Dato for udgivelse
02 Jun 2022 14:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Mar 2022 13:51
SKM-nummer
SKM2022.282.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0060361
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, obligatorisk social sikring, Norge, dokumentation, exemptionlempelse
Resumé

Klageren havde arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 og havde fremlagt norsk årsopgørelse og lønsedler fra den norske arbejdsgiver som dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge. Skattestyrelsen afviste det fremlagte som tilstrækkelig dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge og krævede en bekræftelse fra de norske myndigheder (NAV). Landsskatteretten fandt, at det af klageren fremlagte på tilstrækkelig vis dokumenterede, at han var omfattet af social sikring i Norge, samt at en bekræftelse fra udenlandske myndigheder ikke er den eneste måde at dokumentere social sikring i et land. Landsskatteretten pålagde Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen ordinært efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, med henblik på exemptionlempelse.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Statsskattelovens § 4, stk. 1
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art. 4, art. 15, stk. 1, art. 25, stk. 1, litra c
Lov nr. 861 af 30. november 1999
Artikel 11 i EU-forordning nr. 883/2004

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.4.1.11

Sagen handler om, at Skattestyrelsen har afvist at genoptage skatteansættelsen for 2018, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren [A] er omfattet af obligatorisk social sikring i Norge.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2018, idet klageren anses for omfattet af obligatorisk social sikring i Norge.

Faktiske oplysninger
Klageren har bopæl i Danmark og er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har ikke indsendt dansk selvangivelse eller oplysningsskema. Skattemyndighederne har derfor ansat klagerens lønindkomst ved arbejde i udlandet for udenlandsk arbejdsgiver - credit, efter et skøn til 377.406 DKK.

Klagerens repræsentant anmodede den 4. februar 2020 om genoptagelse af skatteansættelse og vedlagde oplysningsskema for udenlandsk indkomst, angivet til 396.368 DKK, med anmodning om lempelse efter exemptionmetoden. Repræsentanten vedlagde desuden klagerens norske "Skatteoppgjør for 2018", dateret 20. juni 2019, som er udarbejdet på grundlag af klagerens norske selvangivelse for 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget løn fra H1 AS med 482.248 NKK og fra H2 Aps med 27.959 NKK, i alt 510.207 NKK.

Det fremgår af "Norsk kontrakt" - "Arbeidsavtale ved fast ansættelse i Norge" af 29. januar 2018, at klageren har indgået kontrakt med H1 AS, Norge, om fast ansættelse hos H1 til at udføre arbejde for selskabets kunder i henhold til særskilt kontrakt, som indeholder aftaler om løn og arbejdsforhold det pågældende sted.

Det fremgår af klagerens norske årsopgørelse for 2018, at den norske skat af ovennævnte indkomster er beregnet til 134.093 NKK, heraf trygdeavgift på 8,2 % eller 41.837 NKK.

H1 AS er et norsk selskab, med adresse i […], […], Norge. Selskabets aktiviteter er indenfor bygge- og anlægsbranchen, med levering af fleksibel og kvalificeret vikar arbejdskraft til kunder i Danmark og Norge.

Der foreligger arbejdsaftale (aftale om arbejdsleje) af 13. november 2018 mellem klageren og H1 AS, hvoraf det fremgår, at klageren skal arbejde med diverse VVS hos G1 AS, Norge med arbejdssted i Oslo, i perioden 3. september 2018 - 22. december 2018, med en max. ugentlig arbejdstid på 50 t. og en timeløn på 270 NKK., samt overtidsbetaling.

Der foreligger arbejdsaftale (aftale om arbejdsleje) af 11. april 2018 og 8. juni 2018 mellem klageren og H1 AS, hvoraf det fremgår, at klageren skal arbejde med "Tenisk rom. Sveisning" og VVS-installationer G2 AS, Oslo, Norge med arbejdssted i Oslo, i perioden 16. april 2018 - 22. juni 2018, med en max. ugentlig arbejdstid på 48 t. og en timeløn på 250 NKK.

Det fremgår af klagerens norske lønsedler, at klageren har modtaget løn fra det norske selskab H1 AS hele året, bortset fra uge 11-14 og 33-34.

Skatteankestyrelsen har anmodet Udbetaling Danmark (kompetent myndighed) om oplysninger til sagen omkring social sikring. Følgende fremgår af svaret fra Udbetaling Danmark af 3. februar 2022:

"I jeres brev af 4. januar 2022 anmoder I om al korrespondance med A og hans repræsentant BJ, herunder e-mail og evt. afgørelse/r om social sikring i Danmark eller udlandet, især vedr. 2018 - men også vedr. andre år, hvis det findes.

I oplyser, at I er i besiddelse af e-mail af 29. juni 2021 til Udbetaling Danmark, International Social Sikring, hvor BJ stiller fem spørgsmål vedrørende 2018, samt vores svar til BJ ved e-mail af 12. august 2021.

I ønsker endvidere oplyst, hvorvidt vi kan udstede afgørelser om social sikring i tilfælde, hvor en dansk skattepligtig person arbejder i Norge for en udenlandsk/norsk arbejdsgiver, det vil sige i tilfælde, hvor der ikke er tale om en udstationering.

Vedrørende korrespondance med A og hans repræsentant BJ, er vi alene i besiddelse af BJs e-mail af 29. juni 2021 til Udbetaling Danmark, International Social Sikring med fem spørgsmål vedrørende 2018 samt vores svar af 12. august 2021 til BJ. Der foreligger ingen anden korrespondance på sagen.

Vedrørende afgørelser om social sikring kan vi oplyse, at vi ikke har truffet afgørelse om dansk social sikring for 2018, men vi har truffet afgørelser om dansk social sikring i perioden fra 25-02-2013 til 31-12-2015. Vedlagt kopi af A1-attester.

