Dato for udgivelse
10 nov 2021 13:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 sep 2021 15:25
SKM-nummer
SKM2021.588.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-2524-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, aktieavance, frifindelse
Resumé

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven for indkomståret 2014, hvor han ikke havde underrettet skatteforvaltningen om, at indkomsten var for lavt ansat, idet avance ved salg af aktier på 1.043.846 kr. ikke var medtaget i aktieindkomsten. T havde derved unddraget for 423.666 kr. i skat.

T erkendte de faktiske forhold. T forklarede, at han kun var 6 år gammel, da hans forældre købte aktierne til ham, at told- og skatteforvaltningen i forvejen havde oplysningerne om Ts aktiebeholdning og salg i 2014, og at T troede, at indberetningen skete automatisk.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten henviste til, at der af årsopgørelsen fremgik at T havde pligt til at underrette hvis indkomstansættelsen var for lav. Der var ikke tale om enkeltstående salg, men derimod flere salg. Sammenholdt med størrelsen af indkomsten ved salget i forhold til Ts personlige indkomst, fandt retten, at T ved den manglende indberetning har udvist grov uagtsomhed. T idømtes en bøde på 70.000 kr. Bøden nedsattes grundet lang sagsbehandlingstid.

Landsretten frifandt T, idet grov uagtsomhed ikke fandtes bevist. Den lagde vægt på, at told- og skatteforvaltningen var klar over hvilke aktier T var blevet ejer af de pågældende år og ultimo kurserne for 2003 og 2005 for de aktier, sagen vedrører. Banken havde foretaget indberetning over samtlige køb og salg i 2014, herunder hvilke beløb de var solgt for og T blev orienteret herom. Af Ts årsopgørelser fremgik at der manglede oplysninger for at kunne beregne på alle hans værdipapirer, men ikke hvilke. T fik brev fra told- og skatteforvaltningen i perioden mellem de to årsopgørelser, om at de havde fået nye oplysninger om Ts værdipapirer og T skulle ikke selv foretage sig yderligere. Først ved brev af 2. november 2015 fra told- og skatteforvaltningen som T reagerede på straks, blev T klar over at told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrollov § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.2.4

Byrettens dom afsagt d. 17. november 2020, sagsnr. 13-9642/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

født d. (red. dato fjernet)

Anklageskrift er modtaget den 17. oktober 2019.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrollov, lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 16, stk. 2, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2014 uden at have selvangivet og efter at have modtaget meddelelse om ansættelse af indkomst af 29. april 2015 groft uagtsomt at have undladt inden 4 uger efter oplysningsfristen den 1. maj 2015 at underrette skatteforvaltningen om, at indkomsten var ansat for lavt med 1.043.846 kr., idet avance ved salg af aktier i G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed og G1-virksomhed ikke var medtaget i aktieindkomsten, hvorved det offentlige blev unddraget 423.666 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet PF fra SKAT.

Tiltalte T har forklaret, at hans oprindelige aktiebeholdning blev købt af forældrene for penge, som tiltalte havde arvet, da han var barn. Det var, så vidt han husker, først, da han var 13 eller 14 år gammel, at blev gjort bekendt med aktiebeholdningen. Nogle få år efter fik han rådighed over aktiebeholdningen. Det skete via morens bank, idet de havde samme bank. Han spurgte, om han måtte handle nogle aktier. Hans mor er bogholder, og hans far er advokat. Det var oprindelig aftalen mellem tiltalte og hans mor, at der skulle sættes en ramme omkring tiltaltes rådighed over aktierne. Da det ikke var muligt at etablere en sådan begrænsning digitalt via netbank, blev det aldrig til noget med en ramme i forhold til hans rådighed. Han talte ikke med sin mor eller andre om skat. Han var klar over, at der var noget, som hed skat, og at der skulle betales skat af aktieavance, men det var hans opfattelse, at aktiebeholdningen blev indberettet til SKAT af F1-bank.

Salgene i 2014 fra aktiebeholdningen blev udelukkende foretaget af tiltalte selv. I 2014, hvor han solgte aktierne, var han 17 år gammel. I 2015, hvor indtægten skulle have været indberettet, var han 18 år gammel.

