Dette er en vejledning til Skattestyrelsens app Logbog Arbejdsgiver.

Din virksomhed skal føre logbog, og du skal som arbejdsgiver eller ansvarlig for virksomheden hver dag, inden arbejdet begynder, registrere oplysninger om dine medarbejdere. For hver enkelt medarbejder skal du registrere:

  • navn
  • cpr-nummer
  • arbejdstimer
  • løn.

Det gælder uanset, om de er lønnede eller ulønnede.

Du skal være opmærksom på at justere oplysningerne, hvis der sker ændringer i løbet af arbejdsdagen. Det kan for eksempel være, hvis en medarbejder mod forventning møder på arbejde, bliver syg eller bliver forhindret i at arbejde.

Du skal føre logbog i et år, men vi kan forlænge perioden.

Vejledningen er udarbejdet af kontoret for Udvikling og Apps i Udvikling- og Forenklingsstyrelsen.