Dato for udgivelse
22 feb 2022 15:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 jan 2022 14:02
SKM-nummer
SKM2022.84.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-49031/2020-ALB
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssigt forhøjelse, skattepligtig indkomst, objektiv konstaterbar dokumentation, forkert grundlag
Resumé

På baggrund af kontante indsætninger på i alt 1 mio. kr. havde skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med i alt 800.000 kr. og momstilsvaret for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed med i alt 200.000 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Retten fandt det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at 800.000 kr. af de indsatte beløb hidrørte fra allerede beskattede midler eller i øvrigt fra de omhandlede bankkonti. Retten lagde vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var underbygget af objektiv konstaterbar dokumentation eller oplysninger af objektiv karakter, løbende opgørelser over beholdning af kontante midler eller lignende. For så vidt angik de resterende 200.000 kr. fandt retten det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der var tale om kontante lån fra sagsøgerens børn.

Retten fandt ikke, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var uberettigede, udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Retsplejelovens § 363, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 17-0988356 og 17-0988703

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Michael Nørgaard Skovgaard)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

Afgørelse truffet af landsdommer

Mette Kølln.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 6. oktober 2020 om forhøjelse af den skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2013 og 2014 vedrørende den personligt ejede virksomhed, som sagsøgeren, A, driver.

A har overfor sagsøgte, Skatteministeriet, fremsat følgende påstande:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af sagsøgers skatte- og momsansættelse for 2013 og 2014 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært:

Forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for 2013 og 2014 nedsættes til kr.

74.384,50 for hvert år, og momsansættelsen nedsættes til kr. 0.

Mere subsidiært:

Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Retten har modtaget sagen den 15. december 2020.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, men indeholder dog blandt andet en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen.

Oplysninger i sagen

A (herefter A) har siden 2007 drevet virksomheden G1-virksomhed som personlig drevet virksomhed.

Ved afgørelser af 6. oktober 2020 stadfæstede Landsskatteretten Skats afgørelse af 17. maj 2017 om ændring af As indkomst og momstilsvar for 2013 og 2014.

Af Skats afgørelse af 17. maj 2017 fremgår blandt andet:

"…

SKATs ændringer

Skønnet yderligere overskud af virksomhed

i indkomståret 2013        

Skønnet yderligere overskud af virksomhed

320.000 kr.

i indkomståret 2014        

Moms

Skønnet yderligere momstilsvar

480.000 kr.

for perioden 01.01.2013 til 31.12.2013 Skønnet yderligere momstilsvar

  80.000 kr.

for perioden 01.01.2014 til 31.12.2014

…"

120.000 kr.

Af Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2020 vedrørende forhøjelse af As indkomst for 2013 og 2014 fremgår følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge Virksomhedsregisteret drevet enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed siden den 11. juni 2007. Virksomheden er registreret under CVR-nummeret (red. information 1 fjernet) med branchekode 479910 - møbelforretning.

Virksomheden har været drevet fra lejede lokaler fra adressen Y1-adresse frem til udgangen af 2014, hvor klageren købte hele ejendommen for 2. 100.000 kr.

Der er klaget over, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2013 og 2014, samt klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med yderligere overskud af virksomhed.

Klagen over at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2013 og 2014 er behandlet under sagsnr. 17-0988703.

SKAT har den 18. januar 2016 modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, om muligt skattesvig. Det fremgår af oplysningerne, at der er indsat 1.000.000 kr. i kontanter på klagerens bankkonto i F1-bank, konto nr. (red. information 2 fjernet) i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014.

Indbetalingerne er sket således:

Transaktionsdato

Beløb

28. oktober 2013

400.000 kr.

17. november 2014

200,000 kr.

02. december 2014

200.000 kr.

3. december 2014

200.000 kr.

                   I alt                                                               1.000.000 kr.         

Efter anmodning fra SKAT indsendte klageren den 13. december 2016 forklaring om, at de mange kontante indsætninger stammer fra midler, der er sparet op gennem mange år - midler der tidligere har ligget i bankboks i F2-bank.

Endvidere indsendte klagerens repræsentant en 26. februar 2017 en opgørelse over mulig opsparing i perioden primo 2007 til ultimo 2014 med udgangspunkt i indtægter og et anslået privatforbrug på 145.000 kr. for begge år 2007 og 2008, 150.000 kr. for 2009 og 2010, 155.000 kr. for 2011 og 2012 og 165.000 kr. for 2013 og 2014.

Det fremgår af opgørelsen, at klageren har lånt i alt 200.000 kr. af sine 2 børn. Der er indsendt to lånedokumenter som dokumentation for låneforholdet.

Der er endvidere indsendt regnskaber for årene 2013 og 2014 samt bankkontoudtog vedrørende konto (red. information 2 fjernet) for perioden l. januar 2013 - 31. december 2014.

Med udgangspunkt i det indsendte materiale har SKAT indkaldt yderligere materiale, herunder dokumentation for, hvor kontante beløb, der er lagt i bankboksen, stammer fra, og dokumentation for at beløbene var hævet på bankkonto umiddelbart før de blev lagt i bankboksen. Klageren er endvidere anmodet om at indsende dokumentation for lån optaget hos børn/svigerbørn samt oplysning om, hvorvidt der er ansatte/hjælp i virksomheden/butikken, herunder redegørelse for, hvem der har stået for salg af fyrværkeri i årene 2013, 2014 og 2015.

Klagerens ægtefælle har pr. telefon oplyst, at der ikke er ansatte i virksomheden. Ægtefællen går til hånde af og til, dog uden betaling, og i enkelte tilfælde hjælper datteren eller svigersønnen ligeledes uden betaling.

Når der er solgt fyrværkeri mellem jul og nytår har begge børn efter det oplyste hjulpet til, uden betaling. Børn og svigerbørn blev inviteret til jul og nytår hos klageren og ægtefællen, hvor eventuelt overskydende fyrværkeri blev affyret.

Klageren har oplyst, at han har det bedst med at have kontanterne hjemme eller i bankboks. Klageren har i perioder haft over 800.000 kr. liggende i hjemmet i kontanter. Det er disse penge, der er anvendt til køb af den blandede ejendom, hvorfra virksomheden drives.

Klageren har endvidere fremført over for SKAT, at det er klageren selv, der udarbejder skatte- og momsregnskab uden assistance fra revisor. Der foreligger ikke kassekladde/kasseregnskab.

Klageren har købt den blandet benyttede ejendom beliggende Y2-adresse med overtagelse den l. januar 2015 for 2.100.000 kr. Der er optaget et boliglån i F1-bank i forbindelse med købet på 826.206 kr. Der foreligger ikke oplysninger om afholdte handelsomkostninger i forbindelse med køb af ejendommen. ….

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ l, stk. l, og 6 B, stk. l (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at væres selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsat pengebeløb med 400.000 kr. den 28. oktober 2013 og for indkomståret 2014 med i alt 600.000 kr. fordelt med indbetalinger på henholdsvis 200.000 kr. den 17. november 2014, 200.000 kr. den 2. december 2014 og 200.000 kr. den 3. december 2014.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne er af en væsentlig størrelse, når der henses til virksomhedens omsætning. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der er tale om beløb, som er taget ud af kassen og efterfølgende indsat i banken.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet stammer fra beskattede midler, som klageren har opbevaret i bankboks. Klagerens påstand er ikke underbygget af kontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger.

Klageren har fremsendt følgende dokumentation til SKAT for beløb indsat på bankkonto:

11. september 2008

Overskydende skat, ægtefælle

23. juni 2009

37.592,00 kr.

Udbetaling af særlig pensionsopsparing

11. juni 2011

 8.525,40 kr.

Udbetaling skade campingvogn

2. april 2013

80.942,00 kr.

Ophævet kapitalpension netto, ægtefælle*

24.231,00 kr.

26. august 2013 Udbetaling fra G4-virksomhed

33.757,12 kr.

? Udbetaling af selvpensioneringsordning

(før 14. april 2010)

? Udbetaling af selvpensioneringsordning

6.249,81 kr.

(før 14. april 2010)

6.550,73 kr.

l forhold til klagerens påstand om, at når der er indbetalt større beløb, så er pengene efterfølgende hævet og lagt i bankboks, skal det bemærkes, at der alene er en tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningen af penge og efterfølgende hævning af penge i forhold til følgende to forhold:

Ægtefællens overskydende skat ifølge årsopgørelsen for 2007 pr. 37.592 kr. er indsat på ægtefællens konto den 11. september 2008 og ifølge SKAT er der hævet 40.000 kr. den 12. september 2008 og der er dokumenteret en tidsmæssige sammenhæng.

