Dato for udgivelse
28 okt 2022 15:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 maj 2022 14:20
SKM-nummer
SKM2022.522.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
19-0081896
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Ekstraordinær genoptagelse, fradragsansættelse, vurderingsårene 1988-2001, fradrag for forbedringer
Resumé

Sagen angik, om der var adgang til ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse, hvorved der var givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for grundforbedringer for vurderingsårene 1988-2001. Landsskatteretten fandt, at der efter den 1. januar 2013 alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien eller grundværdien og dermed ikke længere fradrag for grundforbedringer, og at der derfor heller ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af en afgørelse fra SKAT, hvorved der var givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen for fradrag for grundforbedringer.

Reference(r)

Lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven § 1, ændringslovens § 3, stk. 5
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ændringsloven § 2, nr. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.A.8.4.2.3.1

Vurderingsstyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 23. oktober 2014 om afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001.

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT har den 23. oktober 2014 truffet afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001. Af afgørelsen fremgår:

"I denne sag har SKAT ved den konkrete afvejning lagt vægt på, at startåret 1988 ligger før den ordinære genoptagelse. Der er derfor basis for at se på, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Ekstraordinær genoptagelse ville omfatte årene 1988-2001.

SKAT har foretaget en konkret og individuel helhedsvurdering af sagen.

I forbindelse med første vurdering i 1988 blev der af vurderingsmyndigheden skønsmæssigt ansat et fradrag i grundværdien for forbedringer på 369.000 kr. Vurderingsmyndigheden har ikke været bekendt med omfanget af de faktisk afholdte byggemodningsudgifter eller udgiftens størrelse.

Der har været givet følgende fradrag for forbedringer:

1988-1995: 369.000 kr.
1996-2001: 326.300 kr.

Det ses ikke, at vurderingsmyndigheden tidligere har været i besiddelse af oplysninger, der kunne danne grundlag for ændret fastsættelse af fradrag for forbedringer end det oprindelige.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke foreligger objektive fejl i vurderingerne såsom forkerte opmålinger eller fejl i øvrigt i ansættelsen.

Af skødet fremgår det bl.a., at ejendommen er købt af By Y1 Kommune med overtagelse den 1. september 1987 for en købesum på 2.636.000 kr. Ejendommen er overtaget som den er og forefindes, og som den er besigtiget af køberen og med de samme almindelige rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har været ejet og besiddet af kommunen.

Af skødets punkt 4 fremgår det, at det bemærkes, at der uden for købesummen skal betales bidrag for tilslutning til de offentlige kloakledninger i henhold til den af landvæsenskommissionen godkendte, for By Y1 Kommune gældende betalingsvedtægt for kloakledninger. Herudover skal der betales kloakafgift for rensning af spildevand.

Uden for købesummen skal der endvidere betales tilslutningsafgifter for fjernvarme og elforsyning. Tilslutningsafgift for vandforsyning er includeret i grundkøbesummen.

Boligselskabet har således selv skullet forestå byggemodning af grunden. I har dermed været bekendt med de faktisk afholdte byggemodningsudgifter ved byggeriets afslutning.

Efter dagældende praksis var ejeren selv forpligtet til at anmode om fradrag for forbedringer samt indsende et byggeregnskab ved byggeriets afslutning.

Materiale vedrørende byggemodningsudgifter ses først indsendt den 29. maj 2006 sammen med anmodning om ordinær genoptagelse.

Ved den ordinære genoptagelse blev fradrag for forbedringer forhøjet fra 326.300 kr. til 1.669.600 kr.

I den konkrete sag vurderes der at være sket en fejl i de foretagne skøn, hvorfor SKAT har foretaget en væsentlighedsvurdering.

Ændringen af fradraget set i forhold til grundværdien ligger over 30-35 pct, og anses ifølge gældende praksis for væsentlig.

