Dato for udgivelse
20 maj 2022 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 maj 2022 09:03
SKM-nummer
SKM2022.272.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-45696/2020-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
skatteansættelser, indlevering af selvangivelser, særlige omstændigheder
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Sagen angik endvidere, om skatteyderen havde opnået en retsbeskyttet forventning om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Landsretten fandt, at skatteyderens korrespondance med SKAT i 2010 ikke havde ført til en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene 2009 og 2010 automatisk ville blive genoptaget efter færdigbehandlingen af indkomståret 2008.

Endvidere fandt landsretten, at spørgsmålet skulle behandles efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse, da skatteyderens anmodning om genoptagelse var fremsat efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist. Landsretten udtalte, at det forhold, at skatteyderens selvangivelser ikke var leveret rettidigt, og at den ordinære klagefrist ikke var overholdt, alene beroede på skatteyderens egne forhold, herunder navnlig, at skatteyderen konsekvent og over en længere årrække var bagud med udarbejdelse og indlevering af selvangivelser.

Landsretten udtalte endvidere, at de forkerte skatteansættelser ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herefter og af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder og frifandt Skatteministeriet. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, A.A.8.2.2.2.2.8

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr. nr.16-0364584, ej offentliggjort

Tidligere instans: Byretten sagsnr. BS22328/2019-LYN, offentliggjort som SKM2020.564.BR.

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Finn Roger Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen ved advokat Anja Sommer)

Retten i Lyngby har den 23. september 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS22328/2019-LYN).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Henrik Bitsch, Thomas Lohse og Rikke Baier Holgersen (kst.) 

Påstande

A har gentaget sine påstande for byretten om, at Skatteankenævnet Y2-bys afgørelse af 21. december 2018 for så vidt angår indkomstårene 2009 og eller 2010 ophæves, og sagen hjemvises til Skattestyrelsen til videre behandling af indkomstårene 2009 og 2010.

Subsidiært, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje As indkomst for 2009 og eller 2010 i forhold til enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed med henholdsvis 425.000 kr. og 440.000 kr.

Mere subsidiært, at As indkomst for indkomståret 2009 og 2010 vedrørende beskatning i relation til overskud af virksomhed vedrørende enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, der er skønsmæssigt ansat nedreguleres skønsmæssigt til 0, eller efter rettens skøn med henvisning til et gennemsnit af de tre tidligere års overskud for virksomheden samt på baggrund af de af A udarbejdede regnskaber for 2009 og 2010.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af et sagsnotat fra SKAT af 22. juli 2010 vedrørende A for indkomståret 2004 fremgår bl.a.:

"Sagen gennemgået-genoptagelse godkendt. Ud over selve taksationen så er skatteyder ikke registreret som gift- skyldes en fejl i CPR.

……

Revisor pr. tlf.

……

Orienteret om at jeg genoptager - sender brev i dag.

Orienteret om at jeg i brevet vil anmode om at regnskabet fremover opdeles i brugskunstsalgsvirksomheden og i lægevirksomheden.

……" 

Ved mail af 25. marts 2012 protesterede A over den af SKAT foretagne ansættelse af overskud i virksomhed for 2010. Det fremgår af et internt notat hos SKAT af 26. marts 2012, at SKAT svarede, at man ikke kunne genoptage skatteansættelsen på dette grundlag, men først når en selvangivelse forelå.

Af et sagsnotat fra SKAT af 10. december 2012 vedrørende A for indkomståret 2005 fremgår bl.a.:

"Skatteyders revisor anmoder om genoptagelse for 2005, idet skatteyder er takseret.

Fristen for genoptagelse er overskredet for længst.. …..

Jf. indsigelsen er tidligere indkomstår genoptaget efter 4-årsfristen. Gennemgået disse år, og jf. 2004-sagen kan det ses, at SKAT rent faktisk har imødekommet skatteyders ønske, og samtidig har pålagt ham/revisor at opsplitte indtægter og udgifter.

…..

Da SKAT således allerede har imødekommet en ekstraordinær genoptaglse og pålagt en opsplitning af indtægter og udgifter og de regnskaber nu er næsten udarbejdet for 2005- 2011, må vi vel imødekomme på dette grundlag."