Endvidere er der indsat 33. 757,12 kr. fra G4-virksomhed den 26. august 2013 på ægtefællens bankkonto. Der er hævet 33.000 kr. den 28. august 2013.

l forhold til de øvrige indsætninger kan der ikke konstateres den samme tidsmæssige sammenhæng.

Landsskatteretten finder dog, ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene efterfølgende er placeret i bankboks.

Repræsentanten fremfører videre i bemærkninger til sagsfremstillingen at der jf. bilag l, side 2-4 er fremsendt dokumentation for at der er foretaget følgende hævninger på bankkontoen:

Dato

Beløb

3. januar 2011

94.815,71 kr.

11. januar 2011

45.000,00 kr.

3. januar 2012

                    160.333,43 kr.

24. januar 2012

29.850,00 kr.

15. maj 2013   

   200.000,00 kr.

28. august 2013          

33.000,00 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke er den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem de foretagne hævninger på bankkontoen i perioden 3. januar 2011 til 28. august 2013 og de foretagne indsættelser på bankkontoen i perioden fra den 28. oktober 2013 til den 3. december 2014 på i alt 1.000.000 kr.

Endvidere understøtter det ikke klagerens forklaring om, at hævningerne er overskydende likviditet, der lægges i bankboks, at flere af beløbene er hævninger af ikke runde beløb

l forhold til klagerens påstand om, at det har været muligt at opspare beløbet i en periode fra 2007 til 2014 med udgangspunkt i de selvangivne indkomster og med fradrag for et kontant privatforbrug mellem 145.000 kr. og 165.000 kr. årligt bemærker Retten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort gennem bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger, som efterfølgende er lagt i bankboks. Klageren ses derfor ikke at have løftet bevisbyrden for, at der er tale om beskattede midler, som indsættes i banken i 2013 og 2014.

I forhold til klagerens påstand om, at han har lånt 100.000 kr. af hvert af sine børn i november 2014, skal retten bemærke, at der ikke foreligger dokumentation for pengetransaktioner i form af kontoudtog for såvel hævning og indsættelse af beløbene i november 2014. Der foreligger alene udaterede gældsbreve, hvor långivere og låntager har underskrevet lånedokumentet.

Landsskatterettens skal afslutningsvis bemærke, at da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har haft et rimeligt privatforbrug. Der henvises for praksis herom til SKM2019.225.ØLR.

Repræsentanten fremfører i bemærkninger til sagsfremstillingen, at Østre Landsretsdommen SKM 2019. 225 var det en præmis at der ikke var foretaget nogen bogføring.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at det fremgår af dommen, at "Særligt for så vidt angår forhøjelsen i 2009 og 2010 blev Skatteministeriet frifundet, fordi skatteyderen ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler".

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2020 vedrørende forhøjelse af As momstilsvar for 2013 og 2014 fremgår følgende:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af indehaverens bankkonto i F1-bank, at der er indsat pengebeløb med 400.000 kr. den 28. oktober 2013 og for indkomståret 2014 med i alt 600.000 kr., fordelt med indbetalinger på henholdsvis 200.000 kr. den 17. november 2014, 200.000 kr. den 2. december 2014 og 200.000 kr. den 3. december 2014.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene som yderligere omsætning i virksomheden, hvoraf der skal afregnes salgsmoms.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne er af en væsentlig størrelse, når der henses tit virksomhedens omsætning. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der er tale om beløb, som er taget ud af kassen og efterfølgende indsat i banken.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet stammer fra beskattede midler, som indehaveren har opbevaret i bankboks. Denne påstand er ikke underbygget af kontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger.

l forhold til indehaverens påstand om, at det har været muligt at opspare beløbet i en periode fra 2007 til 2014 med udgangspunkt i de selvangivne indkomster og med fradrag for et kontant privatforbrug mellem 145.000 kr. og 165.000 kr. årligt, bemærker Retten. at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort gennem bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger, som efterfølgende er lagt i bankboks. Indehaveren ses derfor ikke at have løftet bevisbyrden for, at der er tale om beskattede midler, som indsættes i banken i 2013 og 2014.

l forhold til indehaverens påstand om, at han har lånt 100.000 kr. af hvert af sine børn i november 2014, skal retten bemærke, at der ikke ligger dokumentation for pengetransaktioner i form af kontoudtog for såvel hævning på långivers konto og indsættelse af beløbene i november 2014 på låntagers konto. Der foreligger alene udaterede gældsbreve, hvor långivere og låntager har underskrevet lånedokumentet.

Det anses ikke for tilstrækkeligt godtgjort af indehaveren, at denne har haft de indsatte beløb liggende i en bankboks i 2013 og 2014, og SKAT har derfor været berettiget til, at anse beløbene for yderligere omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, PL, SL, IM og JS.

A har forklaret, at han driver G1-virksomhed, der er en lille butik, hvor han sælger mange forskellige ting. Ægtefællen hjælper ham i driften. Han har drevet G1-virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed siden 2007. Han er (red. information 5 fjernet). Han er uddannet (red. information 3 fjernet). Siden han fik sin første løn, har han hver måned lagt penge til side.

Der kommer ikke så mange kunder i butikken, og det er ikke alle, som køber noget. I går kom der eksempelvis 3 kunder, og han solgte for et samlet beløb på 110 kr. Andre dage sælger han for 1.700-1.800 kr. Efter hver åbningsdag i butikken slår han en kassebon og en dankortbon ud. Samtidig noteres det på en seddel, hvad der er solgt den pågældende dag. Det bliver gjort af enten ham selv eller af ægtefællen. Det foregår, som det er beskrevet i brevet til Skat af 17. februar 2017 (ekstraktens side 261). Han er ikke enig i, at hans regnskabsmateriale er mangelfuldt. I 2008 var Skat på besøg i virksomheden, og de havde ingen bemærkninger til fremgangsmåden med udskrift af kasseboner.

Han driver G1-virksomhed fra adressen Y2-adresse, som han først var lejer af, men nu har købt. Han købte ejendommen i 2014 af den hidtidige udlejer. De havde gennem nogen tid lejlighedsvist talt om muligheden for, at han købte ejendommen, og i 2013 tilbød udlejeren ham at købe den. Til brug for gennemførelse af handelen gik han hjem og hentede 400.000 kr. i kontanter, som han havde liggende. Han forsøgte at sætte beløbet ind i F1-bank, men de afslog at modtage så stort et kontant beløb. Derfor kørte han til afdelingen i Y3-by, som er hovedafdelingen, hvor de godt ville modtage beløbet til indsættelse på hans konto. Udlejeren og han blev enige om en pris på 2,1 mio. kr. for ejendommen. Udlejeren forsøgte efterfølgende at opnå en højere pris, men de endte med at indgå en handel til beløbet på 2,1 mio. kr. Det var hans advokat, der ordnede handlen. Til brug for gennemførelsen af handlen indsatte han det førnævnte beløb på 400.000 kr. kontant i F1-bank, der var hans pengeinstitut. Efterfølgende satte han yderligere 3x200.000 kr. kontant ind i banken. Hvis der havde været tale om sorte penge, ville han ikke have sat dem ind i banken. I så fald kunne der være lavet et arrangement, hvor han lånte dem af en stråmand. Det var ærlige og reelle penge, han indsatte i banken, og de stammede fra opsparing gennem mange år og lån fra hans 2 børn.

De fleste af de hævninger, der er fremhævet i bankbilagene i ekstrakten fra side 159, er beløb, han har hævet og lagt i sin bankboks. Det gælder eksempelvis beløbet ifølge ekstraktens side 222 på 94.815,71 kr. Beløbet er et skævt beløb, og det må skyldes, at han samtidig med, at han hævede et rundt beløb, betalte et girokort, der lød på et skævt beløb. Begge beløb blev slået sammen i den samme kassekvittering. Tilsvarende er sket i andre af de fremhævede hævninger, der er på skæve beløb. De fremhævede 15 posteringer i perioden fra 2008 til 2013 er ikke de eneste beløb, han har hævet og lagt i sin bankboks. Han har også forud for 2007 hævet penge i kontanter og lagt dem i sin bankboks. Han sparer op hver måned og har gjort det i en længere årrække. Det opsparede beløb hæver han på sin konto og får udbetalt i kontanter, som han lægger i sin bankboks. Sådan har han altid gjort det. Han kommer fra fattige kår og en familie, hvor man sparer op. Han foretrækker at have pengene i kontanter for det tilfælde, at hans pengeinstitut eksempelvis krakker. Derfor har han sin opsparing placeret enten i en bankboks eller i kontanter derhjemme. Sådan har han altid haft det. Eksempelvis havde han for nogle år siden et større kontantbeløb placeret i nogle gardinstænger. De var skjult, så de ikke ville blive fundet i tilfælde af indbrud, hjemmerøveri eller lignende.

