Hovedreglen er, at indberetning skal ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor der er et halvt år til, personen når efterlønsalderen, delpensionsalderen, fleksydelsesalderen eller tidlig pensionsalder.
Det gælder for pensionsrettigheder efter opgørelsesmetoderne 1, 2, 3, 6, 7 og 8. Se afsnit 4.4.5 om opgørelsesmetoderne.
Eksempler
Pensionsejerens fødselsdato | Pensionsejerens efterlønsalder mv. | Opgørelsesdatoen af værdien | Indberetningstidspunkt til PERE-systemet | Data til produktionskørsel 1. tirsdag i måneden |
Januar 1959 | 63 ½ | Januar 2022 | Senest februar 2022 | Senest marts 2022 |
Juli 1959 | 64 år | Januar 2023 | Senest februar 2023 | Senest marts 2023 |
Januar 1960 | 64 år | Juli 2023 | Senest august 2023 | Senest september 2023 |
Januar 1961 | 64 år | Juli 2024 | Senest august 2024 | Senest september 2024 |
Januar 1962 | 64 år | Juli 2025 | Senest august 2025 | Senest september 2025 |
Januar 1963 | 65 år (3 år før folkepensionsalderen)
| Juli 2027 | Senest august 2027 | Senest september 2027 |
Indberetning kan tidligst ske 2 måneder før opgørelsesdatoen (opgørelsestidspunktet).
Indberetning om engangsbeløb udbetalt fra en kapitalpension/aldersordning eller kapitalisering og udbetaling af engangsbeløb fra en ratepension opgjort efter opgørelsesmetode 8, kan ske fra udbetaling har fundet sted. Se afsnit 4.4.5 om opgørelsesmetoder.
Ved indbetalinger til en pensionsordning efter PBL § 15 A (ophørspension) efter at efterlønsalderen mv. er nået, skal indberetning ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor indbetalingen er sket.
Det gælder for pensionsrettigheder efter opgørelsesmetode 4 og 5. Se afsnit 4.4.5 om opgørelsesmetoderne.
Indbetalinger til en pensionsordning efter PBL § 15 A (ophørspension), som er foretaget i perioden fra et halvt år før efterlønsalderen mv. og indtil efterlønsalderen mv., skal I ikke indberette om. Personen skal selv oplyse herom til fx a-kassen.
Efterlønsalderen mv.Efterlønsalderen, delpensionsalderen, fleksydelsesalderen og tidlig pensionsalder hæves gradvist. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen mv. 3 år før folkepensionsalderen. Det har betydning for opgørelsesdatoen og indberetningen til PERE-systemet.
Pensionsejerens fødselsdato | Pensionsejerens efterlønsalder mv. | Opgørelsesdatoen af værdien |
Januar 1959 - juni 1959 | 63½ år | Januar 2022 - juni 2022 |
Juli 1959 - december 1962 | 64 år | Januar 2023 - juni 2026 |
Januar 1963 - december 1966 | 65 år (3 år før folkepensionsalderen) | Juli 2027 - juni 2031 |
Januar 1967 og senere * | 66 år (3 år før folkepensionsalderen) | Juli 2032 - |
*Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetid.