Parter

A

(v/advokat Carsten Højer)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Mattias Chor)

Afgørelse truffet af byretsdommeren:

Leon Fredgaard

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har under denne sag nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hendes aktieindkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 290.000 kr., subsidiært med et af retten nærmere fastsat beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Denne sag er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parts- og vidneforklaringer er dog gengivet i deres helhed.

Sagens oplysninger:

G1-virksomhed , hvori A var eneanpartshaver, overtog i forbindelse med en konkurs i selskabet G2-virksomhed i 2011 en række grunde og maskiner fra konkursboet for 2,8 mio. kr. Købet af grundene og aktiverne blev finansieret via et af G1-virksomhed optaget eller overtaget lån i F1-bank.

Oprindeligt var der et tilsagn fra F1-bank om, at banken også skulle stille en driftskredit til rådighed for G1-virksomhed i forbindelse med gennemførelse af planlagte byggeprojekter på de købte grunde. Efter det oplyste trak F1-bank imidlertid sit tilsagn om at stille en driftskredit til rådighed tilbage.

Som følge af den manglende driftskredit betalte A, der var eneanpartshaver, en lang række af G1-virksomhed ´ driftsudgifter, herunder lønudgifter, og hun modtog herefter bl.a. betalinger fra kunder iht. udstedte fakturaer fra G1-virksomhed . Disse udlæg/udlån fra As bankkonto og kundernes fakturabetalinger blev alle bogført på G1-virksomhed ’s mellemregning-konto med A. Mellemregningskontoen blev ført af en ekstern bankuddannet bogholder.

Den 30. september 2011 købte A af G1-virksomhed en VW (red. bilmodel fjernet) for 90.000 kr. inklusive moms, den 14. oktober 2011 købte hun trailere for 30.625 kr. inklusive moms, den 9. januar 2012 henholdsvis en gummiged, en minigraver og en minilæsser for 94.375 kr. inklusive moms, og den 19. marts 2012 købte hun af selskabet en minilæsser for 75.000 kr. inklusive moms - i alt 290.000 kr.

Også disse køb blev alle bogført på G1-virksomhed ’s mellemregning-konto med A.

G1-virksomhed blev med frist- og dekretdato taget under konkursbehandling den 5. december 2012.

Af kurator, advokat SGs redegørelse af 2. april 2013 i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, fremgik det bl.a.:

"…

REDEGØRELSE

Baggrunden for konkursdekretets afsigelse

Selskabet blev af Erhvervsstyrelsen begæret tvangsopløst ved brev dateret 31. august 2012, da selskabet ikke havde indleveret årsregnskab for 2011.

Ved retsmøde af 5. december 2012 tog Skifteretten selskabet under konkurs, da fristen for genoptagelse af selskabet var udløbet og da selskabet efter det foreliggende var klart insolvent, hvorefter jeg blev udpeget som kurator.

Vigtigste regnskabstal for perioden siden sidste regnskab

Grundet regnskabsmaterialets beskaffenhed og boets økonomiske forhold, har det ikke været muligt at rekonstruere regnskabet frem til dekretdato.

Afvigelser mellem boets status og seneste regnskab

Jeg er af de årsager, der er anført ovenfor, ikke i stand til at fremkomme med bemærkninger hertil.

MULIGE OMSTØDELIGE DISPOSITIONER

Jeg har gennemgået de bilag, jeg er kommet i besiddelse af samt undersøgt pengestrømmene via selskabets pengeinstitutforbindelse og har ved denne gennemgang konstateret dispositioner, der efter min opfattelse er omstødelige.

Selskabet havde en mellemregning med A, ægtefælle til direktør og indehaver af det konkursramte firma, NP.

Mellemregningen var bragt ned til O kr. ved konkursen ifølge bogholderkontoen.

De omstødelige forhold vedrører overdragelse af en Volkswagen (red. bilmodel fjernet) van pr. 30. september 2011, 4 trailere 14.10 2011, Cat gummiged, minigraver og minilæsser og Cat minilæsser 19. marts 2012 til A.

Beløbene iht. fakturaerne for disse aktiver, stilet til A, udgør kr.232.000,00 ekskl. moms og kr. 290.000,00 inkl. moms.

Disse fakturaer er udlignet via mellemregning med A uden egentlig betaling.

Forholdet er efter min opfattelse omstødelig efter KKL § 67 om usædvanlige betalingsmidler, og KKL § 74 om dispositioner der utilbørligt begunstiger en kreditor på vegne de øvrige.

…"

Af kurators redegørelse af den 4. juni 2013 fremgik det bl.a.:

"…

Besvarelserne fra As advokat har givet anledning til at, at jeg vurderer, at der er vis procesrisiko ved sagen, specielt forbundet med den ovenfor angivne principale og subsidiære påstand, mens det bør være oplagt at boet får medhold i tilbagebetaling af kr.75.000,00, svarende til den mere subsidiære påstand, det beløb A skyldte boet på dekretdagen, og som er udlignet ved mellemregning efterfølgende.

As finansielle situation er ikke god, hvilket vil medføre at det er tvivlsomt om hun kan indbetale noget beløb, selv om boet måtte få medhold.

A har nu tilbudt at forlige sagen mod effektiv betaling af kr. 75.000,00 til boet, og således at hver part bærer egne omkostninger.

Det er dokumenteret over for mig at A kan opnå finansering af denne aftale.

Den kreditor der over for mig har givet tilsagn om finansering af en omstødelsessag, har over for mig meddelt at man er tilfredse med forliget, hvorfor tilsagnet i det videre forløb bortfalder.

Da den tilbudte betaling er effektiv, og under hensyn til procesrisikoen ved de større krav, indstiller jeg at boet indgår forliget.

Dette vil derfor ske, såfremt jeg ikke fra kreditorerne modtager skriftlige protester senest 14. juni 2013.

For så vidt angår det yderligere krav boet måtte have, skal jeg herved opgive boets mulige krav mod A i medfør af konkurslovens § 137, på betingelse af at ovennævnte forlig indgås, og at boet modtager kr. 75.000,00 fra A.

…"

Ved SKATs afgørelse af 2. september 2016 forhøjede SKAT As aktieindkomst for 2011 med 290.000 kr. svarende til beløbet af de ovennævnte købte aktiver, med henvisning til, at der var tale om maskeret udlodning i form af overdragelse af selskabets aktiver til A.

Af SKATs afgørelse fremgik det bl.a.:

"…

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst i indkomståret 2011 med 290.000 kr. samt i indkomståret 2012 med 211.755 kr.

Som begrundelse er anført:

"Det principale forhold - vedrører overdragne aktiver, er aktiver der af selskabet G1-virksomhed er faktureret til dig hvorved G1-virksomhed har erhvervet et tilgodehavende i form af en forventet betaling fra dig som køber. Modydelsen skulle være sket ved regulering af mellemregning med selskabet. Kurator har i forbindelse med behandlingen af forholdet, påpeget at dispositionen findes at være omstødeligt som usædvanlig betalingsmiddel jf. konkursloven og hvorved du har begunstiget dig selv ved overførslen af disse aktiver og værdien de repræsenterer.

SKAT finder ikke at der er tilstrækkelig sikkerhed for mellemregningens rigtighed og omfang, idet der mangler løbende bogføring og materiale der evt. godtgør dette. Kurator konstaterer i cirkulæreskrivelse, at regnskab ikke har kunnet rekonstrueres grundet regnskabsmaterialets beskaffenhed og heraf ikke har kunnet opnå den fulde redegørelse for boets økonomiske forhold frem til dekret dagen, den 5. december 2012.

Der findes således ikke at være tilstrækkelig dokumentation for at der har eksisteret et reelt låneforhold i et omfang, der efterfølgende kunne nedskrives via mellemregning ved overdragelse af aktiverne til samlet værdi på kr. 290.000.      …"

Skatte- og vurderingsankenævnet I Y3-by traf den 25. november 2019 afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse for så vidt angår forhøjelsen af As indkomst med 290.000 kr.

