Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der ikke skal ske beskæring af H1’s driftsomkostninger mv. efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1?
   
   

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 ApS er 100% ejet af H2 Inc., der er skattemæssigt hjemmehørende i USA og koncernens ultimative moderselskab.

H1 leverer services til moderselskabet og dets indtægter består af service fees fra moderselskabet.

I USA har moderselskabet foretaget et "check-the-box" (CTB) valg for H1.

Datterselskabet behandles efter amerikansk skattelovgivning som en transparent enhed. Datterselskabets indtægter fra moderselskabet og moderselskabets udgifter til datterselskabet udligner hinanden i den amerikanske skattepligtige indkomst for H2.

Ved opgørelsen af den amerikanske skattepligtige indkomst for H2 foretages der fradrag for driftsomkostninger mv. i H1, der modregnes i moderselskabets skattepligtige indtægter fra tredjemand. I USA er moderselskabet generelt berettiget til foreign tax credit for selskabsskat betalt af det danske datterselskab. Den maksimale credit beregnes på baggrund af datterselskabets indkomst, der omfatter service fees modtaget fra moderselskabet.

I Danmark behandles H1 som et selvstændigt skattesubjekt. Datterselskabet beskattes af service fees fra moderselskabet, der modregnes i dets driftsomkostninger mv. Koncernen har ikke andre danske datterselskaber, faste driftssteder eller fast ejendom, og H1 indgår derfor ikke i en dansk sambeskatning.

H1 er en "hybrid enhed", da den behandles som en transparent enhed efter amerikansk skattelovgivning og som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattelovgivning, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 9.

Der foretages dobbeltfradrag for driftsomkostningerne i H1, dels i H2’s amerikanske skattepligtige indkomst, dels i H1’s danske skattepligtige indkomst.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1

Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, blev indført med vedtagelsen af L 28 A (2018/19) som led i den danske implementering af EU’s skatteundgåelsesdirektiv, der har til formål at forhindre skatteundgåelse baseret på asymmetrier ("hybridt mismatch") i landenes skattelovgivning. Bestemmelsen har specifikt til formål at forhindre "hybridt mismatch" i form af "dobbelt fradrag".

Ifølge selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1), litra g), foreligger der et "hybridt mismatch", hvis der forekommer et "dobbelt fradrag".

I selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4, er et "dobbelt fradrag" defineret som følger:

"Dobbelt fradrag: Et fradrag for samme betalinger, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingerne har sit udspring, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion). I forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende".

Ifølge selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3, foreligger der dog ikke et "hybridt mismatch", hvis betalerens jurisdiktion giver fradrag i indkomst, der er "dobbelt medregnet indkomst". Dette fremgår også af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2, 2. punktum, hvorefter der kan foretages fradrag i "dobbelt medregnet indkomst".

Ifølge skatteministeren foreligger der ikke et "hybridt mismatch", hvis et fradrag alene anvendes i et selskabs egen indkomst, når indkomsten medregnes i begge lande.  F.eks. foreligger der ikke et "hybridt mismatch", hvis et udenlandsk selskab har et fast driftssted i Danmark, når indkomsten medregnes i både domicil- og kildelandet, og det faste driftssted ikke indgår i en dansk sambeskatning, hvis indkomst ikke medregnes ved det udenlandske selskabs indkomstopgørelse.

Der kan foreligge "dobbelt medregnet indkomst", uanset at domicillandet lemper for dobbeltbeskatning.

Anvendelsen af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, på H1

I nærværende sag forekommer der et "dobbelt fradrag", idet driftsomkostninger mv. i H1 fratrækkes både i Danmark og USA.

Der foreligger imidlertid ikke et "hybridt mismatch", hvorefter der skal ske fradragsbeskæring, forudsat at fradraget kun gives i "dobbelt medregnet indkomst".

Fradraget for de danske driftsomkostninger mv. gives i "dobbelt medregnet indkomst", da H1 er transparent efter amerikansk skattelovgivning, hvorfor datterselskabets indkomst medregnes ved den amerikanske indkomstopgørelse, og da H1 ikke indgår i en dansk sambeskatning.

