Vurderingsstyrelsen har givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Den 12. september 2023 offentliggjorde Vurderingsstyrelsen nye foreløbige vurderinger for landets boligejere.

Samme dag anmodede klageren Vurderingsstyrelsen om aktindsigt:

"Jeg vil gerne have aktindsigt og klage over den foreløbige vurdering af mit hus beliggende:

Adresse Y1
By Y1

Den foreløbige vurdering på 13.343.000 er over 60% højere end handelspris(i fri handel) primo 2022 på 8,2 mio.(300 tkr. under udbudt pris)

I skal være mere end velkommen til at købe huset til den pris - jeg giver også gerne 20% i "forsigtighedsrabat" oveni.

Det er simpelthen grotesk - ejendommen er handlet mellem 2 uafhængige parter i samme år som jeres vurdering så prisen er givet og burde ikke kunne afvige med mere end decimaler."

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har meddelt delvist afslag på anmodningen om aktindsigt.

Af afgørelsen fremgår:

"Vi har af din anmodning identificeret en klage over den foreløbige vurdering af din ejendom, Adresse Y1, By Y1. Vi kan i denne afgørelse kun behandle anmodning om aktindsigt i ejendommen og vi har derfor videreformidlet din klage til rette interne afdeling. Du vil høre særskilt fra dem.

Vurderingsstyrelsen har forstået din anmodning om aktindsigt således:

Du har søgt om aktindsigt i det datagrundlag (input-data), der er indgået i modelberegningen bag den foreløbige ejendoms- og grundværdi pr. 1. januar 2022 for din ejendom, der er offentliggjort på vurderingsportalen.

Da du er part i sagen om den foreløbige vurdering pr. 1. januar 2022 af din ejendom, har Vurderingsstyrelsen behandlet din anmodning efter forvaltningsloven.

Vi har identificeret et dokument, der indeholder en oversigt over samtlige input-data for din ejendom. Vi meddeler dig aktindsigt i dokumentet (Datafil - […]) jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1. Dokumentet er en Json-fil, som indeholder en lang række tal og koder, der er grundlaget for modellens beregning af den foreløbige ejendomsvurdering. Vi vedlægger endvidere en kort læsevejledning (Kort læsevejledning til teknisk beskrivelse og Json-fil), som understøtter forståelsen af Json-filen.

Vurderingsstyrelsen anser hermed din aktindsigtsanmodning om datagrundlaget (inputdata) for fuldt ud imødekommet.
Du har også søgt om aktindsigt i modelberegningen, der ligger til grund for den foreløbige ejendoms- og grundværdi pr. 1. januar 2022 for din ejendom, der er offentliggjort på vurderingsportalen.

Vurderingsstyrelsen har ikke identificeret dokumenter, hvoraf modelberegningen, der ligger til grund for den foreløbige ejendoms- og grundværdi for din ejendom, fremgår. Der eksisterer således ikke dokumenter, der indeholder de beregninger, der ligger bag din ejendoms foreløbige vurdering. Vurderingsstyrelsen meddeler derfor afslag på aktindsigt efter forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Modelberegningen for din foreløbige ejendomsvurdering indgår i Vurderingsstyrelsens database med modelberegninger af samtlige 1,7 millioner ejerboligers foreløbige ejendoms- og grundværdi. Data vedrørende modelberegningen for din konkrete ejendom ville således skulle sammenstilles og udtrækkes af databasen. Da der ikke er ret til aktindsigt i databaser efter forvaltningsloven, har vi også behandlet din anmodning efter reglerne i offentlighedsloven om dataudtræk.

Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om afslag på aktindsigt i modelberegningen for den foreløbige ejendoms- og grundværdi for din ejendom, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1. Der henvises til begrundelsen nedenfor.

Vurderingsstyrelsen vedlægger dog en generel beskrivelse af, hvordan modelberegningen for de foreløbige ejendomsvurderinger er foregået (Metode til modelberegning). Vi kan i den forbindelse oplyse, at modelberegningen er baseret på registrerede data og i udgangspunktet er foretaget udelukkende via automatiske processer uden efterfølgende manuel sagsbehandling.