Foreholdt at tiltaltes avance var over en million kr., og at avancen var over 800.000 kr., selv hvis man fratrak tabet på hans aktier i G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, at avancen havde været så høj, idet forældrene have købt aktierne i 2003, hvor han var 6 år gammel.

Han var klar over, at kursen på hans aktier var steget, men det var først senere, at han fandt ud af, hvor meget de var steget. Han havde ikke skænket det en tanke. Han var ikke klar over, hvor mange penge han havde arvet i 2003, og han var ikke klar over, hvad kurserne på aktierne havde været i 2003.

Selvom hans mor var bogholder og faren var advokat, gik han ikke til nogen af dem, fordi han gik ud fra, at der automatisk skete korrekt indberetning til SKAT.

Provenuet fra aktiesalget brugte han på at købe andre aktier. Han fulgte med i aktiekurserne på hjemmesiden (red. navn fjernet). På denne side var der en graf over aktieudviklingen på de enkelte aktier, der viste pæne stigninger, men han kunne kun se 2-3 år tilbage. Han interesserede sig mere for udviklingen på de aktier, som han købte, end på de aktier, som han solgte. Han kiggede efter aktier, som var værdisat lavt, og hvor han kunne forvente en stigning.

Når han solgte aktier, drejede det sig typisk om aktiebeholdninger på mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. Han havde et tab på omkring 240.000 kr. på sine aktier i G2-virksomhed. Dem havde han selv investeret.

På et tidspunkt havde han et møde med banken om, hvorvidt han skulle være private banking kunde, men det blev aldrig til noget, fordi han fortrød. Han talte ikke med banken om skat. Han talte heller ikke med sine forældre om det. Han gik på kostskole og var ikke hjemme særlig ofte. Han gik ud fra, at der automatisk skete indberetning.

Det er rigtigt, at papirudgaven var fravalgt. Han ved ikke, hvem der har fravalgt papirudgaven, men det var ikke ham.

Han har ikke selv foretaget sig noget i forhold til SKAT, fordi han troede, at indberetningen af aktiebeholdning og avance skete automatisk. Han forsøgte at logge på SKAT, men han vidste ikke, at der var noget, der hed Skattemappen.

Han var 18 år i 2015, da selvangivelsen kom, og under 18 år, da han foretog handlerne.

Det er rigtigt, at han ikke betalte meget i skat. Han undrede sig ikke over skatteregningen, idet han først havde hørt om aktierne mange år efter, at de var købt. Han var fyldt 18 år og boede ikke længere hjemme. Han var klar over, at kurserne var steget, men han troede, at aktierne var selvindberettende, og at det var de korrekte tal, der stod i årsopgørelsen.

Han troede ikke, at han havde tjent noget eller skulle betale noget i skat i 2014.

PF har som vidne forklaret, at han i 2014 var fagkonsulent i Skattestyrelsen, og at han fortsat er er ansat i Skattestyrelsen som fagkonsulent.

Det er vidnet, som sendte brev af 2. november 2015 fra SKAT til tiltalte, hvor SKAT anmodede tiltalte om at indsende opgørelse over avance/tab samt dokumentation for købet af sine aktier i G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed og G1-virksomhed.

Af brevet fremgår bl.a., at næsten alle aktier er erhvervet i eller før 2003 ifølge SKATs kontroloplysninger. SKAT vidste ikke, om aktierne var købt i 2003 eller før 2003, idet SKAT første gang modtog kontroloplysninger om disse i 2003.

Han sendte brev af 2. november 2015 med posten, således at der var sikkerhed for, at skatteyderen modtog brevet fra SKAT. Det var normal procedure på det tidspunkt, og det er fortsat normal procedure.

Af oversigt over hændelser i Skattemappen fremgår, at papiropgørelse er fravalgt den 18. marts 2014. Det er noget, som skatteyderen selv har gjort.

Hvis ikke man har fravalgt digital løsning, modtager skatteyderen en mail og sms om, at der ligger en årsopgørelse i Skattemappen.