Den beløbsmæssige væsentlighed kan ikke stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. SKAT har derfor set på, hvornår der tidsmæssigt er søgt om genoptagelse i forhold til den oprindelige vurdering.

Det ses ikke, at I forud for anmodningen om ordinær genoptagelse har gjort vurderingsmyndigheden opmærksom på, at I var berettiget til et højere fradrag for forbedringer, ligesom der heller ikke ses fremsendt et byggeregnskab efter byggeriets afslutning. Yderligere har I ikke givet udtryk for at de ejendomsvurderingsmeddelelser, der har været udsendt til jer tidligere har været fejlagtige.

De har ejet ejendommen siden 1987. I har haft mulighed for på et tidligere tidspunkt at gøre jer bekendt med de faktisk afholdte byggemodningsudgifter.

At der således er gået flere år inden klagemuligheden anvendes, vil også indgå i SKATs vurdering.

Efter en helhedsvurdering finder SKAT ikke at ovennævnte forhold kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at forelægge spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 1988 til 2001 for Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

(…)

SKAT har ikke modtaget faktiske eller retlige oplysninger der kan begrunde en ændring af forslaget. SKAT fastholder at ejendomsvurderingen ikke indstilles til ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33 stk. 3."

Klagerens repræsentant har den 28. januar 2019 anmodet om genoptagelse af SKATs afgørelse af 23. oktober 2014. Af genoptagelsesanmodningen fremgår:

"Vi anmoder herved om, at Vurderingsstyrelsen genoptager vedhæftede afgørelse.

Der er i sagen enighed om, at der foreligger væsentlighed.

I henhold til Højesterets dom af 27. november 2018 er det aktuelle spørgsmål i sagen om der må anses at foreligge en myndighedsfejl i forbindelse med ansættelsen af det oprindelige fradrag på kr. 369.000 svarende til præcis kr. 60 pr. m²

Ansættelsen af fradrag for forbedringer skal konkret for ejendommen baseres på de konkrete udgifter der har været i forbindelse med byggemodningen. Det er ulovligt, at anvende "standardiserede" fradrag der udgør et bestemt kronebeløb pr. m² af grundens størrelse, hvis en sådan ansættelse indebærer, at der reelt ikke er foretaget en konkret vurdering af ansættelse i overensstemmelse med vurderingslovens bestemmelser.

I ovennævnte sag for Højesteret blev der afgivet vidneforklaring af den tidligere Vurderingsrådsformand i By Y1, [navn udeladt], der i dag er næstformand for Vurderingsankenævnet i By Y1.

Ifølge [navn udeladt] havde man i By Y1 Kommune en praksis, hvor man godkendte et standardiseret FFF afhængig af grundstørrelse på 40, 60 eller 80 kroner pr. m².

I Højesteret procederede Skatteministeriet på, at By Y1 Kommunes praksis var "hamrende ulovligt". At der efter ministeriets opfattelse var tale om en ulovlig praksis fremgik også af Skatteministeriets påstandsdokument i sagen. I den konkrete sag for Højesteret havde den ulovlige praksis dog ikke betydning for udfaldet, da der ikke var årsagssammenhæng mellem den ulovlige praksis i By Y1 Kommune og det forhold, at den pågældende ejendom slet ikke havde fået et fradrag for forbedringer.

Det må kunne lægges til grund, at hvis en ulovlig praksis med et standardiseret fradrag har ført til en forkert fradragsansættelse, så er der tale om en klar myndighedsfejl.

I nærværende sag har den daværende vurderingsmyndighed, By Y1 Kommune, i overensstemmelse med vidneudsagnet fra Højesteretssagen, fastsat et standardiseret fradrag.

