Parter
A
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet
(advokat Mikkel Kjældsen Gylling)
Denne afgørelse er truffet af dommer Pia Blaabjerg Andersen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, som retten har modtaget sagen den 24. september 2021, drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af 290 indsætninger på i alt 878.306 kr. på hans private konti i henholdsvis F1-bank og F2-bank i indkomståret 2013.
A har principalt nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 878.306 kr., subsidiært at A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at A’s personlige indkomst i indkomståret 2013 nedsættes med 861.197 kr., og hans aktieindkomst i samme år forhøjes med et tilsvarende beløb.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 24. juni 2021 vedrørende klage over SKATs afgørelse af 28. september 2017 vedrørende indkomståret 2013 fremgår blandt andet:
Faktiske oplysninger
G1-virksomhed, CVR.nr. 11 (herefter selskabet), blev stiftet den 1. maj 1996 og har til formål at udøve virksomhed med handel og service indenfor andre informationstjenester samt aktiviteter i tilknytning hertil. Herudover har selskabet til formål at drive virksomhed med (red.branche.nr.1.fjernet) og anden dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.
Klageren har siden den 6. september 1996 haft en direktionspost samt været bestyrelsesformand og tegningsberettiget i selskabet.
Klageren ejede i 2013 10 % af selskabet. De resterende anparter var ejet af klagerens (red.relation.nr.1.fjernet) med 10 %, samt klagerens (red.antal.nr.1.fjernet) med 5 % hver.
Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens private bankkonti (red.kontonummer.nr.1.fjernet) og (red.kontonummer.nr.2.fjernet)
, at der i 2013 blev indsat hhv. 454.585,00 kr. og 453.721,34 kr., i alt 908.306 kr. Beløbene består af 156 indsætninger på bankkonto (red.kontonummer.nr.3.fjernet) og 136 indsætninger på bankkonto (red.kontonummer.nr.2.fjernet) og (red.kontonummer.nr.4.fjernet). De fleste indsætninger er med runde og/eller enslydende beløb samt anført med posteringsteksten "aktier" og stykantal.
Klagerens revisor har oplyst, at beløb på i alt 746.600 kr. udgør betaling for aktier i selskaberne G2-virksomhed. og G3-virksomhed, som skal leveres af selskabet.
Det er oplyst, at beløbene retteligt tilhører G1-virksomhed, men at indbetalingerne reducerer en større mellemregning, klageren har med selskabet.
Beløbene er ikke bogført på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet.
Derudover har klagerens revisor oplyst, at selskabet først endelig har ret til indtægten i indkomstårene 2016 og 2017, samt at lånene/forudbetalingerne ved en fejl ikke er medtaget i selskabets regnskaber.
Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem selskabet og køberne af aktierne.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at det ikke er godtgjort, at indtægterne helt eller delvist er selvangivet hos selskabet i 2016. Selskabet har ikke optaget nogen værdi af eventuelt optjente aktierettigheder hos G2-virksomhed.
Der er desuden ikke fremlagt bogføringen fra selskabet for 2017, som viser indtægtsføring/avanceopgørelse ved afståelsen af hvert enkelt aktiebevis.
Vedrørende beløb på i alt 114.597 kr. har klagerens revisor oplyst, at der er tale om betaling for møder, som selskabet løbende holder med nye erhvervsbrugere samt nye brugere i G3-virksomhed netværket. Revisoren har endvidere oplyst, at klageren har modtaget betalingerne fra mødedeltagerne, og at disse betalinger har reduceret klagerens mellemregning med selskabet.
De indbetalte beløb er ikke indtægtsført i selskabets regnskab eller bogført på mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren.
Vedrørende beløb på i alt 47.109 kr. har klagerens repræsentant oplyst, at beløbet er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende, da der er tale om private forhold, herunder tilbagebetaling af et lån.
Der er ikke fremlagt lånedokument eller lignende. Repræsentanten har desuden ikke nærmere præciseret de private indsætninger og private overførsler.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 med 908.306 kr.
Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:
"Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 påhviler det personer der har bopæl her i landet, at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med loven.
SKAT kan ud fra det modtagne materiale konstatere, at der bliver indsat en række beløb på dine bankkonti nr. (red.kontonummer.nr.1.fjernet) og (red.kontonummer.nr.2.fjernet) og (red.kontonummer.nr.4.fjernet). Ud fra teksterne på indsætningerne, anser SKAT beløbene som værende betaling for en modydelse.
Som eksempler på tekster der indikerer at der er tale om indsætninger på baggrund af en modydelse kan nævnes følgende:
- 4 pers.
- 2 stk.
- Aktier
SKAT lægger ligeledes antallet af indsætninger med disse tekster til grund for vores antagelse om, at der er tale om betaling for en modydelse.
Ifølge personskattelovens § 3, stk. 1 omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
SKATs opfattelse understøttes endvidere af retspraksis på området. Der kan bl.a. henvises til Højesterets dom SKM.2008.905.HR af 10. november 2008, hvor man beskatter indsætninger på skatteyders bankkonto.
Der fremgår følgende af sagens resume:
"Højesteret stadfæster landsrettens dom, som fastslog, at større beløb, der løbende over en længere periode var indsat på et ægtepars bankkonti, med rette havde givet grundlag for tilsvarende forhøjelser af ægtefællernes indkomst, idet ægteparret ikke havde kunne godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler".
SKAT anser beløbene som værende indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra a, som beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.
Forudbetalinger for aktier/lån:
SKAT anser det ikke for dokumenteret, at indsætningerne, som ifølge din revisor vedrører forudbetalinger for aktier/lån vedrører skattepligtig indkomst i G1-virksomhed, idet beløbene er indsat direkte på din private bank konto og ikke på G1-virksomhed' bankkonto.
Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem G1-virksomhed og den omtalte række af investorer, ligesom G1-virksomhed ikke har optaget forudbetalingerne fra investorerne i selskabets balance. Forudbetalingerne burde have været optaget som en gældspost indtil aktierne er leveret til investorerne.