Foreholdt Årsudskrift Depoter 2014 af januar 2015 (bilag 4 til svarskrift af 27. oktober 2020) fra F1-bank til T, forklarede vidnet, at man her kan se alle aktier solgt i 2014, og hvilket beløb aktierne er solgt for.

Adspurgt om SKAT på baggrund af ovennævnte oplysninger selv kunne konstatere, hvilken skat tiltalte skulle betale, svarede vidnet, at SKAT alene kunne konstatere, at der var en mulig aktieavance. SKAT kunne ikke af disse oplysninger udlede, at tiltalte nødvendigvis havde en aktieavance. I princippet kunne tiltalte have købt aktierne før 2003, hvorefter kursen faldt til ultimo 2003. Det fremgik tydeligt af materialet, at der fra 2003 til 2014 havde været en betydelig aktieavance, men man kunne ikke opgøre avancen, fordi man ikke kendte købesummen i 2003 eller forud for 2003.

Når SKAT mangler oplysninger, skriver de ud til skatteyderen og oplyser, at de ikke har mulighed for at opgøre skat med de foreliggende oplysninger.

Vidnet modtog svar på brev af 2. november 2015 allerede efter 10 dage. Her modtog SKAT de oplysninger, som tiltalte havde. Der var også oplysninger, som tiltalte ikke længere var i besiddelse af, hvorefter SKAT brugte kursen ultimo 2003.

Tiltaltes tab vedrørende aktier i G2-virksomhed kunne ikke fratrækkes i 2014, da aktierne ikke var solgt og tabet ikke endeligt var opgjort i konkursboet i 2014.

Når papirudgaven var fravalgt, får skatteyderen opgørelsen i den elektroniske skattemappe med orientering til e-mail og sms. Tiltalte fik således besked både pr. mail og telefon.

Af årsopgørelse 2014 (opgørnr. 2) af 29. april 2015 vedrørende T fremgår bl.a.:

"Fristen for at selvangive oplysninger er den 1. maj 2015.

...

Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Vær opmærksom på

Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab, ud fra de oplysninger vi har. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne på alle dine værdipapirer. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger.

...

Specifikationer af aktier

...

Samlet aktieindkomst 27.087"

Af Vurdering af straffesag af 5. april 2019 fra Skattestyrelsen fremgår bl.a., at Ts gevinst ved salg af aktier i 2014 er opgjort til 1.043.844 kr., og unddragelsen er opgjort til 423.666 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte erkender de faktiske omstændigheder, men har påstået frifindelse med henvisning til bl.a., at der ikke er fornøden hjemmel til straf, og at tiltalte ikke har handlet groft uagtsomt, når henses til de konkrete omstændigheder, herunder at tiltalte kun var 6 år gammel, da hans forældre købte aktierne til ham, at SKAT i forvejen havde oplysningerne om tiltaltes aktiebeholdning og salg i 2014, og at tiltalte troede, at indberetningen skete automatisk.

Tiltalte har erkendt, at det offentlige for indkomståret 2014 blev unddraget 423.666 kr. i skat som opgjort i anklageskriftet. Det fremgår af tiltaltes forklaring og dokumentationen i sagen, at papirudgaven af årsopgørelsen var fravalgt, og at tiltaltes årsopgørelse fremgik digitalt af hans skattemappe hos SKAT. Vidnet PF har desuden forklaret, at skatteyderen modtog en mail og sms, da den digitale årsopgørelse lå i Skattemappen. Af årsopgørelsen fremgik bl.a., at tiltalte efter skattekontrollovens § 16 havde pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomsten var for lav.

Herefter, og idet der ikke har været tale om enkeltstående salg men derimod om flere salg og sammenholdt med størrelsen af indkomsten ved salget i forhold til tiltaltes personlige indkomst, finder retten, at tiltalte ved den manglende indberetning har udvist grov uagtsomhed, og at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 70.000 kr., jf. skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrollov, lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Bøden er pga. lang sagsbehandlingstid reduceret i medfør af straffelovens § 82, nr. 13.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 70.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

   


Vestre Landsrets dom af 21.september 2021, 7.afdeling S-2524-20

Parter

Anklagemyndighed 

mod 

v/(advokat Carsten Lorentzen)

Retten i Århus har den 17.november 2020 afsagt dom i 1.instans ( rettens nr. 13-9462/2019)

Dom afsagt af landsdommerne:

Chris Olesen, Karen Foldager og Maria Porsborg (kst.)

