern har mulighed for at tage højde for den overtagne "byrde" i overdragelsesprisen for koncernen.

    Herudover er det Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsens indstilling strider mod formålet med sambeskatningsreglerne, da den kan forøge beskatningen af selskaber, der ikke har været med til at opbygge fordringssaldoen. Skattestyrelsen finder, at overførsel af fordringssaldoen er i overensstemmelse med forarbejderne til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, (Lov nr. 426 af 6. juni 2005 - L 121 2004/05), hvor det nævnes, at fx genbeskatningsforpligtelse for tidligere udnyttede udenlandske underskud og forpligtelse til at betale endnu ikke betalte indkomstskatter overføres til det nye administrationsselskab efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

    Endelig anfører Spørger, at det ville være naturligt at lade fordringssaldoen følge de selskaber, hvor saldoen er opbygget. Skattestyrelsen bemærker hertil, at fordringssaldoen i så fald skulle have været fremført i de enkelte datterselskaber, men det er ikke det, der har været lovgivers hensigt. Såfremt fordringssaldoen forblev i de tidligere administrationsselskaber, som det er Spørgers opfattelse, ville fordringssaldoen ikke nødvendigvis følge de selskaber, hvor saldoen er opbygget, da der fx kan ske frasalg af de selskaber, hvor saldoen er opbygget. Som beskrevet er der fastsat et princip, om at fordringssaldoen overføres til det nye administrationsselskab.

    Det er på baggrund af en samlet vurdering af lovgrundlag og forarbejder samt udtalelserne fra Skatteministeriet, Skattestyrelsens opfattelse, at det har været lovgivers intention, at de ikke-beskårne nettofinansieringsudgifter ikke skulle forsvinde, men derimod blive liggende på en saldo til evt. senere modregning i kursgevinster. Dette fremgår også af det eksempel i Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.1, som Spørger henviser til, og som stammer fra forarbejderne til bestemmelsen:

    "Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset undtagelsen i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3,

    således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne - dog vil kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt." (Skattestyrelsens understregning). Eksemplet viser, at det kurstab, der er omfattet af undtagelsen fra beskæring, ikke forsvinder, men fremføres, og skal modregnes i senere kursgevinster.

    Det kan således heller ikke have været hensigten, at saldiene skulle kunne ophøre ved likvidation af det fremførende administrationsselskab.

    Indstilling

    Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

    Spørgsmål 2

    Det ønskes bekræftet, at den saldo omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., som er opbygget i perioden [periode udeladt] ("Fordringssaldo 2"), ikke er overført til M2 i forbindelse med M2´s indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat ligger til fremførsel i Spørger 2.

    Begrundelse

    Spørger har oplyst, at fordringssaldo 2 er opbygget i perioden [periode udeladt], i hvilken periode Spørger 2 var administrationsselskab i sambeskatningen.

    Det fremgår som nævnt ovenfor under indstillingen til spørgsmål 1 af SKM2008.240.DEP, at ved skift af administrationsselskab som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 4 (nugældende § 31, stk. 6), overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 C, stk. 2.

    Som beskrevet under indstillingen til spørgsmål 1 er det på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den fordringssaldo ("fordringssaldo 2"), som er opbygget i den periode, hvor Spørger 2 har været administrationsselskab, overføres til M2 ved M2´s indtræden som nyt administrationsselskab. Der henvises i det hele til indstillingen til spørgsmål 1.

    Det kan derfor ikke bekræftes, at "Fordringssaldo 2" bliver liggende til fremførsel i Spørger 2.

    Indstilling

    Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

    Spørgsmål 3

    Det ønskes bekræftet, at Fordringssaldo 1 og Fordringssaldo 2 ophører med at eksistere i forbindelse med en efterfølgende likvidation af Spørger 1 og Spørger 2.

    Begrundelse

    Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

    Som det fremgår af indstillingerne til spørgsmål 1 og spørgsmål 2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at både Fordringssaldo 1 og Fordringssaldo 2 overføres til det nye administrationsselskab ved de to skift af administrationsselskab. På tidspunktet, hvor Spørger 1 og Spørger 2 likvideres, befinder de to fordringssaldi sig hos M2.

    Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Fordringssaldo 1 og Fordringssaldo 2 ikke ophører med at eksistere ved en efterfølgende likvidation af Spørger 1 og Spørger 2.

    Indstilling

    Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

    Lovgrundlag, forarbejder og praksis

    Spørgsmål 1

    Lovgrundlag

    Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1

    Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først. (Skattestyrelsens understregning)

    Stk. 8. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Beløbet i stk. 1 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3 samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 5, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten

    Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.

    Selskabsskattelovens § 31, stk. 2

    For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskudsgivende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkomståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, fremføres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstperioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

    Selskabsskattelovens § 31, stk. 6

    Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen.  Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden. ( Skattestyrelsens understregning)

    Forarbejder

    Bemærkninger til lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L 23 2008-09)

    (…)

    Reglerne om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter er rettet mod selskaber/koncerner, der er tyndt kapitaliserede. I meget specielle tilfælde kan reglerne imidlertid også indebære, at velkonsoliderede selskaber/koncerner omfattes af reglerne og fradragsbegrænses.

    På denne baggrund og da reglerne ikke er rettet mod velkonsoliderede koncerner, foreslås det at justere reglerne vedrørende kurstab på fordringer.

    Det foreslås, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter (ekskl. renteindtægter fra varedebitorer).

    Opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne skal foretages som hidtil, dvs. såvel gevinster som tab på fordringer indgår fortsat. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne eksempelvis har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne bør derfor ligeledes indgå i nettoopgørelsen.

    Når nettofinansieringsudgifterne er opgjort, sammenholdes de fortsat med standardforrentningen af de skattemæssige aktiver. Hvis nettofinansieringsudgifterne overstiger standardforrentningen af aktiverne, kan der maksimalt ske en nedsættelse af nettofinansieringsudgifterne til 20,6 mio. kr.

    Det er først herefter, at den foreslåede regel skal anvendes i beregningen af fradragsbeskæringen. Hvis nettofinansieringsudgifterne er mindre end standardforrentningen af aktiverne eller de 20,6 mio. kr., finder den foreslåede regel således ikke anvendelse.

    Det foreslås, at nettoopgørelsen på fordringer foretages samlet for sambeskattede selskaber, jf. § 11 B, stk. 8, og ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet.

    Efter den foreslåede regel skal der ikke ske beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang kurstabene på fordringer overstiger kursgevinsterne på fordringer og renteindtægterne. De nettokurstab, der ikke fradragsbeskæres, modregnes i stedet i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter.

    (…)

    Bemærkninger til lov nr. 202 af 27. februar 2015 (L 98 2014-15, 1. samling)

    (…)

    Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke sker fradragsbeskæring som følge af nettokurstab på fordringer. Der skal således ikke ske fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, som udgangspunkt ikke længere vil udløse rentefradragsbeskæring efter renteloftet.

    Selskaber kunne få et incitament til at investere i højrentefordringer til overkurs, da renteindtægterne ville blive modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet ikke ville indgå i beregningen. Det ville således være muligt at konvertere renteudgifter, der kan fradragsbeskæres, til kurstab på en fordring, der ikke fradragsbeskæres. Det foreslås derfor, at den del af kurstabet, der skyldes overkursen på sådanne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokurstab på fordringer, idet kurstabet, der er en følge af overkursen, reelt er en finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).

    Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, at selskaber lagerbeskattes af gevinster og tab på fordringer, medmindre der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for fordringer på varedebitorer er imidlertid uden betydning i denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra beregningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordringer vil således være lagerbeskattede.

    Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er maksimeret til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil kurstab, der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.

    Eksempel:

    Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset undtagelsen i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene

    være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3, således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne - dog vil kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket modregning i andre nettokursgevinster eller nettorenteindtægter).

    Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget begrænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.