Han har ikke forstand på computere, og derfor er indlæggene i skattesagen skrevet i hånden. Det er ægtefællen, der står for netbanken. De har fået netbank ret sent. Han har ikke selv netbank, og når han selv betaler regninger, sker det ved betaling af girokort i banken eller på posthuset. Han foretrækker, at få kvittering for sin betaling med det samme. Nu, hvor ægtefællen har fået netbank, overføres pengene elektronisk, men han kan ikke selv finde ud af det.

I forbindelse med den administrative behandling af skattesagen kom medarbejdere fra Skat på hans advokats opfordring på besøg i virksomheden. De fik lov at se det hele. Skats medarbejdere var i butikken i ca. 2 timer, og i den tid kom der måske 2 kunder. Han ville gerne sikre sig, at Skat fik fornemmelse af, hvordan flowet i butikken er, og at der ikke er nogen større fortjeneste på forretningen.

Til brug for købet af ejendommen lånte han 100.000 kr. af sin søn og 100.000 kr. af sin datter og svigersøn. Han modtog pengene i kontanter og kørte ned til banken, hvor han satte dem ind. Lånene er ikke tilbagebetalt, fordi børnene er ligeglade og har penge nok. Han har sagt til børnene, at de bare kan sige, hvis de ønsker lånene tilbagebetalt, for så vil han låne i banken over et boliglån. Hans datter og søn har samme praksis som han selv med at hæve beløb i banken og have kontanter liggende.

Ægtefællen og han lever meget spartansk. Eksempelvis går han kun i arbejdstøj, og han går stort set kun i tøj fra butikken. Det skønnede beløb på ca. 220.000 kr. i årligt forbrug, som fremgår af Skats opgørelse i ekstraktens side 269, er slet ikke realistisk. De bruger eksempelvis slet ikke så meget til mad og drikke som medtaget. Han vil anslå, at de bruger ca. 1.500 kr. om måneden til mad og drikke. De køber altid billigt ind. Han vil anse den opgørelse, som hans advokat har lavet, jf. ekstraktens side 266, for mere realistisk. Et skønnet privatforbrug i størrelsesordenen 145.000-160.000 kr. årligt passer bedre, men han mener, at de bruger mindre end det. Han mener, at der i beløbet i advokatens opgørelse indgår den husleje, de betalte for den lejelejlighed på Y4-vej, som de boede i, før de flyttede ind på Y2-adresse. Han mener, at huslejen var 3.800 kr. om måneden. De boede i lejligheden i 31 år, indtil de flyttede til Y5-vej omkring årsskiftet 2014-2015. Ægtefællen og han har aldrig været på rejse sammen i de 50 år, de har været gift. De har kun været på udflugter i f.eks. sommerlande med børn og børnebørn. De går ikke ud og spiser, men det sker en sjælden gang, at de køber mad på G2-virksomhed.

Virksomhedens bedste omsætning er fra salget af fyrværkeri. De har solgt fyrværkeri, siden virksomheden startede i 2007. Betaling for fyrværkeri sker både med dankort og kontanter. Sidste år solgte de fyrværkeri for ca. 40.000 kr. betalt med kontanter og dertil kom salg betalt med dankort. I det daglige modtager de i butikken kun lidt kontant betaling.

Da han indsatte først 400.000 kr. og derefter 3x200.000 kr., skete det med sedler. Han har også en brandspand, som han lægger sine mønter i. Han har på et tidspunkt været i banken og fået vekslet mønterne.

PL har forklaret, at hun er gift med A. Hun er førtidspensionist og hjælper ægtefællen i butikken G1-virksomhed, hvor de handler med alt fra knappenåle til tøj og alt muligt andet. Det er nærmest som en bod på (red. information 4 fjernet). På en normal dag svinger antallet af kunder typisk mellem 0 og 4.

Hun har de senere år fået udbetalt i alt ca. 118.000 kr. fra pensionsordninger. Udbetalingerne er sket via banken. Hun og ægtefællen hæver mange kontanter. Hun gør det, fordi hun foretrækker at have sine penge i kontanter, fordi hun synes, at det så er nemmere at have overblik over, hvad hun har, og hvad hun kan bruge. Hun har aldrig brugt at have sine penge stående i banken. Hun er opdraget til, at de penge, man har, har man kontant. Hendes forældre har også altid hævet penge, som de havde liggende i kontanter. Således hæver hendes 84-årige mor stadig hele overskuddet af sin pension efter fradrag af faste udgifter og har pengene liggende derhjemme. De penge, ægtefællen og hun løbende har hævet i banken, blev lagt i bankboksen. Hun har først fået netbank, efter at ægtefællen og hun skiftede til F1-bank. Hun er ikke særlig god til computere og kunne tidligere ikke finde ud af netbank. Nu er det lykkedes hende at lære at gå ind i netbanken og betale girokort. Hun husker ikke den konkrete udbetaling på 94.815,71 kr. ifølge kassekvitteringen i ekstraktens side 222. Beløbet kan være blevet skævt, hvis der samtidig med, at der blev hævet et stort kontantbeløb, også blev betalt girokort. Dengang betalte de altid girokort i banken eller på posthuset. Overskuddet af hævningen ifølge kassekvitteringen i ekstraktens side 222 på 94.000 kr. blev lagt i bankboksen. Det var den generelle ordning, de brugte dengang. De havde også en slags opsparing i mønter. Der var tale om småpenge, som de lagde i en gammel brandspand. Det gør de stadig.

De 2 lån fra deres børn på i alt 200.000 kr. er ikke tilbagebetalt, fordi børnene ikke har bedt om det. Hvis børnene ønsker beløbene tilbagebetalt, vil ægtefællen og hun låne pengene i banken. Børnene siger, at de ikke har behov for pengene.

Det er hende, der har skrevet brevene til Skat i sagen. Ægtefællen og hun lever spartansk. De tager eksempelvis sjældent i byen for at spise ude på restaurant eller gå i biografen. Hun køber sit tøj i G3-virksomhed, og ægtefællen får sit tøj fra butikken. Ingen af dem har behov for mærkevarer. De rejser aldrig. De har kun været en tur over grænsen. De har ingen dyre fritidsinteresser. De har brugt det meste af deres fritid i en kolonihave.

Den forbrugsopgørelse, som Skat har udarbejdet, jf. ekstraktens side 269, er ikke realistisk. De bruger ikke ca. 3.000 kr. om måneden på mad og drikke. De bruger snarere 1.500 kr. om måneden. De bruger heller ikke nær så meget til beklædning og fodtøj som medtaget i opgørelsen. Det anførte privatforbrug er langt fra deres, som er meget lavere. Hun tror, at den privatforbrugsopgørelse, der fremgår af ekstraktens side 266 på ca. 145.000 kr. om året, er højt sat. De bruger ikke ret mange penge. Hun går ikke op i materielle goder. De lever for mindre end 12.000 kr. om måneden. De købte ejendommen blandt andet, fordi de sparer penge i husleje.

SL har forklaret, at A er hendes far. Hun arbejder i rengøringsbranchen. Det beløb på 100.000 kr., som hun har lånt sine forældre, var for at forældrene kunne opfylde drømmen om at købe den faste ejendom med butikslokaler og beboelse. Hendes far manglede penge til den nødvendige udbetaling for at banken ville godkende handlen. Hun gav forældrene pengene kontant. Hun er vokset op med, at man ikke havde penge stående i banken. Det har hendes forældre ikke haft, idet de havde deres penge i kontanter. Hun har selv penge liggende i kontanter. Hvis der ved slutningen af en måned er overskud på kontoen, hæver hun overskuddet. Det har hun altid gjort. Hun vil hellere have dem liggende hjemme, end at have dem på en bankkonto, for så ved, at hun har dem og kommer ikke så nemt til at bruge dem. På den måde er det nemmere at spare op. Når man bruger betalingskort, er det ikke så nemt at holde regnskab med, hvad man bruger. Hun er opdraget til at hæve penge kontant. De 100.000 kr., som hun lånte forældrene, var hendes opsparing. En del af denne opsparing hidrørte fra en erstatningssum, hun fik udbetalt efter, hun i 2010 kom til skade med sit ben. Hun og ægtefællen købte hus i 2006, og allerede inden da var hun begyndt at spare op i kontanter. Hun har ikke haft brug for de penge, hun har lånt forældrene. Hvis hun havde manglet pengene, ville hun have sagt det, og så ville forældrene have lånt dem og betalt hende tilbage. Hun og ægtefællen har friværdi i deres hus. Hvis hun ikke havde lånt pengene til forældrene, ville de have ligget i kontanter hjemme hos hende selv.