Forklaringer:

A har forklaret, at hun er uddannet sygeplejerske og gift med NH. Hun har aldrig udført arbejde for G1-virksomhed .

G1-virksomhed blev stiftet i 2007, og anledningen var, at selskabet skulle eje en grund, der senere skulle bebygges.

Da G2-virksomhed gik konkurs i 2011, og da hendes ægtefælle ikke kunne stå som ejer af nogen aktiver eller aktiviteter, overtog hendes ApS en række aktiver fra det konkursramte G2-virksomhed . Hun må indrømme, at hun ikke har haft nogen særlig indsigt i selskabets forhold, men forholdet er det, at hun har lånt selskabet sine private penge, da selskabet manglede kreditfaciliteter, og når kunderne betalte fakturaer udstedt af selskabet, har kunderne indbetalt på hendes bankkonto i henhold til de af selskabet udstedet fakturaer.

G1-virksomhed benyttede en ekstern bogholder, NM, der er meget dygtig og erfaren, og hun har ingen grund til at betvivle, at indholdet af bogholderiet, herunder mellemregningskontoen, er korrekt.

Det er korrekt, at hun i 2011 købte en række aktiver ud af selskabet, og baggrunden herfor var, at hendes ægtefælle, NH, skulle bruge aktiverne i andre selskaber. Det er helt og holdent blevet styret af hendes ægtefælle og løbende bogført af den eksterne bogholder, NM.

Hun har på intet tidspunkt fået udbetalt løn fra G2-virksomhed. De lønbetalinger, der fremgår af mellemregningskontoen, er nogle beløb, hun har udbetalt - og ikke løn, hun har modtaget - vistnok løn til en murer, som hun så har fået godtgjort af selskabet via mellemregningskontoen.

NH har forklaret, at han er uddannet tømrer og har drevet entreprenørvirksomhed siden 1978, først i virksomheden G3-virksomhed og senere i selskabet G2-virksomhed. I første omgang benyttede selskaberne F2-bank som pengeinstitut, men senere blev F1-bank deres pengeinstitut.

G2-virksomhed byggede bl.a. 19 G4-virksomhed butikker, og forventningen var, at der skulle bygges 6 - 7 flere, men efter at finanskrisen var indtrådt, kom de pågældende ordrer aldrig. Selskabet gik i 2011 konkurs, på hvilket tidspunkt selskabet havde 35 ansatte.

Hans ægtefælle havde i 2007 stiftet selskabet G1-virksomhed , der ejede en grund i Y1-by, som der var projekteret et byggeri på. Da G2-virksomhed gik konkurs, overtog G1-virksomhed aktiver for 2,8 mio. kr. i form af en række grunde og maskiner. G1-virksomhed lånte til købesummen i F1-bank, der også havde været pengeinstitutsforbindelse i G2-virksomhed , og som havde pant i de nævnte grunde mv. Han havde også en aftale med F1-bank om at stille en driftskredit til rådighed - det troede han i hvert fald. Det viste sig imidlertid, at F1-bank ved en fejl havde tinglyst et pant i et vejstykke i stedet for i en grund, således at F1-bank i G2-virksomhed havde mindre sikkerhed. Derfor ville F1-bank ikke stille den oprindeligt lovede driftskredit til rådighed for G1-virksomhed . Tværtimod var det således helt i starten således, at når kunder betalte i henhold til udstedte fakturaer, afskrev F1-bank bare de indgåede beløb på lånekreditten på 2,8 mio. kr.

Selskabet havde derfor et kæmpe problem. Enden på det hele blev, at hans ægtefælle, A, agerede "bank", således at hun stillede kapital til rådighed, hvorefter G1-virksomhed udstedte fakturaer, som kunder skulle indbetale på hendes private bankkonto. Det var ikke en situation, som de havde ønsket.

Ind- og udgående beløb i henhold til A og kundernes betalinger mv., blev styret af ekstern bogholder, NM, der tidligere havde været ansat i G2-virksomhed som fuldtidsansat bogholder. Hun har netop haft 25 års jubilæum og er meget erfaren. Det er hende, der har lavet alle bogføringer vedrørende mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og A, hvilket er sket løbende.