Den efterfølgende ordinære genoptagelsesbehandling har vist, at resultatet af den ulovlige standardiserede ansættelse væsentligt afveg fra det resultat man var kommet frem til, hvis man havde vurderet de konkrete udgifter. Der er derfor en direkte årsagssammenhæng i denne sag mellem det forkerte fradrag og den myndighedsfejl, det standardiserede fradrag er udtryk for.
Ved myndighedsfejl kræves iht. fast praksis en afvigelse på 10‐15 % og vi er derfor inden for skiven i denne sag, da I har opgjort afvigelsen til mere end 35 %.

Da der foreligger såvel en væsentlig afvigelse som en myndighedsfejl, mener vi der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. De øvrige grunde der er indgået i Skatteankestyrelsens vurdering anser vi ikke efter Højesterets dom at kunne blive tillagt så væsentlig betydning, at ekstraordinær genoptagelse skal afskæres til trods for at der er såvel en væsentlig afvigelse som en myndighedsfejl.

Jeg kan supplerende oplyse, at følgende ejendomme ligeledes har fået fastsat standardiserede fradrag på kr. 80 eller kr. 60. Listen er ikke udtømmende men blot et mindre udsnit.

Ejendom

Ejd. nr

Første FFF

Grundareal

FFF pr. kvm

[…]

[…]

656.200

8.203

80

[…]

[…]

33.100

414

80

[…]

[…]

37.800

437

80

[…]

[…]

216.700

3.611

60

[…]

[…]

275.200

4.586

60

[…]

[…]

383.200

6.386

60

[…]

[…]

257.300

4.288

60

[…]

[…]

815.500

13.591

60

[…]

[…]

547.700

9.128

60

[…]

[…]

667.100

11.118

60

[…]

[…]

33.000

550

60

[…]

[…]

1.074.060

17.901

60

[…]

[…]

351.300

5.855

60

[…]

[…]

146.220

2.437

60

[…]

[…]

628.000

10.467

60

[…]

[…]

185.200

3.087

60

Tilsvarende fælder for 10 parceller og en storparcel i […]‐udstykningen som blev behandlet i Højesteret, som alle havde fået en standardfradrag på kr. 80. Ovenstående listen er på ingen måde udtømmende, men blot medtaget som dokumentation for, at den afgivne vidneforklaring synes at være ganske korrekt.

Vi anmoder om, at Vurderingsstyrelsen undersøger, om der i sagen skulle være dokumentation for, at fradraget er opgjort konkret for ejendommen. Hvis en sådan dokumentation ikke foreligger, må det anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om en standardiseret fradrag og at der ikke er foretaget en saglig og konkret vurdering af fradragets størrelse, hvilket er en klar myndighedsfejl, der har ført til et forkert - og for lavt - fradrag.

Med udgangspunkt i de nye oplysninger om standardfradrag i By Y1 samt indholdet af Højesterets dom, som ikke tillægger grundejerpassivitet mm. samme grad af betydning som sket i vedhæftede afgørelse, anmoder vi om at I genoptagelse og ændrer afgørelsen."

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 23. oktober 2014 om afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001.

Som begrundelse herfor er anført:

"I har den 28. januar 2019 bedt om at få genoptaget ejendomsvurderingen for ejendommen Adresse Y1 x-y, By Y1 med ejendomsnummer […]. Da I ikke har sendt bemærkninger til vores forslag til afgørelse, har vi nu afgjort jeres sag, og vi genoptager ikke ejendomsvurderingen.

I har helt konkret anmodet om at få genoptaget afgørelsen af 23. oktober 2014, hvor det tidligere SKAT af egen drift gav afslag på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for perioden 1988 til 2001 for så vidt angår ændring af fradrag for forbedringer. Afgørelsen blev truffet efter reglerne i den før 1. januar 2013 gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.

