Opdateret
27 nov 2023 13:48
Type
Information
Driftslog
eIndkomst Udstilling
Meddelelse

Den nye version af webservicen til Klassisk dag - IndkomstOplysningKlassiskAbonnentHent - IOKAH kommer planmæssigt i produktion tirsdag den 5. december 2023 (i praksis i løbet af dagen den 4. december 2023).

I perioden fra 4. december 2023 til den 30. juni 2024 vil der være paralleldrift. Det betyder, at man i denne periode kan vælge mellem version 1 af IOKAH der er uden TIN eller version 2 der er med TIN.

Hvis man har aftalt, at leverancen skal indeholde TIN fra første produktionsdag, ser planen sådan ud:

  • Sidste levering uden TIN afvikles den 4. december 2023. Den indeholder data fra 3. december 2023.
  • Første levering med TIN afvikles den 5. december 2023. Den indeholder data fra 4. december 2023.

Hvis man IKKE har aftalt omlægning til at modtage TIN fra første produktionsdag, vil produktionen fortsætte uden ændringer indtil ophør af perioden med paralleldrift.

Anvendere med en Message Que vil helt som sædvanligt få pakken levereret i deres MQ.
Anvendere med en 'selv-henter-løsning' skal huske at de har maksimalt 30 dage til at hente pakkerne.

Alle anvendere med aftaler, der inkluderer levering via IOKAH, er blevet kontaktet for at afklare, om de ønsker at få TIN inkluderet i data fra den første produktionsdag. Hvis der ikke er givet positivt tilsagn om dette, bliver de ikke omlagt til at få TIN inkluderet. Det er vigtigt at huske, at det IKKE er muligt at få data efterleveret. Dvs. at der kan opstå huller i data pga. manglende TIN.

Det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange indberetninger der vil indeholde indberetninger med TIN. Læs evt. om kravene i forbindelse med indberetning af TIN her:
Indberetningsvejledningen - nyhedsbrev version 14.4 vær desuden opmærksom på afsnit 5 om Identifikation af indkomstmodtagere samt eIndkomst Teknisk vejledning 

De tekniske beskrivelser af servicerne findes på UdviklerWiki. Her kan man finde to mapper med tekniske oplysninger om webservicen.
Efter TIN i eIndkomst 
Før TIN i eIndkomst