Vi kan ikke træffe afgørelse om social sikring på et andet lands lovvalg, medmindre personen har bopæl i Danmark, og det vedrører arbejde i to eller flere medlemslande i henhold til artikel 13 i EF-forordning 883/2004.
Det betyder, at i situationen, hvor A arbejder i Norge for en udenlandsk/norsk arbejdsgiver, og han dermed er omfattet af de norske regler om social sikring i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004, kan vi ikke træffe afgørelse om norsk social sikring.

Vi kan oplyse, at der som udgangspunkt ikke træffes afgørelser efter hovedreglen i artikel 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning 883/2004. A1-attester udstedes til personer omfattet af social sikring i et medlemsland i henhold til artikel 12, 13 eller 16 i EF-forordning 883/2004.

A har formentligt derfor heller modtaget en afgørelse/A1-attest om norsk social sikring fra de norske myndigheder NAV, vedrørende perioden, hvor han er omfattet af de norske regler om social sikring."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2018, således at udenlandsk personlig indkomst på 377.406 kr., ved arbejde i udlandet for udenlandsk arbejdsgiver, blev ansat til udenlandsk personlig indkomst med lempelse efter exemptionmetoden. Skattestyrelsen har begrundet afslaget med, at der ikke indsendt den ønskede dokumentation for, at klageren er omfattet af social sikring i Norge, i form af en bekræftelse fra NAV (Arbeids- og velferdsetaten i Norge).

Skattestyrelsen har bl.a. anført:

"Skattestyrelsen har ikke ændret grundlaget for din skat for 2018:
Begrundelsen er, at vi tidligere har sendt dig et brev, hvor vi bad dig om at sende os oplysninger, som vi kunne bruge til at behandle din sag. Vi har ikke modtaget noget materiale fra dig. Vi mener derfor, at det ikke er dokumenteret, at din skat skal ændres.
Dine bemærkninger:
Kære Skattestyrelsen, Att; [Navn udeladt]
Der er vedhæftet kopi af skatteopgørelse 2018 her ses social sikring betalt, som jf. retspraksis er fin dokumentation. 

Social sikring afgøres efter direktiv 883 og folk er social sikret der hvor de har 75% af arbejdstiden. 

Således er det undtagelsen for reglen af skatteyder med fuldtidsarbejde i Norge er social sikret i Danmark. 

Da vi klart har dokumenteret forholdet, må det være Skattestyrelsen der skal dokumentere vi ikke har opfyldt kravet til exemption lempelse i sagen. 

Du bedes derfor acceptere skatteopgøret 2018 med betalt Trygde som en rimelig dokumentation eller sende en afgørelse vi kan påklage. Da den omvendte bevis byrde tilfalder Skattestyrelsen, som blot kan indhentet dokumentation fra Udbetaling Danmark International uden at bebyrde folk der er vandrende arbejdstager ulovligt. 

Jeg tror du med fordel kan læse reglerne om, hvor arbejdstagere er social sikret jf. direktiv 883. 

Så vi undgår nogle misforståelser
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:c10521 

Jeres handlinger er i strid med EU-retten om byrdefulde foranstaltningen for vandrende arbejdstagere og I er før gjort opmærksom på dette, men fortsætte jeres ulovlige forsøg på at forpligte disse i strid med EU-retten. Du bedes indledningsvis sende mig en kopi af proportionalitets analysen I naturligvis har foretaget inden denne byrdefulde foranstaltning, som eller ville være meget ulovlig. Derudover må jeg henvise til retspraksis på området fra EU domstolen, som jeg ikke mener er min klients tarv at undervise Skattestyrelsens medarbejdere i. Jf. art   3 og loyalitetprincippet pacta sunt servanda er det den danske stats forpligtelse at forvaltningens adfærd er i harmoni med EU regelsættet. Skulle der være uoverensstemmelser, er EU-retten lex superior. Spørg en jurist, hvis du skulle være i tvivl om det. 

I bedes stoppe den byrdefulde adfærd overfor folk der arbejder i indre marked, jeres ide om du skal bebyrdes med at indhente specielle dokumenter i strid med retspraksis er ulovlig og vil    ikke blive accepteret, hvis vi påklager den til EU set i lyset af tidligere afgørelser. 

Mvh. BJ cand.merc.aud.

Skattestyrelsens kommentar til dine bemærkninger:
Du er i brev af 14/02-2020 blevet anmodet om at indsende bekræftelse fra de norske sociale sikringsmyndigheder på, at du har været omfattet af social sikring i Norge i 2018. Årsopgørelsen fra Norge viser kun du har betalt "Trygde" til Norge i 2018, men bekræfter ikke om du reelt har været omfattet af norsk social sikring.

Det vurderes ikke at vores anmodning om indhentning af bekræftelse fra NAV på din sociale sikring i Norge, er helt ude af proportioner eller specielt byrdefuld, da denne bekræftelse vil kunne indhentes af dig med et enkelt telefonopkald eller en enkel mail til NAV.

Reglerne om, at vi kan bede om dokumentation til kontrol af dine ønskede ændringer, frem- går af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Såfremt du senere indhenter dokumentationen fra NAV på din norske sociale sikring, vil du kunne anmode om genoptagelse af din skatteansættelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26."

Skattestyrelsen har i en udtalelse til sagen anført følgende:

"Ved gennemgang af den indsendte dokumentation, kan vi konstatere A har fået løn fra en norsk arbejdsgiver i 11 måneder og der er trukket "trygde" af lønnen. Af EU-forordning nr. 883/2004 artikel 11 stk. 3 litra a fremgår det: "er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning". Lønsedlerne der er modtaget dokumenterer kun at borger er ansat hos en norsk arbejdsgiver og der er trukket "trygde" af borgers løn, men lønsedlerne dokumenterer ikke hvor arbejdet er udført. Vi kan derfor ikke endegyldigt, ud fra den modtagende dokumentation, fastslå om borger er omfattet af norsk social sikring i henhold til EU-forordning nr. 883/2004 artikel 11 stk. 3 litra a.
Af "forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland" § 1 a fremgår følgende: "Artikel 25, stk. 1, litra c), i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten."