Alle de overførsler, der er sket fra As konto til G1-virksomhed og omvendt, er sket via F1-bank - der er aldrig sket kontante ind- eller udbetalinger.  Mellemregningskontoen er ført helt indtil den 4. december 2012 - dvs. dagen inden konkursen den 5. december 2012.

Med hensyn til prisen på VW’en og maskinerne er prisen fastsat efter vurdering henholdsvis af en bilforhandler i Y2-by, hvor bilen var købt, og maskinhandler G5-virksomhed, Y3-by. Disse salg af bil og maskiner til A er blevet faktureret af Aps’et og anvendt til nedskrivning af saldoen på mellemregningskontoen.

Efter konkursdekretet var afsagt, var der en række drøftelser med kurator, der mente, at de pågældende handler var omstødelige, idet der var tale om nedbringelse af gæld med de 290.000 kr., samtidig med at der på selve konkursdatoen den 5. december 2012 var overdraget aktiver for lidt over 74.000 kr., som mellemregningskontoen blev yderligere nedbragt med.

Det endte med, at A indgik forlig med kurator om at betale 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket havde relation til overdragelsen af aktiver på selve konkursdagen med de knap 75.000 kr.

Der har aldrig været tale om, at kurator har bestridt troværdigheden eller realiteten af bogføringerne på mellemregningskontoen - hvilket da også understreges af, at kurator oprindeligt krævede de 290.000 kr. tilbagebetalt som en omstødelig betaling, ligesom kurator krævede betaling af de knap 75.000 kr., som der var overført aktiver for på konkursdagen den 5. december 2012, hvilket førte til forliget på de 75.000 kr. mellem kurator og A.

A har aldrig fået løn fra G1-virksomhed før eller efter konkursen. Forespurgt vedrørende en "danløn" den 9. december 2011 vil han tro, at der er tale om tilbagebetaling vedrørende en murerløn, som A har udlagt via sin bankkonto.

KE har forklaret, at han er uddannet cand. merc. aud. I perioden 2002 - 2008 drev han G6-virksomhed i Y4-by, som han solgte til revisionsvirksomheden G7-virksomhed. I dag driver han fortsat selvstændig revisionsvirksomhed.

Han har arbejdet for Koncernen siden 1996 og frem til 2008, hvor G7-virksomhed via købet af hans revisionsvirksomhed blev revisor for koncernen.

Han kom ind i billedet i slutningen af august/starten af september 2012, hvor han af NP blev anmodet om at lave et regnskab for G1-virksomhed , der var på vej mod tvangsopløsning, hvilket man ville undgå. Der var ikke midler til, at selskabet kunne honorere G7-virksomhed for udarbejdelse af et årsregnskab for 2011. Han rekvirerede regnskabsmaterialet fra bogførings-og regnskabsmaterialet fra G7-virksomhed og fik i løbet af starten af september 2012 udarbejdet et årsregnskabsudkast for 2011. Bogføringsmaterialet, han anvendte til at udarbejde regnskabet, var udført af bogholder, NM, der oprindelig er uddannet sparekasseassistent af den gammeldags slags og altid gør et godt og grundigt arbejde.

Baggrunden for mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og A var, at da G2-virksomhed gik konkurs, ville F1-bank ikke finansiere det hele - således heller ikke en driftskredit. Den egentlige grund hertil var, at banken havde begået en fejl i forbindelse med tinglysning af pant i en række grunde tilhørende G2-virksomhed , således at banken fik et større tab i forbindelse med konkursen end oprindeligt beregnet. Hele ideen med G1-virksomhed ’ køb af 4 grunde samt driftsinventar og goodwill fra G2-virksomhed var, at ApS’et skulle færdiggøre nogle byggeprojekter, bl.a. et lille butikscenter i Y1-by og dermed få en fortjeneste.