Indbetalingerne fra investorerne er desuden ikke optaget på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og dig.
SKAT har ikke, ud fra de fremsendte aktiebreve, fundet det dokumenteret, at der er tale om skattepligtig indkomst i G1-virksomhed.
Der er ikke fremsendt en aftale mellem G2-virksomhed og G3-virksomhed hvoraf det fremgår hvilke betingelser der foreligger.
G1-virksomhed har heller ikke optaget nogen værdi af eventuelt optjente aktierettigheder hos G2-virksomhed.
SKAT mener ikke, at din revisor har godtgjort at dele af indtægterne er selvangivet hos G1-virksomhed i 2016.
Ligeledes har din revisor ikke fremlagt bogføringen fra G1-virksomhed for 2017, som viser indtægtsføring/avanceopgørelse ved afståelsen af hvert enkelt aktiebevis.
Mødeindtægter:
SKAT anser det ikke for dokumenteret, at indsætningerne, som ifølge din revisor vedrører betalinger for mødedeltagelse, vedrører skattepligtig indkomst i G1-virksomhed.
SKAT begrunder dette med, at beløbene er indsat direkte på din private bank konto og ikke på G1-virksomhed' bankkonto. Desuden er beløbene hverken indtægtsført i G1-virksomhed' regnskab eller bogført på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og dig.
Private posteringer:
Private posteringer er ifølge din revisor delt op i følgende:
1. Heraf private overførsler, vedrørende familielån
2. Heraf private indsætninger, ikke skattepligtig indkomst
3. Heraf private overførsler
Ad 1) SKAT har ikke modtaget lånedokument eller lignende for de 35.000 kr. som godtgør, at der er tale om et lån mellem dig og din familie. SKAT anser derfor beløbene som personlig indtægt, jf. statsskattelovens § 4, litra a. Ad 2 og 3) De private indsætninger og private overførsler bliver ikke specificeret af din revisor og SKAT har ikke kunne identificere beløbene i det materiale, som SKAT tidligere har fremsendt til dig, hvorfor SKAT ikke fratrækker disse beløb i dine samlede indtægter.
Vi gør opmærksomme på, at beløbet på 897.910 kr. i personlig indkomst i forslaget er beregnet forkert. Beløbet er rettelig 908.306 kr. hvilket også fremgår af bilag 1 og bilag 2."
…
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
I henhold til personskattelovens § 3, stk. 1 omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom SKM 2008.905.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR, SKM 2018.571 BR og SKM 2019.184.
Landsskatteretten finder det dokumenteret, at indsætningen på 20.000 kr. på klagerens bankkonti nr. (red.kontonummer.nr.3.fjernet) af 2. juli 2013 vedrører en overførsel fra klagerens (red.relation.nr.2.fjernet). Landsskatteretten hjemviser derfor dette punkt til Skattestyrelsen til fornyet behandling, med henblik på en vurdering af, om der skal betales gaveafgift i henhold til boafgiftslovens §
23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at SKATs forhøjelse på 10.000 kr., vedrørende indsætningen på klagerens bankkonti nr. (red.kontonummer.nr.3.fjernet) af 15. august 2013, skal nedsættes til 0 kr., da det er dokumenteret, at der er tale om en overførsel mellem to af klagerens egne bankkonti.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de øvrige indsætninger på klagerens bankkonti nr. (red.kontonummer.nr.3.fjernet) og (red.kontonummer.nr.2.fjernet) og (red.kontonummer.nr.4.fjernet) stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.
Der er bl.a. lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at indsætningerne er sket som afdrag på klagerens tilgodehavende hos selskabet, ligesom det ikke er godtgjort, at de udgør betaling for udlæg, som klageren har afholdt for selskabet. Der er desuden henset til, at indsætningerne på 861.197 kr. ikke er bogført på klagerens mellemregning med selskabet eller fremgår af selskabets regnskaber i øvrigt.
For indsætningerne på 17.109 kr. anses det ikke for godtgjort, at der er tale om private overførsler, der ikke skal beskattes hos klageren. Der er henset til, at det ikke er dokumenteret, at de 2.109 kr. udgøre en bonus for personlige køb på G3-virksomhed, samt at der ikke foreligger et lånedokument eller anden dokumentation for de 15.000 kr. som godtgør, at der er tale om et låneforhold mellem klageren og hans (red.relation.nr.1.fjernet). Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.
Henset til at klageren i kraft af stillingen som direktør skønnes at have udført arbejde i selskabet, anses disse indsætninger for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten finder derfor, at de 878.306 kr. skal beskattes efter statsskatteloven § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse."
Af faktura nr. (red.fakturanummer.nr.1.fjernet) lydende på i alt 3.730 kr. udstedt den 24. juli 2012 af G4-virksomhed vedrørende lokaleleje og isvand fremgår, at fakturaen oprindeligt var udstedt til A, men at navnet er overstreget, og med håndskrift er påført "G1-virksomhed". Hvilket er tilsvarende for så vidt angår faktura nr. (red.fakturanummer.nr.2.fjernet) udstedt af samme den 21. januar 2013 lydende på i alt 11.566,85 kr. vedrørende isvand, lokaleleje og værelse til IA.
SKAT havde til brug for sin afgørelse udfærdiget en oversigt over de for dem i relation til sagen relevante indsætninger i 2013 på A’s konto (red.kontonummer.nr.3.fjernet) i F1-bank. Der fremgår heraf flere indsætninger på 825 kr. og nogle på 1.000 kr. i januar 2013. I maj 2013 er der flere indsætninger på 100 kr. Den 3. juni 2013 er med posteringsteksten "IH" indsat 15.000 kr. Ligeledes i juni 2013 er der flere indsætninger på 380 kr. Den 2. juli 2013 er der en indsætning på 20.000 kr. fra IK. Den 2. juli 2013 er noteret indsætning på 29.850 kr. fra PS, 17.750 kr. fra IM med tilføjelsen "Aktier", 59.000 kr. fra IP og 5.900 kr. fra IS, BA nr. Der er på de to konti tale om i alt 290 indsætninger.
