Dato for udgivelse
27 Apr 2023 10:45
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
23-0617823
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Nye tariferingsforordninger


Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN):

· Forordning 2023/745 om tarifering af et såkaldt vinsæt. Varen skal tariferes under KN-kode 8205 51 00. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 99 af 12. april 
2023 og træder i kraft 30. april 2023.

· Forordning 2023/808 om tarifering af genanvendelig fordamper til en elektronisk cigaret. Varen skal tariferes under KN-kode 8543 40 00. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 101 af 14. april 2023 og træder i kraft 2. maj 2023.

 

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.

BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

Venlig hilsen
T22, Tarifering