Dato for udgivelse
07 sep 2021 13:00
Til
Importører mv.
Sagsnummer
21-0847478
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Det er blevet vedtaget at give Mauritius en undtagelse fra oprindelsesreglerne for 100 tons saltet slangemakrel (HS ex 0305 69 80). Undtagelsen er gældende fra 7. august 2021 til 6. august 2022.


Den 2. august 2021 blev det vedtaget at give Mauritius en undtagelse fra oprindelsesreglerne for 100 tons saltet slangemakrel (HS ex 0305 69 80). Undtagelsen er gældende fra 7. august 2021 til 6. august 2022.

Import til EU fra Mauritius i henhold til undtagelsen skal indeholde en af følgende indikationer i rubrik 7 på EUR.1 certifikatet eller på fakturaerklæringen:

-          Derogation - Decision No 1/2021 of the ESA-EU Customs Cooperation Committee of 2 August 2021"

 -          Dérogation - Décision n° 1/2021 du Comité de Coopération Douanière AfOA-UE du 2 août 2021".

 Årsag til undtagelse fra oprindelsesreglerne

Mauritius anfører i sin anmodning vedvarende problemer med at skaffe råvarer, som opfylder oprindelsesreglerne. Det gøres navnlig gældende, at der ikke er adgang til barracoota med oprindelse i EU eller Mauritius, og at det ikke er rentabelt at investere i fartøjer med henblik på at opfylde betingelserne i artikel 6, stk. 2, i protokol nr. 1 for at fiske efter barracoota. Mauritius anfører, at barracoota fra andre ØPA-lande i Afrika, Caribien og Stillehavet, med hvem kumulation er mulig, koster for meget (f.eks. barracoota fra Namibia) eller ikke opfylder kravene til kvalitet og regelmæssig forsyning. Mauritius konkluderer, at landet fortsat er nødt til at benytte råvarer uden oprindelsesstatus i sin forarbejdningsindustri, nærmere bestemt barracoota, der importeres fra New Zealand.

Meddelelsen er offentliggjort på EU-Kommissionens hjemmeside.