"Stk. 2. artikel 25, stk. 1, litra c), finder dog anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a), og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i disse lande."

Af de 3 sidste linjer fremgår det, at der er 2 kriterier der skal være opfyldt for at der kan gives exemption lempelse. Det 1. kriterie er, at personen skal være omfattet af udenlandsk social sikring og det 2. kriterie er, at der skal være betalt til social sikring. Ud fra den modtagende dokumentation kan vi konstatere A har betalt til social sikring i Norge, hvorved han opfylder kriterie nr. 2. Derimod er det ikke dokumenteret A er socialt sikret i Norge, hvorved det 1. kriterie ikke er dokumenteret opfyldt. Vi har dog fået oplysninger hvorved vi kan "gætte" på at A måske er omfattet af norsk social sikring, men er det tilstrækkeligt at "vi tror" det er sådan?

As rådgiver har angivet at grunden til NAV ikke er blevet kontaktet, med henblik på at bekræfte As sociale sikring i Norge, er at det ville være alt for byrdefuldt for borger at tage kontakt til NAV. En kontakt til udbetaling Danmark må kunne sidestilles med at tage kontakt til NAV, men det har ikke været for byrdefuldt for borger at kontakte Udbetaling Danmark? Kontaktinformationerne til NAV kan nemt findes ved en søgning på internettet. Det fremgår endvidere af NAVs hjemmeside at de typisk svare på skriftlige spørgsmål indenfor 3 dage. Derudover er det også muligt at kontakte NAV telefonisk.

Vedrørende brevet fra Udbetaling Danmark, må det antages at det er naturligt at Udbetaling Danmark ikke kan bekræfte om A er socialt sikret i Norge eller ej. Selvfølgelig kan de kun bekræfte om han er socialt sikret i Danmark eller ikke socialt sikret i Danmark. Da det er fastlagt at A ikke er socialt sikret i Danmark, så har vi kun 25 eller flere muligheder tilbage hvor han så kan være socialt sikret i henhold til EU-forordning 883/2004. Ud fra de oplysninger vi har, kan vi konstatere at A måske er socialt sikret i Norge jf. artikel 11 i EU forordning 883/2004, men vi kan ikke afkræfte at A ikke er socialt sikret i et andet land jf. artikel 13 i EU forordning 883/2004. Såfremt A er socialt sikret i Norge i indkomståret 2018, må de nærmeste til at bekræfte dette, være de norske sociale sikringsmyndigheder (NAV).

Såfremt den indsendte dokumentation fra A, vurderes at være tilstrækkelig dokumentation for at han er socialt sikret i Norge, vil det fremadrettet være nok for borgere at dokumentere de har betalt til Social sikring, for at få exemption lempelse vedrørende norsk lønindkomst. Som nævnt tidligere er der 2 kriterier der skal være opfyldt før lønindkomst fra Norge kan lempes efter exemption metoden, dels at man er omfattet af norsk social sikring og dels at der er betalt til norsk social sikring. Accepterer vi den tilsendte dokumentation, godkender vi at det er tilstrækkeligt borger dokumenterer at der er betalt til norsk social sikring, og at det ikke er nødvendigt at dokumentere om man er omfattet af norsk social sikring eller ej. Norske arbejdsgivere vil som udgangspunkt altid indeholde "trygde" af en lønindkomst, da de er forpligtiget til dette og de ikke har kompetencen til at lave afgørelse om social sikring eller ej.

Kompetencen til at lave afgørelse efter EU-forordning 883/2004 ligger hos de forskellige landes sociale sikrings myndigheder og ikke hos de forskellige landes skattemyndigheder. Derfor er der i denne sag behov for en afgørelse/bekræftelse fra Norges sociale sikrings myndigheder, på om A er socialt sikret i Norge eller ej."

Høringssvar
Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"At Skattestyrelsen ikke mener det er fyldestgørende dokumentation med lønsedler på norsk, med norsk skattetræk og fra en norsk afdeling med norsk adresse om at arbejdet er udført i Norge fremkommer ikke i tråd med retspraksis generelt og ej heller Skattestyrelsen egen juridiske vejledning om dokumentation om social sikring, hvor det fremgår at lønsedler kan være dokumentation nok. Årelang retspraksis har været at en norsk årsopgørelse er nok.

Skatteankestyrelsen har valgt at henvise til DBOens formulering omkring social sikring, men da reglerne om social sikring fremgår af EF-direktiv 883, som vi klart har redegjort for, vil vi ikke kommentere yderligere på dette udover at skrive det er noget sludder og vrøvl, som ikke har noget med hverken hidtidig retspraksis eller hvorvidt denne byrdefulde behandling er rimelig eller ej. Vi beder hverken skattestyrelsen gætte eller tro noget, blot at forholde sig til gældende EF-direktiv 883 og årelang retspraksis på området, samt Skattestyrelsen egen juridiske vejledning.

Skattestyrelsen anfører man blot kan skrive til NAV og få svar ligesom udbetaling Danmark inter- national, men det må bero på uvidenhed, da det slet ikke forholder sig sådan, man kan kun pga. sikkerhedsniveauet for indsendelse af information, sende det hele per ordinær post og her har skatteyder en bevisbyrde for at få det omtalte dokument. Et dokument der udelukkende bliver dannet på baggrund af den info vi sender til NAV, ergo bliver der intet nyt tilført sagen ved den omsonst nye retspraksis på området.

Skattestyrelsen forstår tilsyneladende ikke det simple og helt åbenlyst faktum, at såfremt A ikke i indeværende år har en A1 attest om dansk social sikring under udstationering, så er helt de facto per automatik social sikret i Norge jf. EF-direktiv 883.