Det mest retvisende er vel at sige, at A kom ind i billedet og måtte fungere som bank og stille driftskapital til rådighed for ApS’et. Det foregik ved, at hun betalte en lang række af G1-virksomhed ’ forpligtelser, bl.a. også lønudgifter til ansatte, og disse fik hun så bl.a. godtgjort via betaling fra G1-virksomhed ’ kunder, der betalte fakturaerne til hendes konto i F1-bank. Alle betalinger frem og tilbage fremgår af selskabets mellemregningskonto med A. Bogføringerne er benævnt overførsler eller udligninger, men samlet dækker det over, at der er gået penge ind og ud. Som det ses, er der på mellemregningskontoen f.eks. bogført en debitor, der i C5-regnskabssystemet er oprettet med sit telefonnummer, og når kunde har betalt fakturaen for G1-virksomhed ’ arbejde, er beløbene indgået på As konto, og derefter bogført på mellemregningskontoen.

Forespurgt vedrørende punktet den 9/12. "Danløn" er der tale om, at A har afregnet til dataløn for en ansat, hvorefter hun har fået beløbet godtgjort over mellemregningskontoen. Der har ham bekendt aldrig været tale om, at A har fået løn i ApS’et.

Han blev involveret, da NP ønskede, at han skulle lave et årsregnskab for 2011, således at selskabet ikke blev tvangsopløst.

Han afleverede i september 2021 det fuldstændige bilags- og bogføringsmateriale til kurator, advokat SG, sammen med et helt færdigudarbejdet udkast til årsregnskab for 2011. Han fik imidlertid at vide af advokaten, at det nu var for sent, idet fristen for genoptagelse lige var overskredet, og tvangsopløsning kunne ikke undgås. Selskabet gik efterfølgende konkurs.

Da SKAT lavede forhøjelsen af As skatteansættelse for 2011, blev han igen kontaktet. Han henvendte sig til advokat SG med henblik på at få udleveret regnskabs- og bilagsmateriale, som imidlertid var sendt til arkiv. Han har betalt et beløb til arkivopbevareren, hvorefter han har fået udleveret hele regnskabsmaterialet. Han har forinden retsmødet gennemgået dette på ny, og han har kunnet konstatere, at bogføringsmaterialet sammenholdt med mellemregningskontoen er korrekt.

Da han lavede udkastet til årsregnskabet for 2011, foretog han de sædvanlige stikprøver, og han er ret sikker på, at han har set de underliggende bilag i den forbindelse. Han kan som revisor stå professionelt fuldstændig på mål for det regnskabsudkast for 2011, han lavede i aug/sept. 2012. Der er derfor decideret ukorrekt, når advokat SG skriver, at han ikke har haft det fuldstændige bogførings- og regnskabsmateriale til stede. At dette var tilfældet, bestyrkes også af, at advokat SG efterfølgende lavede et forlig med A direkte på baggrund af bogføringsmaterialet/mellemregningskontoen, hvoraf bl.a. fremgik, at A lige inden konkursdagen den 5. december 2012 havde fået overdraget aktiver for i underkanten af 75.000 kr., hvilket forliget mellem kurator og A også endte med.

Det udkast til årsregnskab, han har udarbejdet, er et helt normalt selskabsregnskab, der opfylder lovgivningens krav til udarbejdelse af et årsregnskab for et selskab. Udkastet til årsregnskabet færdigudarbejdede han og aflevere det til kurator den 12. september 2012.

Parternes procedure

Sagsøgeren, A, har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:

"…

at    der bestod et låneforhold mellem G1-virksomhed og A, da selskabets drift blev finansieret af A

at    overdragelsen af aktiverne blev nedskrevet via mellemregning dokumenteret ved udskrift af mellemregningskonto (bilag 3) at A også igennem forlig har betalt for aktiverne og

at    der således ikke foreligger "udlodning" som påstået af skattemyndighederne.

…"

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af kr. 290.000 svarende til værdien af aktiverne overdraget fra G1-virksomhed til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16, A, stk. 2, nr. 1. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller overføres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

Det påhviler A at bevise, at der er betalt for de af G1-virksomhed overdragne aktiver. Der gælder således almindelige skatteretlige dokumentationskrav, som A også skal leve op til, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og SKM2016.335.ØLR

A var (via G8-virksomhed) ejer af G1-virksomhed , og der påhviler hende derfor en skærpet bevisbyrde for retshandlerne mellem hende og selskabet, herunder betalingen for overdragelsen af selskabets aktiver, jf. f.eks. UfR 2009.2325 H.