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet PF har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var ren samfundsinteresse, der gjorde, at han begyndte at handle med aktier. Han fik af sine forældre oplyst, at han selv havde aktier, hvilket var medvirkende til, at han fik en større interesse for det. Han havde vel i 2014 handlet aktier ca. 1 år. Hans mor vidste i hvert fald, at han handlede med aktier. Han fik oplyst, at aktier var selvindberettende, det vil sige, at de automatisk blev indberettet af banken. Han holdt møde med banken, hvor han blev orienteret om det. Han søgte ikke nærmere rådgivning om, hvordan skatten i givet fald blev udregnet. Den rådgivning, han har afvist fra banken, havde intet med skat at gøre. Han vidste den gang ikke, hvornår årsopgørelsen kom, idet hans mor stod for det, og han tænkte ikke i den relation over, at han var blevet myndig og selv var ansvarlig. Han blev ikke introduceret for noget skattemæssigt i relation til aktierne før i november 2015. Han vidste således ikke, at han havde fået årsopgørelser i marts og april 2015, der omhandlede skat af aktiesalget. Hans mor styrede stort set alt for ham, mens han gik i gymnasiet på Y1-by. Hun vidste, at han handlede med flere aktier, men han ved ikke, om hun kendte omfanget af handler. Hans mor var med til alle møder med F1-bank .

PF har supplerende forklaret, at når papirselvangivelse er fravalgt, modtager skatteyder en sms og mail om årsopgørelsen. Foreholdt vidnets brev af 2. november 2015 ekstrakten side 408, har han forklaret, at han via indberetninger fra F1-bank  havde fået oplysninger om salg af aktier. Det er korrekt, at banken indberettede alle salg af aktier i 2014 og de beløb, de var solgt til. Der var solgt aktier med en værdi på ca. 1,4 mio. kr. De oplysninger, der fremgår af hans brev af 2. november 2015, de nederste 3 afsnit, havde han fra indberetningen fra banken. Foreholdt bankens opgørelse af 31. december 2003, ekstrakten side 387, har han forklaret, at ultimo 2003 var det første år, der var indberettet aktier. Han kunne se kursen ultimo 2003 ud af denne opgørelse. G1-virksomhed aktierne fremgår også af den tilsvarende opgørelse fra banken i 2005. Han kunne således i det store hele ud fra disse opgørelser se, hvad avancen havde været ved salg af aktierne i 2014.

Det er korrekt, at skatteindberetningssystemet blev etableret i 2010. I forbindelse med dette system bliver SKAT automatisk informeret om anskaffelsesprisen ved køb af aktier. Der blev gjort meget ud af at informere om dette nye system, herunder at det ikke omfattede anskaffelsespriser fra før 2010. Han ved ikke, om tiltalte er blevet gjort opmærksom på, at han selv skulle registre købskurser for de aktier, han havde fra erhvervelser fra før 2010. G2-virksomheds aktier var ikke noget værd ved udgangen af 2014, men tabet kunne ikke realiseres før i 2015, hvorfor tabet ikke kunne medtages i tiltaltes årsopgørelse for 2014.

Det var af praktiske hensyn, at han sendte brevet om manglende oplysninger i november 2015 med posten til tiltalte. Det var ikke hans erfaring, at det gav større sikkerhed for, at henvendelsen ville blive læst. Han har ikke kendskab til Rigsrevisions rapport fra november i 2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet. Han kan ikke sige, om det er hans erfaring, at borgere generelt er dårlige til at reagere på henvendelser fra SKAT i skattemappen. Som sagsbehandler prøver man at få fulgt op på manglende oplysninger ud fra en væsentligheds- og risikovurdering.