Inkompetence eller grundlæggende uvidenhed, omkring EU-retten og det administrative helvede disse danskere med norsk indkomst skal trækkes igennem uden, der herved opnås nogen som helst ny info eller sagsbehandlingsgrundlaget bliver tilført noget nyt.

Sagsbehandling i Norge af NAV bliver udført ud fra de allerede kendte oplysninger i denne sag. Fabulationen omkring det ligeså godt kunne være 25 andre EU-lande, når A har redegjort klar for sagens oplysning og har lønsedler, med norsk driftssted, norsk skat og i tillæg en norsk årsopgørelse for skatteåret, virker som en slags juridisk voodoo praktiseret af primitive folkeslag og har intet at gøre med hverken juridisk metode, retspraksis eller sagens klare oplysning, som med rimelighed ikke kan føre til tvivl om hvilket land A har arbejdet i.

Forsøget på at udvide retspraksis på området, er tragikomisk og vi er ikke i forløbet blevet bedt om mobildata eller andet der kan sandsynlige A var i Norge, så ideen om der hersker tvivl herom må kategorisk afvises. NAV kan i sagens natur heller ikke vide om A har været i de 25 andre EU lande.

Skattestyrelsen henviser til 2 kriterier som ikke er retspraksis og ej heller en del af deres egen juridiske vejledning. Retspraksis er en norsk årsopgørelse med dokumentation af betalt norsk social sikring og jf. Skattestyrelsen juridiske vejledning lønsedler.

Skattestyrelsen forholder sig ikke til EU-retten og at der ikke kan opkræves dobbelt præmie til de sociale sikringsordninger, og at dette de facto udover være ulovligt jf. direktiv 883 også er en de facto dobbeltbeskatning. Skattestyrelsen har ej heller de ikke har den givne kompetence til at opkræve og afgøre dobbelt social sikring, eller at den nye urimelige byrdefulde dokumentation fra NAV, udelukkende baseres på allerede kendte fakta fra sagens oplysning vi selv tilfører NAV.

Der fremgår slet ikke at Skattestyrelsen har set sig ordentligt ind i direktiv 883 som slet ikke nævnes med et ord i sagen, hvilket måske er naturligt nok, da det er helt uden for skattestyrelsen kompetencer, som tilsyneladende, hverken er deres egen juridiske vejledning, EU-ret eller forvaltningsret.

EF-direktivs hovedregel dikterer klart at arbejdstager er social sikret i arbejdslandet såfremt de har 75% af arbejdstiden. Undtagelsen herfor er udstationering med en A1-blanket."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at klageren er omfattet af social sikring i Norge, i form af årsopgørelse fra Skatteetaten, som er norsk skattemyndighed. Repræsentanten mener ikke det er rimeligt, at kræve en A1-attest fra NAV Medlemskap som dokumentation for social sikring i Norge.

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende:

Som sagfører for A indgiver jeg hermed klage over Skattestyrelsen afgørelse af 16.06 2021 (se vedlæg 1), hvor Skattestyrelsen har givet afslag på en anmodning og genoptagelse indgivet 14.02 2021, (rettelse SANST: skal være 14.02.2020), (se nedenstående) angående klagerens ret til fritagelse af betaling af dobbelt social sikring jf. EF-direktiv 883. og retspraksis på området jf. EU-domstolens tidligere afgørelser.

Påstand
Klagerens påstand i sagen ved Landsskatteretten er som følger;

Klager, som er dansk statsborger med bopæl i Danmark, er som EU-borger og vandrende arbejdstager med arbejde udelukkende udført Norge, for norsk arbejdsgiver, berettiget til kun   at betale præmie til den sociale sikringsordning i arbejdslandet jf. EF-direktiv 883 og retspraksis på området.

Afgørelsen om betaling af dobbelt præmie til de sociale sikringsordninger, bygger på et ugyldigt grundlag og en retsanvendelse der er i klar strid med EU-retten. Skattestyrelsen er gentage gange gjort opmærksom på dette forhold. Både i andre tidligere sager og i nærværende sag. Skattestyrelsen er indledningsvist varslet om forholdet mellem dansk ret og EU-retten og er henvist til at grundigt nærlæse EF-direktiv 883 inden afgørelse blev truffet. Skattestyrelsen er gentagne gange anmodet om en proportionalitet test vedrørende den nye byrdefulde foranstaltning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, for at nå disse mål af almen interesse. Afgørelsen er i strid med TEUF-45, da denne nye byrdefulde foranstaltning, går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå målet.

Skattestyrelsen handler uden for sit givne kompetencegrundlag, da den som skattemyndighed i Danmark ikke er uddelegeret kompetencer til at træffe afgørelse om betaling af dobbelt præmie for sociale sikringsordninger, endsige træffe afgørelser vedr. social sikring i det hele taget.

Afgørelsen er jf. dansk forvaltningsret ugyldig da den jf. officialprincippet utilstrækkelig oplyst. Hverken det korrekte retslige grundlag eller de indsendte faktiske oplysninger, forekommer at være forsvarligt anvendt.

Sagsfremstilling
I den følgende sagsfremstilling og juridiske argumentation vil der blive redegjort for en række forhold vedrørende klageren. Det vil her fremgå at Skattestyrelsens afgørelse er i uoverensstemmelse med EU-retten og EU-domstolens retspraksis vedrørende koordination af sociale sikringsordninger og ligebehandling af vandrende arbejdstagere med arbejdstagere indenrigs i skattemæssige forhold.

Det indbyrdes forhold mellem national ret og EU-rettens forrang og loyalitetsprincippet belyses.

A er dansk statsborger med fast bopæl i Danmark i 2018. Han arbejder fuldtid som håndværker for en norsk arbejdsgiver og er således 100% af sin arbejdstid i Norge.