Rimeligheden af dette resultat kan undersøges ved at sammenligne med en situation, hvor et amerikansk moderselskab ikke har foretaget et CTB-valg på et dansk datterselskab. Det "dobbelte fradrag" opstår således kun som følge af CTB-valget. Det følgende eksempel viser, at de skattemæssige konsekvenser med og uden et CTB-valg er identiske. Eksemplet er baseret på følgende forudsætninger:

• Salgsindtægter fra tredjemand på 300 i det amerikanske moderselskab
• Service fee på 110 betalt af det amerikanske moderselskab til det danske datterselskab
• Driftsomkostninger på 100 i det danske datterselskab
• Skattesats i Danmark og USA er 22%

Det fremgår af eksemplet,

• at den danske skattepligtig indkomst og skat alt andet lige er identisk med og uden et CTB-valg.
• at den amerikanske skattepligtige indkomst alt andet lige er højere med et CTB-valg. Dette skyldes, at moderselskabet i denne situation kun opnår fradrag for de faktiske danske driftsomkostninger frem for det højere service fee betalt til datterselskabet. I USA indrømmes moderselskabet imidlertid foreign tax credit for dansk skat betalt af datterselskabet, når der er foretaget et CTB-valg. I eksemplet er den amerikanske skat er derfor alt andet lige identisk med og uden et CTB-valg.
• at koncernskatten er identisk med og uden et CTB-valg.

Eksemplet viser altså, at der ikke forekommer skatteundgåelse som følge af det "dobbelte fradrag", da indkomsten i det danske datterselskab medregnes i begge lande, og da der ikke foreligger en dansk sambeskatning.

Hvis der skete fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, ville koncernen blive overbeskattet, idet den effektive skatteprocent ville være højere end 22%.

CTB-valget for H1 og det deraf følgende "dobbelte fradrag" medfører således ikke skatteundgåelse. Da indkomsten i H1 medregnes ved den amerikanske indkomstopgørelse, og da H1 ikke indgår i en dansk sambeskatning, foreligger der ikke et "hybridt mismatch". Der skal derfor ikke ske fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmålet besvares med Ja.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal ske beskæring af H1’s driftsomkostninger mv. efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1.

Begrundelse

Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, bestemmer, at selskaber ikke har fradrag for en udgift, i det omfang et "hybridt mismatch" fører til "dobbelt fradrag" for udgiften.

Der er dog to undtagelser hertil:

1. Der er fradrag, hvis Danmark er betalerens jurisdiktion og fradraget nægtes i investorens jurisdiktion, jf. selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, 2. pkt.
2. Der kan foretages fradrag i "dobbelt medregnet indkomst", jf. selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2, 3. pkt.

Er der et hybridt mismatch?

Ifølge selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, er der tale om et hybridt mismatch i en situation, der involverer et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, hvor et "dobbelt fradrag" forekommer.

Efter selskabsskattelovens § 8 C, stk. 4, er det en betingelse, at det hybride mismatch opstår mellem tilknyttede personer. Da H1 ejes 100 % af H2 er denne betingelse opfyldt.

Et dobbelt fradrag er defineret i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4, som et fradrag for de samme udgifter, dels i den jurisdiktion, hvor udgifterne er pådraget (Danmark) og i en anden jurisdiktion (USA).

Da H1 i USA behandles som en transparent enhed, er selskabets driftsudgifter fradragsberettigede både efter danske skatteregler og efter amerikanske skatteregler.

Der foreligger derfor som udgangspunkt et hybridt mismatch, da der opstår et dobbelt fradrag.

Efter selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3, opstår der imidlertid kun et hybridt mismatch, i det omfang betalerens jurisdiktion (Danmark) giver mulighed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er "dobbelt medregnet indkomst".

Er der tale om fradrag i dobbelt medregnet indkomst?

Hvis den indkomst, som udgiften i Danmark kan modregnes i, er "dobbelt medregnet indkomst", så er der ikke tale om et hybridt mismatch.

Dobbelt medregnet indkomst er defineret i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 8, som "enhver indkomst, der er omfattet af lovgivningen i begge de jurisdiktioner, hvor mismatchresultatet er opstået".

Der skal være mulighed for fradrag, der kan "modregnes" i et beløb, der ikke er dobbelt medregnet indkomst, for at der er tale om et hybridt mismatch, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at "modregning" forudsætter, at der er en positiv skattepligtig indkomst at modregne fradraget i, jf. Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.D.2.4.7.2.4.