Aktliste for sagen består af følgende dokumenter:
• Kort læsevejledning til teknisk beskrivelse og Json-fil
• Metode til modelberegning
• Datafil - […]

Dokumenterne er vedhæftet afgørelsen som bilag.

Vurderingsstyrelsens begrundelse
Hovedreglen om retten til partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 9

Det følger af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, med de undtagelser, der følger af forvaltningslovens §§ 12-15 b.

Af forvaltningslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at en parts ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter, jf. dog forvaltningslovens §§ 12-15 b.

Det er ikke afgørende for, om et dokument er omfattet af en sag i forvaltningslovens forstand, at det er journaliseret på den pågældende sag i myndighedens journalsystem, men retten til aktindsigt forudsætter eksistensen af et dokument.

Fravigelse af begrundelseskravet for de foreløbige ejendomsvurderinger

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 89 b, at for ejendomme, der skal vurderes i lige år, jf. § 5 (dvs. ejerboliger), foretager told- og skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger en foreløbige vurdering pr. 1. januar 2022 til brug for en foreløbig beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det er således modelberegningerne, der udgør begrundelsen for Vurderingsstyrelsens afgørelser om de foreløbige vurderinger.

Det fremgår af forarbejderne til ejendomsvurderingslovens § 89 b, at forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse er fraveget i forhold til Vurderingsstyrelsens afgørelser om foreløbige ejendomsværdi og grundværdi:

"Forslaget vil endvidere indebære en fravigelse i bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse. Med forslaget vil det alene være resultatet af den foreløbige vurdering, der vil skulle offentliggøres, uden at være ledsaget af en begrundelse for resultatet. Det vil kun gælde i forhold til de foreløbige vurderinger og dermed ikke i forhold til de almindelige vurderinger, der vil afløse den foreløbige vurdering med henblik på at udgøre det endelige beskatningsgrundlag, som der vil blive efterreguleret på baggrund af. Ejendomsejerne vil dermed fortsat modtage en begrundelse i forbindelse med den almindelige vurdering, ligesom der ved den almindelige vurdering vil ske partsinddragelse og være klageadgang efter de almindelige regler herom."

Dette medfører, at Vurderingsstyrelsen ikke skal begrunde, hvordan vi er kommet frem til vores afgørelser om de foreløbige vurderinger, og det er baggrunden for, at der ikke eksisterer et dokument med modelberegningen bag den foreløbige vurdering af din ejendom.

Da Vurderingsstyrelsen ikke er i besiddelse af et dokument, der indeholder modelberegningen bag den foreløbige vurdering af din ejendom, meddeler vi afslag på aktindsigt efter forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Ret til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) efter offentlighedslovens § 11

Udgangspunktet i offentlighedsloven er tilsvarende, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med eksisterende dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 7.

Udgangspunktet om retten til aktindsigt i eksisterende dokumenter modificeres blandt andet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"§ 11, stk. 1. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format."

Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse, at sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Denne betingelse tager sigte på at varetage hensynet til den ressourcemæssige belastning af den offentlige forvaltning, som en sammenstilling vil indebære, og betingelsen vil alene være opfyldt, hvis sammenstillingen kan foretages af myndigheden uden brug af væsentlige ressourcer. Ved vurderingen af, om sammenstillingen er for ressourcekrævende, skal der lægges vægt på, hvor lang tid sammenstilling vil tage. Betingelsen om få og enkle kommandoer vil ikke være opfyldt, hvis sammenstillingen ikke kan foretages i løbet af kort tid.

Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at din anmodning om aktindsigt i beregningerne bag den foreløbige vurdering af din ejendom oplysninger også kan afslås i medfør af offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Vurderingsstyrelsen har herved lagt vægt på, at en datasammenstilling af modelberegningen for din ejendom vil indebære, at der skal foretages en udsøgning af din ejendom og dens referenceejendommes karakteristika, samt beregnes ejendomsværdi både før og efter referenceejendomskorrektioner. Dette estimeres til at tage 1-2 arbejdsdage.