A har for indkomståret ønsket at blive fritaget for betaling af præmie på 30.192 DKK (se vedlæg 10, side 2) til den danske social sikringsordning og kvalificere sig til exemption lempelse jf. den Nordiske Dobbeltbesskatningsoverenskomst (DBO) artikel 15. Kravet til en sådan lempelse, er 1) at skatteyder har betalt fuldt norsk skat 2) at skatteyder har betalt fuld norsk social sikring. I den forbindelse har Skattestyrelsen bedt om A dokumentere at han har betalt norsk skat og er social sikret i Norge.

A har i den forbindelse indsendt følgende;
Kopi af den norske selvangivelse 2018 (vedlæg 2). Kopi af den norske årsopgørelse 2018 (vedlæg 3).
Udfyldt 04.012 skema vedr. udenlandsk lønindkomst fra Norge (vedlæg 9)

Forklaring om han er ansat som håndværker i Norge, herunder at beskæftigelsen var for norsk arbejdsgiver udelukkende udført i Norge (vedlæg 4 + vedlæg 5).

Forklaring om at det fremgår af afgørelsen (årsopgørelse) fra Skatteetaten, som er norsk skattemyndighed, at A har betalt fuldt Trygde (den norske sikringsordning) på 8,2% for hele årets indkomst.

Forklaring om at selve årsopgørelse fra Norge, jf. årelang retspraksis har været fyldestgørende og rimelig dokumentation på at arbejdstagere er social sikret i arbejdslandet og at hovedreglen jf. EF- direktiv 883 altid er at man er social sikret i arbejdslandet (vedlæg 4).

Forklaring om at undtagelsen herfor er når arbejdstager midlertidigt er udstationeret fra Danmark af en dansk arbejdsgiver, som i den forbindelse sørger for at der bliver lavet en A1-attest, samt forsat indrapporter hele lønnen direkte til Skattestyrelsen, med eller uden forskudstræk.

Forklaring om at der påtrykt den norske selvangivelse, er informationer indhentet fra arbejdsgiver til Skatteetaten, der viser at A har opholdt sig 11 ud af 12 af månederne i 2018 i arbejdslandet Norge (vedlæg 5).

A nægtes adgang til exemption lempelse jf. DBO og opkræves dobbelt socialbidrag til Danmark, med argumentationen om at selvom den norske afgørelse (årsopgørelse 2018) fra Skatteetaten viser han har betalt socialsikring i Norge af hele indkomsten, så postulerer Skattestyrelsen at afgørelsen ikke beviser A er social sikret i Norge (vedlæg 6).

Derfor mener Skattestyrelsen det er rimeligt at afkræve ham en særlig attest fra norsk kompetent myndighed NAV Medlemskap om at han er social sikret i Norge i 2018 (vedlæg 7).
Denne attest er en slags omvendt A1-skema. A1-skemaet bliver benyttet hvor skatteyder er udstationeret af dansk arbejdsgiver og fraviger hovedregel med fortsat dansk social sikring i andet arbejdsland. Hvor der derfor fra arbejdsgiver er indhentet en sådan godkendelse på skatteyders vegne.

Skattestyrelsen nye retspraksis forsøger at forpligtige alle danske vandrende grænsearbejdere til at fremskaffe bevis for hovedreglen i EF-direktiv 883, udover en årsopgørelse, hvor det klart fremgår.

Dette forsøg på en udvidelse af retspraksis og dokumentationskravet er en byrdefuld foranstaltning til hinder for vandrende arbejdere.
Denne foranstaltning går udover hidtil årelang praksis med dokumentation med årsopgørelse og retskraftig afgørelse fra udenlandsk myndighed.

Denne nye byrdefulde foranstaltning går udover, hvad der er nødvendigt og hvad der vil være en minimalt byrdefuld foranstaltning.

Ved postulat om en undtagelse fra hovedreglen EF-direktiv 883 fra Skattestyrelsen, må bevisbyrden for en sådan højst usandsynlig situation pålægges Skattestyrelsen.
I undtagelses tilfælde er det dansk arbejdsgiver der sørger for at denne bliver indhentet i form af et A1-skema og kompetente myndighed sørger herefter for at skatteyder automatisk ikke bliver udsat for opkrævning af dobbelt socialsikring.

Social sikring, kaldt AM-bidrag er jf. tidligere EU-dom at betragte som en skat. AM-bidraget er på 8% ekstra beskatning, er således en skattemæssig ufordel dækket af forbuddet om skattemæssig diskrimination jf. EU-rettens artikel 45 TEUF.

Skatteyder har i sagen jf. tidligere dansk retspraksis og hovedreglen i EF-direktiv 883 til fulde løftet bevisbyrden for at være social sikret i Norge og have betalt præmie til den norske sociale sikringsordning, kaldet Folketrygden.

Indsendelse af norsk årsopgørelse jf. fast dansk retspraksis og Skattestyrelsen egen juridiske vejledning (vedlæg 8), må i øvrigt være den mindst byrdefulde foranstaltning egnet til at opnå målet. Navnlig at sikre en effektiv skattekontrol.

Juridisk argumentation
Det fremgår utvetydigt af de grundlæggende principper i at arbejdstagere indenfor det indre marked kun er dækket af en social sikringsordning ad gangen, samt kun betaler præmie til social sikringsordning i dette ene land.
" Modtagere:
·         er dækket af lovgivningen i et enkelt land og betaler præmien i det pågældende land; de myndigheder, der administrerer den sociale sikringsordning, afgør, hvilken retskreds de tilhører (princippet om, at kun én lovgivning gælder)" (min understregning)
Kilde; https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:c10521

Det fremgår også klart her at det er de kompetente myndigheder i de respektive medlemslande der træffer denne afgørelse.

Det fremgår af artikel 45 TEUF (forordning 492/2011) om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen, at vandrende arbejdstagere skal have de samme sociale og skattemæssig fordele som indenlandske arbejdstagere. At være fritaget for betaling af dobbelt præmie til sociale sikringsordninger er en sådan social og skattemæssig fordel.