Hun tror ikke, at hun kender nogen, der er så nærige som hendes forældre. De har langt fra et gennemsnitligt privatforbrug. Hun har aldrig været på ferie med familien, da hun boede hjemme. Hendes far har altid hævet kontanter. Det var en hemmelighed, hvor han lagde dem. Han stoler ikke så meget på folk. Da de skulle flytte fra lejligheden på Y4-vej til huset på Y5-vej, viste det sig, at han havde gemt penge i en gardinstang. Hendes forældre er ikke ret tekniske. Det er sædvanligt, at de skriver ting ned i hånden og ikke på computer. I 2013/2014 brugte de ikke netbank. De stoler ikke på computersystemer og er bange for risikoen for hacking. Sådan har hun det også selv og var selv længe om at komme på netbank. Skats beregning af forældrenes privatforbrug ifølge ekstraktens side 269 lyder af meget i forhold til det, hun kender til forældrenes forbrug. Det privatforbrug, der fremgår af opgørelsen i ekstraktens side 266, virker mere realistisk. Forældrene kommer ikke ud, medmindre de bliver inviteret. Hun kender ikke til, at de bruger penge på dyre ting. Hende bekendt har de ingen fritidsinteresser.

IM har forklaret, at han er As søn. Han arbejder som (red. information 6 fjernet) på en skole. Han er oprindeligt uddannet (red. information 7 fjernet). Han er gift og bor i eget hus. Han har lånt sin far 100.000 kr. til købet af ejendommen på Y5-vej. Det gældsbrev, der fremgår af ekstraktens side 268, har han udfærdiget. De talte om, at hans far havde brug for at låne penge for at købe ejendommen på Y5-vej. Han lånte ham 100.000 kr., og det samme gjorde hans søster. Det var aftalen, at lånet skulle være rentefrit og skulle betales tilbage, når han selv skulle bruge pengene. Der er for tiden ikke udsigt til, at han selv får brug for pengene. Han gav beløbet på 100.000 kr. til sin far i kontanter. Han har tjent penge, siden han var 13-14 år, og han har siden løbende sparet op, herunder også penge fra sin konfirmation og penge fra en børneopsparing. De opsparede beløb har han opbevaret i kontanter. De ligger i en kasse, som han har haft, siden han var barn. Han har jævnligt hævet penge på sin bankkonto, når der var overskud. Pengene har han lagt i kassen. Han føler, at det er bedre at have pengene liggende i kontanter, hvis eksempelvis banken går konkurs. Dertil kommer, at det er nemmere at styre sin økonomi og sit forbrug, når pengene ligger i kontanter og ikke bare står på en konto, som man har betalingskort til. Han har det bedre med at kunne se sine penge fysisk. Han har ikke krævet lånet til faren tilbagebetalt, fordi han ikke mangler pengene. Friværdien i hans hus er på mere end 800.000 kr., og familiens biler er betalte. Han har et kontant indestående i banken på ca. 200.000 kr. Han har lånt sin far pengene på ubestemt tid.

Forældrenes privatforbrug er meget lavt. Han tror aldrig, at de har været i udlandet. Han er vokset op i en (red. information 8 fjernet) på Y4-vej i Y6-by. Familien har aldrig været på rejse. De er aldrig gået op i at købe tøj eller andet. Forældrene har, siden han var barn, hævet kontanter. De havde kontanterne liggende forskellige steder, herunder ved han, at de har haft penge i en gardinstang og i et tøjskab, og de havde desuden penge liggende i en bankboks. Hans forældre er ikke særlig tekniske og har først for nylig lært at sende SMS. Forældrene er meget gammeldags.

Det virker ikke realistisk, at forældrene skulle have et årligt privatforbrug på mellem 220.000-240.000 kr., som Skat har opgjort det i ekstraktens side 269. Han vil anse det for urealistisk. Han har aldrig oplevet, at de har været på restaurant, medmindre de har været inviteret af andre. Det medtagne beløb til beklædning og fodtøj er helt urealistisk. De tager det tøj, de har i butikken. Han tror heller ikke, at de bruger ca. 3.000 kr. om måneden på mad og drikke. De lever primitivt og køber mad på tilbud. Nogle gange sparer de så meget, at de spiser mad, der er for gammelt. Han mener, at et privatforbrug i størrelsesordenen 145.000-150.000 kr., som det fremgår af ekstraktens side 266, er mere realistisk.

JS har forklaret, at han er bankuddannet og arbejder som privat bankrådgiver i F3-bank. Tidligere var han ansat i F1-bank i perioden fra juli 2005 til december 2018. Han har været bankrådgiver for A og ægtefællen fra vist nok 2013, hvor de blev kunder i banken, og indtil han fratrådte i 2018. Det er rigtigt, at A ikke kunne få en bankboks i forbindelse med, at han blev kunde i banken, fordi der var venteliste. Der har altid været venteliste til bankbokse i F1-bank. Det var hans oplevelse af A, at han ikke havde særlig stor tillid til bankvæsenet, som han anså som et nødvendigt onde. Vidnet har ikke selv gennemgået hævninger på As konti i F1-bank, men det vil ikke overraske ham, hvis A har haft større kontantbeløb liggende hjemme.

Han medvirkede som finansieringsrådgiver, da A købte ejendommen på Y2-adresse. Han mindes ikke at have været involveret i As indsættelse af 400.000 kr. og 3x200.000 kr. i kontanter. Den slags tog kassedamerne i banken sig af. Han husker at have konstateret, at pengene var indsat. Det kan godt passe, at medarbejderne i kassen ikke kunne modtage meget store kontantbeløb, og han vil tro, at det ville give problemer i banken, hvis en kunde ønskede at indsætte 1 mio. kr. i kontanter. Han husker, at A på et tidspunkt kom med en betydelig mængde mønter i en stor mælkejunge eller lignende for at få dem optalt i mønttælleren. Mønttælleren skulle tømmes flere gange på grund af mængden af mønter. Han har tit hilst på A, når han kom ind i banken. Det var ikke vidnet, der orienterede SØIK om As indsættelse af de omhandlede beløb. Det opfanges af bankens systemer som unormale transaktioner.

Efter hans kendskab til A og ægtefællen vil han vurdere deres privatforbrug som pænt under middel og betydeligt under et landsgennemsnit. Han har aldrig hørt om, at de har været ude at rejse. A kom næsten altid i det samme tøj. Han er sikker på, at de ikke brugte ret mange penge på sig selv. Umiddelbart tænker han, at As egen privatforbrugsopgørelse på ca. 12.000 kr. om måneden ikke er urealistisk, men han har ikke fulgt deres bankposteringer. De havde ikke ret mange faste udgifter. Han har ikke hørt om, at de havde dyre interesser eller dyre smykker.

Parternes synspunkter

A har procederet på baggrund af sit påstandsdokument. Heraf fremgår følgende:

"…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at:

Sagen baserer sig ensidigt på beskatning af de indsatte midler, uden at hverken Landsskatteretten, eller Skattestyrelsen (tidligere SKAT) reelt set forholder sig til, at der forud for indsættelserne har været adgang til meget væsentlige kontante midler.

Landsskatteretten anfører, at det ikke skulle være bevist f.eks. via bankkontoudtog, at der skulle være foretaget hævninger, der er lagt i Sagsøgers bankboks.

Dette er faktuelt fundamentalt forkert, jf. de fremlagte bankkontoudtog, samt udbetalingskvitteringer, der netop dokumenterer - på objektivt grundlag, at der er foretaget meget betydelige hævninger af kontante midler, jf. sagens bilag 6 - 21.

Som det fremgår heraf, har Sagsøger og Sagsøgers hustru igennem en lang årrække foretaget kontante hævninger af midler, der er tilgået husstanden.

Der kan her særligt henvises til:

1.)

Kassekvittering F2-bank af d. 12-09 2008, hvor der er hævet kr. 40.000, Bilag 6

2.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 30.9 2009 hvor der er markeret en kontant udbetaling den 8.9 2009 på kr. 21.800 og d. 20.9 2009 på kr. 31.000, Bilag 7

3.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 31.3 2010, hvor der er markeret 2 kontante udbetalinger. Den ene er foretaget den 5. januar 2010 og udgør 35.452 kr., den anden er foretaget den 25. januar 2010 og udgør 70.000 kr., Bilag 8

4.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 31.3 2010 hvor der er markeret en kontant udbetaling den l. marts 2010 på 10.000 kr., Bilag 9

5.)