    Bemærkninger til lov nr. 426 af 6. juni 2005 (L 121 2004-05, 2. samling)

    (…)

    Endvidere foreslås det, at der skal udpeges et nyt administrationsselskab, hvis et andet selskab bliver nyt øverste danske moderselskab (f.eks. ved aktieombytning) eller hvis administrationsselskabet udtræder af koncernen (f.eks. ved bortsalg af den gren i koncernen, hvor administrationsselskabet er øverste danske moderselskab).

    Udpeges et nyt administrationsselskab, overføres rettighederne og forpligtelserne til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb til det nye administrationsselskab svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Den væsentligste forpligtelse vil være genbeskatningsforpligtelsen vedrørende tidligere udnyttede udenlandske underskud i tilfælde af, at der vælges international sambeskatning. Der kan dog også være andre forpligtelser, f.eks. endnu ikke betalte indkomstskatter for tidligere indkomstår.

    (…)

    Praksis

    SKM2012.419.SR

    A Holding A/S og tilhørende datterselskaber har været omfattet af rentebegrænsningsreglen i selskabsskattelovens § 11C - Fradragsbeskæring efter EBIT-modellen.

    Selskaber, der indgår i en sambeskatning, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Spørgsmålet er herefter, hvorledes der skal forholdes med de fremførte beskårne finansieringsudgifter, når sambeskatningskredsen ændres som følge af ændring i de hidtil sambeskattede selskabers overliggende ejerkreds, og hvorefter selskaber forlader sambeskatningskredsen hørende til administrationsselskabet, A Holding A/S.

    Skatterådet bekræfter, at fremført EBIT-saldo, jf. selskabsskattelovens §11C, stk. 2, 5 pkt., fuldt ud forbliver hos A Holding A/S (administrationsselskabet) ved ændring i sambeskatningskredsen.

    SKM2008.240.DEP - Skatteministeriets kommentarer til henvendelser fra FSR vedrørende lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213)

    (…)

    § 11 B, stk. 10

    Ved skattefrie omstruktureringer kan kildeartsbegrænsede tab ikke overføres til det modtagende selskab, jf. FUL § 8, stk. 8, dvs. at tabene falder bort, hvis det indskydende selskab ophører ved omstruktureringen. Skatteministeriet bedes bekræfte, at overførsel af beskårne kurstab efter stk. 10. 3. punktum ikke er omfattet af bestemmelsen i FUL § 8, stk. 8, uanset hvilken type kurstab, der er tale om, og at formuleringen i SEL § 11 B, stk. 10 om fordeling af fremførselsberettigede kurstab indebærer, at der også ved en skattepligtig ophørsspaltning kan ske overførsel af kurstabene til de modtagende selskaber, der efterfølgende kan anvende dem til modregning.

    Skatteministeriet bedes overveje tilsvarende muligheder ved fusioner og ved aktieombytninger eller i det hele taget i forbindelse med skift af administrationsselskab. Endvidere bedes det præciseret, hvordan der skal forholdes i den situation, hvor et selskab træder ud af sambeskatningen - fx som følge af salg af aktier - og en del af de kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af selskabet, som udtræder.

    Det bedes bekræftet, at delperiodeopgørelser, jf. SEL § 31, stk. 3, ikke tæller som selvstændige "indkomstår" i relation til adgangen til at fremføre kurstab i 3 år, når de ligger inden for samme indkomstår. Der bør overvejes en mulighed for forlænget fremførselsadgang i de tilfælde, hvor et selskab som følge af reglerne om automatisk omlægning af indkomstår, jf. SEL § 10, stk. 5, får et nyt indkomstår (dvs. at fremførselsadgangen forkortes).

    Skatteministeriets kommentar:

    Skatteministeriet kan bekræfte, at kurstab, der kan overføres efter SEL § 11 B, stk. 10, ikke er omfattet af FUL § 8, stk. 8.

    Det fremgår af SEL § 11 B, stk. 10, 3. pkt., at beskårne kurstab, der kan fremføres efter bestemmelsens 1. pkt., fremføres samlet hos administrationsselskabet for sambeskattede selskaber. Det fremgår af § 11 B, stk. 10, sidste pkt., at ved en ophørsspaltning af administrationsselskabet skal de fremførselsberettigede kurstab fordeles forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne i de modtagende selskaber. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres efter § 11 B, stk. 5 og 6.

