Dato for udgivelse
06 Apr 2022 13:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Jan 2022 13:23
SKM-nummer
SKM2022.178.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-14351/2021-ODE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskatningsværdi, privat rådighed, direktør, hovedanpartshaver
Resumé

Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, for to leasede biler, som blev stillet til privat rådighed for skatteyderen af et selskab, hvori skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver, i indkomstårene 2017 og 2018.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for den af skatteyderen nedlagte påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.A.5.14.1.7

Appelliste

Parter

A
(v/advokat Thomas Frøbert)

mod

Skatteministeriet Departementet
(v/advokat David Auken)

Afgørelsen er truffet af retsassessor

Lotte Virkelyst Johansen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. april 2021.

A har fremsat påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 skal nedsættes med henholdsvis 25.404 kr. og 36.385 kr.

Sagen angår beskatningsgrundlaget ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Rettens begrundelse og resultat

Da Skatteministeriet Departementet har taget bekræftende til genmæle, afsiger retten dom efter As påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr. og af retsafgift med 500,00 kr., i alt 10.500,00 kr. A er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 skal nedsættes med henholdsvis 25.404 kr. og 36.385 kr.
 
Skatteministeriet Departementet skal til A betale sagsomkostninger med 10.500,00 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.