Der er udfærdiget en tilsvarende oversigt over A’s konto (red.kontonummer.nr.2.fjernet) og (red.kontonummer.nr.4.fjernet) i F2-bank. Af oversigten fremgår blandt andet en indsætning den 29. november 2013 på 2.109,30 kr. med posteringsteksten "…G5-virksomhed. Modtaget beløb: 285,97 Beregnede gebyrer: DICK 20,00Gebyr konto: (red.kontonummer.nr.4.fjernet) Valutakurs … G3-virksomhed G5-virksomhed".
Af G1-virksomhed årsrapport for 1. oktober 2012 til 30. september 2013 fremgår blandt andet:
"LEDELSESPÅTEGNING
Den af os udarbejdet årsrapport er aflagt i overensstemmelse med dansk regnskabslovgivning.
Årsrapporten giver efter vor opfattelse et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat.
Det er på den ordinære generalforsamling besluttet, at årsrapporten for kommende år ikke skal revideres.
…
Direktion
A
, den 14/02/2014
…
Bestyrelse
A"
Endvidere fremgår, at selskabet i 2012/13 havde en bruttoomsætning på 203.892 kr. Anden gæld er opgjort til 1.925.632 kr.
Af mellemregningskonto 9020 med anpartshaver for perioden 1. oktober 2012 til 18. september 2013 er angivet en primær saldo på -2.850.400 kr. og et ultimo saldo på -1.944.500 kr. Ved flere af posteringerne er angivet teksten "A".
Forklaringer
A og TC har afgivet forklaring.
A har forklaret, at han oprindeligt er uddannet (red.stillingsbetegnelse.nr.1.fjernet). Han drev fortsat landbrug i privat regi i 2013. Han var imidlertid i 2003/04 blevet bekendt med G3-virksomhed og havde indset, at internettet var fremtiden. G3-virksomhed er en internetbaseret markedsplatform, hvor de tilstedeværende virksomheder alene betaler for brug af platformen, når de opnår salg via platformen, og kunderne får cashback i forbindelse med køb. Platformen hedder i dag (red.hjemmeside.nr.1.fjernet). Netværket bestod af uafhængige agenter, som fik licenser til at være med til at skabe kundedatabasen. Han havde selv haft en sådan titel. Han havde præsteret så meget, at han fik titel af vicepræsident. Han var ikke ansat i G3-virksomhed. Han udførte agentvirksomheden i G1-virksomhed. Han blev aflønnet med en procentsats af de aftaler, han indgik. Han købte aktier i G3-virksomheds moderselskab, G2-virksomhed., som fra 20. maj 2017 var noteret på (red.børs.nr.1.fjernet). Selskabet havde fra 2009/10 var noteret på (red.børs.nr.2.fjernet) i Y1-land, hvorfra man ikke kunne købe aktier som privatperson. Aktierne blev derfor købt via private placement. Han anbefalede folk at købe aktier i G2-virksomhed. Blandt andet TC købte aktier for 15.000 kr. på denne vis. TC fik et aktiebevis og blev noteret i aktiebogen. Grundlæggerne deltog i flere af møderne, som blev holdt på G4-virksomhed.
Det var G1-virksomhed, der afholdt arrangementet, som G4-virksomhed fakturerede for ved faktura nr. (red.fakturanummer.nr.1.fjernet). Han holdt arrangementerne på G4-virksomhed i sin egenskab af vicepræsident. Deltagerne i arrangementerne blev oplært i mindsettet og produktet knyttet til G3-virksomhed, så de kunne gå ud og repræsentere selskabet og sælge produktet. Det var en form for sælgertræning. Deltagerne fik mulighed for at repræsentere produktet på licens. Arrangementerne strakte sig over fire dage. Indsætningerne på 825 kr. i januar 2013 på hans konto i F1-bank vedrører deltagerbetaling i forbindelse med et arrangement på G4-virksomhed. Han antager, at de, der har betalt 1.000 kr., har betalt for to personer, som ikke har deltaget i hele arrangementet. Indsætningerne på hver 100 kr. i maj 2013 vedrører et eftermiddags-/aftenarrangement uden forplejning. De 15.000 kr. fra IH er et lån. IH er hans (red.relation.nr.1.fjernet). De lånte hinanden penge en gang imellem. IH var også en del af G1-virksomhed. Han husker ikke, om det var ham, der lånte penge til sin (red.relation.nr.1.fjernet), eller om det var ham, der lånte pengene. De har aldrig udfærdiget lånedokumenter imellem sig. Indsætningerne på 380 kr. vedrører ligeledes mødedeltagelse. Det kan have været et endagsarrangement med kaffe. Størrelsen af deltagerbetalingen har været afhængig af omfanget af forplejning. Ved nogle af arrangementerne har der været et lille overskud. Andre gange har der været et mindre underskud.
Han har aldrig modtaget løn fra G1-virksomhed. Han havde forestillet sig, at han skulle have udbetalt udbytte, når selskabet generede et overskud. Han levede af indtægter fra salget af sin gård og fra indtægter fra sine jordarealer.
Han antager at indsætningen på 20.000 kr. den 2. juli 2013 på kontoen i F1-bank kommer fra hans (red.relation.nr.2.fjernet). Det har enten været et lån eller tilbagebetaling af et lån.
Indsætninger på 29.850 kr. , 17.750 kr., 59.000 kr. og 5.900 kr. den 2. juli 2013 er alle for køb af aktier i G3-virksomhed. Køberne har indgået en aftale med G1-virksomhed om køb af aktier til en bestemt kurs. Der kunne gå år, inden køberne faktisk fik aktierne. Det var G1-virksomhed, der indgik aftalen om køb af aktier i G3-virksomhed med G2-virksomhed. Køberne fik hans ord for, at de senere ville få aktierne. Der har nogle gange været en mailkorrespondance vedrørende aktiekøb.
