Udbydere og virksomheder skal kalde EMCS B2B-løsning med MitID Erhverv fra 1. november 2023
Opdatering: NemID (OCES2) lukkede ned kl. 12 i dag d. 31/10. Du kan kun anvende MitID (OCES3) fremadrettet.
I forbindelse med skiftet fra NemID (OCES2) til MitID (OCES3) skal du foretage ændring i din integration til EMCS B2B-løsning.
For at kunne fortsætte med at benytte EMCS B2B-løsning fra 1. november 2023 skal du senest den 31. oktober 2023 have implementeret og registeret dit OCES3-certifikat.
Du kan anvende testklienten på github til at foretage test til brug af EMCS B2B gateway med MitID Erhverv-certifikater og NemID-certifikater.
Bemærk
Grundet omlægning af EMCS test-miljøet vil der opstå fejl under test af OCES3-certifikatet ved indsendelse af dokumenter, fx oprettelse af forsendelse. Ved i stedet at kalde SamlingHent-services vil du få mulighed for at efterprøve om din applikation kan understøtte OCES3. Testklienten er allerede konfigureret med test-certifikatet, som kan hentes på Github:
https://github.com/skat/emcs-b2b-ws-sample-client-java/raw/master/p12/DinoVinoImport_System_Integrationstest_S1.p12
Hvis du vælger at foretage denne test med testklienten, så skal app.conf indeholde denne konfiguration udover endepunkter:
dinovinoimport_system_integrationstest_s1.P12_PASSPHRASE = Kontakt Toldstyrelsens Servicedesk på tlf. 70 15 73 01 for modtagelse af Passphrase
Særlige omstændigheder du skal være opmærksom på:
- Java versioner mindre end Java 8u261 understøtter IKKE OCES3-certifikater. Understøttelse af OCES3-certifikater opnås ved, at opgradere til seneste Java 8 build/release eller nyere udgave af Java
- Klienter, der anvender rammværket WSE3.0 til .NET, understøtter IKKE OCES3-certifikater. I kan, hvis I anvender WSE3.0, med fordel opgradere jeres klient til .NET Core. Vi er pt. bekendt med at WCF understøtter OCES3-certifikater
Læs mere om overgangen fra NemID til MitID
Fra 30. juni 2023 begyndte Digitaliseringsstyrelsen at erstatte NemID medarbejdersignatur med MitID Erhverv. Der har været begrænset support til NemID efter 1. juli 2023.
Læs mere om MitID Erhverv på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Overgangen til MitID Erhverv betyder også, at der sker ændringer i forhold til, hvordan virksomheden administrerer medarbejdernes rettigheder til områder i virksomhedens TastSelv Erhverv på skat.dk.
Læs mere om adgang til TastSelv Erhverv, når NemID bliver til MitID Erhverv