Hvilke foreninger skal indberette? 
Alle velgørende foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 H til at modtage gaver med fradragsret for giveren, skal indberette gave til Skattestyrelsen.

Hvis foreningen mister sin godkendelse eller ophører
Selv om foreningen har fået meddelelse om, at den ikke opfylder godkendelsesbetingelserne for det kommende år, skal I fortsat indberette rettelser til gavebeløb, som foreningen har modtaget i det år, hvor foreningen er godkendt.

Hvis foreningen ophører, skal de oplysninger, der endnu ikke er indberettet, indberettes til Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophørs dato.

I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.

Hvis giver ikke ønsker, at der indberettes
Giver kan inden udgangen af det år, hvori gaven er givet, pålægge foreningen, at gaven ikke må indberettes til Skattestyrelsen. Har I allerede indberettet, kan I rette indberetningen ved at, indberette beløbet igen med negativt fortegn og rettekode 1.