Beløbene på SKATs oversigt over indsættelser på hans konto i F2-bank vedrører ligeledes betaling for mødedeltagelse og aktiekøb. Indsætningen på 2.109,30 kr. den 29. november 2013 er cashback som følge af hans private køb på G3-virksomheds platform. Det er en rabat, han har opnået ved køb via platformen. Han er ikke i besiddelse af underliggende dokumentation for udbetalingen.
Indbetalingerne for aktiekøb og mødedeltagelse er gået ind på hans private konto, fordi det var nemmest. Han havde ikke tænkt nærmere over det. Der er intet papirspor for overførslerne. Han er praktiker. Han ved ikke, om han har drøftet det med sin revisor. Beløbene skulle udlignes på hans mellemregningskonto. Det havde han talt med sin revisor om. Det var revisorens ansvar, at det blev optaget på mellemregningskontoen. Han forestod selv bogføringen i selskabet. Revisoren rykkede ham, hvis der manglede oplysninger.
Omsætningen i G1-virksomhed stammer fra omsætningen i G3-virksomhed-setuppet, som G1-virksomhed har været med til at generere. "Anden gæld" på 1.925.632 kr., som fremgår af årsrapporten, er G1-virksomhed’ gæld til ham. Der er måske også en lille gæld til hans (red.relation.nr.1.fjernet), IH. Han troede på forretningsmodellen og har derfor foretaget mange udlæg for selskabet. Han havde troet, at revisoren havde sørget for, at der skete udligning på mellemregningskontoen i fornødent omfang. Han oplyste revisoren om, hvilke transaktioner der havde været. Det var revisorens ansvar, at for dem registreret korrekt. Han ville ikke betale en revisor for at kontrollere, om hans regninger var korrekte. Han førte selv en kassebog, som han viste til revisoren. Revisoren efterspurgte nogle gange nogle regninger. Han kender ikke baggrunden for, at der som posteringstekst ofte alene er anført "A".
Han og hans familie er ikke længere en del af ejerkredsen i G1-virksomhed.
TC har forklaret, at han mødte A til nogle møder om G3-virksomhed, som A repræsenterede. På møderne blev der orienteret om selskabet og forventningerne hertil. Han har investeret mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. i selskabet i form af køb af aktier. Han købte aktierne via VI´ selskab. Der var til G3-virksomhed og et andet selskab, han betalte til, når der var møder. Det kan have været til G1-virksomhed. Han har købt aktier ad flere omgange. Det kan godt passe, at han den 30. juli 2013 købte aktier for 15.000 kr. Forinden havde han drøftet købet med A enten ved et møde eller pr. telefon. Han mener ikke, at han fik en kvittering for aktiekøbet. Han har fået aktierne. Han fik dem ikke med det samme. Han fik det første aktiebevis i 2016. Det overrasker ham, at der er gået så lang tid fra, han betalte for aktierne, til han fik dem.
Der var ikke andre fordele ved aktierne i forhold til andre aktier. Han håbede på at få en kursgevinst. Det var et sats. Det havde været mere sikkert at købe aktier i G6-virksomhed.
Han ved ikke, hvordan han vidste, hvem han havde som kontraktpart. Hvis han ikke fik nogen aktie, havde han taget det for givet, at han kunne tale med folkene fra G3-virksomhed, fx A. Det var gennem A, at han købte aktierne. På aktiebeviset står, at han har aktier i G2-virksomhed., som tidligere hed det G3-virksomhed. Han mener ikke, at det fremgår, hvem han har købt aktien af. Når han henvendte sig for at købe en aktie, noterede han sig ikke, hvem han købte den af. Han havde opfattelsen af, at det var A’ selskab han købte af. Han havde fået det indtryk, fordi der skulle betales forlods til G1-virksomhed.
Han var til møde på G4-virksomhed i marts og august. Han betalte der for kaffe og frokost. Han har mange gange betalt til G1-virksomhed. Når han betalte for sin mødedeltagelse, var det enten via Mobilbetaling eller i døren. Han husker ikke, hvem der stod som kontoindehaver, når han betalte via Mobilbetaling.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
HOVEDANBRINGENDER
Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt A er skattepligtig af 290 indsætninger på sine bankkonti i indkomståret 2013. De samlede indsætninger udgør kr. 878.306 og er specificeret i bilag B og bilag C.
Indsætningerne vedrører helt overordnet 3 separate problemstillinger.
For det første vedrører sagen, hvorvidt 288 indsætninger, fra en række personer på beløb mellem kr. 100 og kr. 100.000 udgørende samlet kr. 861.197, er skattepligtig indkomst for A. Det er særligt omtvistet, hvorvidt indsætningerne udgør omsætning for deltagelse i møder og forudbetaling for fremtidige aktieoverdragelser for selskabet G1-virksomhed, hvor A var direktør og bestyrelsesformand samt medejer.
For det andet vedrører sagen, hvorvidt en overførsel på kr. 20.000, den 3. juni 2013, udgør tilbagebetaling af et lån til A fra sin (red.relation.nr.1.fjernet).
For det tredje vedrører sagen, hvorvidt en indsætning på kr. 2.109, den 29. november 2013, udgør en bonus for A’s personlige køb i G3-virksomhed netværket.
De enkelte problemstillinger behandles individuelt nedenfor.
Nærmere om indbetalinger for mødedeltagelse og fremtidige aktieoverdragelser
Hovedparten af indsætningerne på A’s konti i 2013, kr. 746.600, udgjorde betaling for fremtidige aktieoverdragelser, som G1-virksomhed
skulle levere til de enkelte købere på tidspunktet for G1-virksomhed´ tildeling af aktier i G3-virksomhed netværkets selskaber.
Herudover udgør indsætninger på kr. 114.597 betaling for deltagelse i møder, afholdt af G1-virksomhed, vedrørende investering i og handel via G3-virksomhed netværket.
Betalingerne for deltagelse i møder angående investering i G3-virksomhed netværket og forudbetaling for aktieoverdragelser er tilgået A’s konti direkte. De indbetalte beløb tilkom G1-virksomhed, som var vært for og afholdt de enkelte møder. Det er ligeledes G1-virksomhed, som har adgang til at kunne tegne og dermed efterfølgende overdrage aktier i G3-virksomhed netværket i forbindelse med udstedelse af yderligere aktier heri.
