Du kan få fradrag for serviceydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Du skal oplyse beløbet uden moms.
Hver person i en husstand kan få fradrag. Du skal dog være fyldt 18 år og have skattepligt i Danmark. Du kan kun få fradrag for arbejdsløn - ikke for materialer.
Du kan få servicefradrag for:
- Rengøring og vinduespudsning
- Børnepasning
- Havearbejde mv.
- Installation af tyverialarm
- Reparation af hårde hvidevarer
Se liste over alle ydelser, der giver servicefradrag
For ægtefæller/samlevende
I kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. I skal selv indtaste hver jeres andel på hver jeres årsopgørelse for at dele fradraget. I kan dog hver højst få fradrag for den gældende sats i det pågældende år.
Begrænset skattepligtig eller grænsegænger
Hvis du er begrænset skattepligtig, skal du fratrække beløbet i rubrikken. Er du begrænset skattepligtig og vedrører udgiften en helårsbolig og/eller fritidsbolig, der ligger i udlandet, kan du kun få fradrag, hvis du vælger beskatning efter reglerne for grænsegængere.
Hvis du opfylder kravet til at være grænsegænger og ønsker beskatning efter disse regler, kan du taste "0" i fx rubrik 463 under grænsegængerdata, hvis du i øvrigt ikke har beløb, som skal oplyses under grænsegængerrubrikkerne. Grænsegængere kan også oplyse servicefradraget på blanketten Supplement til oplysningsskemaet for begrænset skattepligtige.
Sådan ændrer du beløbet
Hvis du har ændringer til de udgifter, du har oplyst, skal du bruge lommeregneren ved rubrik 461 under 'Ret årsopgørelsen" i TastSelv.
Hvis du skal udfylde et oplysningsskema og oplyser fradraget på det, har du stadig kun ret til fradrag for udgifter, som er oplyst via 'Ret årsopgørelsen' i TastSelv-menuen. Vælg om det gælder helårsbolig eller fritidsbolig. Herefter skal der vælges serviceydelser. Kategorien vil derefter lade dig vælge specifikt, hvad der er udført og hvilket CVR-/CPR-nummer, som har udført arbejdet.
Mere information
Servicefradrag
Generelle betingelser for håndværkerfradrag og servicefradrag