Kassekvittering fra F2-bank af 02.11 2010. Kassekvitteringen viser, at der er hævet 60.000 kr. i kontanter den dag., Bilag 10 

6.)

Kassekvittering fra F2-bank hvor der den 10. december 2010 er udbetalt 46.200 kr., Bilag 11

7.)

Kassekvittering af 3. januar 2011 fra F2-bank, der viser, at der er hævet 94.815,71 kr., Bilag 12

8.)

Kontoudtog fra F2-bank af 31.03. 2011. Kassekvitteringen viser, at der er hævet 45.000 kr. i kontanter den dag., Bilag 13

11.)

Udbetalingskvittering fra F2-bank 17. januar 2011 der viser, at der er hævet 30.000 kr., Bilag 14

9.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 30.3 2012 hvor der er markeret en kontant udbetaling den 2. januar 2012 på 160.333.43 kr., Bilag 15

10.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 30.3 2012 hvor der er markeret en kontant udbetaling den 24. januar 2012 på 29.850 kr., Bilag 16

11.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 29.3 2013 hvor der er markeret en kontant udbetaling den 03.01 2013 på kr. 53.410,30, Bilag 17

12.)

Udbetalingsnota fra F1-bank af 28. 08. 2013. Notaen viser, at der er hævet 33.000 kr. den dag., Bilag 18

13.)

Kontoudtog fra F2-bank af d. 14.6 2016 hvor der er markeret en kontant udbetaling af 15. maj 2013 på 200.000, Bilag 19

14.)

Kassekvittering fra F2-bank hvor der den 20. december 2010 er udbetalt kr. 20.000, Bilag 20

15.)

Kontoudtog fra F1-bank af d. 19.6 2014, hvor der er markeret en kontant-hævning d. 22.5 2014 på kr. 38.000, Bilag 21

Som det fremgår af kontoudtogene, har Sagsøger kontinuerligt igennem en meget lang periode systematisk opsparet sine midler kontant, herunder i forbindelse med udbetaling af pensioner, forsikringssummer, overskydende skat m.v.

Dette er netop kernen i sager af denne type:

Har der været adgang til kontanter, forud for de indsættes i banken, hvilket er en helt afgørende forudsætning for, at der vil kunne gives medhold i en sag af denne karakter, ud over selvfølgelig, at Sagsøgers økonomi bortset fra kontanthævningerne hænger sammen, således at de kontante midler ikke nødvendigvis må have været forbrugt til Sagsøgers underhold.

I relation hertil bliver Sagsøgers privatforbrug af betydning.

Ad Danmarks statistiks gennemsnitsberegninger

SKAT har til brug for den skønsmæssige ansættelse anvendt en privatforbrugsberegning over skatteyderens samlede familiemæssige forbrug.

SKAT har i den anledning ikke taget i betragtning, at SKAT har været på besøg i virksomheden, har set Sagsøger og dennes ægtefælle, set omgivelserne og i øvrigt set det private setup, som Sagsøger har.

Sagsøger og Sagsøgers ægtefælle lever meget spartansk. De bruger ikke store summer på rejser, tøj, smykker eller andet. Sagsøger og dennes ægtefælles har ikke dyre fritidsinteresser.

Alt dette har SKAT set, da SKAT var på besøg i virksomheden. En meget spartansk livsstil.

Der er ingen tvivl om, at SKATs skøn hviler på et helt forkert grundlag, og en helt forkert antagelse og at skønnet medfører et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Dette fremgår af den beregning vi har foretaget over Sagsøger og Sagsøgers ægtefælles økonomi, se bilag 23.

Accepteres SKATs skøn og præmissen herfor i denne sag, vil det omvendt skabe præcedens for, at grundlaget for skønsmæssige forhøjelser alene er Danmarks statistiks helt overordnede gennemsnit, baseret på alle danskere, herunder direktører, advokater, revisorer, it-konsulenter m.v., med kun få korrektioner taget i betragtning, uden at SKAT foretager en subjektiv og virkelighedsnær beregning over skatteydernes økonomiske situation og formåen.

Og netop gennemsnitsberegninger er udtryk for, at nogle ligger over og nogle ligger under. Når direktører, advokater, læger mv., der har en meget høj indkomst er med i statistikken, betyder det også, at der er en stor gruppe, der ligger under det af Danmarks Statistik fastsatte gennemsnit. Ellers ville der jo ikke være tale om et gennemsnit.

SKAT bruger i denne sag Danmarks Statistiks gennemsnitstal, og anfører, at selvom de har taget Sagsøgers forhold i betragtning, anses der ikke at være luft til at Sagsøger og dennes ægtefælle har kunnet lægge penge til side.

Sagsøger er beviseligt i den lavere indkomstkategori, hvilket fremgår af regnskaberne. Sagsøger ligger derfor naturligvis under Danmarks Statistiks gennemsnit, sammen med alle landets enlige, studerende, kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere mv., og er derfor med til at trække millionlønningerne ned på et gennemsnitstal.

Men det er ikke relevant i forhold til at vurdere, om den virkelighed Sagsøger er underlagt, giver Sagsøger anledning til at kunne have lagt penge til side. SKAT kan ikke benchmarke Sagsøger op i forhold til Danmarks Statistik, og anføre, at SKAT godt nok har tage Sagsøgers økonomi i betragtning, uden at gennemgå, hvad økonomi Sagsøger rent faktisk har haft til rådighed, hvilket vi har gjort, jf. bilag 23.

Det relevante ville være at basere skønnet på, hvilket privatforbrug der som minimum kan accepteres for at borgerne kan eksistere, og ikke et gennemsnitsforbrug for alle indkomstgrupper, og ud fra dette, vurdere Sagsøgers konkrete situation.

Afgørelsen er herefter i øvrigt også i strid med SKATs egen praksis jf. den juridiske vejledning afsnit "A.B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse" Det følger af dette afsnit, at:

"SKM2012.81.BR, SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR godkendte, at der ved skøn for privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger. Imidlertid offentliggør myndigheden, der nu kendes som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikke længere sådanne standardbudgetter.

Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Dette skal ses i sammenhæng med, at SKATs Restanceinddrivelsesmyndighed tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.

Rådighedsbeløbene reguleres én gang årligt. Se nærmere om rådighedsbeløbene og om deres regulering i afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter § 5, stk. 1"

SKATs afgørelse er således helt åbenbart urigtig og hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, og i øvrigt et resultat, der er i direkte strid med de principper SKAT selv har fastlagt i Den Juridiske Vejledning.

***

Derudover skal det anføres, at SKAT alene beregner, hvad der har været muligt for Sagsøger at lægge til side i bankboksen, i forhold til indkomstårene 2013 og 2014.

Men som Sagsøger har forklaret, så er pengene lagt til side over mange, mange år. Vedlagt er således bilag 22, der viser, at Sagsøger har haft bankboksen siden 1995. I alle årene har Sagsøger lagt penge til side.

Derudover har vi lavet en beregning, der på baggrund af Sagsøgers dokumenterbare økonomi viser, hvordan Sagsøger har haft mulighed for at lægge 951.230 kr. i bankboksen alene i perioden 2007 - 2014.

Dette viser tillige, at Sagsøger i perioden op til dette første år for Vores beregning, alene skulle have lagt et yderst beskedent årligt beløb til side, for rent faktisk at have den "start" kapital til rådighed, som Vores beregning tager i betragtning.

SKAT anfører, at der til trods for alle de dokumenter vi har indsendt, ikke skulle være mulighed for at have placeret penge i boksen, særligt henset til privatforbrugsberegningen.

Sagsøger har beviseligt haft bankboksen siden 1995. SKAT har ikke dokumenteret, at Sagsøger ikke også skulle være i stand til at have lagt penge til side i perioden inden 2007.

Pointen vedrørende muligheden for kontant opsparing er relevant, uanset Landsskatterettens afgørelse og henvisningen til SKM 2019.225 Ø, idet det er oplagt, at Sagsøger ikke vil kunne få medhold i sin påstand, hvis der beviseligt ikke ville have været tilstrækkelige midler til at foretage en kontant opsparing.

Dette er således ikke tilfældet, idet der beviseligt har været tilstrækkelige midler at spare op af, ligesom det på objektivt konstaterbart grundlag er bevist, at der har været hævet meget væsentlige kontant beløb, som ikke nødvendigvis må være anvendt til løbende forbrug.

Det er således et faktum, at Sagsøger har haft meget væsentlige kontante beløb til sin rådighed og frie disposition forud for de kontante indsættelser, som nærværende sag vedrører.