A har en mellemregning med G1-virksomhed, hvor der i 2013 var et betydeligt tilgodehavende, udgørende omkring kr. 2.000.000 (bilag A).
Beløbene, indbetalt på A’s konti som betaling for deltagelse i møder og fremtidige aktieoverdragelser, skulle være modregnet på A’s mellemregning med G1-virksomhed. Dette skete ikke grundet en fejl fra revisors side (bilag 2, side 2 nederst).
Det gøres gældende, at A ikke er skattepligtig af de indbetalte beløb, der retteligt skulle være fragået A’s mellemregning med G1-virksomhed.
Sagsøgte påpeger, at beløbene ikke er medregnet i G1-virksomhed´ omsætning, hvilket ikke efterfølgende er korrigeret. Det bestrides ikke, at dette er korrekt. Det skyldes imidlertid, som anerkendt af revisor, en fejl ved behandlingen af regnskaberne. Denne fejl blev først konstateret i forbindelse med SKATs behandling af sagen, hvilket er baggrunden for, at der ikke efterfølgende er foretaget en korrektion. Det er sagsøgers bedste opfattelse, at såfremt skatteansættelserne var korrigeret i forlængelse af SKATs afgørelse om, at de omhandlede betalinger udgjorde skattepligtig indtægt hos A, ville dette være i strid med SKATs kvalifikation af beløbet og potentielt udgøre skattesvig, såfremt det medførte en nedsættelse af A’s indkomst.
En rettelse af selskabets og A’s skatteansættelser beror på og kan først foretages i forlængelse af nærværende sags afgørelse.
Skattestyrelsen har anerkendt, at fakturaer vedrørende afholdelse af arrangementerne, som de enkelte indbetalinger udgør betaling for, udgjorde erhvervsmæssige omkostninger i selskabet G1-virksomhed (bilag 3, side 8 og bilag
4).
Det gøres gældende, at henset til at møderne og udgifterne i forbindelse med indtægterne er kvalificeret som afholdt af G1-virksomhed, skal det tilsvarende lægges til grund, at selve salget af aktierne og indtægterne for deltagelse
i de omhandlede møder tilkom G1-virksomhed og ikke A.
Det gøres gældende, at det, henset til sammenhængen i de foretagne betalinger og G1-virksomhed´ tilknytning til G3-virksomhed, er dokumenteret og godtgjort, at betalingerne, foretaget til A i indkomståret 2013, ikke udgør skattepligtig indkomst men refusion af A’s tilgodehavende på mellemregningen med G1-virksomhed. Den foretagne forhøjelse af A’s skatteansættelse skal dermed bortfalde i sin helhed.
... ...
Det gøres gældende, at der hverken er baggrund for at beskatte de overførte beløb til A som personlig indkomst eller aktieindkomst. Der skal foretages en regulering af A’s mellemregning med G1-virksomhed. Derudover giver dispositionerne ikke baggrund for ændringer i A’s skatteansættelse.
I det omfang retten - mod forventning - måtte finde, at der er baggrund for at gennemføre beskatning af enkelte eller alle de gennemførte indbetalinger, gøres det gældende, at disse retteligt skal kvalificeres som aktieindkomst i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand.
Tilbagebetaling af lån kr. 15.000
Det gøres gældende, at indbetalingen til A på kr. 15.000, den 3. juni 2013 (bilag B, side 2), udgør tilbagebetaling af et lån, ydet af A til sin (red.relation.nr.1.fjernet), IH.
Tilbagebetalingen af et lån udgør ikke skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5.
Det gøres gældende, at beskatningen af overførslen på kr. 15.000 skal bortfalde i sin helhed.
Bonus for køb foretaget i G3-virksomhed netværket
Det gøres gældende, at indbetalingen til A på kr. 2.109, den 29. november 2013 (bilag C, side 3), udgør udbetaling af en rabat, opnået ved handel via G3-virksomhed netværket.
Det gøres gældende, at en rabat og/eller bonusrefusion for personlige køb, foretaget i privat regi via G3-virksomhed netværket, ikke udgør skattepligtig indkomst. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtig, jf. statsskattelovens § 5, og beskatningen af beløbet skal bortfalde i sin helhed.
Den subsidiære påstand Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at en række af de foretagne indbetalinger ikke udgør skattepligtig indkomst, men ikke vil udøve et konkret skøn over de samlede foretagne indbetalinger men overlade et sådant skøn til Skattestyrelsen.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
ANBRINGENDER Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af de 290 indsætninger på i alt kr. 878.306, som ubestridt blev indsat på hans private bankkonti i F1-bank (bilag B; kr. 424.585) og F2-bank (bilag C; kr. 453.721) i indkomståret 2013, idet han ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.
Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), hvorefter A’s personlige indkomst i 2013 blev forhøjet med kr. 878.306, er derfor rigtig, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.
Det følger af statsskattelovens § 4 (M 4), at den skattepligtiges samlede årsindtægter - med visse undtagelser - betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhvilede også i 2013 en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (M 5).
Hvis det konstateres, at en skattepligtig løbende har haft indsætninger af en vis størrelse eller af en vis hyppighed, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det den skattepligtige at bevise, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H (M 35) og UfR 2009.163 H (M 69).
Den skattepligtiges forklaringer om indsætningerne skal være underbygget ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H (M 12), UfR 2011.1599 H (M 35) og SKM2022.105.VLR (M 107).
A blev som led i "Projekt Pengeoverførsler" udtaget til kontrol af SKAT (bilag 3, s. 1, 6. afsnit), der konstaterede, at A i indkomståret 2013 løbende havde modtaget de i sagen omhand lede 290 indsætninger på sine private bankkonti, som han ikke havde selvangivet. Indsætningerne udgør beløb på mellem kr. 100 og kr. 100.000.