Han vil ikke tro, at SKAT selv retter kontaktoplysninger i skattemappen. Han ved ikke, hvem der den 6. april 2021 har rettet en forkert mailadresse i tiltaltes skattemappe. Han ved ikke, om den mail, der var registreret i tiltaltes skattemappe, var tiltaltes egen mail. Det kan han ikke vide, da det ikke er ham, der har registreret mailen. Der gives alene via mail og sms besked om, at årsopgørelsen nu ligger i skattemappen. Det er således servicemeddelelser. Skatteyder har uanset dette selv et ansvar for sin skatteopgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at tiltaltes forældre i 2003 for en arv, som tiltalte havde modtaget i 2001 fra sin afdøde farmor, investerede i aktier. Aktierne fremgår af de årsopgørelser over tiltaltes aktiedepoter pr. 31. december 2003, som F1-bank udarbejdede og fremsendte til tiltalte med oplysning om, at der var sket indberetning til skattemyndighederne af beholdningen, kursværdien pr. opgørelsestidspunktet og udbyttet. Det kan videre lægges til grund, at der i 2005 yderligere blev investeret i aktier i bl.a. G1-virksomhed, og at denne aktiebeholdning på samme måde af F1-bank blev indberettet til skattemyndighederne med oplysning om kursværdien pr. opgørelsestidspunktet den 31. december 2005. Det kan på denne baggrund lægges til grund, at skattemyndighederne var bekendt med, hvilke aktier tiltalte var blevet ejer af i de pågældende år og ultimo kurserne for henholdsvis 2003 og 2005 for de aktier, denne sag vedrører.

Det kan videre lægges til grund, at F1-bank i januar 2015 foretog en indberetning til skattemyndighederne over samtlige aktiekøb og salg i 2014, herunder af hvilke beløb aktierne var solgt for, og at tiltalte blev orienteret herom af banken.

Af tiltaltes årsopgørelse for 2014 dateret den 6. marts 2015 fremgår det bl.a. vedr. rubrik 66, at SKAT "har beregnet et forslag til gevinst/tab ud fra de oplysninger vi har. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne på alle dine værdipapirer". Det fremgår ikke, hvilke oplysninger der manglede. Ved årsopgørelsen dateret 29. april 2015 blev angivelsen om manglende oplysninger gentaget uden angivelse af, hvilke oplysninger det drejede sig om.

I et brev fra SKAT sendt den 10. marts 2015 til tiltaltes e-Boks fremgår det bl.a., at SKAT har fået nye oplysninger om tiltaltes værdipapirer, og at tiltalte ikke selv skal foretage sig noget.

I brev af 2. november 2015 fra SKAT blev tiltalte orienteret om, at SKAT havde brug for oplysninger, inden skatten for 2014 kunne beregnes. Det blev oplyst, at det drejede sig om salg af aktier, og at avance/tab ikke var selvangivet. Det kan lægges til grund, at tiltalte straks reagerede herpå, og at de manglende oplysninger, der kunne fremskaffes om bl.a. købsår og anskaffelseskurser på aktier erhvervet før 2010, blev afleveret til SKAT, hvorefter aktieavancen og skatten kunne beregnes.

Det lægges til grund, at beregning af aktieavancen ud over F1-bank s opgørelse over salg i 2014 i det væsentlige blev foretaget på baggrund af de kurser, banken havde indberettet ultimo 2003 og 2005, og efter et skøn. Det lægges herefter til grund, at beregningen af avancen på de aktier, der var erhvervet før 2010, således i det væsentlige har beroet på oplysninger, som SKAT var i besiddelse af i 2015, da årsopgørelsen blev sendt til tiltalte.

Tiltalte har forklaret, at han troede, at indberetningen af aktieavancen skete automatisk ligesom indberetningen af aktiebeholdningen, og at han ikke selv skulle foretage sig noget.  Tiltalte har videre forklaret, at han ikke undrede sig over, at han ikke skulle betale ret meget skat, idet han ikke var klar over, hvad aktierne var købt for og dermed avancen ved salget.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at karakterisere den uagtsomhed, som tiltalte har udvist ved ikke at reagere på årsopgørelsen for 2014, som grov uagtsom.

Som følge heraf frifindes tiltalte.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

    

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

 

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.