A har ikke alene ved fremlæggelsen af mellemregningen mellem G1-virksomhed og hende selv løftet sin bevisbyrde.

A har ikke dokumenteret, at hun har afholdt udlæg på vegne af G1-virksomhed eller ydet lån til G1-virksomhed i et omfang, der muliggør betaling af kr. 290.000 for aktiverne via mellemregningskontoen. Det er udokumenteret, hvordan de opgjorte beløb på mellemregningen (bilag 3) fremkommer, og det er dermed ikke muligt at efterprøve den påståede mellemregning.

Kurator i G1-virksomhed - som efterfølgende gik konkurs - har heller ikke kunnet rekonstruere selskabets regnskabsmateriale, hvorfor kurator ikke har kunnet opnå det fulde indblik i boets økonomiske forhold frem til dekretdagen den 5. december 2012, jf. redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, af 2. april 2013 (bilag A). Dette forhold viser for det første, at A ikke kan løfte sin bevisbyrde ud fra den fremlagte bogføring for mellemregningskontoen, og for det andet fører det i sig selv til, at A skal føre et sikkert bevis for, at der er betalt for aktiverne via mellemregningskontoen, jf. herved UfR 2002.2633 H. I dommen udtalte Højesteret - hvilket efter Skatteministeriet opfattelse kan overføres til den foreliggende sag - følgende:

"Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold, som A var ansvarlig for, tiltræder Højesteret, at A må føre et sikkert bevis for, at han selv har afholdt udgifterne til kost og logi under sine udlandsophold eller har refunderet selskabets udgifter hertil. Heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret har A ført et sådant bevis. Det bemærkes herved, at hans forklaring om mellemregningskontoen fortsat findes helt ubestyrket."

A har gjort gældende (replikken, s. 1, nederst), at bogholderiet i G1-virksomhed var ajourført på tidspunktet for afsigelse af konkursdekret over selskabet.

Det fremgår af kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2 (bilag A, s. 3, nederst f.), at:

"Grundet regnskabsmaterialets beskaffenhed og boets økonomiske forhold, har det ikke været muligt at rekonstruere regnskabet frem til dekretdato.

[…]

Jeg er af de årsager, der er anført ovenfor, ikke i stand til at fremkomme med bemærkninger hertil."

As efterfølgende forklaring om, at bogholderiet var ajourført (replikken, s. 1, nederst), er dermed i modstrid med, hvad der er anført i kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2. As forklaring kan dermed ikke lægges til grund. Bogføringen, som er fremlagt under nærværende sag, kan under alle omstændigheder ikke i sig selv løfte As bevisbyrde, jf. herved f.eks. SKM2019.109.ØLR og SKM2004.119.ØLR.

A angiver yderligere (replikken, s. 2, øverst), at kurator i G1-virksomhed under konkurs har anerkendt, at der er sket betaling for aktiverne via mellemregningen, men konstateret, at betalingen var omstødelig. Det er uden betydning for nærværende sag, hvordan kurator har valgt at anfægte overdragelsen af aktiverne, idet skattemyndighederne - selv hvis der kan udledes noget af kurators håndtering - ikke er bundet heraf, jf. f.eks. SKM2019.159.ØLR.

A hævder (svarskriftet, s. 3, 3. afsnit), at der "også" er betalt for aktiverne gennem et forlig indgået med kurator i G1-virksomhed under konkurs. Ifølge det oplyste dækker forliget tre forhold, herunder 1) overdragelsen af aktiver for kr. 290.000 2) et tilgodehavende hos A samt 3) en udligning af mellemregningen foretaget efter dekretets afsigelse.

Skatteministeriet har (allerede i svarskriftet, jf. s. 4. afsnit 4) opfordret A til at fremlægge forliget indgået med kurator i G1-virksomhed under konkurs. A har ikke opfyldt opfordringen, men oplyst at forliget ikke har kunnet fremfindes.

