Felt 1 - INDVNR - 4 karakterer
Oplys fast værdi 2230.
Felt 7 - OPSENR - 8 karakterer
Indberetningspligtiges cvr-nr. eller se-nr.
Felt 8 - BANKRGISTNR - 4 karakterer
Registreringsnummer udfyldes kun af pengeinstitutter.
Felt 9 - POLICKTONR - 15 karakterer
Oplys det police-, konto- eller medlemsnummer, som ordningen er registreret under hos den indberetningspligtige.
Felt 10 - CPRNR - 10 karakterer
Oplys cpr-nr. på den der ejer pensionsordningen, således som dette er oplyst og dokumenteret over for den indberetningspligtige.
Hvis en valutaudlænding (ejerstatuskode 1) har et cpr-nr., skal I indberette dette. For en valutaudlænding uden cpr-nr., skal feltet være blankt, eller udfyldt med nuller. For valutaudlændinge skal I huske at angive navne- og adresseoplysninger, se afsnit 4.4.9. Hvis cpr-nr. på en valutaudlænding er udfyldt, behøver navne, adresse mv. ikke oplyses.
Hvor en del af en ordning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30 er registreret, som udloddet til ægtefælle, skal den udloddede del ikke indberettes på den afgivende ægtefælles cpr-nr., men på den modtagende ægtefælles cpr-nr. Hvis der ikke er en registrering af cpr-nr. på den modtagende ægtefælle, kan indberetning undlades. Modtageren af en udloddet del af en pensionsordning har pligt til i forbindelse med ansøgning om efterløn, fleksydelse, delpension og tidlig pension at oplyse om beløbets størrelse.
Felt 11 - FORTEGN - 1 karakter
Indberetningen af beløb modtages i struktur 2230 altid som et positivt beløb, altså fortegn (+) plus.
Sæt derfor kun (-) minus fortegn, når I indberetter negative beløb. Det er typisk en rettelse, fx ved tidligere indberetning af et for stort pensionsbeløb.