Beregningen af din ejendoms grundværdi vurderes at tage 2-3 dage alt efter ejendomstype.
Derefter skal der sammensættes af et dokument, der gør rekonstruktionen af ejendomsværdi og grundværdi forståelig og gennemskuelig, hvilket estimeres at tage 1-2 arbejdsdage, afhængig af ejendomstype.

Dertil kommer, at for de foreløbige vurderinger er data ekstra komplekse at udtrække og sammenstille, da der både sker berigelser, korrektioner og rettelser på nogle af disse vurderinger før, under og efter modelberegningen, som skal rekonstrueres. Desuden skal det sikres, at data hentes fra den korrekte modelkørsel, da der er foretages flere modelkørsler i forbindelse med de offentliggjorte foreløbige vurderinger, og det skal også sikres, at der er anvendt den korrekte version af koden i den relevante modelkørsel.

For nogle ejendomme vil der ikke være nogle af de ovennævnte berigelser, korrektioner og rettelser, der skal rekonstrueres, mens andre ejendomme har mange af disse. Det vil derfor variere meget fra ejendom til ejendom, hvor lang tid det vil tage at rekonstruere modelberegningen.

Det anslås derfor, at det vil tage yderligere 1-2 timer at tjekke, om ejendommen har berigelser, korrektioner og rettelser, der skal rekonstrueres, og hvis det er tilfældet, skal der yderligere bruges 0,5-1 arbejdsdag på at finde ud af, hvilken modelkørsel og kodeversion, der er brugt, og hvilken betydning det har for vurderingens resultat. Endelig skal der bruges 0,5-2 arbejdsdage, alt efter omfanget, på at sammensætte et dokument, der gør rekonstruktionen forståelig og gennemskuelig.

Det er derfor Vurderingsstyrelsens opfattelse, at sammenstilling af de relevante data vedrørende modelberegningen, der ligger bag din ejendoms foreløbige vurdering, ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer."

Afgørelsen var vedlagt følgende dokumenter:

-          Et dokument ved overskriften "Metode til modelberegning".
-          En datafil.
-          En læsevejledning til teknisk beskrivelse og Json-fil, hvoraf blandt andet fremgår:

"De bagvedliggende data i en foreløbig 2022 vurdering. 

1. Indledning.

Alle input-data, der vedrører den konkrete vurderingsejendom (dvs. ejendom der skal udarbejdes en vurdering af), lagres i en såkaldt Json-fil. Hver ejendom har sin egen Json-fil med det samlede input-data, og det er disse data, der benyttes i den model, der beregner de foreløbige 2022 og 2023 ejendomsvurderinger - for ejerboligejere en grundværdi og en ejendomsværdi.

Json-filen består af den vedhæftede fil for din ejendom, der indeholder en lang række tal og koder. Disse koder og tal er grundlaget for modellens beregning af en foreløbig ejendomsvurdering.

De enkelte Json-filer er placeret på hver enkelt ejendoms sag.

I forbindelse med udarbejdelsen af en endelig ejendomsvurdering (fx en 2020 vurdering) udstilles de relevante data, der ligger til grund for en ejendoms vurdering i en deklarationsmeddelelse, som boligejeren/ejendomsejeren får tilsendt, før der træffes afgørelse om en ejendomsvurdering.
Deklarationsmeddelelse indeholder alle de relevante data, der er indeholdt i den Json-fil, som er vedhæftet besvarelsen af din anmodning om aktindsigt. I deklarationsmeddelelsen er data dog opsat på en overskuelig og letlæselig måde.

Du kan se et eksempel på en deklarationsmeddelelse her.

Da der ved lov er vedtaget en særlig proces for udarbejdelsen af de foreløbige 2022 og 2023 vurderinger, som indebærer, at ejendomsejerne ikke modtager en deklarationsmeddelelse og heller ikke kan klage over ejendomsvurderingen, er der ikke dannet en deklarationsmeddelelse for den enkelte ejendom, og det er derfor ikke muligt at udstille de relevante data, der er indeholdt i den vedhæftede Json-filen på en overskuelig og systematisk måde.