I lægger vægt på, at der i sagen er væsentlighed. Derudover henviser I til Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 244/2017, herunder den af [navn udeladt] afgivne forklaring. Ifølge [navn udeladt] havde By Y1 Kommune en praksis, hvorefter man godkendte standardiserede grundforbedringsfradrag på 40, 60 eller 80 kr. pr. m2 afhængig af ejendommenes grundstørrelse. I mener på denne baggrund, at der er sket en myndighedsfejl i forbindelse med ansættelsen af det oprindelige fradrag på 326.300 kr. svarende til 60 kr. pr. m2, da By Y1 Kommunes praksis har ført til en forkert fradragsansættelse. Endvidere mener I, at der er direkte årsagssammenhæng i denne sag mellem det forkerte fradrag og den myndighedsfejl, det standardiserede fradrag er udtryk for.

Derfor genoptager vi ikke vurderingen
Med hensyn til Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 244/2017, har Vurderingsstyrelsen kommenteret dommen i SKM-meddelelse af 29. marts 2019, SKM2019.180.VURDST. Det er vurderingsstyrelsens opfattelse, at Højesterets afgørelse er konkret begrundet inden for rammerne af hidtidig praksis. I den pågældende sag var sagsøgers ejendom registreret i et forkert grundværdiområde, hvilket betød, at ejendommen ikke fik et oprindeligt fradrag for forbedringer.
Højesteret ses i øvrigt ikke at have taget stilling til, hvorvidt kommunens anvendelse af et standardiseret grundforbedringsfradrag under de givne omstændigheder kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i den før 1. januar 2013 gældende skatteforvaltningslov.

Sagen, som er afgjort den 23. oktober 2014 med afslag på ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne for 1988 til 2001, er afsluttet, og klagefristen er ligeledes udløbet. På baggrund af det ovenfor anførte, mener vi ikke, at der er grundlag for at ændre afgørelsen. Reglerne om fradrag for forbedringer er med lov nr. 925 af 18. september 2012 ophævet fra og med den 1. januar 2013, jf. lovens § 1. Ifølge lovens § 3, stk. 2 kan der ikke ske genoptagelse af ansættelser af grundforbedringsfradrag efter 1. januar 2013. Der er med overgangsreglen i § 3, stk. 5 sat en slutdato for, hvornår allerede ansatte grundforbedringsfradrag skal kunne genoptages. En anmodning om genoptagelse efter de hidtil gældende regler, skulle være modtaget senest den 1. maj 2013. Fradrag for forbedringer kan på denne baggrund ikke længere genoptages efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2013.

I det omfang en vurdering ikke er påklaget og heller ikke er omfattet af de tidligere gældende regler om genoptagelse, vil vurderingen skulle ændres efter de gældende regler i skatteforvaltningslovens kapitel 12. Det er på baggrund af de ovennævnte overgangsregler ikke muligt at genoptage fradrag for forbedringer efter de nugældende regler. Da der heller ikke i øvrigt er indgivet dokumentation for, at vurderingerne for perioden 1988-2001 er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, ses der ikke at være grundlag for genoptagelse af vurderingerne efter de nugældende regler i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-3.

På baggrund af ovenstående gives der afslag på jeres anmodning om ekstraordinær genoptagelse."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

Subsidiært er der nedlagt påstand om realitetsbehandling.

Til støtte herfor er anført:

"Som det fremgår af anmodningen til Vurderingsstyrelsen er der ikke tale om, at klager har bedt om genoptagelse af ejendomsvurderingen. Der er tale om, at der indgives anmodning om genoptagelse af den af SKAT trufne afgørelse af 26. juni 2019, idet der er nye oplysninger i sagen som ikke forelå på det oprindelige afgørelsestidspunkt.

De nye oplysninger i sagen bestod i en henvisning til et vidneudsagn i Højesteretssagen samt en liste med ejendomme, der bekræfter vidneudsagnet.

Vidneudsagnet og listen dokumenterer tilsammen, at By Y1 Kommune havde en ulovlig praksis, hvor fradrag blev fastsat uden at der konkret var taget stilling til fradragets berettigelse og størrelse.