Under disse omstændigheder påhviler det A med henvisning til objektive kendsgerninger at bevise, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet, idet hans forklaringer om indsætningerne ikke er underbygget af objektive beviser, jf. nærmere afsnit 3.1 - 3.3 nedenfor.
3.1 De 288 indsætninger på kr. 861.197 er skattepligtige
3.1.1 Indsætningerne udgør principalt skattepligtig indkomst fra tredjemænd
Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af de 288 indsætninger på samlet kr. 861.197, som han fik på sine private bankkonti i 2013 (bilag B og C), idet A ikke på objektivt grundlag har bevist, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.
De omhandlede indsætninger på A’s private konti skete løbende og ofte med få dages mellemrum og lød på mellem kr. 100 og kr. 100.000 (størstedelen var under kr. 1.000). I perioden fra januar til august 2013 skete indsætningerne navnlig på hans bankkonto i F1-bank (bilag B), og i perioden fra august til november 2013 skete indsætningerne navnlig på hans konto i F2-bank (bilag C).
A hævder (stævningen, s. 2, næstsidste afsnit), at indsætningerne er udtryk for midler, som rettelig tilkom hans selskab G1-virksomhed, men som i stedet blev indbetalt direkte til A’s private bankkonti, idet han havde et mellemregningstilgodehavende mod selskabet, som herved blev nedbragt.
Denne hævdede fremgangsmåde, hvorefter G1-virksomhed’ kunder skulle have indbetalt deres gæld til selskabet direkte til direktøren - A - er ganske usædvanlig. Det er navnlig tilfældet, når henses til, at der ikke i G1-virksomhed’ regnskaber eller bogføring er spor af den påståede selskabsindkomst, som A hævder blev indbetalt til ham privat, jf. nærmere nedenfor. De usædvanlige omstændigheder skærper kravene til A’s bevis yderligere, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (M 93), UfR 2002.2633 H (M 97) og SKM2019.391.ØLR (M 136).
A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde, idet in gen del af hans forklaring er underbygget af objektive beviser, og idet forklaringen tilmed er i strid med sagens øvrige faktiske omstændigheder.
A har således til støtte for sin forklaring (alene) henvist til et telefonnotat fra SKAT (bilag 2, s. 2, nederst) samt til, at SKAT har anset nogle hotel(møde)udgifter (bilag 3, s. 8, 5. afsnit, og bilag 4) som relateret til G1-virksomhed.
Som det følger af bl.a. SKM2019.504.VLR (M 124) udgør dette ikke dokumentation - endsige objektiv dokumentation - for, at de 288 indsætninger på A’s private konti udgjorde midler, som rettelig tilkom G1-virksomhed, og at indsætningerne var udtryk for afdrag på et mellemregningstilgodehavende (bilag A), som A havde mod selskabet pga. afholdte udlæg, som A hævder (replikken, s. 2, fjerdesidste afsnit f., og s. 3, 6. afsnit ff., og stævningen, s. 3, 5. afsnit).
Der er ikke fremlagt (nogen form for) dokumentation for, at indsætningerne på A’s private konti rettelig tilkom G1-virksomhed, herunder i form af f.eks. (salgs- eller købs) aftaler med de personer, som han påstår, at selskabet skulle have leveret ydelser til, eller fakturaer udstedt af G1-virksomhed til de pågældende personer.
Der foreligger i det hele taget ingen dokumentation for, at G1-virksomhed skulle have haft en indkomst svarende til den, som A hævder blev indbetalt til ham privat. Tværtimod fremgår det af G1-virksomhed’ årsrapporter for 2012/2013 (bilag E) og 2013/2014 (bilag F), at selskabet havde en nettoomsætning på kr. 325.856 i perioden 01-10-2012 - 30-09-2013 (bilag E, s. 8) og kr. 376.850 i perioden 01-10-2013 - 30-09-2014 (bilag F, s. 9), hvilke beløb - hver især og tilsammen - udgør langt under summen af de 288 indsætninger, som A modtog i løbet af 2013 (bilag B og C).
Derudover kan det - i strid med A’s forklaring - konstateres, at de omhandlede indsætninger ikke er blevet indtægts- eller på anden måde bogført i selskabets regnskaber i indkomståret 2013 eller efterfølgende
(bilag 1, s. 2, 6. afsnit ff.).
Det kan samtidig - tillige i strid med A’s forklaring - konstateres, at indsætningerne på A’s private konti ikke er bogført på den mellemregning (bilag A), som han hævder udtrykker et tilgodehavende for ham, og som indsætningerne angiveligt skulle tjene til nedbringelse af.
Om baggrunden for, at de faktiske forhold strider mod A forklaring, anfører han blot (stævningen, s. 3, 3. afsnit), at det "beror på en fejl, begået af revisor".
Som selskabets direktør havde A ansvaret for, at selskabets regnskaber og bogføring var behørig og retvisende, jf. selskabslovens § 118, stk. 1 (M 7). Modstriden mellem A’s forklaring og de regnskaber samt den bogføring, som han selv har skrevet under på rigtigheden af (bilag E, s. 4, og bilag F, s. 4), kan derfor ikke bortforklares ved at henvise til "fejl fra revisors side" (replikken, s. 2, 4. afsnit f.).
Det gælder så meget desto mere, når henses til omfanget af de(n) påståede fejl, som der end ikke er fremlagt dokumentation for en senere korrektion af. Det er således ubestridt, at de påståede fejl ikke er blevet korrigeret, sådan at indsætningerne blev indtægtsført i G1-virksomhed, og at selskabet svarede skat og moms heraf.
Desuden udgør revisors eventuelle forklaringer om fejl under alle omstændigheder ikke noget objektivt bevis for, at indsætningerne på A’s private konti ikke udgjorde skattepligtig indkomst for ham. Det samme vil gøre sig gældende for forklaringerne fra begge de varslede vidner, revisor IC og revisor IL, jf. herved A’s meddelelse på retssagsportalen af 7. april 2022.