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har foreholdt breve af 24. marts 2010 og 18. marts 2015 forklaret, at familiemedlemmers sygdomsforhold pressede ham, idet han fortsat skulle passe sit arbejde på G2-virksomhed.

Foreholdt sagsnotat af 22. juli 2010 fra Skat har han forklaret, at det ikke var revisor, der havde drøftelserne med Skat. Han har snakket med medarbejdere hos Skat, men de har ikke altid internt talt sammen. Han har ikke sagt, at det kun vedrørte 2004. Han og revisor regnede med, at Skat ville håndtere det på samme måde som de øvrige år. Han havde den procedure, at det blev rettet fra gang til gang. Det var en procedure i gang, og det havde han meddelt telefonisk, og derfor klagede han ikke.

Foreholdt mail af 25. marts 2012 til SI hos Skat har han forklaret, at han skrev, da han ikke tidligere havde fået en så høj skatteansættelse. Det var fast procedure, at der kom en selvangivelse, derefter en indsigelse og til sidst en rettet opgørelse. Han havde tilbudt Skat at sende udskrift af sit regnskab, men det ville Skat ikke have. De ønskede at få en selvangivelse.

Foreholdt sagsnotat af 26. marts 2012 har han forklaret, at han har talt med MJ, der var meget positiv og forstod, hvad det drejede sig om. Det kørte på skinner for årene 2005 og 2006.

Foreholdt mail 30. januar 2015 til NE har han forklaret, at han skrev, da der igen var kommet en ny medarbejder.

Foreholdt mail af 18. marts 2015 til IH har han forklaret, at han skrev, da der igen var kommet ny medarbejder, og hun var meget negativ. Det var derfor, at han opsummerede hele forløbet.

Foreholdt sagsnotat vedrørende 2007 udarbejdet af VL har han forklaret, at han ikke tror, at han har talt med hende. Hans revisor har været i kontakt med hende.

Da indkomståret 2007 var afsluttet, var det ikke hans indtryk, at der skulle gælde andre regler fremover. Han og revisor var derfor helt uforstående over for en frist på kun fire uger. Da han fik brevet om, at han ikke fremover kunne regne med at få genoptagelse år efter år, indleverede han ikke selvangivelse, da det ikke var muligt at nå inden fristen på fire uger. De tidligere år skulle også godkendes først. Honorarerne fra Y1-sted var B-indkomst.

Foreholdt sagsnotet fra SI, hvoraf fremgår, at Skat ikke ville rette noget, før der forelå en selvangivelse for 2010, har han forklaret, at det er rigtigt, at der skulle indleveres en selvangivelse. Han var på det tidspunkt i gang med selvangivelserne for 2004 og 2005.

Foreholdt Skats meddelelse af 12. august 2015, hvoraf det fremgår, at han skulle gøre noget inden fire uger, har han forklaret, at han gik i gang, men han kontaktede ikke den pågældende medarbejder, men han sagde det til en anden medarbejder, der svarede, at Skat fastholdt fristen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at A ikke ved korrepondancen med Skat i 2010 eller på anden måde har fået en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene 2009 og 2010 automatisk ville blive genoptaget efter færdigbehandlingen af indkomståret 2008.

Da anmodningen om genoptagelse fra A først er fremsat ved brev af 17. juni 2015, hvor fristerne for ordinær genoptagelse var udløbet, er spørgsmålet, om A har krav på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der omhandler muligheden for ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde.

Det er A, der har bevisbyrden for, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsretten bemærker, at det forhold, at selvangivelserne ikke er indleveret rettidigt, og at den ordinære klagefrist hverken er overholdt for 2009 eller 2010, alene beror på As egne forhold herunder navnlig, at han konsekvent og over en længere årrække var bagud med udarbejdelse og indlevering af selvangivelser.

Landsretten finder endvidere ikke, at de forkerte skatteansættelser i sig selv udgør "særlige omstændigheder", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsretten tiltræder derfor, at Skatteministeriet Departementet er frifundet og stadfæster byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet Departementet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.