Nedenfor finder du et link til et dokument, der indeholder en detaljeret teknisk forklaring på, hvorledes de data og formler, der kan være indeholdt i en Json-fil, anvendes, og hvorfra de enkelte datapunkter stammer, samt hvorledes datapunkterne benyttes i modellens beregning af ejendomsvurderingen.

De koder og data, der er indeholdt i Json-filen for din ejendom, vil du kunne finde en nærmere teknisk forklaring på i det pågældende dokument, jf. f.eks.:

- Tekst fra en Json-fil: ice_info.adresse.afstand_trafikvej_fordeling
- Forklaring i tabel 3: Afstand til nærmeste trafikvej_fordeling i meter

…

Det skal pointeres, at læsevejledningen er generel, og du vil derfor ikke kunne finde forklaringer i vejledningen, der direkte kan overføres til dine ejendomsdata. Men du kan i Json-filen finde data om din ejendom, som du vil kunne finde en generel forklaring på i læsevejledningen.

Du vil dog - som nævnt indledningsvist - i forbindelse med modtagelse af din endelige 2022 modtage en deklarationsmeddelelse, hvoraf dine ejendomsdata vil fremgå på overskuelig og letforståelig måde.

…"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal gives yderligere aktindsigt.

Klageren har hertil anført:

"I henviser til omkostninger ved at sammensætte oplysninger. Men det er noget i kan automatisere (der er sikkert mange der efterspørger samme).
Det kan ikke være rigtigt at i bygger systemer på en sådan måde at i ikke kan levere oplysninger - det må være en bevidst omgåelse af loven.

Jeres åbenlyst fejlagtige vurderingen har væsentlig højere omkostning for mig i forhold til omkostningen for jer ved at rette den."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører udelukkende den påklagede afgørelse om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.

Retten til aktindsigt følger blandt andet af forvaltningsloven (ret til aktindsigt i den eller de afgørelsessager, hvori klageren er part) samt offentlighedsloven (den almindelige ret til aktindsigt, der tilkommer "enhver").

Forvaltningsloven
Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, med de i §§ 12-15b nævnte undtagelser, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Det er ikke afgørende for, om et dokument er omfattet af en sag i forvaltningslovens forstand, at det er journaliseret på den pågældende sag i myndighedens journalsystem. Men retten til aktindsigt efter forvaltningsloven forudsætter eksistensen af et dokument.

Vurderingsstyrelsen har identificeret et dokument, der indeholder en oversigt over samtlige input-data for klagerens ejendom og meddelt aktindsigt heri. Vurderingsstyrelsen har oplyst, at dokumentet er en Json-fil, som indeholder en lang række tal og koder, der er grundlaget for modellens beregning af den foreløbige ejendomsvurdering. Vurderingsstyrelsen har desuden udleveret en læsevejledning, som understøtter forståelsen af Json-filen.

Vurderingsstyrelsen har ikke identificeret dokumenter, hvoraf modelberegningen, der ligger til grund for den foreløbige ejendoms- og grundværdi for klagerens ejendom fremgår, og styrelsen har anset aktindsigtsanmodningen om datagrundlaget (inputdata) for fuldt ud imødekommet.

Om de foreløbige vurderinger fremgår der af ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 1, og § 89 d, stk. 1 og 2, følgende:

"§ 89 b. For ejendomme, der skal vurderes i lige år, jf. § 5, foretager told- og skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022 til brug for en foreløbig beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld.  Herudover foretages der en foreløbig vurdering af ejendomme, der den 1. januar 2022 ikke skulle vurderes i lige år, jf. § 5, men som efterfølgende ændres, så de pr. 1. januar 2023 skal vurderes i lige år, jf. § 5. Den foreløbige vurdering anvendes, indtil der for ejendommen er foretaget en almindelig vurdering eller omvurdering efter § 6, der skal indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld. Den foreløbige vurdering efter 1. pkt. foretages på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2022 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2022. For ejendomme, som pr. 1. januar 2023 er nyopståede, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvorpå der pr. 1. januar 2023 er opført nybyggeri, jf. § 6, stk. 1, nr. 4, foretages den foreløbige vurdering efter 1. pkt. pr. 1. januar 2023 på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2023 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2022. Den foreløbige vurdering efter 2. pkt. foretages på grundlag af tilgængelige data om ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2023 og efter prisforholdene pr. 1. januar 2022."