Heller ikke forklaringerne fra de øvrige varslede vidner, som efter det oplyste foretog "køb af aktier i G3-virksomhed", kan udgøre noget objektivt bevis for A’s forklaring.
A har dermed ikke løftet sin skærpede bevisbyrde (modsat replikken, s. 3, tredjesidste afsnit) for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.
3.1.2 Indsætningerne udgør subsidiært skattepligtig løn For det tilfælde, at A beviser, at indsætningerne på hans private konti var midler, som rettelig tilkom G1-virksomhed, gør Skatteministeriet subsidiært gældende, at indsætningerne skal anses som yderligere løn, som A dermed er skattepligtig af.
A har således (heller) ikke bevist, at han havde et tilgodehavende hos G1-virksomhed (som følge af afholdte udlæg), og at indsætningerne nedbragte/udlignede selvsamme tilgodehavende/udlæg (bilag A); tværtimod blev indsætningerne slet ikke indtægts- eller bogført i selskabet, jf. afsnit 3.1.1 ovenfor.
I G1-virksomhed’ årsrapporter (bilag E, s. 10, og bilag F, s. 11) er der ikke angivet nogen "gæld til selskabsdeltagere og ledelse" eller lignende i balancen, og der er ikke fremlagt nogen regnskabs- eller bogføringsbilag, der belyser selskabets passivposter. Der er heller ikke fremlagt nogen underliggende bilag for de konteringer, som fremgår på mellemregningen (bilag A), og det kan under alle omstændigheder konstateres, at mellemregningen ikke er konteret med beløb svarende til indsætningerne på A’s private konti.
Det fremgår desuden af G1-virksomhed’ årsrapporter (bilag E, s. 8, og bilag F, s. 9), at selskabets personaleomkostninger i såvel 2012/2013 som 2013/2014 udgjorde kr. 0. Til trods for, at A var registreret direktør og bestyrelsesformand i G1-virksomhed (bilag 1, s. 1, sidste afsnit), og at der - ifølge selskabets årsrapporter (bilag E og F) - var drift heri, har han altså ikke modtaget nogen (registreret) løn for sit arbejde.
Hvis det lægges til grund, at indsætningerne på A’s private konti tilkom G1-virksomhed, ville selskabets nettoomsætning i 2012/2013 og 2013/2014 udgøre kr. 861.197 mere end det, der fremgår af selskabets årsrapporter på henholdsvis kr. 325.856 og kr. 376.850 (bilag E, s. 8, og bilag F, s. 9). Selskabet havde en balancesum på kr. 1.886.438 i 2012/2013 og kr. 2.072.572 i 2013/2014 (bilag E, s. 9-10, og bilag F, s. 10-11) samt en positiv egenkapital på henholdsvis kr. 210.571 og kr. 213.435 (bilag E, s. 10, og bilag F, s. 11).
Det har formodningen imod sig, at A skulle have varetaget direktør- og bestyrelsesformandsposten i et selskab af den pågældende størrelse og karakter uden vederlag.
På baggrund heraf må indsætningerne anses for yderligere løn til A, jf. herved UfR 1998.898 H (M 103) og TfS 1999, 514 VLD (M 148), idet den samlede størrelse af indsætningerne ikke kan antages at overstige, hvad der må anses for sædvanligt for en ejerleder i et selskab af den pågældende karakter.
Skatteministeriet skal derfor også i dette tilfælde frifindes.
3.1.3 Indsætningerne udgør mest subsidiært skattepligtig maskeret udbytte
A ses efter en nærmere gennemgang af de udvekslede processkrifter ikke at have bestridt, at indsætningerne skal beskattes som personlig indkomst, såfremt retten finder, at indsætningerne udgør skattepligtig indkomst for ham. Selv hvis A gør gældende, at indsætningerne ikke udgør personlig indkomst, er der under alle omstændigheder grundlag for at beskatte indsætningerne som aktieindkomst.
For det tilfælde, at A beviser, at indsætningerne på hans private konti var midler, som rettelig tilkom G1-virksomhed, og at retten samtidig finder, at indsætningerne ikke skal anses for yderligere løn, skal indsætningerne i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 (M 11).
Indkomsten skal i så fald beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1 (M 9), hvilket Skatteministeriets subsidiære påstand afspejler konsekvensen af.
A har som nævnt i afsnit 3.1.1 og 3.1.2 ikke bevist, at indsætningerne på samlet kr. 861.197 på noget tidspunkt er blevet indtægtsført i selskabet (bilag 1, s. 2, fjerdesidste afsnit, og s. 6, tredjesidste afsnit), og at selskabet har svaret skat og moms heraf.
Det må derfor i givet fald lægges til grund, at indsætningerne - der ubestridt er tilgået A - udgør udeholdt omsætning, og at A derfor er skattepligtig heraf som maskeret udbytte, jf.
f.eks. UfR 2011.1472/1 H (gengivet in extenso i SKM2011.211.HR; M 39), UfR 2008.857/2 H (M 74) og SKM2017.142.ØLR (M 144).
Skatteministeriet skal i dette tilfælde have medhold i sin subsidiære påstand.
3.2 Indsætningen på kr. 15.000 er skattepligtig
Det gøres gældende, at A er skattepligtig af indsætningen på kr. 15.000 den 3. juni 2013 (bilag B, s. 2), idet han ikke har bevist, at indsætningen udgør tilbagebetaling af et lån ydet til hans (red.relation.nr.1.fjernet).
Såfremt et låns beståen skal anerkendes skattemæssigt, skal der være objektiv dokumentation for, at der foreligger et lån, og at der er realitet bag lånet, jf.
f.eks. UfR 2021.1853 H (M 12), UfR 2011.1599 H (M 35), UfR 2009.2325 H (M 52), UfR 2007.1049 H (M 77) og UfR 2005.250 H (85).
Som følge af interessefællesskabet mellem A og hans (red.relation.nr.1.fjernet) er denne bevisbyrde skærpet, jf. f.eks. UfR 2009.2325 H (M 52), UfR 2007.1049 H (M 77) og SKM 2017.518 ØLR (M 140).