    Med bestemmelsen er der således taget højde for en ophørsspaltning af administrationsselskabet, og det fremgår, at det er meningen, at de kurstab, der er fremførselsberettigede efter SEL § 11 B, stk. 10, 1. pkt., skal kunne fremføres af de modtagende selskaber og dermed skal kunne medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne her.

    SEL § 11 B, stk. 10, sidste pkt. omfatter både skattepligtig og skattefri ophørsspaltning.

    Ved skift af administrationsselskab som nævnt i SEL § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 B, stk. 10.

    Skatteministeriet mener ikke, at der i SEL § 11 B, stk. 10 er behov for at regulere den situation, hvor administrationsselskabet ophører ved en fusion.

    SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, ophører ved en fusion, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage det ophørte administrationsselskabs adgang til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

    Skatteministeriet mener heller ikke, at der i SEL § 11 B, stk. 10 er behov for at regulere den situation, hvor der sker en aktieombytning og et andet selskab dermed opnår ejerskab til aktiekapitalen i administrationsselskabet.

    SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, overtages af et andet selskab som led i en aktieombytning, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage adgangen til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

    I den situation, hvor en del af de beskårne kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af et selskab, der træder ud af sambeskatningen, skal de pågældende kurstab ikke overføres til det selskab, der træder ud af sambeskatningen. De beskårne tab forbliver i administrationsselskabet. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" kurstab, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D.

    (…)

    § 11 C, stk. 1, 4. pkt. og stk. 2

    Det bedes bekræftet, at fremførte fradrag efter stk. 1, 4. pkt., som et selskab har realiseret og fremfører som selvstændigt ikke-sambeskattet selskab eller som administrationsselskab for en sambeskatning, alene kan anvendes af selskabet/selskaberne i den hidtidige sambeskatning, hvis selskabet overgår til en ny koncern og dermed indtræder i en ny sambeskatning med et andet administrationsselskab, og at de beskrevne nettofinansieringsudgifter bevares af administrationsselskabet og kan anvendes af dette i sambeskatningen, uanset at det selskab, som har realiseret udgifterne, ikke længere deltager i sambeskatningen

    Tilsvarende som nævnt ovenfor vedrørende kurstab, der fremføres efter § 11 B, bedes det oplyst, hvordan der skal forholdes med beskårne nettofinansieringsudgifter, der fremføres af et administrationsselskab, hvis administrationsselskabet eller det sambeskattede selskab, der har realiseret nettofinansieringsudgifterne, indgår i en omstrukturering, hvor selskabet enten ophører eller overdrager en del af sin virksomhed. Endvidere ønskes det afklaret, hvordan der skal forholdes med de fremførbare nettofinansieringsudgifter, hvis sambeskatningen får et nyt administrationsselskab, f.eks. i forbindelse med en aktieombytning.

    Skatteministeriets kommentar:

    Ifølge SEL § 11 C, stk. 1, 4. pkt., kan nettofinansieringsudgifter, der er beskåret efter SEL § 11 C, stk. 1, 1.-3. pkt., fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen af, hvor meget EBIT-indkomsten kan nedsættes som følge af nettofinansieringsudgifter.

    Selskaber, der indgår i en sambeskatning, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, 1. pkt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, 4. pkt.

    Det medfører, at hvis et selskab, der har realiseret og hidtil fremført beskårne finansieringsudgifter som selvstændigt selskab, overgår til en koncern og dermed indgår i en sambeskatning, skal selskabets beskårne finansieringsudgifter fremføres hos administrationsselskabet.

    Det kan bekræftes, at beskårne finansieringsudgifter, der fremføres hos administrationsselskabet efter SEL § 11 C, stk. 2, 4. pkt., bevares hos administrationsselskabet, selv om det selskab, der har realiseret udgifterne, træder ud af sambeskatningen. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" finansieringsudgifter, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D.

