Nye regler på motorområdet

Nedenfor beskriver vi de tilpasninger af regler på motorområdet, som fremgår af lov nr. 2193, der blev vedtaget af Folketinget den 25. november 2021.

Gebyr for ændring af et køretøjs registrerede ejer og bruger

Bestemmelsen i køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, præciseres, så det fremgår klart, at bestemmelsen omfatter opkrævning af gebyr for enhver ændring af et køretøjs registrerede ejere eller brugere, der sker uden samtidig afmelding af køretøjet. Det betragtes også som en ændring, når man sletter en ejer eller en bruger i Motorregistret.

Der opkræves gebyr for dette, uanset om ændringen foretages af Motorstyrelsen, en nummerpladeoperatør eller via en selvbetjeningsløsning.  
Der er tale om en præcisering, som er på linje med den nuværende praksis på området. Det samme præciseres i køretøjsregistreringslovens § 12, stk. 1.

Gæld til det offentlige

Selvanmeldere og nummerpladeoperatører

Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, og køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, udvides, så virksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatør eller selvanmelder, ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Bestemmelsen gælder også for virksomheder, der søger om at blive autoriseret som nummerpladeoperatør eller selvanmelder.

Hidtil har det kun været en betingelse, at en virksomhed ikke må have gæld til staten. Denne ændring sikrer, at en virksomhed, der for eksempel har gæld til en kommune, ikke kan autoriseres eller være autoriseret som nummerpladeoperatør eller selvanmelder.

Når bestemmelsen træder i kraft, vil Skatteforvaltningen sende en rykker til de selvanmeldere og autoriserede nummerpladeoperatører, der har gæld til det offentlige. Bestemmelsen har virkning både for virksomheder, der allerede er registreret, når bestemmelsen træder i kraft, og for kommende registrerede virksomheder.

Totalskadede køretøjer

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, at der skal betales registreringsafgift på ny af et køretøj, som bliver genopbygget efter at være totalskadet. Det sikrer, at der ikke udføres uforholdsmæssigt dyre reparationer på køretøjer for at undgå, at den oprindelige registreringsafgift går tabt.

Køretøjer på forholdsmæssig afgift er ikke længere omfattet

Når bestemmelsen træder i kraft, omfatter den ikke længere køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a-3 c, det vil sige køretøjer på forholdsmæssig afgift.

Det skyldes, at der ikke er betalt fuld registreringsafgift for disse køretøjer. For køretøjer på forholdsmæssig afgift vil der alene være betalt registreringsafgift for en begrænset periode. Når denne periode udløber, skal disse køretøjer alligevel afgiftsberigtiges på ny, før de kan registreres i Danmark.

Ændringen medfører, at køretøjer på forholdsmæssig afgift fra og med den 1. januar 2022 undtages fra den særlige procedure, der normalt skal følges for afgiftsberigtigede køretøjer, som skal genopbygges efter færdselsuheld m.v. (totalskadereglerne).

Afgiftspligtig værdi af ladestandere

Registreringsafgiftsloven indeholder i dag ingen særregler om, hvordan værdien af udstyr til opladning af køretøjer (ladestandere) skal behandles i forbindelse med opgørelse af køretøjets afgiftspligtige værdi. Udgangspunktet har derfor været, at værdien af ladestandere skulle medregnes i den afgiftspligtige værdi, hvis ladestanderen købes sammen med køretøjet.

Med lov nr. 2193 indføres der en sådan særregel, som sikrer, at der ikke skal betales registreringsafgift af en ladestander, som købes sammen med et køretøj, og som installeres på en fast adresse. Det betyder, at ladestandere fremover ikke skal medregnes ved opgørelsen af et køretøjs afgiftspligtige værdi.  

Ændringen sikrer, at ladestandere skatte- og afgiftsmæssigt behandles ensartet efter reglerne om registreringsafgift og reglerne om beskatning af fri bil.

Genberegningsfrist for leasingkøretøjer

Hidtil har registreringsafgiften af nye leasingkøretøjer m.v. skullet genberegnes efter registreringsafgiftslovens § 9 a ved overdragelse af køretøjet og senest 4 måneder efter første registrering. Denne frist ændres til 3 måneder.

Ændringen har virkning for køretøjer, der registreres i Motorregistret fra og med 1. januar 2022.