Ad kun én hævning i perioden

Landsskatteretten og SKAT, anfører, at der alene kan ses én hævning på 33.000 kr., der har en umiddelbart tidsmæssig sammenhæng med indsættelser. Men der er ikke nogen der har sagt, at pengene nødvendigvis er hævet lige efter de er sat ind.

Det Sagsøger har anført er, at Sagsøger løbende har hævet sin pengebeholdning fra sin konto, og lagt disse i bankboksen, idet Sagsøger ikke nærede tiltro til, at pengene stod bedst i banken.

Derfor hævede Sagsøger igennem hele sit liv kontanter og lagde disse i bankboksen. Dette ses f.eks. også af kontoudtogene, som SKAT har haft adgang til.

Så at SKAT ønsker at problematisere, at SKAT ikke har kunnet se en indbetaling fra tredjepart med en straks hævning fra Sagsøger, er ikke relevant for sagen, idet det klart fremgår, at Sagsøger har hævet store kontante beløb løbende.

***

Det er således faktuelt fundamentalt forkert, at det anføres, at der ikke er dokumenteret større kontante hævninger forud for, at de midler, som nærværende sag vedrører indsættes i banken igen, og det er faktuelt lige så forkert, når det anføres, at der ikke foreligger dokumentation herfor, idet dette tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen - og fremlagt i nærværende sag.

Der er dog løbende foretaget langt flere - mindre - hævninger end disse særligt fremhævede poster, hvilket tillige fremgår af de kontoudtog, som Skattestyrelsen tidligere har modtaget.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at det anføres, at der ikke er dokumentation for større kontante hævninger og opsparing, når der alene i året før den periode som nærværende sag vedrører, er hævet over 220.000 i kontanter.

***

Henvisningen til SKM 2008.905 H viser en bekymrende tendens til at anvende praksis alene ud fra sagens udfald og ikke at sammenholde hvorvidt det faktum den pågældende sag blev afgjort på er sammenlignelig med den konkrete sag.

SKM 2008,905 H vedrørte et tilfælde, hvor Kammeradvokaten ret præcist i sin procedure for Højesteret procederede på, at skatteyders beskedne indtægter ikke gav mulighed for at foretage en opsparing svarende til de beløb, der i 1997 og 1998 blev indsat på familiemedlemmernes konti.

Det er netop præcist derfor opgørelsen i nærværende sag er relevant, idet det er irrelevant at diskutere om indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler, hvis det kan lægges til grund, at det i første omgang end ikke har været muligt at opspare disse - præcist som kammeradvokaten gjorde gældende i SKM 2008,905 H.

Højesteret stadfæstede i overensstemmelse med Landsrettens præmisser, der blandt andet anførte, at

"I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler."

Sagen vedrørte i øvrigt en påstand om, at de indsatte beløb var opsparet i en fælles "kasse" for familien, hvilket er en helt anden situation end i nærværende sag.

I vores sag er det bevist, at der er hævet midler, der langt henad vejen modsvarer de midler, der indsættes i banken, ligesom der er udarbejdet et privatforbrug, der viser, at det har været muligt at opspare de indsatte midler.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen har besigtiget Sagsøgers ejendom og ved selvsyn kunnet konstatere, at der er tale om en yderst sparsommelig familie, med et privatforbrug, der ligger langt under gennemsnittet, herom kan der ikke herske skyggen af tvivl. De tidligere fremsendte kontoudtog underbygger også dette.

***

SKM 2019,225 Ø vedrørte et tilfælde, hvor der ikke var foretaget nogen bogføring hvilket var en præmis Landsretten særligt fremhævede, ud over henvisningen til byrettens præmisser. Det fremgår videre af sagens faktum, at der blev afgivet skiftende og udokumenterede forklaringer om hvorfra kontanterne stammede

Det fremgår således, at Kammeradvokatens procedure i byretssagen (SKM2018.424.BR), at

"Hun har således tidligere oplyst over for skattemyndighederne, at hun skulle have modtaget mere end 200.000 kr. vedrørende nogle huslejebetalinger i 2009-2010 (ekstrakten side 301), at hun skulle have modtaget forsikringspenge for en skadet bil i 2010 (ekstrakten side 367), og at hun skulle have modtaget penge for at betale regninger for forskellige personer (ekstrakten side 9)."

Disse argumenter går igen i byretten præmisser, hvoraf blandt andet fremgår, at

" I rettens vurdering er det indgået, at det ikke af posteringstekster eller andet i banken fremgår, hvem der har indsat beløbene, og hvad de vedrører, at indsætningerne ikke kan afstemmes med regnskabsmateriale for virksomheden, at indsætningerne er af væsentlig størrelse i forhold til virksomhedens omsætning, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb var penge, som skulle bruges til at betale regninger for andre med, og at A under sagens behandling ved skattemyndighederne angiveligt har afgivet forskellige udokumenterede forklaringer om, hvor indsætningerne stammede fra. Forklaringerne i retten fra A og NE kan ikke føre til et andet resultat. "

I nærværende sag er der ikke afgivet nogen divergerende forklaringer om, hvorfra midlerne stammer, ligesom der på objektivt grundlag er ført bevis for, at der løbende hen over årene er hævet kontante midler fra Sagsøgers husstands konti, og i øvrigt tillige er redegjort for, hvorfra disse midler stammer.

***

For så vidt angår den talmæssige opgørelse bemærkes særligt, at både SKATs og Landsskatterettens afgørelser er udtryk for at samtlige de indsatte midler relaterer sig til skatte- og momspligtige indtægter.

Heraf følger tillige, at såvel Landsskatteretten, som SKAT har underkendt, at der har været opsparet så meget som 1 kr. kontant, og dermed også at ingen del af de indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler.

Dette synspunkt ville være relevant, hvis der ikke forud for indsættelserne var hævet kontanter, således at det ikke på objektivt konstaterbart grundlag kunne konstateres, at der havde været adgang til kontanter i betydeligt omfang.

Problemstillingen er blot, at dette jo netop ikke er tilfældet i nærværende sag, hvor det ret præcist fremgår af sagen, at der er foretaget meget væsentlige kontante hævninger.

Uanset det således er usædvanligt at indsætte kontanter i et omfang, som i den foreliggende sag, kan det omvendt anføres at det er lige så usædvanligt at foretage kontanthævninger i et omfang som sket.

Vippen vipper således begge veje, uagtet SKAT og Landsskatteretten alene synes at ville se på det usædvanlige i de kontante indsættelser.

Der kan henvises til SKM 2016,509, hvor der blev indrømmet fradrag for kontant betaling af fakturaer, blandt andet fordi, der forud herfor var hævet kontanter i banken, der muliggjorde den kontante betaling. Der var altså kontanter i hånden at betale med.

Det er samme problemstilling i vores sag, idet der har været kontanter at indsætte i banken, vel at mærke kontanter, der på objektivt konstaterbart grundlag er hævet i banken.

***

For så vidt angår selve de kontante hævninger henvises blandt andet til det anførte i stævningen, hvor der på objektivt konstaterbart grundlag er dokumenteret 15 posteringer, hvor der er foretaget kontante hævninger.

Skattestyrelsens skøn hviler herefter naturligvis på et fundamentalt forkert grundlag, der medfører et åbenbart forkert resultat, idet afgørelsen er båret af, at der ikke har været opsparet så meget som én krone af de meget betydelige kontante midler, der har været hævet hen over en meget lang periode.

Det er således et faktum, at Sagsøger og PL har haft en kontantøkonomi i et betydeligt omfang qua de løbende væsentlige hævninger, som i sagens natur aldrig har givet anledning til problemer, hvilket tillige gør, at de på objektivt konstaterbart grundlag, har godtgjort, at de har været i besiddelse af betydelige kontante beløb.

Sagen er således i meget væsentligt omfang forskellig fra de sager, der sædvanligvis ses på dette område, hvor der ikke forud for indsættelse af penge i banken, beviseligt har været rådighed over kontante midler.

SKM2013.613.ØLR understøtter ej heller Skatteministeriets opfattelse i nærværende sag, idet der af retten blev indrømmet et skønsmæssigt fradrag for udokumenterede omkostninger, og dermed at man ikke kunne sætte de indsatte midler lig med overskud.

Analogiseres præmissen til nærværende sag, forekommer det oplagt, at det i nærværende sag ikke vil kunne lægges til grund, at ingen del af de indsatte midler stammer fra de penge, der tidligere er hævet, idet i hvert fald en del skønsmæssigt skal henføres hertil.

Det er uanset hvordan man end vender og drejer sagen, et faktum, at der er hævet meget betydelige kontanter forud for de indsættelser, som nærværende sag vedrører.