På baggrund af den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring (A) har A - også i lyset af retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt. - ikke bevist, at forliget var øremærket til betaling for netop de aktiver, som A fik fra G1-virksomhed , og at der med forliget er sket (delvis) betaling for aktiverne.

Til As subsidiære påstand om, at hendes aktieindkomst skal nedsættes med et "af Retten nærmere fastsat beløb" bemærkes, at den subsidiære påstand er uden støtte i As anbringender.

Såfremt As subsidiære påstand dækker over, at der skal ske nedsættelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med et skønsmæssigt fastsat beløb, og retten er enig heri, bør sagen i givet fald hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet domstolene ikke skal udøve et indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H. A har imidlertid ikke nedlagt påstand om hjemvisning af sagen

…"

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af parts- og vidneforklaringerne og sagens øvrige oplysninger finder retten det fuldt tilstrækkeligt bevist, at der mellem G1-virksomhed og A var et reelt -og i øvrigt ganske omfattende -låneforhold med baggrund i, at F1-bank ikke ville stille driftskreditfaciliteter til rådighed for G1-virksomhed . For at sikre selskabets drift var A allerede kort tid efter G1-virksomhed ’ overtagelse af de fire byggegrunde mv. nødt til fra sin private bankkonto i F1-bank at udlægge ret betydelige beløb for G1-virksomhed . Disse betalinger fra hendes private bankkonto i F1-bank fik hun blandt andet løbende tilbagebetalt ved, at G1-virksomhed ’ kunder indbetalte G1-virksomhed ’ fakturatilgodehavender direkte til hendes samme bankkonto i F1-bank.

Dette bestyrkes af mellemregningskontoens udvisende for perioden den 18. maj 2011 - 4. december 2012, hvor der er registreret både meget betydelige beløb og ganske små beløb, hvilket for retten understreger, at der har været tale om en ganske nøjagtig bogføring af G1-virksomhed ’ mellemregning med A.

Retten finder ikke noget grundlag for anse mellemregningskontoen for ufuldstændig eller mangelfuld. Retten lægger herved særlig vægt på vidnet, revisor, cand. merc. aud. KEs, troværdige forklaring om, at G1-virksomhed ’ bogholderi, herunder mellemregningskontoen - endda helt indtil dagen før konkursdatoen den 5. december 2012 - var blevet ført af den erfarne bogholder, NM, der var eksternt antaget.

Retten lægger videre i overensstemmelse med revisor, cand. merc. aud. KE's, troværdige forklaring til grund, at revisoren den 12. september 2012 - på baggrund af bogholderiet og samtlige regnskabsbilag - havde udarbejdet et udkast til årsregnskab 2011 for G1-virksomhed , som han sammen med det fuldstændige bilags- og regnskabsmateriale - herunder den bogførte mellemregningskonto - afleverede til kurator, advokat SG.

De fire fakturaer vedrørende As køb af en bil og maskiner henholdsvis den 30. september 2011, 14. oktober 2011 og den 9. januar 2012, der er bogført på mellemregningskontoen blandt andet med teksten "udligning" d: 74450000 og "ompostfakt. 12" (bogføringen den 14. oktober 2011) findes herefter - på linje med de øvrige posteringer på mellemregningskontoen - at være en del af selskabets betalinger i henhold til låneforholdet mellem A og selskabet.

Som følge heraf findes As køb af de pågældende aktiver at være betalt ved, at hendes tilgodehavende mod selskabet i henhold til det løbende låneforhold tilsvarende er blevet nedskrevet i overensstemmende med den løbende bogføring på mellemregningskontoen - og kan dermed ikke anses for en skattepligtig udlodning.

Som følge heraf tages As påstand til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat med udgangspunkt af sagens værdi, hovedforhandlingens varighed og sagens karakter.

Sagsomkostningerne medgår til dækning af retsafgift med 3780 kr., mens resten går til dækning af sagsøgerens advokatudgifter. Sagsomkostningerne er fastsat inclusive moms, da sagsøgeren ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As, aktieindkomst for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 290.000.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 28.780.000 kr. til sagsøgeren, A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.