Årsbrevet er en oversigt over de ændringer og præciseringer, der skal implementeres i indberetningerne til Skattestyrelsen på eKapital området ved indberetningen årsultimo 2023 og den løbende/kvartalsvise indberetning i 2024.
Se Årsbrev 2023 version 2 om indberetning af renter, værdipapirer og pensionsbidrag (pdf)
Der er ingen ændringer i individstrukturerne til systemerne AKSA, BHOL, UDBY, FINK, IFPA 2237 og 2238, OBLG, CPS og EIS i forhold til indkomståret 2022. Individ 2235 i IFPA har fået et nyt datafelt. Se mere i årsbrevet og under individstruktur for værdipapirer.
Der er ingen ændringer i strukturen for Årsultimo 2023 til Udlån, Indlån, Prioritetslån og Pantebreve og der er ikke ændringer i strukturen til den kvartalvise indberetning for 2024.
Årsbrev 2023 er opdelt således:
Afsnit | Overskrift |
Afsnit 1: | Indledning og generel information |
Afsnit 2: | Tværgående emner |
Afsnit 3: | Indberetning af renter, indestående og gæld |
Afsnit 4: | Indberetning vedrørende værdipapirer |
Afsnit 5: | Indberetning om pensionsbidrag mv. |
Afsnit 6: | Ændringer og præciseringer vedrørende indberetning til EIS |
Afsnit 7: | Bilag til Årsbrev 2023 |
Skattestyrelsen har udgivet en række hjælpelister til brug for indberetningerne mv. under Årsbrevet
Hjælpelisterne kan opdeles i følgende grupper:
- Årets individstrukturer (Værdipapirsystemer og CPS).
- Årets klassifikationer af værdipapirer
- Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen mv.