Få den indberetningspligtige til at kontrollere, at deres pligter er registreret korrekt ved erhvervsstyrelsen.

Bureauet skal have et MitID-certifikat (OCESIII)

Find jeres TastSelv Erhverv administrator, som kan registrere jer hos Skattestyrelsen.
Det er muligt for TastSelv Erhverv administratoren at uddele sine rettigheder til andre.

I kan også bruge virksomhedens TastSelv-kode til TastSelv Erhverv, da I derved får administrator rettigheder.

Ønsker I at bruge indberetningskanalen FTPs Gateway, skal I være tilmeldt Databehandler ordningen.
Hvis I tidligere har været bureau, har Skattestyrelsen allerede tilmeldt jer Databehandler ordningen, og I skal derfor ikke tilmelde jer ordningen.

Hvis I er et nyt bureau, kan I tilmelde jer Databehandler ordningen ved at sende en mail til eKapital, hvor I oplyser jeres cvr-nr. og at virksomheden ønsker at tilmelde sig databehandlerordningen til FTPs Gateway.

Overordnet beskrivelse af forløbet:

  1. Bureauet tilmelder sig Revisorordningen.
  2. Hvis virksomheden ønsker at bruge kanalen FTPs Gateway, skal der oprettes en rettighedsgruppe, som får rettigheden til FTPs Gateway via Databehandler-ordningen.
  3. Den indberetningspligtige uddelegerer sin pligt til bureauet.
  4. Bureauet registrerer MitID-certifikatet i TastSelv Erhverv.
  5. Bureauet opretter en Rettighedsgruppe for virksomhedens klienter.
  6. Bureauet knytter certifikatet sammen med rollen for virksomhedens klient.
  7. Rollen for FTPs Gateway skal også knyttes til certifikatet, hvis bureauet ønsker at bruge kanalen FTPs Gateway.

Vær opmærksom på, at uddelegering af sin pligt til bureauet skal udføres af den indberetningspligtige og ikke af bureauet.