"§ 89 d. Foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c foretages uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
   Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen offentliggør resultatet af foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c. Eventuelle ændringer, jf. stk. 4, offentliggøres ikke."

Bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 679 af 3. juni 2023. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet:

"3.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025
3.4.1. Gældende ret

…

Efter ejendomsvurderingsloven er udgangspunktet for vurderingen af ejerboliger modelberegninger. Dette skyldes, at der skal foretages en vurdering af alle landets ca. 1,7 mio. ejerboliger, hvilket kræver redskaberne til at gennemføre denne masseadministration. Samtidig er der den sammenhæng, at modelberegninger for langt hovedparten af ejerboligerne vurderes at være den mest effektive metode, der samtidig giver den højeste træfsikkerhed (dvs. så korrekte og præcise vurderinger som muligt).

Modelberegningerne er forskellige afhængigt af typen af ejerbolig, men de overordnede principper er de samme for alle ejerboliger. Der beregnes som udgangspunkt en ejendomsværdi og en grundværdi for alle ejendomme.

Vurderingsmetoden for ejerboliger i form af modelberegninger er statistisk og teoretisk forankret og bygger på faktiske historiske handelsværdier (frie salg) for sammenlignelige ejendomme med en korrektion for den vurderede ejendoms karakteristika.

…

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

…

Med henblik på at sikre et foreløbigt beregningsgrundlag for 2024 og 2025, der ligger så tæt på det endelige beskatningsgrundlag som muligt, så forskellen mellem den foreløbige og den endelige skat reduceres, foreslås det, at der indføres regler, der skal give Skatteforvaltningen mulighed for at anvende »foreløbige 2022-/2023-vurderinger« som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025. Da vurderinger udgør grundlaget for ejendomsskatter i de efterfølgende to år, vil det midlertidige beskatningsgrundlag i 2025 for ejendomme, der vurderes i lige år, bestå af en foreløbig 2022-vurdering, der indekseres til 2024-niveau i medfør af forslaget beskrevet i pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der henvises for nærmere herom.

De foreløbige 2022-vurderinger skal for ejerboliger udgøre det midlertidige beregningsgrundlag for ejendomsskatter og bl.a. rabatordningen efter reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, indtil de almindelige 2022-vurderinger foreligger. For andre ejendomme end ejerboliger skal de foreløbige 2023-vurderinger bl.a. udgøre det midlertidige beregningsgrundlag for ejendomsskatter og ordningerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov om en moderniseret stigningsbegrænsningsordning og den permanente indefrysningsordning, indtil de almindelige 2023-vurderinger foreligger.

Vurderingsmetoden for de foreslåede foreløbige vurderinger vil som udgangspunkt være den samme som for almindelige vurderinger, jf. beskrivelsen heraf i pkt. 3.4.1.1-3.4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det betyder bl.a., at de foreløbige vurderinger vil blive udarbejdet via de samme modeller til beregning af ejendomsværdi og grundværdi som de almindelige ejendomsvurderinger.
De foreløbige vurderinger foreslås dog at skulle adskille sig fra de almindelige vurderinger, ved at de alene vil blive foretaget på baggrund af den indledende modelberegning af ejendomsværdien og grundværdien, der af hensyn til automatiseringen alene vil blive baseret på registrerede oplysninger, mens der ikke vil blive foretaget de efterfølgende manuelle kontroller eller andet manuelt arbejde, der som nævnt ovenfor gennemføres ved almindelige vurderinger i en række tilfælde (f.eks. hvis der mangler data for en ejendom, eller hvis systematisk tilgængelige data er utilstrækkelige). Hermed stoppes vurderingsprocessen på et tidligere tidspunkt. Det betyder, at nogle ejere vil opleve, at den foreløbige vurdering ikke vil svare til den almindelige vurdering, når den foreligger. For hovedparten af ejendommene vil den foreløbige vurdering omtrent svare til den almindelige vurdering, og eventuelle afvigelser vil for hovedparten ligge indenfor den almindelige skønsusikkerhed.