Disse forhold berettiger A til kun at betale præmie til en social sikringsordning.

Den nærmere fortolkning af disse bestemmelser følger af EU-domstolens retspraksis, som også bekræfter denne påstand om at opkrævning af dobbelt social sikring er et brud på EU-retten.

Arbejdstagere er i udgangspunktet social sikret i det land de arbejder over 75% af arbejdstiden. Dette fremgår af artikel 11 stk.3 litra a;
"er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning"

A har i 2018 udelukkende indkomst fra Norge og har også dokumenteret dette forhold til Skattestyrelsen i Danmark inden afgørelsen, samt at han har betalt præmien for social sikring i Norge. Dette forhold er også bekræftet af Skattestyrelsen.

EU-domstolen har i præmis 42 klart tilkendegivet formålet, med kun at betale og være social sikret i et medlemsland ad gangen.

" 42 Artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 bekræfter princippet om, at kun én lovgivning finder anvendelse, hvorefter de personer, der er omfattet af denne forordning, alene er undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Dette princip tilsigter således at undgå de komplikationer, som kan følge af den samtidige anvendelse af flere nationale lovgivninger, og at afskaffe den forskelsbehandling, som for de personer, der flytter inden for Unionen, kan være konsekvensen af en fuldstændig eller delvis kumulation af de lovgivninger, der finder anvendelse (jf. i denne retning dom af 9.3.2006, Piatkowski, C-493/04, EU:C:2006:167, præmis 21)."

Videre bekræftes i samme præjudiciel forelæggelse præmis 43 at arbejdstagere, som hovedregel er social sikret i det land de arbejder i.

" 43 I overensstemmelse med princippet om, at én national lovgivning finder anvendelse, bestemmer artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 883/2004, at en person, der normalt udøver lønnet beskæftigelse i en medlemsstat og selvstændig virksomhed i en anden medlemsstat, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han udøver lønnet beskæftigelse."

Kilde;https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=214764&pageIn- dex=0  &doclang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21880762

Den danske skatteforvaltning har indført krav om indhentning af en helt ny type omvendt-A1-attest, hvor arbejdstager skal bevise han er social sikret i arbejdslandet, ikke blot har betalt præmie og social sikring og pålægges bevisbyrden for hovedreglen om social sikring i arbejdslandet.

En sådan byrdefuld foranstaltning medfører navnlig et negativt pres på arbejdstager i indre marked til at fravælge jobmuligheder i andre dele af indre marked. Således er denne byrdefulde foranstaltning til skade for vandrende arbejdstagere i indre marked, der ønsker at udøve deres rettighed til fri bevægelighed.

Artikel 45 TEUF skal forhindre at vandrende arbejdstagere i indre marked behandles dårligere end hvis de udelukkende havde haft indkomst fra en medlemsstat.

"32 Artikel 45 TEUF har således bl.a. til formål at undgå, at en arbejdstager, der har været beskæftiget i mere end én medlemsstat, fordi han har benyttet sin ret til fri bevægelighed, uden saglig begrundelse behandles ringere end en arbejdstager, der har tilbragt hele sit arbejdsliv i  én og samme medlemsstat (jf. navnlig dom af 7.3.1991, Masgio, C-10/90, EU:C:1991:107, præmis 17, af 21.1.2016, Kommissionen mod Cypern, C-515/14, EU:C:2016:30, præmis 42, og af 7.3.2018, DW, C- 651/16, EU:C:2018:162, præmis  23)."

https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=241173&pageIn- dex=0&docl

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal den forelagte klage behandles da den er principiel i forhold til Danmarks forpligtigelser til loyalt at varetage den national ret er i harmoni med EU-retten jf. panta sunt servanda og i særdeleshed føre opsyn med en skatteforvaltning der egenrådigt, handler udover sin givne kompetence.

Det er ulovligt at opstille særligt byrdefulde foranstaltninger, herunder en omvendt bevisbyrde for hovedreglen i direktiv EF-direktiv 883 om at arbejdstager er social sikret i arbejdslandet, eneste undtagelse for dette er givet i tvingende almene hensyn sammenholdt med en proportionalitetstest, der kan sandsynliggøre der er tale om en minimalt byrdefuld foranstaltning.

I nærværende sag er den danske skatteforvaltning gentagne gang skriftligt anmodet om en redegørelse for at tidligere retspraksis på området, som var en mindre byrdefuld foranstaltning ikke skulle være fyldestgørende længere, samt en redegørelse for proportionalitetstest test jf. EU-retten og evt. forhåndsgodkendelse af EU-domstolen. Den danske skatteforvaltning har ikke optrådt loyalt i forhold til sine forpligtigelse i den sammenhæng og har komplet ignoreret disse rimelige og retsligt relevante spørgsmål. En ignorance der er til skade for vandrende arbejdstager EU-rettigheder og udøvelsen heraf.

Reglen om at arbejdstager kan være omfattet af social sikring fra hjemland ved udstationering i et andet land, er således "særlig situation" der udgør en undtagelse fra hovedreglen i artikel 12 i forordning af 883/2004.

"36 Blandt disse særlige situationer er navnlig den situation, der er omhandlet i artikel 12 i forordning nr. 883/2004. Ifølge denne artikels stk. 1 er en person, der har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat for en arbejdsgiver, »som normalt udøver sin virksomhed i denne medlemsstat«, og som af denne arbejdsgiver udsendes til en anden medlemsstat for dér at udføre et arbejde for hans regning, fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige 24 måneder, og at den pågældende ikke udsendes for at afløse en anden udsendt person."

"37 En udsendt arbejdstager kan derfor være omfattet af denne bestemmelse, hvis vedkommendes arbejdsgiver har en særlig tilknytning til den medlemsstat, hvori arbejdsgiveren er etableret, fordi den pågældende »normalt udøver sin virksomhed« i denne medlemsstat."

