Dato for udgivelse
15 May 2023 10:16
Til
Importører mv.
Sagsnummer
10-103411
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Indførelse af en endelig antidumpingtold på import af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/934 offentliggjort i EU-tidende L 127 af 12. maj 2023 indført en endelig antidumpingtold på import af garn med høj styrke af polyestere (toldtariffens pos. 5402 20 00 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1036.

For så vidt angår endelig antidumpingtold henvises til teksten i (EU) 2023/934.

Forordningen trådte i kraft den 13. maj 2023

Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/935 offentliggjort i EU-tidende L 127 af 12. maj 2023 indført en endelig antidumpingtold på import af garn med høj styrke af polyestere (toldtariffens pos. 5402 20 00 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) og fremstillet af Zhejiang Hailide New Material Co., Ltd.

For så vidt angår endelig antidumpingtold henvises til teksten i (EU) 2023/935.

Forordningen trådte i kraft den 13. maj 2023.