1. Download Logbog Arbejdsgiver
For at komme i gang med Logbog skal du hente appen i App Store eller Google Play på din smartphone. Søg på Logbog Arbejdsgiver i søgefeltet. Vælg herefter Logbog Arbejdsgiver med det ikon, som ses nedenfor:

2. Vælg din virksomhedsadresse (lokation)
Fra appens forside skal du vælge den p-enhed (lokation), hvor du skal tidsregistrere medarbejdere. På den enkelte virksomhedsadresse kan du se, om der mangler en tidsregistrering, hvis der er et udråbstegn i højre hjørne.
De grå p-enheder er inaktive. Det betyder, at de ikke indgår i pligtperioden.

3. Virksomhedsoversigt
Her kan du se Virksomhedsoversigten, hvor de seneste ni registrerede medarbejdere er vist.
Under Virksomhedsoversigten kan du se virksomhedens daglige Registreringer. I den øverste del findes datoen for registreringerne. Hvis du trykker på datoen, ser du en kalendervisning. Her kan du vælge den dato, som du vil se registreringer for. Du kan også bruge pileknapperne for frem > og tilbage < øverst på skærmen til at skifte dato. Registreringerne vises som blå kort. Hvis du trykker på kortet, kan du se hele tidsregistreringen.

4. Tilføj medarbejder
Du tilføjer en medarbejder ved at trykke på Tilføj ansat i Virksomhedsoversigten, hvorefter et nyt vindue åbner. Her skal du skrive medarbejderens:
- For- og efternavn
- Cpr-nummer
- Løn (periode og beløb)
- Valgmulighed 1: pr. time
- Valgmulighed 2: pr. dag
- Valgmulighed 3: pr. uge
- Valgmulighed 4: pr. 14. dag
- Valgmulighed 5: pr. måned
Hvis medarbejderen ikke har et cpr-nummer, kan du midlertidigt registrere medarbejderen med fødselsdato, som du skriver i første del af feltet for cpr-nummer. Tryk på Færdig i øverste højre hjørne. Godkend herefter en tro- og loveerklæring omkring rigtigheden af, at oplysningerne er rigtige.



5. Se alle medarbejdere
Se alle medarbejdere ved at trykke på Se alle i Virksomhedsoversigten. Herefter åbner et vinduet Medarbejdere med en oversigt over alle medarbejdere i alfabetisk rækkefølge, der er registreret på den enkelte virksomhed. Herfra kan du gå ind på hver enkelt medarbejder.


6. Rediger medarbejder
Du kan redigere eller slette medarbejderdata ved at trykke på medarbejderen i Medarbejdere. Herfra kan du redigere:
- for- og efternavn
- cpr-nummer (kun hvis dette endnu ikke er registreret)
- løn.


Når du er færdig med at redigere, skal du trykke på Færdig i højre hjørne. Hvis du vil slette en medarbejder, skal du trykke på Slet medarbejder nederst på siden. Bagefter skal du bekræfte handlingen via et pop up-vindue.
7. Tilføj tidsregistrering
Du tilføjer tidsregistreringer ved at vælge en medarbejder i Medarbejdere, hvorefter et nye vindue åbner. Her registrerer du start- og sluttid for den enkelte medarbejder og eventuelle ændringer i lønsatsen. Tryk på Færdig. Nu har du oprettet en tidsregistrering, som vises i Virksomhedsoversigten i en blå boks under navnet på medarbejderen.



8. Tilføj nuldag(e)
Du kan tilføje nuldage ved at trykke på Nuldag nederst på forsiden, hvorefter et nyt vindue åbner. I dette vindue kan du se tre forskellige typer af nuldage.
- Enkeldag bruges til at registrere enkeldage, hvor der ikke er medarbejdere på arbejde.
- Periode bruges når der er flere sammenhængende dage, hvor der ikke er medarbejdere på arbejde (fx ved ferielukket).
- Gentagelser bruges ved gentagende dage på ugebasis, hvor der ikke er medarbejdere på arbejde (fx ved søndagslukket).
Sådan registrerer du en nuldag:
Indtast dato, periode, eller ugedag for nuldag(e), og vælg en årsag til nuldagen under Årsag. Gem indtastningerne ved at tryk på Færdig i øverste højre hjørne.



9. Kopiér tidligere registreringer
Du kan kopiere tidligere registreringer ved at trykke på Kopier øverst til højre, hvorefter et nyt vindue åbner. Her skal du vælge dato i toppen, enten ved at 1) trykke på dato, som åbner en kalendervælger, eller ved at 2) trykke på pilene for frem > eller tilbage <. Når datoen ændres, kan du se tidligere registreringer for den valgte dato. Hvis du vil kopiere indtastninger fra en specifik dag, skal du trykke på Kopier oppe i højre hjørne.


10. Historik
Du kan se alle de registreringer og rettelser, du har foretaget for hver enkelt dag, hvis du trykker på Historik i Virksomhedsoversigten.