Kilde; https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=242031&pageIn- dex=0&docl ang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21855070

"8 Artikel 12 i forordning nr. 883/2004, der har overskriften »Særlige regler«, fastsætter i stk. 1:

»En person, der har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat for en arbejdsgiver, som normalt udøver sin virksomhed i denne medlemsstat, og som af denne arbejdsgiver udsendes til en anden medlemsstat for dér at udføre et arbejde for hans regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige 24 måneder, og at den pågældende ikke udsendes for at afløse en anden udsendt person.«

13 Denne attestation tilvejebringes ved en såkaldt  »A1-attest«."

Kilde; https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=242031&pageIn- dex=0&docl ang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21855070

Eneste tidspunkt en A1-attest skal udarbejdes er jf. direktiv 883 når medarbejderen udstationeres.

En A1-attest er således en dokumentation af undtagelse fra hovedreglen i Direktiv 883, navnlig at arbejdstager er social sikret i arbejdslandet.

Denne attest rekvireres typisk af arbejdsgiver på vegne af lønmodtager og sendes automatisk fra kompetent myndighed i Danmark Udbetaling Danmark International til kompetent myndighed i Norge, Nav Medlemskap og Avgift.

Udstationerede arbejdstagere fra Danmark får i tillæg altid indrapporteret lønnen til Skattestyrelsen i Danmark, da arbejdsgiver er lovmæssigt forpligtiget hertil.

A1-attestens formål er at gøre det lettere at udstationere arbejdere i øvrige del af indre marked, således støtter A1-attest op omkring TEUF45 og den frie bevægeligheds formål

"37 Det bemærkes, at i henhold til Domstolens faste praksis har E 101-attesten og A 1-attesten, ligesom det er tilfældet med de materielretlige bestemmelser i artikel 14, nr. 1), litra a), og artikel 14, nr. 2), litra b), i forordning nr. 1408/71 samt i artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk.  1, i forordning nr. 883/2004, til formål at lette arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser (jf. i denne retning dom af 6.2.2018, Altun m.fl., C-359/16, EU:C:2018:63, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis)." (min understregning)

https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=226493&pageIn- dex=0&docl ang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21873015

Formålet med ovenstående er at slå fast, at der kun i særlige undtagelses situationer kan være tale om at fravige hovedreglen om social sikring per automatik i arbejdslandet. I disse særlige situationer, er der særlige regler, der nødvendiggør attestation i form af en A1-attest for fortsat social sikring fra hjemlandet under udstationering i arbejdslandet.

A er ikke i en sådan særlig situation, A har norsk arbejdsgiver, han er derfor ikke udstationeret. Således er der ingen af de særlige undtagelsesregler, der kan retfærdiggøre Skattestyrelsens afgørelse om betaling af dobbelt præmie for social sikring i il den allerede dokumenterede betalte norske præmie.

EU-lovgivning er lex superior, som betyder at den har forrang for national ret. Denne forrang har til formål, at sikre EU-borgernes rettigheder ikke bliver tilsidesat af nationale foranstaltninger, der har karakter af forhindringer og diskriminerer EU-borgere og vandrende arbejdstager fra at udøve deres EU-rettigheder. Således må nationalret vige, hvis den ikke er i harmoni med EU-retten.

Loyalitetetsprincippet i EU-retten, artikel 4. stk. 3 tilsiger alle medlemslande at optræde loyalt og tillidsfuldt sikre og varetager disse forpligtigelser.
Belyst i nedenstående præmis 40 fra EU-domstolen er medlemslandene forpligtiget til loyalt at acceptere andre medlemslandes A1-attester. Heraf må det i forlængelse være rimeligt at antage at medlemslandene forpligtiges til at acceptere en årsopgørelse der viser betaling af præmie for socialordning efter samme princip om tillid og loyalitet.

"40 I henhold til princippet om loyalt samarbejde, som fastslået i artikel 4, stk. 3, TEU, der ligeledes indeholder princippet om gensidig tillid, og idet E 101-attesten og A 1-attesten skaber en formodning for, at de pågældende arbejdstagere lovligt er tilknyttet den sociale sikringsordning i den medlemsstat, hvor den kompetente institution har udstedt disse attester, er disse sidstnævnte principielt bindende for den kompetente institution og for retsinstanserne i den medlemsstat, hvor denne arbejdstager udfører et arbejde (jf. i denne retning dom af 6.2.2018, Altun m.fl., C-359/16, EU:C:2018:63, præmis 37-40, og af 6.9.2018, Alpenrind m.fl., C-527/16, EU:C:2018:669, præmis 47)."

Kilde; https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=226493&pageIn- dex=0&docl ang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21873015

Vi anfører en årsopgørelse fra Norge er en fyldestgørende og retskraftig dokumentation af betaling af præmie af socialordning, efter hovedreglen i 883/2004.

Vi har for god ordens skyld kontaktet kompetent norsk myndighed NAV Medlemskap og Avgift for at forsøge at indhente den omvendte A1-attest Skattestyrelsen har krævet (vedlæg 11).
NAV Medlemskap har telefonisk forklaret de ikke laver sådan en attest, uden man først skriftligt anmoder om denne med en begrundelse for, hvad man skal bruge den til. NAV’s medarbejder stillede sig i øvrigt uforstående overfor at den norske årsopgørelse i den sammenhæng ikke skulle være fyldestgørende dokumentation for betalt præmie til den sociale sikringsordning.

Vi har også kontaktet kompetent dansk myndighed Udbetaling Danmark International, de har telefonisk forklaret, at de ikke kan udstede noget skriftligt på at skatteyder ikke er social sikret i Danmark. Vi har skriftligt bedt dem bekræfte dette forhold (vedlæg 12).