I H1’ tilfælde er det forudsat, at H1 har indtægter fra moderselskabet, der overstiger selskabets driftsomkostninger. Driftsomkostningerne kan derfor modregnes i indtægterne fra moderselskabet.

Spørgsmålet er herefter, om indtægterne fra moderselskabet også er "omfattet af lovgivningen" i USA, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 8.

Da H1 efter amerikanske regler behandles som en transparent enhed efter "check the box"-reglerne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i den amerikanske indkomstopgørelse ses bort fra betalingen fra det amerikanske moderselskab til H1. Betalingen indgår derfor ikke i indkomstopgørelsen, hverken for moderselskabet (udgift) eller for H1 (indtægt).

Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at datterselskabets indtægter fra moderselskabet og moderselskabets udgifter til datterselskabet "udligner" hinanden i den amerikanske skattepligtige indkomst for H2. Der ses bort fra betalingen, og derfor indgår udgiften og indtægten slet ikke i indkomstopgørelsen.

At indtægten fra service fee ikke indgår i den amerikanske indkomstopgørelse betyder efter Skattestyrelsens opfattelse imidlertid ikke, at den danske indkomst ikke medregnes i USA.

Da der ses bort fra betalingen i USA, så er udgiften i moderselskabet heller ikke fradragsberettiget i den amerikanske indkomstopgørelse. Det forhold, at indtægten i H1 ikke beskattes i USA, fører derfor ikke til en lavere beskatning samlet set, da den manglende beskatning af indtægten modsvares af et manglende fradrag for udgiften.

Betalingen af service fee til H1 (og det tilsvarende fradrag for udgiften i moderselskabet) kan betragtes som et middel til allokering af den samlede profit på koncernniveau mellem de selskaber/lande, der har bidraget til skabelsen af den værdi, der genererer den eksterne indtjening i USA. Når betalingen - i relation til den amerikanske indkomstopgørelse - ikke eksisterer, så sker der heller ikke nogen allokering af koncernresultatet til det danske selskab, og så bliver hele resultatet i stedet for beskattet i USA, herunder den del af værdiskabelsen, der er sket i Danmark.

Selvom den konkrete indtægt (service fee fra USA til Danmark) ikke medregnes som et specifikt indkomstelement i den amerikanske indkomstopgørelse, så indgår den del af den samlede værdiskabelse, som det danske selskab har bidraget til, således alligevel i beskatningsgrundlaget i USA. Dette underbygges yderligere af, at det amerikanske moderselskab som oplyst af spørger har ret til creditlempelse for den danske skat af indkomsten, hvori indtægten fra service fee indgår. Dette kan således ses som udtryk for, at USA anser indtægten fra service fee som en del af beskatningsgrundlaget i USA.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at driftsomkostningerne i H1 kan anses for fradraget i "dobbelt medregnet indkomst".

Skattestyrelsen er i øvrigt enig med Spørger i, at det ville medføre en utilsigtet overbeskatning af selskabet, hvis fradrag for driftsudgifterne nægtes i Danmark efter selskabsskattelovens § 8 D.

Det hybride mismatch neutraliseres således ved det manglende fradrag i USA for betalingen af service fee, da den tilsvarende indtægt beskattes i Danmark, men ikke i USA.

Som illustreret af Spørger opnår koncernen derfor samlet set ikke nogen skattefordel ved, at driftsudgifterne i H1 kan fratrækkes i den amerikanske indkomstopgørelse.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der på ovenstående baggrund ikke tale om et hybridt mismatch efter selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, da der er tale om betalinger, der kan fradrages i dobbelt medregnet indkomst, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1

I §§ 8 D og 8 E forstås ved:

1)      Hybridt mismatch: En situation, der involverer et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, hvor

a)      en betaling under et finansielt instrument giver anledning til fradrag uden medregning, når en sådan betaling ikke medregnes inden for et rimeligt tidsrum og det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i kvalificeringen af instrumentet eller betalingen i henhold hertil,

b)      en betaling til en hybrid enhed giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i allokeringen af betalinger til den hybride enhed i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor den hybride enhed er etableret eller registreret, og jurisdiktionen for enhver person med en deltagelse i denne hybride enhed,

c)      en betaling til en enhed med et eller flere faste driftssteder giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatchresultat skyldes forskelle i allokeringen af betalinger mellem enheden og det faste driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed i henhold til lovgivningen i de jurisdiktioner, hvor enheden opererer,

d)      en betaling giver anledning til fradrag uden medregning som følge af et tilsidesat fast driftssted, 

e)      en betaling foretaget af en hybrid enhed giver anledning til fradrag uden medregning, når det pågældende mismatch skyldes den omstændighed, at der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion, 

f)       en fikseret intern betaling mellem en enhed og et fast driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder giver anledning til fradrag uden medregning og det pågældende mismatch skyldes den omstændighed, at der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion, eller

g)      et dobbelt fradrag forekommer.