Vurderingsstyrelsen afviser at genoptage den trufne afgørelse. Dette skyldes, at Vurderingsstyrelsen ikke finder, at sagen for Højesteret omhandlede samme spørgsmål, hvorfor medholdsdommen i Højesteret ikke kan påberåbes som støtte for medhold i denne sag.

Vi er helt enige i Vurderingsstyrelsens betragtning om, at Højesteretssagen ikke omhandlede samme juridiske problemstilling som nærværende sag og at resultatet af Højesteretsdommen ikke kan påberåbes som støtte for denne sag, men det er heller ikke det der er anført som støtte for genoptagelse af den trufne afgørelse. Det er alene vidneudsagnet i Højesteret, der - sammen med den omfattende liste med nye oplysninger om andre ejendomme - påberåbes som støtte for, at den af SKAT trufne afgørelse var forkert.

Det forhold, at Højesteretsdommen ikke tager stilling til, om den anførte praksis var ulovlig, allerede fordi det ikke var af betydning i den pågældende sag, kan ikke føre til, at Vurderingsstyrelsen ikke skal forholde sig til, om der var en ulovlig praksis. Det bemærkes i den forbindelse, at Vurderingsstyrelsen slet ikke i afgørelsen tager stilling til de nye fremlagte oplysninger. Dette er en væsentlig mangel i den afgørelse, der herved indbringes.

Afgørelsen truffet på et mangelfuldt og fejlagtigt grundlag og sagen bør derfor hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen, således at styrelsen kan tage stilling til, om de nye oplysninger burde have ført til et andet resultat i den oprindelige afgørelse. Subsidiært anmodes om, at sagen realitetsbehandles og at der i den forbindelse repareres på de mangler, den påklagede afgørelse lider af.

Afslutningsvist skal vi bemærke, at det nye lovgrundlag på området ganske rigtigt forhindrer, at der ikke længere kan anmodes om genoptagelse af fradrag for forbedringer ved nye genoptagelsesanmodninger. Dette kan selvfølgelig ikke udstrækkes til at gælde anmodninger om genoptagelse af afgørelser, der er truffet efter det gamle regelsæt, idet der ikke er tale om en ny sag, men genoptagelse af en eksisterende sag, hvis formalitet er inden for rammerne af de daværende genoptagelsesregler."

Vurderingsstyrelsens høringssvar
Vurderingsstyrelsen har supplerende udtalt følgende:

"Den afgørelse, der ønskes genoptaget, er truffet den 23. oktober 2014, og klagefristen er udløbet.

R1 har imidlertid i anmodningen om genoptagelse af 28. januar 2019 og i klagen til Skatteankestyrelsen over Vurderingsstyrelsen afslag på genoptagelse gjort gældende, at der skal ske genoptagelse under henvisning til, at By Y1 Kommune har anvendt en ulovlig praksis for anvendelse af standardiserede fradrag, der har medført en forkert fradragsansættelse.

Der er henvist til et vidneudsagn i U2019.809.HR.

Det er i klagen over afslaget på genoptagelse anført, at Vurderingsstyrelsen ikke har forholdt sig til det derom anførte.

Vurderingsstyrelsen bemærker hertil, at Vurderingsstyrelsen i den påklagede afgørelse har henvist til SKM2019.180.VURDST, der er Vurderingsstyrelsens offentliggjorte kommentar til den påberåbte Højesteretsdom, og at det heraf bl.a. fremgår, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at:

