I TPG 6.153 fremgår det, at der ved overdragelse af immaterielle aktiver kan anvendes værdiansættelsesmodeller til at fastlægge armslængdeprisen, hvis det ikke er muligt at finde sammenlignelige, uafhængige transaktioner (CUP-metoden).

I TPG 6.157 er det beskrevet, at der findes flere varianter af værdiansættelsesmodeller, der er baseret på den diskonterede værdi af det fremtidige cash flow af et eller flere immaterielle aktiver, der er overdraget. Endvidere beskrives, at man - afhængigt af sagens faktiske omstændigheder - skal tage hensyn til begge parters perspektiv ved opgørelsen af det diskonterede forventede cash flow ved udnyttelse af det immaterielle aktiv. Der skal foretages én samlet værdiansættelse.

Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan værdiansættelsesmodeller derfor anvendes som en del af en af de fem transfer pricing-metoder beskrevet i TPG kapitel II, eller som et værktøj, der med fordel kan anvendes til at identificere en armslængdepris. I praksis er en ofte anvendt indkomstbaseret værdiansættelsesmodel den tilbagediskonterede cash flow-model (DCF-modellen). Modellen er beskrevet yderligere i afsnit C.J.3.1.

Når indkomstbasererede værdiansættelsesmodeller anvendes til at prisfastsætte kontrollerede transaktioner, er det vigtigt at overveje parternes formål, antagelser og perspektiver, som ligger til grund for anvendelsen af værdiansættelsesmodellen.

I TPG 6.158-6.178 identificeres kort nogle af de specifikke hensyn/forbehold omkring parametre, der skal tages i betragtning ved vurderingen af en værdiansættelsesmodel baseret på den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige cash flows. Der er indeholdt kommentarer til validiteten af de budgetterede tal, vækstfaktorer, diskonteringsfaktoren, terminalværdier og forudsætninger vedrørende skatter.