…

Når de almindelige vurderinger eller omvurderinger, der skal erstatte de foreløbige vurderinger, foretages, vil en eventuel manuel behandling blive foretaget efter den almindelige proces herfor, således at eventuelle justeringer i modelberegningen foretages, hvorefter der vil ske en genberegning af ejendomsskatter m.v., der er beregnet på baggrund af den foreløbige vurdering. En manuel sagsbehandling forventes dog ikke i alle tilfælde at resultere i en ændret vurdering.

Herudover foreslås de foreløbige vurderinger at skulle adskille sig fra de almindelige vurderinger, ved at de foreløbige vurderinger vil blive foretaget uden partshøring - og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure - og ikke vil kunne påklages. I stedet vil der ske partsinddragelse og være klageadgang i forbindelse med de almindelige 2022-/2023-vurderinger.

Endvidere foreslås det, at Skatteforvaltningen vil skulle offentliggøre resultatet af de foreløbige vurderinger. Forslaget vil indebære, at de foreløbige vurderinger ikke vil skulle meddeles ejerne individuelt og direkte, men at resultatet af de foreløbige vurderinger i stedet vil skulle offentliggøres af Skatteforvaltningen uden at være ledsaget af en begrundelse. Offentliggørelsen af resultatet af de foreløbige vurderinger vil ske på en offentligt tilgængelig database på Vurderingsportalen, hvor det vil være muligt for alle at tilgå data på en ejendom og konstatere, hvilke værdier der indgår i beregningsgrundlaget for ejendommens ejendomsskatter. Oplysningerne om de foreløbige vurderinger for boligejere forventes at blive gjort tilgængelige omkring den 1. september 2023, mens oplysningerne for andre ejendomme vil blive gjort tilgængelige i løbet af efteråret 2023 (dog senest ved udsendelsen af forskudsopgørelsen 2023). Når oplysningerne gøres tilgængelige, vil ejerne modtage en meddelelse, der vil indeholde en orientering om offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger og en generel vejledning samt en henvisning til Vurderingsportalen. Derudover vil ejerne blive meddelt beskatningsgrundlaget på baggrund af den foreløbige vurdering på henholdsvis forskudsopgørelsen og skattekontoen. Selvom de foreløbige vurderinger ikke vil blive meddelt individuelt og direkte til ejerne, vil det således med forslaget sikres, at oplysninger om ejendomsværdien og grundværdien samt beskatningsreglerne vil være tilgængelige for den eller dem, der ejer ejendommen. Det forhold, at det alene vil være resultatet af den foreløbige vurdering, der vil blive offentliggjort - og dermed ikke en beskrivelse af begrundelsen for den foreløbige vurdering - skal ses i sammenhæng med det nedennævnte formål om, at de foreløbige vurderinger skal kunne laves med et begrænset ressourcetræk. Hertil kommer, at de foreløbige vurderinger i de fleste tilfælde ikke vil have økonomisk betydning for ejeren, og at der i de tilfælde, hvor en foreløbig vurdering, der afviger væsentligt fra den (endnu ikke foreliggende) almindelige vurdering, vil kunne have økonomisk betydning for ejendomsejeren, vil være en række muligheder for at ændre i resultatet af den foreløbige vurdering, jf. nærmere nedenfor. Det vil derfor primært være resultatet af den foreløbige vurdering, der vil være relevant for ejeren. Når de almindelige vurderinger, der vil afløse de foreløbige vurderinger med henblik på at udgøre det endelige beskatningsgrundlag, og som der vil blive efterreguleret på baggrund af, udsendes, vil disse være ledsaget af en begrundelse, ligesom der ved den almindelige vurdering vil ske partsinddragelse og være klageadgang efter de almindelige regler herom.

…"

Vurderingsstyrelsen har identificeret og udleveret ét dokument samt oplyst, at der ikke eksisterer yderligere dokumenter i sagen, hvilket understøttes af bestemmelserne i vurderingslovens §§ 89 b og 89 d.

De foreløbige vurderinger er fastsat på baggrund af en modelberegning uden efterfølgende manuelle kontroller eller andet manuelt arbejde. De foreløbige vurderinger er desuden undtaget fra de almindelige regler om partshøring, begrundelse og klagemulighed.

Der er således ikke grund til at antage, at der eksisterer et dokument, hvoraf beregningen, der ligger til grund for den foreløbige ejendoms- og grundværdi for klagerens ejendom fremgår.

Landsskatteretten stadfæster derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Offentlighedsloven

Vurderingsstyrelsen har udleveret en generel beskrivelse af, hvordan modelberegningen for de foreløbige ejendomsvurderinger er foregået og oplyst, at der ikke eksisterer dokumenter, der indeholder de beregninger, der ligger bag den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.

Landsskatteretten er enig i, at det herefter er korrekt at behandle anmodningen efter reglerne om dataudtræk.

Følgende fremgår af offentlighedslovens § 11, stk. 1, om dataudtræk:

"§ 11. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format."

Således har myndighederne i et vist omfang pligt til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede eksisterer, i modsætning til hvad der følger af retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedslovens udgangspunkt i § 7, stk. 1, hvor retten til aktindsigt alene omfatter allerede eksisterende dokumenter.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at modelberegningen for den foreløbige ejendomsvurdering af klagerens ejendom indgår i Vurderingsstyrelsens database med modelberegninger af samtlige 1,7 millioner ejerboligers foreløbige ejendoms- og grundværdi. Data vedrørende modelberegningen for klagerens ejendom vil skulle sammenstilles og udtrækkes af databasen.

Vurderingsstyrelsen har begrundet afslaget på dataudtræk med, at sammenstilling af de relevante data vedrørende modelberegningen, der ligger bag den foreløbige vurdering af klagerens ejendom, ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Der skal foretages udsøgninger og beregninger som skal sammensættes til et dokument der gør rekonstruktionen forståelig og gennemskuelig. Data er komplekse at udtrække og sammenstille, da der både sker berigelser, korrektioner og rettelser på nogle af disse vurderinger før, under og efter modelberegningen, som skal rekonstrueres. Desuden skal det sikres, at data hentes fra den korrekte modelkørsel, da der er foretages flere modelkørsler i forbindelse med de offentliggjorte foreløbige vurderinger, og det skal også sikres, at der er anvendt den korrekte version af koden i den relevante modelkørsel.

På baggrund af Vurderingsstyrelsens oplysninger, er Landsskatteretten enig i, at klagerens anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering ikke kan imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser ved få og enkle kommandoer. Det bemærkes endvidere, at der ikke er pligt til at lave beregninger på grundlag af de oplysninger, der er lagret i databaser.

Om betingelserne for aktindsigt efter offentlighedslovens § 11 fremgår således følgende i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 370 f.:

"Henset til, at en ret til at kræve en (ny) sammenstilling af oplysninger i forvaltningsmyndighedernes databaser indebærer et principielt brud med det hidtidige udgangspunkt i offentlighedsloven, hvorefter der alene gælder en ret til aktindsigt i eksisterende dokumenter, og til den ressourcemæssige belastning for forvaltningsmyndighederne, som en sådan ny ret vil kunne indebære, finder kommissionen, at retten til sammenstilling kun skal gælde, hvis sammenstillingen kan foretages ved enkle kommandoer.

I tilknytning hertil bemærkes, at den omhandlede sammenstillingsret ikke i praksis vil indebære en adgang for offentligheden til at kræve, at forvaltningsmyndighederne udarbejder egentlige alternative analyser eller beregninger på grundlag af de oplysninger, der er lagret i en database. Dette beror på, at udarbejdelsen af sådanne analyser i almindelighed ikke vil kunne gennemføres ved enkle kommandoer, men typisk vil kræve en større arbejdsindsats fra forvaltningsmyndighedens side. En adgang til at kræve udarbejdelse af alternative analyser mv., vil derfor efter kommissionens opfattelse falde uden for de spørgsmål, som bør reguleres af offentlighedsloven."

Landsskatteretten stadfæster derfor også Vurderingsstyrelsens afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven.