Før indberetning skal jeres virksomhed være registreret som indberetningspligtig, se afsnit 1.3, og I skal vælge indberetningsmetode og -kanal. Læs mere i afsnit 3.1.  
                     
I skal tage stilling til, hvem der skal foretage indberetningen, fx en intern medarbejder eller et bureau, og sørge for, at de rigtige certifikater og autorisationer er til stede. Den, der i praksis skal indberette, skal bruge et MitID certifikat.

Vi anbefaler, at I tester jeres filformat i testperioden (brugertesten) inden indberetningsfristen. Det kan spare tid på fejlrettelse. Læs om test i afsnit 5.

Brugernummer
Før en indberetning skal indberetteren i nogle tilfælde have et firecifret brugernummer.

Indberetningskanal og metode

Brugernummer

TastSelv Erhverv filoverførsel i txt-format

Ja

TastSelv Erhverv enkeltvis indberetning

Nej

FTPs gateway filoverførsel

Ja

SF-Tele (TS-Tele) enkeltvis indberetning

Nej

 

Kontakt eKapital hvis I har behov for et brugernummer. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.3.  

Skattestyrelsen tildeler ét brugernummer pr. indberetter, også hvis en virksomhed indberetter på vegne af flere indberetningspligtige. Oplys brugernummeret ved alle henvendelser om indberetningen til Skattestyrelsen.