Det er endvidere fuldstændig korrekt, som anført af Skatteministeriet i svarskriftets side 6 med henvisning til praksis, at det påhviler Sagsøger at redegøre for / dokumentere hvor midlerne stammer fra.

Bevisbyrden skærpes i den relation, hvis der f.eks. afgives divergerende forklaringer til myndighederne og der i øvrigt ikke kan redegøres for hvem de indsatte midler stammer fra, som det f.eks. var tilfældet i SKM 2019,225.

Det samme gør sig gældende, hvis skatteyderen påstår, at midler der indsættes på skatteyderens konto, ikke tilhører skatteyderen, og særligt hvis det i øvrigt fremgår af posteringsteksten, at overførelsen relaterer sig til skattepligtig indkomst, som det f.eks. var tilfælde i SKM 2016,327.

Pointen er blot, at ingen af disse omstændigheder er til stede i nærværende sag, hvor der er objektivt bevis for, at Sagsøger har været i besiddelse af kontanter, der modsvarer de indsættelser som nærværende sag vedrører.

Såfremt man ikke finder, at det er bevist, at samtlige indsatte midler skulle stamme fra disse kontanter, medfører dette omvendt naturligvis ikke, at man uden videre kan skønne til nul, idet dette klart medfører et urimeligt resultat.

MOMS:

I relation til punktet vedrørende moms er der under alle omstændigheder ikke redegjort for, at der skulle foreligge yderligere momspligtig omsætning, hvilket naturligvis bestrides som udokumenteret.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at:

For så vidt angår den subsidiære påstand fremkommer beløbet på kr.

74.384,50 for hvert år af sagens bilag 23, hvor der er beregnet en samlet forhøjelse på kr. 148.769,17, der skønsmæssigt fordeles med 50 % på hvert indkomstår.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at

dertil kommer i øvrigt, at Skattestyrelsens skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et resultat, som helt åbenlyst er forkert, idet virksomheden på intet tidspunkt, hverken før eller efter den periode, som nærværende sag vedrører, har udvist et overskud der blot tilnærmelsesvist modsvarer det overskud virksomheden altså efter Skattestyrelsens opfattelse skulle kunne have oppebåret i 2013 og 2014.

Dette ses da ej heller at være gjort gældende på noget tidspunkt i sagen,

Dette viser i sig selv, at skønnet hviler på et forkert grundlag og medfører et urimeligt resultat, idet der ikke foreligger nogen konkrete omstændigheder overhovedet, der indikerer at virksomheden skulle kunne have optjent et overskud i lige præcis disse to år, der afviger så voldsomt for alle øvrige driftsår.

Dertil kommer, som allerede tidligere anført, at Skattestyrelsens skøn er udtryk for, at der ikke har været opsparet så meget som 1 kr. kontant igennem hele Sagsøgers liv, hvilket forekommer åbenlyst forkert, henset til de ret betydelige kontant hævninger. Der er således redegjort for hvorfra de indsatte midler stammer.

Uanset det således er usædvanligt at indsætte kontanter i et omfang, som i den foreliggende sag, kan det omvendt anføres at det er lige så usædvanligt at foretage kontanthævninger i et omfang som sket.

Vippen vipper således begge veje, uagtet SKAT og Landsskatteretten alene synes at ville se på det usædvanlige i de kontante indsættelser, og i øvrigt helt bortset fra de kontante hævninger, hvilket er helt urimeligt, og fuldstændigt forkert.

Ifald retten herefter, at Skattestyrelsens skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, men at retten omvendt også finder, at Sagsøger ikke kan få medhold i, at forhøjelsen skal nedsættes til kr. 0, vil der skulle udøves et skøn over forhøjelsen ud fra disse forudsætninger.

Det er på baggrund heraf, at der er nedlagt påstand om hjemvisning, idet sagen i givet fald nødvendigvis må hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen da domstolene efter fast og langvarig praksis ikke udøver disse skøn, se herom f.eks. UfR 1971,581 H, UfR 1975,196 H, UfR 1978,660 H og UfR 1982,1115 H.

…"

Under hovedforhandlingen har A som nyt anbringende anført, at det ikke er bevist, at hans regnskabsmateriale var mangelfuldt. Som følge heraf har skattemyndighederne ikke har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser. A har til støtte for, at anbringendet tages under påkendelse trods modpartens protest anført, at betingelserne i retsplejelovens § 363 opfyldt.

Skatteministeriet procederet på baggrund af sit påstandsdokument. Heraf fremgår følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto på i alt 1.000.000 kr. i 2013 og 2014 stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler enhver skattepligtig at selvangive sin indkomst, hvad enten den er negativ eller positiv, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende på tidspunktet for skatteansættelsen, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det samme gælder vedrørende momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ifølge fast retspraksis kan en skønsmæssig forhøjelse alene tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2 H, U.2011.1458 H og SKM2013.613.ØLR. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Forhøjelsen af As skattepligtige indkomst og momstilsvar er foretaget på baggrund af en række konkrete indsætninger på hans private bankkonto i 2013-2014. Indsætningerne skal dermed beskattes hos A, medmindre han godtgør, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. f.eks. U.2009.163 H, U.2010.415/2 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2019.225.ØLR.

As har ikke bestridt at regnskabsgrundlaget var mangelfuldt, og at regnskabet for perioden derfor kunne tilsidesættes. Da A ikke har udarbejdet fyldestgørende regnskabsmateriale, der kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat og momstilsvar, var skattemyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse. Og henset til, at A ikke har fremlagt dokumentation for andet, var skattemyndighederne ligeledes berettigede til at antage, at indsætningerne på hans private bankkonto stammede fra omsætning i hans virksomhed, der ikke har været beskattet. Det er således også berettiget, at skattemyndighederne har forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt som sket med 20 pct. af indsætningerne, dvs. med 80.000 kr. for 2013 og med 120.000 kr. for 2014.

Der er tale om dispositioner inden for et interessefællesskab, og As forklaring om, at han opbevarede meget betydelige kontante beløb i en bankboks, er ganske usædvanlig. På den baggrund påhviler der A en skærpet bevisbyrde.

A har ikke løftet sin bevisbyrde.

A indsigelser er navnlig, at indsætningerne stammer fra beløb, som var hævet i en årrække, og fra familielån, men disse indsigelser har han ikke fremlagt den fornødne dokumentation for.

A har oplyst, at de kontante indsætninger bl.a. stammede fra hævede kontante midler, der var sparet op gennem mange år, og som tidligere lå i en bankboks i F2-bank. Til støtte for, at indsætningerne stammer fra opsparede midler, har A fremlagt en række kassekvitteringer og kontoudtog for perioden 12. september 2008 til 22. maj 2014 (bilag 6-21), hvor han fremhæver 15 posteringer, der beløber sig til i alt 1.018.861,44 kr.

A anfører i replikken, side 1, 4. afsnit, samtidig med, at han henviser til stævningen, at der på "objektivt konstaterbart grundlag er dokumenteret 15 posteringer, hvor der er foretaget kontante hævninger."

Skatteministeriet forstår det af A anførte sådan, at A mener, at de 15 posteringer, der fremgår af stævningen, side 3-4, og af bilag 6-21 på "objektivt konstaterbart grundlag" dokumenterer, at der er foretaget kontante hævninger. Det er dog uklart, hvad A mener, når han samtidig hermed anfører i replikken, side 1, 3. afsnit, at de skæve beløb - der netop er en del af disse 15 posteringer (eksempelvis bilag 12, 15 og 17) - ikke udgør kontante hævninger, men er midler, der "har finansieret de kontante hævninger".

SKAT fandt ikke, at det var godtgjort, at indsætningerne stammede fra tidligere hævede beløb, og dette tiltrådte Landsskatteretten. Det bestrides som udokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, som A har hævet og opsparet kontant gennem en årrække. Hvis der var opbevaret meget betydelige kontante beløb, burde der som minimum være opgørelser m.v. over beholdningen, men dette har sagsøgeren heller ikke fremlagt. Der er desuden ikke nogen tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og de omhandlede indsætninger i 2013-2014.

Hertil kommer, at en række af beløbene i de fremlagte bilag 6-21 er "skæve" beløb, der i sagens natur ikke kan udgøre kontanthævninger eller lægges i en bankboks, herunder eksempelvis en postering på 94.815,71 (bilag 12), en postering på 160.333,43 kr. (bilag 15) og en postering på 53.410,30 (bilag 17).