Genberegningsfristen for leasingkøretøjer er med til at sikre, at leasingkøretøjet ikke afgiftsberigtiges ud fra en værdi, der ligger under den markedsmæssige værdi. Fremrykningen af genberegningsfristen vil reducere den periode, hvor der eventuelt betales en særlig lav afgift af køretøjet.

Hæftelse

Med lov nr. 2193 indføres der hjemmel til at gøre solidarisk hæftelse gældende overfor virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer, men bruger andre selvanmeldere til at værdifastsætte og angive registreringsafgift af deres køretøjer. Det gælder, uanset om den virksomhed, som sælger køretøjet, selv er en registreret virksomhed eller ej.

Hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, udvides ligeledes til også at gælde for køretøjer, der tidligere har været registreret i Danmark, fx leasingkøretøjer.

Hæftelsesreglerne justeres som følge af udviklingen på bilmarkedet, herunder blandt andet indførelse af regler om forholdsmæssig afgift for leasingkøretøjer, registrerede virksomheders muligheder for selv at angive afgift m.v.

Det er den virksomhed, der angiver afgiften, der som udgangspunkt hæfter for en eventuel korrektion af afgiften i forbindelse med kontrol m.v. Imidlertid har der været en stigende tendens til, at virksomheder, der selv er registrerede som selvanmeldere, bruger andre selvanmeldere til at værdifastsætte køretøjer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at den, der sælger et køretøj, ikke hæfter for registreringsafgiften, da dette giver mulighed for at isolere afgiftspligten i en anden virksomhed end den, der tjener på salg af køretøjet. Det har hidtil givet en åbenbar mulighed for at omgå reglerne og dermed undgå betaling af registreringsafgift.  

Hæftelsesreglerne ændres således for at sikre, at der er bedre sammenhæng mellem, hvem der tjener på salget af et køretøj, og hvem der hæfter for registreringsafgiften.

Særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer

Skatteforvaltningen får mulighed for at anvende en særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer. Hidtil har den almindelige forvaltningsretlige regel om partshøring i forvaltningslovens § 19 fundet anvendelse, hvilket har været uhensigtsmæssigt i denne type sager.

Den særlige procedure medfører, at afgørelsen ledsages af sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, og parten skal i afgørelsen gøres bekendt med adgangen til at komme med bemærkninger til afgørelsen inden for en frist på mindst 15 dage.

Hvis parten kommer med bemærkninger inden for fristen, træffer Skatteforvaltningen en ny afgørelse ved fristens udløb på grundlag af partens bemærkninger. Partshøringen sker således, efter afgørelsen træffes.

Vær opmærksom på, at det kun er Motorstyrelsen, der foretager partshøring. Det gælder ikke registrerede virksomheder (selvanmeldere), da disse ikke træffer afgørelser.

Den nye særlige procedure medfører, at borgere og virksomheder har tre muligheder, når Skatteforvaltningen bruger den særlige partshøringsprocedure.

1. De kan acceptere Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter køretøjet vil kunne tages i brug, når registreringsafgiften er indbetalt.
2. De kan indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, der eventuelt efterfølgende også vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domstolene.
3. De kan påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for domstolene uden at afvente den særlige procedure for partshøring.

Ordningen sikrer, at virksomheder og borgere kan undgå unødig ventetid ved sagsbehandlingen, fordi de ikke skal afvente, at den almindelige partshøringsprocedure gennemføres. Det medfører, at køretøjer kan indregistreres og ibrugtages hurtigere, uanset om borgeren eller virksomheden vælger mulighed 1, 2 eller 3 ovenfor.

Er borgeren eller virksomheden enig i afgørelsen, kan vedkommende indbetale registreringsafgiften og tage køretøjet i brug herefter.

Borgere eller virksomheder, der har indsendt bemærkninger eller klaget over Skatteforvaltningens afgørelse (punkt 2 eller 3), kan vælge at indregistrere køretøjet og betale afgiften i afgørelsen, så de kan tage køretøjet i brug.  Ændres afgørelsen efterfølgende, vil registreringsafgiften for køretøjet blive efterreguleret.

Motorstyrelsen forventer at implementere den nye proces for partshøring i forbindelse med værdifastsættelser i løbet af januar 2022.

Ikrafttrædelse

Lov nr. 2193 træder i kraft den 1. januar 2022.