For at tildele rettigheder til bureauet skal virksomheden (den indberetningspligtige) logge ind på TastSelv Erhverv og vælge Autoriser revisor m.fl.
Oprettede autorisationer kan ses nederst, I laver nye ved at:
1. Vælg den rettighed I vil autorisere, klik dernæst på pilen til højre for listen.
2. Indtast cvr-nr. eller se-nr. for den virksomhed, I skal autorisere og klik på pilen til højre for CVR-/SE-nummer.
3. Indtast eventuel slutdato for autorisationen (autorisation for adgang til virksomhedens Skatteoplysninger kan maksimalt gælde i fem år).
4. Klik på Gem for at autorisere.

Ved uddeling af rettigheder til fx et bureau anbefaler vi, at bureauet autoriseres til både se- og indberetningsadgang. Det er nødvendigt for at bureauet kan autorisere sine medarbejdere til fx kun at have se-adgang.