Til støtte for, at midlerne skulle have ligget i en bankboks, har A fremlagt en mail af 6. januar 2017 fra LH fra F2-bank (bilag 22), i hvilken hun anfører, at kunderne har haft en bankboks i perioden fra den 20. april 1995 til den 5. januar 2006 og en anden bankboks i perioden fra den 5. januar 2006 til den 25. marts 2013. Mailen bekræfter således blot, at A og hans ægtefælle har haft to bankbokse til rådighed. Den dokumenterer imidlertid ikke, hvad bankboksene er blevet brugt til, herunder om A og hans ægtefælle har lagt kontante og allerede beskattede eller skattefrie midler i disse løbende. Det bestrides derfor, at mailen skulle understøtte As forklaring om, at han løbende har lagt kontante og allerede beskattede eller skattefrie midler i bankboks.

A har desuden oplyst, at de kontante indsætninger i 2013-2014 også stammede fra, at han og hans ægtefælle havde lånt 100.000 kr. af deres søn samt 100.000 kr. af deres datter og svigersøn (i alt 200.000 kr.). I forbindelse med SKATs behandling af sagen fremsendte A to udaterede gældsbreve underskrevet af hans søn samt datter og svigersøn (bilag E). Det bestrides i overensstemmelse med SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten, at A har løftet bevisbyrden for, at der blev ydet ham og ægtefællen lån fra familien. Der foreligger ingen dokumentation for pengetransaktioner i form af kontoudtog for hævning af beløbene i november 2014 eller tilbagebetaling. Der foreligger desuden ingen oplysninger om, hvorvidt der er fastsat lånevilkår eller lignende i forbindelse med optagelsen af lånet.

A har i replikken, side 1, 2. afsnit, oplyst, at lånene ikke er tilbagebetalt, og at han vil optage lån i huset og indfri lånene, når børnene har behov for likviditet.

Det er påfaldende, at hverken As søn, datter eller svigersøn selv efter mere end 6 år har krævet bare en del af så betydelige "lån" tilbagebetalt. Dette til trods for, at As ægtefælle over for SKAT har oplyst, børn og svigerbørn generelt ikke har så mange midler til rådighed (bilag 1, side 2). Henset hertil, og da A ikke har fremlagt dokumentation for, at børnene faktisk har hævet beløbene i november 2014, og da der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt der er fastsat lånevilkår eller lignende i forbindelse med optagelsen af lånene, bestrider ministeriet, at A og hans ægtefælle skulle have lånt penge af deres søn, datter og svigersøn.

Særligt om SKATs privatforbrugsberegning

På baggrund af de fremsendte redegørelser og materiale beregnede SKAT husstandens privatforbrug for indkomstårene 2011-2014. Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT for indkomståret 2011 opgjorde husstandens privatforbrug til 65.108 kr., for indkomståret 2012 til 25.765 kr., for indkomståret 2013 til 72.874 kr. og for indkomståret 2014 til 171.680 kr., jf. bilag 1, side 4.

SKAT sammenholdt herefter husstandens beregnede privatforbrug med data indhentet fra Danmarks Statistik (bilag F). Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik (bilag F) udgjorde en husstands gennemsnitlige årlige privatforbrug, hvor husstanden bestod af 2 personer, hvoraf den ene var over 60 år, i indkomståret 2011 301.610 kr., i indkomståret 2012 305.749 kr., i indkomståret 2013 313.007 kr. og i indkomståret 2014 325.602 kr.

SKAT korrigerede herefter skønsmæssigt udgifterne til transport, fritid og kultur samt andre varer og tjenester til 10.000 kr. årligt, ligesom udgiften til restauranter og hoteller skønsmæssigt blev korrigeret til 5.000 kr. årligt.

Den skønsmæssige korrektion indebar, at A og hans ægtefælles privatforbrug i indkomståret 2011 var 81.610 kr. lavere end den gennemsnitlige husstand bestående af 2 personer, hvoraf den ene person var over 60 år. I indkomståret 2012 var privatforbruget 85.749 kr. lavere, i indkomståret 2013 83.007 kr. lavere og i indkomståret 2014 var privatforbruget 85.602 kr. lavere. Det er således ikke korrekt, som ellers anført i stævningen, side 8, 2. afsnit, at SKAT kun har foretaget "få korrektioner".

Det afrundede privatforbrug efter skønsmæssige korrektioner af posterne transport, fritid og kultur, restauranter og hoteller samt andre varer og tjenester udgjorde i indkomståret 2011 220.000 kr., i indkomståret 2012 220.000 kr., i indkomståret 2013 230.000 kr. og i indkomståret 2014 240.000 kr., jf. bilag F.

Differencen mellem husstandens korrigerede privatforbrug opgjort af SKAT og det korrigerede privatforbrug opgjort på baggrund af data fra Danmarks Statistik udgjorde følgende:

SKATs privatforbrugsopgørelser understøtter de foretagne forhøjelser, idet opgørelsen bl.a. viser, at det ikke har været muligt for A at spare meget betydelige kontante beløb op gennem årene. A har ikke godtgjort, at der er fejl i opgørelserne, som på sædvanlig vis er foretaget bl.a. på grundlag af Danmarks Statistik. Dette er en helt sædvanlig og accepteret måde efter praksis, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR.

Forhøjelsen af As skattepligtige indkomst og momstilsvar forudsætter imidlertid ikke, at hans privatforbrug er negativt eller usædvanligt lavt, fordi forhøjelsen er sket på grundlag af konkrete indsætninger på hans bankkonto.

Måtte retten finde, at indsætningerne ikke danner grundlag for en forhøjelse af As indkomst og momstilsvaret for 2013-2014 gøres det gældende, at sagen - i overensstemmelse med As mere subsidiære påstand - skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, således at Skattestyrelsen kan foretage en ny skønsmæssig ansættelse af det skattepligtige resultat og momstilsvaret i As virksomhed.

…"

Skatteministeriet har protesteret imod As nye anbringende om, at hans regnskabsmateriale ikke var mangelfulgt, og har henvist til, at Skatteministeriet ikke har haft mulighed for på tilstrækkelig vis at varetage sine interesser i forhold til det nye anbringende, idet Skatteministeriet har forudsat, at det var ubestridt, at As regnskaber kunne tilsidesættes som mangelfulde. Subsidiært har Skatteministeriet anført, at regnskaberne er utilstrækkelige, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Nyt anbringende

Skatteministeriet har protesteret imod, at det tillades A under hovedforhandlingen at fremsætte et nyt anbringende om, at hans regnskabsmateriale ikke var mangelfuldt.

Da betingelserne i retsplejelovens § 363, stk. 1, ikke kan anses for opfyldt, tillader retten ikke, at det nævnte nye anbringende fremsættes.

Landsskatterettens afgørelser af 6. oktober 2020

A indsatte i perioden fra oktober 2013 til december 2014 i alt 1 mio. kr. i kontanter på sin bankkonto i F1-bank fordelt på 4 indsætninger på henholdsvis 400.000 kr. og 3x200.000 kr.

Det påhviler efter sagens omstændigheder A at godtgøre, at de omhandlede kontantbeløb stammede fra allerede beskattede midler eller midler, der ikke er skattepligtige.

As oplysninger om, at der for så vidt angår 800.000 kr. af de indsatte beløb var tale om kontant opsparing af beskattede midler gennem flere år, kan ikke anses for underbygget af objektiv konstaterbar dokumentation eller oplysninger af objektiv karakter, løbende opgørelser over beholdning af kontante midler eller lignende. De dispositioner på bankkonti, som A har påberåbt sig, og oplysningerne om bankbokse og om kontanthævninger gennem en årrække, som er fremkommet under sagen i øvrigt, kan efter en samlet vurdering af bevisførelsen ikke føre til, at A kan anses for at have godtgjort eller sandsynliggjort, at de indsatte beløb hidrørte fra allerede beskattede midler eller i øvrigt fra de pågældende bankkonti. Hverken de forklaringer, der er afgivet under sagen, eller de oplysninger, som A har fremlagt om sin privatøkonomi kan under de foreliggende omstændigheder føre til andet resultat.

For så vidt angår det resterende beløb på 200.000 kr. er det ikke alene ved de afgivne forklaringer og de fremlagte dokumenter godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om kontante beløb, som A havde modtaget i lån fra sine børn.

På den anførte baggrund, og da der ikke er grundlag for at anse det for uberettiget, at skattemyndighederne foretog skønsmæssig skatteansættelse og skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret for de pågældende år med udgangspunkt i de faktisk indsatte beløb, samt da det ikke er godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser under de foreliggende omstændigheder er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Konklusion

Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostninger

A skal i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Retten har lagt vægt på sagens udfald, oplyste værdi og forløb. Beløbet, der er fastsat til dækning af advokatudgift, indeholder moms, da det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.