2)      …

3)      …

4)      Dobbelt fradrag: Et fradrag for samme betalinger, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingerne har sit udspring, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion). I forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende.

5)      …

6)      Medregning: Det beløb, der bringes i betragtning i den skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion. En betaling under et finansielt instrument anses ikke for at indgå, i det omfang betalingen giver ret til et skattenedslag udelukkende på grund af den måde, som betalingen er karakteriseret på i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion.

7)      …

8)      Dobbelt medregnet indkomst: Enhver indkomst, der er omfattet af lovgivningen i begge de jurisdiktioner, hvor mismatchresultatet er opstået.

9)      Hybrid enhed: En enhed eller et arrangement, der betragtes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til lovgivningen i en jurisdiktion, og hvis indtægt eller udgift behandles som indtægt eller udgift for en eller flere andre personer i henhold til lovgivningen i en anden jurisdiktion.

10)  …

11)  …

12)  …

13)  …

14)  …

15)  …

16)  …

17)  …

Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3

Uanset stk. 1, nr. 1, litra e-g, opstår et hybridt mismatch kun, i det omfang betalerens jurisdiktion giver mulighed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er dobbelt medregnet indkomst.

Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1

Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, har ikke fradrag, i det omfang et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag. Der er dog fradrag, hvis Danmark er betalerens jurisdiktion og fradraget nægtes i investorens jurisdiktion. Uanset 1. og 2. pkt. kan der foretages fradrag i dobbelt medregnet indkomst.

Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2

Selskaber og foreninger m.v. har ikke fradrag for betalinger, i det omfang et hybridt mismatch fører til fradrag uden medregning.  Selskaber og foreninger m.v. skal medregne betalinger, i det omfang et hybridt mismatch ellers ville give anledning til fradrag uden medregning, når fradraget ikke nægtes i betalerens jurisdiktion. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de situationer, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., når betalingsmodtageren beskattes af betalingen som følge af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Praksis

DJV 2021-2 afsnit C.D.2.4.7.1: Formål, baggrund og historik

Formål og baggrund

Reglerne om hybride mismatch i SEL §§ 8 C - 8 E er indført ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 og har virkning fra og med den 1. januar 2020. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 4., jf. § 1, nr. 9

Reglerne er en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektivs (Anti Tax-Avoidance Directive - ATAD) artikel 9, 9a og 9b som affattet ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"). Se nærmere herom nedenfor.

Formålet med regelsættet er grundlæggende at forhindre tilknyttede selskaber m.v. i at udnytte forskelle i landenes kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted til

1)      at opnå fradrag for betalinger uden at den korresponderende indtægt beskattes hos modtageren (fradrag uden medregning),

2)      at opnå fradrag for den samme betaling i flere jurisdiktioner (dobbelt fradrag), eller

3)      at undgå beskatning at en indtægt i noget land (dobbelt ikke-beskatning)

Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatch

EU's skatteundgåelsesdirektiv, direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 (også kaldet "ATAD" - Anti Tax-Avoidance Directive) som ændret ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"), indeholder tre artikler, der skal håndtere situationen, hvor landenes forskellige kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted fører til forskellige former for mismatch.

De tre artikler er dels

1)      en generel regel om hybride mismatch (artikel 9), og dels

2)      to specifikke regler om specialtilfældene med omvendt hybridt mismatch og mismatch mellem skattemæssige hjemsteder (artikel 9 a og 9 b)

Reglerne finder anvendelse, uanset om mismatchet opstår i forhold til et andet EU-land eller i forhold til et land uden for EU.

Direktivets regler mod hybride mismatch kan opdeles i følgende kategorier:

1)      Regler, der modvirker dobbelt fradrag.

2)      Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende finansielle instrumenter.