-          Højesteret med dommen har tiltrådt den i hidtidig praksis anlagte fortolkning af retsgrundlaget om ekstraordinær genoptagelse, idet det fremgår af dommens præmisser, at det som anført i Den juridiske vejledning beror på en samlet individuel bedømmelse af forholdene, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse, og at der i den forbindelse kan lægges vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne, myndighedsfejl, væsentlig beløbsmæssig afvigelse eller særlige omstændigheder i øvrigt.
-          Højesteret med dommen har tiltrådt, dels at det er grundejeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, dels at grundejer kan fortabe kravet ved passivitet. Der henvises til præmisserne.
-          Højesterets dom er begrundet i, at der er i den af Højesteret pådømte sag forelå en konkret myndighedsfejl, som var årsag til, at der på to storparceller ikke var ansat et korrekt fradrag for forbedringer, og som af denne grund kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Vurderingsstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det ikke af Højesterets dom kan udledes, at anvendelse af standardiserede fradrag kan kvalificeres som en myndighedsfejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Det er herudover ikke enhver myndighedsfejl, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse med henblik på ansættelse af et korrekt fradrag for forbedringer. Ekstraordinær genoptagelse forudsætter, at ejendomsejer dokumenterer, at der er sket en myndighedsfejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og at den skete fejl er relevant, sådan at den fejlagtige eller manglende ansættelse skal være en følge af den konkrete fejl.

Vurderingsstyrelsen henviser om begrundelsen for det påklagede afslag på ekstraordinær genoptagelse i øvrigt til begrundelsen i den påklagede afgørelse."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens høringssvar
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"Styrelsens henvisning til kommentaren til Højesteretsdommen er ikke relevant for sagen. De nye oplysninger i denne sag udgør en juridisk problematik, der ikke er taget stilling til i Højesterets dom. Det er alene vidneudsagnet for Højesteret der indgår som ny oplysning sammenholdt med det store datagrundlag der nu er sendt til Vurderingsstyrelsen omkring ejendomme, der er vurderet efter skøn under regel.

Det fremgår af SKATs udtalelse, at de ikke i sagsbehandlingen har forholdt sig til de nye oplysninger.

Dette sker heller ikke i udtalelsen.

Da det naturligvis må forudsættes, at styrelsen i en anmodning om genoptagelse på baggrund af nye oplysninger forholder sig konkret til oplysningerne og den betydning de kan have/har for den trufne afgørelse, bør der herefter ske hjemvisning af sagen."

Supplerende bemærkninger fra klageren
Klagerens repræsentant har supplerende anført følgende:

"Alle myndiheder har naturligvis mulighed for at genoptage egne afgørelser, hvis de er forkerte.

Mens Vurderingsankenævnene og Landsskatterettens muligheder for at genoptage egne afgørelser er reguleret i Skatteforvaltningslovens § 35g, så er Vurderingsstyrelsen hjemmel til at genoptage afgørelser efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, og det er med udgangspunkt i denne hjemmel, at der er begæret genoptagelse af SKATs afgørelse."

Landsskatterettens afgørelse
Reglerne om fradrag for forbedringer blev ophævet ved § 1 i lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Af ændringslovens § 3, stk. 5, fremgår det, at en anmodning om genoptagelse af fradrag for forbedringer skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013.

Reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, blev samtidig ændret ved § 2, nr. 1, i ændringsloven, således at der efter den 1. januar 2013 alene kan ske ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien eller grundværdien.

Klagerens repræsentant anmodede den 28. januar 2019 om genoptagelse.

Idet genoptagelsesanmodningen er indsendt efter den 1. maj 2013, og skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ikke indeholder adgang til genoptagelse af fradrag for forbedringer, finder retten, at genoptagelsesanmodningen ikke kan imødekommes.

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke er tale om en anmodning om genoptagelse af fradragsansættelsen, men derimod en anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 23. oktober 2014, som vedrører afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen.

Retten bemærker, at der ikke er retsregler, der pålægger Vurderingsstyrelsen at genoptage egne afgørelser.

Ligeledes er det rettens opfattelse, at Vurderingsstyrelsen heller ikke under de foreliggende omstændigheder er forpligtet til at genoptage sin afgørelse efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Repræsentantens henvisning til, at der foreligger nye oplysninger i sagen, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Vurderingsstyrelsens afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 23. oktober 2014 om afslag på ekstraordinær genoptagelse af fradragsansættelsen for vurderingsårene 1988-2001.