A har ikke løftet denne bevisbyrde.
For det første har A ikke fremlagt dokumentation for, at han har overført et (låne)beløb til sin (red.relation.nr.1.fjernet), eller at indsætningen på kr. 15.000 rent faktisk stammer fra hans (red.relation.nr.1.fjernet).
For det andet har A ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der bestod noget låneforhold mellem A og hans (red.relation.nr.1.fjernet). A anerkender da også, at der ikke foreligger noget lånedokument (stævningen, s. 3, næstsidste afsnit), hvorfor det påståede låns nærmere vilkår (forrentning, afdrag, mv.) er helt udokumenterede. Det kan således ikke anerkendes, at der skulle foreligge et lån.
Hertil kommer for det tredje, at selv hvis A havde bevist, at der forelå et lån, så har han ikke bevist, at indsætningen på kr. 15.000 var en afbetaling på eller indfrielse af selvsamme lån, jf. herved f.eks. SKM2020.489.ØLR (M 118).
Endelig for det fjerde kan den varslede vidneforklaring fra A’s (red.relation.nr.1.fjernet), IH, ikke udgøre noget objektivt bevis for A’s forklaring om, at indsætningen på kr. 15.000 udgjorde et låneafdrag fra (red.relation.nr.1.fjernet) en, jf. herved f.eks. UfR 2009.476/2 H (M 62).
A er derfor skattepligtig af det indsatte beløb på kr.
15.000.
3.3 Indsætningen på kr. 2.109 er skattepligtig
Det gøres gældende, at A er skattepligtig af indsætningen på kr. 2.109 den 29. november 2013 (bilag C, s. 3), idet han ikke har bevist, at indsætningen udgør en bonus for personlige køb af aktier.
A har således heller ikke for denne forklaring fremlagt nogen objektiver beviser, som understøtter forklaringen.
Mere specifikt er der ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A købte aktier i personligt regi, at disse køb skete "på G3-virksomhed netværket", og at købene udløste en "reel rabat" (stævningen, s. 3, sidste afsnit).
A har derfor ikke bevist, at indsætningen på kr. 2.109 ikke udgør skattepligtig indkomst.
3.4 Ikke grundlag for hjemvisning
Der er ikke grundlag for A’s subsidiære påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet, hvilket A ikke har påvist er tilfældet.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
288 indbetalinger på i alt 861.197 kr. på A’s private konti.
A har gjort gældende, at ovenstående beløb vedrører betaling for deltagelse i møder afholdt af G1-virksomhed, hvori A var direktør og bestyrelsesformand, og køb - men uden samtidig erhvervelse - af aktier i G2-virksomhed. gennem G1-virksomhed.
Det fulgte af den dagældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, § 1, stk. 1, at enhver, der var skattepligtig i Danmark, overfor told- og skatteforvaltningen årligt skulle selvangive sin indkomst, hvad enten den var positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Af statsskattelovens § 4 følger endvidere, at som skattepligtig indkomst betragtes med nærmere angivne undtagelser og begrænsninger, den skattepligtiges samledes årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Henset til antallet af indsættelser, beløbets samlede størrelse og den hyppighed, hvorved indsætningerne er foretaget, findes bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, at påhvile A, ligesom retten finder, at beviskravet er skærpet under de foreliggende omstændigheder, hvor indsætningerne på A konti på intet tidspunkt hverken er indtægtsført eller bogført i G1-virksomhed eller konteret på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og A.
A findes ikke have godtgjort, at indsætningerne på i alt 861.197 kr. stammer fra allerede beskattede midler.
Retten har herved lagt vægt på, at A og TC’s forklaringer ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Der foreligger ingen nærmere dokumentation for, at de enkelte møder blev afholdt af G1-virksomhed, herunder fx i form af mødeindkaldelser, program eller i øvrigt på møderne gennemgået eller udleveret materiale. Den omstændighed at G4-virksomhed har ændret modtageren af faktura nr. (red.fakturanummer.nr.1.fjernet) vedrørende arrangement afholdt 8. juli 2012 og (red.fakturanummer.nr.2.fjernet) vedrørende arrangement afholdt den
14. januar 2013 og overnatning den 21. januar 2013 fra A til G1-virksomhed udgør under de foreliggende omstændigheder ikke i sig selv dokumentation for, at indsætninger på i alt 114.597 kr. fordelt over hele 2013 vedrører betaling for deltagelse i møder afholdt af G1-virksomhed.
Der foreligger endvidere i sagen ikke objektiv dokumentation for, at G1-virksomhed var aftalepart i forbindelse med et eventuelt salg af aktier. Vilkårene for aktiesalgene er ikke nærmere dokumenteret under sagen, men fremstår i det hele som uklare og usædvanlige.
Under disse omstændigheder og, og hvor A som direktør i G1-virksomhed har været ansvarlig for, at selskabets regnskaber og bogføring var retvisende, jf. selskabslovens § 118, stk. 1, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i 2013 med 861.197 kr.
Indsætning på 15.000 kr.
A findes ikke at have godtgjort, at indsætningen på 15.000 kr. den 3. juni 2013 med posteringsteksten "IH" vedrører tilbagebetaling af et lån. Idet IH ifølge A’s forklaring er A’s (red.relation.nr.1.fjernet), påhviler der ligeledes i relation til denne indsætning A en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et reelt gældsforhold.
Der foreligger i sagen intet lånedokument, og A’s forklaring er ikke på anden vis bestyrket af objektive kendsgerninger.
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i 2013 med 15.000 kr.
Indsætning på 2.109 kr.
A findes ikke alene ved sin forklaring og posteringsteksten at have løftet bevisbyrden for, at indsætningen den 29. november 2013 på 2.109 ikke udgør en skattepligtig indkomst.
Den af Skatteministeriet nedlagte påstand om frifindelse vil herefter være at tage til følge.
A skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, som ikke er momsregistreret.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.250 kr. og af retsafgift med 4.000 kr., i alt 90.250 kr.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 90.250 kr.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.