Således er vandrende arbejdstager i nærværende sag, stillet særdeles ufordelagtigt i forhold undgå betaling af dobbelt præmie til sociale sikringsordninger, sammenlignet med arbejdstagere der udelukkende opererer på det danske arbejdsmarked.

Opsummering
I den juridiske gennemgang af EU-domstolens domme og udtalelser, har vi vist retspraksis er klar.

·         Vandrende arbejdstagere, i indre marked, er berettiget til at blive fritaget for betaling af dobbelt præmie for sociale sikringsordninger, på lige fod med arbejdere udelukkende tilknyttet det nationale danske arbejdsmarked.
·         Skattestyrelsen nye byrdefulde foranstaltning går udover, hvad der er nødvendigt, for at opnå målet. Der er ikke foretaget en proportionalitets test, som kan sandsynliggøre den omhandlede foranstaltning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, for at nå dette mål af almen interesse.
·         Skattestyrelsen handler uden for sit givne kompetencegrundlag.

Således anmoder vi om genoptagelse af 2018, med fritagelse for betaling af dobbelt præmie for dansk sociale sikringsordning, samt exemption lempelse.

Landsskatterettens afgørelse
Klageren var i indkomståret 2018 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Retten finder, at klageren inden ovennævnte frist har fremlagt faktiske oplysninger, der kan be- grunde en ændring af skatteansættelsen, i form af norsk årsopgørelse, arbejdsaftaler og lønsedler.

Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skatte- pligtig indkomst, hvad enten indtægterne hidrører her fra landet eller ikke.

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fordeler staternes beskatningsret til indkomst fra de andre lande.

Da klageren har bopæl i Danmark, og ikke er fuldt skattepligtig til Norge, er klageren skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art.  4.
Klageren har i 2018 modtaget løn for udført arbejde i Norge og har betalt skat og sociale bidrag til Norge af lønindtægten. Da klageren er skattepligtig af den samme lønindtægt i Danmark, skal Danmark give lempelse i klagerens skattebetaling for den dobbeltbeskatning, der finder sted.

Følgende fremgår af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 1:

"… løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (her Danmark), kan kun beskattes i denne stat (her Danmark), medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat (her Norge). Er arbejdet udført i denne anden stat (her Norge), kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der (her Norge)."

Følgende fremgår af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 25, stk. 1, litra c, om ophævelse af dobbeltbeskatning:

"Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat."

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er ændret ved lov nr. 861 af 30. november 1999:
"Ved lov nr. 861 af 30/11 1999 er eksemptionslempelsen i art. 25, stk. 1, litra c, vedrørende lønindkomst i henhold til art. 15, stk. 1, eller art. 21, stk. 7, litra a, ændret til creditlempelse. Danmark havde i medfør af pkt. X i den oprindelige protokol til overenskomsten mulighed for   at ophæve bestemmelsen efter begæring. Eksemptionslempelsen for sådan lønindkomst gæl- der fremover alene, såfremt den pågældende lønmodtager er omfattet af lovgivning om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelse af indkomsten og betaler sociale bidrag til det pågældende land."

Følgende fremgår af artikel 11 i EU-forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger:

Nr. 1:"Personer, som er omfattet af denne forordning, er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit."

Nr. 3a:" ….en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning"

De efterfølgende undtagelser omfatter hvor arbejdstager arbejder i flere medlemslande mv. Norge er EØS, og har inkorporeret forordningen:
https://www.efta.int/eea-lex/32004R0883
https://www.efta.int/media/documents/legal-texts/eea/other-legal-documents/adopted-joint-committee-de-cisions/2011 - English/076-2011.pdf

Landsskatteretten finder, at klagerens løn hidrørende fra Norge er omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 1.

Følgende fremgår af Europa-kommissionens vejledning "Dine rettigheder til social sikring i Norge":

"Generelt er enhver, der er bosiddende eller arbejder i Norge eller på faste eller flytbare installationer på den norske kontinentalsokkel, automatisk omfattet af den offentlige sociale sikringsordning (forsikret). Visse kategorier af norske statsborgere, der arbejder i udlandet (offentligt ansatte, osv.), er også obligatorisk forsikret."

Følgende fremgår af borger.dk:

"Bor du i Danmark og arbejder i flere EU/EØS-lande eller Schweiz, herunder mindst 25 pct. i Danmark, er du omfattet af dansk social sikring. Det er uanset, om du arbejder for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, og hvor mange arbejdsgivere du har.

Bor du i Danmark og arbejder i flere EU/EØS-lande eller Schweiz, herunder mindre end 25 pct.    i Danmark, er du omfattet af dansk social sikring, når du:

·         er ansat hos en eller flere danske arbejdsgivere - eller samtidig arbejder for to eller flere arbejdsgivere, og mindst to af dem har hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark, fx hvis du samtidig arbejder for en norsk og svensk arbejdsgiver. Det samme gælder, hvis den ene arbejdsgiver fx har hjemsted i Schweiz og den anden arbejdsgiver har hjemsted i et andet EU/EØS-land end Danmark."

Retten bemærker, at det fremgår af klagerens norske skatteopgørelse for 2018 (Skatteoppgjør for 2018), at klageren har betalt Trygdeavgift med 8,2 % af 510.207 NKK, eller i alt 41.837 NKK.

Med henvisning til brev af 3. februar 2022 fra Udbetaling Danmark finder retten, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, sammenholdt med reglerne om social sikring, er tilstrækkelig dokumentation for, at klageren er omfattet af obligatorisk social sikring i Norge. Retten finder ikke, at en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder er eneste gyldige dokumentation for social sikring i et land.

Klageren har en norsk arbejdsgiver (H1 AS), og har arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 ifølge klagerens lønsedler.

Retten finder, at klageren har været omfattet af social sikring i Norge i 2018 og derfor er berettiget til exemptionlempelse for så vidt angår lønindkomsten fra den norske arbejdsgiver.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2018 med henblik på exemptionlempelse i den danske skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.