3)      Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende hybride enheder og faste driftssteder.

4)      Regler, der modvirker dobbelt ikke-beskatning i specialtilfælde med tilsidesatte faste driftssteder og omvendt hybride selskaber.

Disse regler er implementeret i SEL §§ 8 D og 8 E. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.3.

Direktivet indeholder i artikel 2 definitioner af en række begreber, herunder af tilknyttede selskaber, dobbelt fradrag, hybride mismatch og fradrag uden medregning. Disse bestemmelser er implementeret i SEL § 8 C. Definitionerne følger direktivets definitioner. Der er dog foretaget mindre sproglige justeringer, som imidlertid ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.2.

OECD's fortolkningsbidrag

Direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 indeholder i præamblens pkt. 28 følgende bestemmelse:

"Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten."

Udformningen af reglerne om hybride mismatch i skatteundgåelsesdirektivet følger i høj grad anbefalingerne i OECD’s to rapporter om det andet handlingspunkt i BEPS-projektet:

1)      Rapporten om "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements" udgivet 5. oktober 2015,

2)      Rapporten om "Neutralising the Effects of Branch Mismatch Arrangements" udgivet 27. juli 2017

Hovedparten af direktivets regler kan således genfindes direkte i rapporterne. Begge OECD-rapporter har i Annex B en lang række eksempler til illustration af reglerne.

OECD-rapporterne vil dermed også ved fortolkningen af de danske regler være relevante, og eksemplerne i rapporterne vil være en kilde til illustration af reglerne.

Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.D.2.4.7.2.4: Definition af "dobbelt fradrag"

I SEL § 8 C, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., defineres begrebet dobbelt fradrag, der er et mismatchresultat.

Ved dobbelt fradrag forstås et fradrag af samme betaling, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingen har sit udspring, udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion).

Der er et mismatchresultat med dobbelt fradrag, når fradraget sker i mere end én jurisdiktion.

Efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., følger, at i forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende.

Dobbelt fradrag skal forstås bredt og omfatter således ikke kun fradrag for faktiske betalinger, men kan også forekomme i forbindelse med andre fradrag som f.eks. afskrivninger.

Et dobbelt fradrag kan give anledning til et hybridt mismatch efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, når betingelserne for et hybridt mismatch i øvrigt er opfyldt.

Et hybridt mismatch, omfattet af SEL § 8 C, nr. 1, litra g, der indeholder et dobbelt fradrag, skal neutraliseres efter reglerne i SEL § 8 D, stk. 1.

Bemærk

Der er kun en situation med et hybridt mismatch, i det omfang betalerens jurisdiktion giver mulighed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Se SEL § 8 C, stk. 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at modregning forudsætter, at der er en positiv skattepligtig indkomst at modregne fradraget i, som ikke samtidig er dobbelt medregnet indkomst. Et eventuelt overskydende fradrag vil ikke kunne udnyttes til modregning i andre selskabers positive indkomst via en sambeskatning, men vil kunne fremføres til modregning i selskabets egen positive indkomst for senere år, hvis denne indkomst også medregnes i udlandet.

Dette følger af Skatteministerens svar til FSR af 12. december 2018 (Lovforslag L 28 2018-19, svar på spm. 1 fra Skatteudvalget).

Under spørgsmål 40 fra FSR fremgår følgende:

"FSR spørger, hvordan det reguleres, når et underskud i et fast driftssted i Danmark fradrages i den udenlandske indkomstopgørelse for hovedkvarteret i år 1, men først kan udnyttes i den danske indkomstopgørelse i år 8, hvor det i øvrigt modregnes i dobbelt medregnet indkomst.

Kommentar

Reglerne har ikke til formål at fjerne fradrag, når et dobbelt fradrag sker i dobbelt medregnet indkomst. Dette gælder, uanset om der er en tidsmæssig forskydning mellem, hvornår fradraget kan udnyttes i det faste driftssted og i hovedkvarteret. Da FSRs eksempel forudsætter, at dobbelt fradrag kun indrømmes i dobbelt medregnet indkomst, kan underskuddet derfor fremføres i Danmark til udnyttelse i det faste driftssted. Underskuddet kan derimod ikke udnyttes i koncernforbundne selskaber i Danmark, idet fradraget i så fald ville ske i indkomst, der ikke medregnes i begge lande."