Ved filoverførsel via FTPs Gateway behandler vi data i en maskinel indgangstest, så eventuelle fejl og mangler i de indberettede oplysninger konstateres, inden vi læser data ind i vores systemer.
Kvitterings- og fejllister fra FTPs Gateway kommer som statusfiler og fejllister i FTPs Gateway outfolder (uddata mappen), hvor I selv skal hente dem. Statusfilerne og fejllister ligger i outfolder i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes.
Kvittering for indberetning uden fejl kommer i form af fejlkode 599, som betyder ingen fejl.
Meddelelse om fejl i indberetningen kommer i form af fejllister med fejlkoder. Fejlliste via FTPs Gateway outfolder leveres som Fejlliste individ 7421. Fejllisten består af 238 karakterer (tegn). Fejllisterne kan hentes 2-4 dage efter Skattestyrelsens kørsel. Fejlliste individ 7421 er identisk med dataindivid 2230 fra startposition 1 til og med startposition 177. Fra startposition 179 til og med startposition 236 ligger fejlmeddelelserne som en trecifret kode i intervaller af tre positioner for hver fejlkode. Hvert fejllisteindivid kan indeholde op til 20 fejlkoder. Se om fejllisteindivid 7421 Pensionsrettigheder i afsnit 10, Bilag 2.
Fejlkoder forskellig fra fejlkode 599 (ingen fejl) skal rettes med rettekode 2. Se en oversigt over de forskellige fejlkoder i afsnit 10, Bilag 3.
Når I har indsendt en fil via FTPs Gateway modtager I statusfil 1 og 2 straks efter indberetning. Husk at kontroller at indholdet i statussvarene stemmer overens med den indsendte fil.
Læs mere om statusfiler og fejllister i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.
Vi sender også en kvittering i fysisk form pr. post i løbet af 14 dage. Kvitteringen indeholder oplysninger om antal indberetninger og beløb på både godkendte og afviste indberetninger. Kvitteringen bliver sendt til den indberetningspligtiges cvr-nr./se-nr.