    Det fremgår af SEL § 11 C, stk. 2, sidste pkt., at ved en ophørsspaltning af administrationsselskabet, der på de sambeskattede selskabers vegne fremfører beskårne finansieringsudgifter, skal de fremførselsberettigede finansieringsudgifter fordeles forholdsmæssigt på de modtagende selskaber efter den skattemæssige værdi i disse selskaber. Det fremgår således, at de fremførselsberettigede finansieringsudgifter, skal kunne fremføres af de modtagende selskaber.

    Ved skift af administrationsselskab som nævnt i SEL § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 C, stk. 2.

    Det betyder, at hvis et administrationsselskab for en sambeskatning overgår til en ny koncern, og dermed indtræder i en ny sambeskatning, hvor et andet selskab er administrationsselskab, skal de beskårne nettofinansieringsudgifter, som det første selskab har fremført i medfør af SEL § 11 C, stk. 2, overføres til det andet (administrations)selskab og fremføres hos dette selskab.

    SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis administrationsselskabet, der fremfører beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2, ophører ved en fusion, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab skulle overtage det ophørte administrationsselskabs adgang til at fremføre beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2.

    Tilsvarende gælder i den situation, hvor der sker en aktieombytning og et andet selskab dermed opnår ejerskab til aktiekapitalen i administrationsselskabet. SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2, overtages af et andet selskab som led i en aktieombytning, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage adgangen til at fremføre beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2.

    I den situation, hvor en del af de beskårne finansieringsudgifter er realiseret af et sambeskattet selskab, som ophører eller overdrager en del af sin virksomhed, skal de pågældende beskårne finansieringsudgifter ikke overføres til det modtagende selskab. De beskårne nettofinansieringsudgifter forbliver i administrationsselskabet.

    (…) (Skattestyrelsens understregning)

    Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.8 Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber - SEL § 11 B, stk. 8

    (…)

    Regel

    Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber.

    Indgår et tonnagebeskattet selskab i en sambeskatning efter SEL §§ 31 eller 31 A, anvendes SEL § 11 B, stk. 3, 2. pkt., om nedsættelse af grundbeløbet, samlet på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber.

    Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes selskabets aktiver ved udløbet af delperioden efter SEL § 31, stk. 3, i forhold til, hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår, ved den samlede opgørelse af koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne.

    Hvis der foretages fradragsbeskæring efter SEL § 11 B, stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskaber. Den forholdsmæssige fordeling sker på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgjort efter SEL § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten. Se SEL § 11 B, stk. 8.

    Omfanget af den samlede opgørelse

    Danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der sambeskattes efter reglerne om obligatorisk national sambeskatning, anses for at være en samlet enhed i forhold til bestemmelserne om renteloftet. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning, indgår de udenlandske selskabers nettofinansieringsudgifter og aktiver også i den samlede opgørelse.

    Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes selskabets aktiver ved udløbet af delperioden efter SEL § 31, stk. 5, i forhold til, hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår.

    Fordeling af beskæringen

    Fordelingen af beskæringen sker hos de selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiverne efter SEL § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten.

    Se afsnit C.D.2.4.4.2.2 om standardrenten.

    Beskæringen fordeles forholdsmæssigt, så beskæringen bliver større, jo mere det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger aktiverne ganget med standardrenten. Aktiverne opgøres uden de udenlandske aktier, der medregnes som følge af § 11 B, stk. 6, fordi opgørelsen af disse aktiver sker samlet for de sambeskattede selskaber. Se eksemplet.

    Eksempel

    En koncern består af moderselskabet M og to danske datterselskaber A og B. Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 25 mio. kr. og har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 231 mio. kr. I 2007, hvor standardrenten udgør 6,5 %, er renteloftet dermed på 15 mio. kr. Der skal som følge heraf ske en beskæring af nettofinansieringsudgifter på 5 mio. kr. (Grundbeløb 20 mio. kr. - 15 mio. kr.) Beskæringen kan maksimalt nedsætte nettofinansieringsudgifterne til grundbeløbet. Se afsnit C.D.2.4.4.2.3 om grundbeløbet.

    M ejer kun aktierne i A og B og har således ingen aktiver, der medregnes efter § SEL 11 B, stk. 5 og 6, (renteloftet for M er således 0) og har nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr.

    A har aktiver med en skattemæssig værdi på 150 mio. kr. (hvilket ved en standardrente på 6,5 % giver et renteloft på 9,75 mio. kr. for A) og har nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr.

    B har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 81 mio. kr. (hvilket ved en standardrente på 6,5 % giver et renteloft på 5,25 mio. kr. for B) og har nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr.

    Rentebeskæringen skal således fordeles mellem M og B. A's nettofinansieringsudgifter er mindre end A's renteloft - derfor skal der ikke ske nogen beskæring af As nettofinansieringsudgifter. Hvor meget hvert selskabs nettofinansieringsudgifter skal beskæres, beregnes ved at dele de af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter, der skal beskæres, med de nettofinansieringsudgifter, der skal beskæres for alle selskaberne og herefter gange med den beskæring, der skal ske for koncernen. M skal have beskåret sine nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr. (10/11,75 × 5 mio. kr.) med ca. 4,25 mio. kr. og B skal have beskåret den del af sine nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr., der overstiger renteloftet på 5,25 mio. kr., (1,75/11,75 × 5 mio. kr.) med ca. 0,75 mio. kr.

    Det er et formål med bestemmelsen at tilnærme fordelingen af beskæringen til den fradragsbeskæring, som det enkelte selskab ville have oplevet, hvis det havde været et selvstændigt selskab.

    Se også

    Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret en henvendelse fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv.), herunder om SEL § 11 B, stk. 8.

    Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.1

    (…)

    Hovedregel og undtagelse ved nettokurstab på fordringer

    Hovedregel

    Indkomstårets nettofinansieringsudgifter kan kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten. Rentebeskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb (renteloft), der reguleres. Hovedreglen er altså, at der sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger renteloftet.

    Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først. Se SEL § 11 B, stk. 1, 7. pkt.

    Undtagelse

    Der sker   ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter efter SEL § 11 B, stk. 4. Reglerne i SEL § 11 B, stk. 1, 3. - 5. pkt., er ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. - 6. pkt., som indsat ved lov nr. 202 af 27. februar 2015, for indkomstår, der er påbegyndt i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2015. Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af denne regel, træffe samme valg.

    Reglen medfører, at kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, som udgangspunkt ikke vil udløse rentefradragsbeskæring efter renteloftet. Den del af kurstabet, der skyldes overkursen på sådanne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokurstab på fordringer. Kurstabet, der er en følge af overkursen, er reelt set en finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).

    Det følger af KGL § 25, stk. 3, at selskaber lagerbeskattes af gevinster og tab på fordringer, medmindre der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for fordringer på varedebitorer er imidlertid uden betydning i denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra beregningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordringer vil således være lagerbeskattede.

    Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er maksimeret til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil kurstab, der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.

    Eksempel

    Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset undtagelsen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3, således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne - dog vil kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter SEL § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket modregning i andre nettokursgevinster eller nettorenteindtægter).

    Det medfører, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget begrænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.

    Opgørelserne efter SEL § 11 B, stk. 1, 3.- 4. pkt., udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber efter SEL § 11 B, stk. 8. Se SEL § 11 B, stk. 1, 6. pkt. (Skattestyrelsens understregning)

    (…)

    Spørgsmål 2

    Lovgrundlag

    Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, stk. 8 og stk. 10

    Se under spørgsmål 1.

    Selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2

    Se under spørgsmål 1.

    Selskabsskattelovens § 31, stk. 6

    Se under spørgsmål 1.

    Forarbejder

    Bemærkninger til lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L 23 2008-09)

    Se under spørgsmål 1.

    Bemærkninger til lov nr. 202 af 27. februar 2015 (L 98 2014-15, 1. samling)

    Se under spørgsmål 1.

    Praksis

    SKM2012.419.SR

    Se under spørgsmål 1.

    SKM2008.240.DEP - Skatteministeriets kommentarer til henvendelser fra FSR vedrørende lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213)

    Se under spørgsmål 1.

    Spørgsmål 3

    Lovgrundlag

    Selskabsskattelovens § 5, stk. 1

    Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. (…)