Dato for udgivelse
16 aug 2021 09:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 jul 2021 11:01
SKM-nummer
SKM2021.410.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-14487/201
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Skatteyder, Skønserklæring, Skatteansættelser, Fradrag
Resumé

Sagen angik, om en stutterivirksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i årene 2011-2013. Skatteyderen havde i stævningen alene nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at stutterivirksomheden var drevet erhvervsmæssigt i årene 2011-2013.

Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, og Skatteministeriet anerkendte på den baggrund, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt. Ministeriet opretholdt dog den (tidligere) subsidiære påstand om hjemvisning af skatteyderens skatteansættelser til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, da skattemyndighederne ikke havde taget stilling til den beløbsmæssige opgørelse af de selvangivne fradrag.

Skatteyderen nedlagde herefter en ny påstand om, at skatteyderen var berettiget til beløbsmæssige fradrag svarende til virksomhedens underskud.

Retten afviste skatteyderens nye påstand, jf. skatteforvaltningslovens dagældende § 48, stk. 1, under henvisning til, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten havde foretaget en ligningsmæssig prøvelse af de beløbsmæssige fradrag.

Skatteministeriets hjemvisningspåstand blev herefter taget til følge.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, jf. dagældende § 48, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2 A.A.10.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 15-2263332

Parter

A

(v./ advokat Preben Gundersen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Søren Rune Schrøder.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 25. april 2018 og drejer sig om, hvorvidt As stutterivirksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013, og de hermed relaterede skattemæssige fradrag.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstande:

Påstand 1:

Skatteministeriet skal anerkende, at As stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt i årene 2011, 2012 og 2013.

Påstand 2:

Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til et skattemæssigt fradrag på 196.154 kr. for indkomståret 2011, 170.016 kr. for indkomståret 2012 og på 64.956 kr. for indkomståret 2013.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for påstand 1 fremsat påstand om, at As skatteansættelser for 2011, 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har over for As påstand 2 fremsat principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A, registrerede sin stutterivirksomhed som enkeltmandsvirksomheden "G1" cvr.nr. ...11 den 1. august 2009 på adressen Y1-adresse, Y2-by. Den 1. juni 2011 er stutteriet flyttet til Y3-adresse, Y4-by. Den 1.december 2015 blev stutteriet flyttet til hendes adresse på ejendommen beliggende, Y5-adresse, Y6-by, Y7-by.

Ved Skat´s afgørelse af 18. maj 2015 blev A nægtet fradragsret for underskud ved drift af stutteriet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis kr.196.154 kr. 170.016 og kr. 64.956 med den begrundelse, at stutteriet ikke var drevet erhvervsmæssigt i de pågældende år.

Af SKAT´s afgørelse af 18. maj 2015 fremgår blandt andet:

"…

SKAT har bedt dig indsende regnskaber for årene 2011 - 2013, samt oplysninger om virksomhedens aktiviteter og fremtidige budgetter.

Vi har efterfølgende modtaget de ønskede regnskaber, samt diverse besætningsoversigter og supplerende oplysninger.

Oplysningerne er relevante til brug ved vurderingen af de skattemæssige underskud i virksomheden.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at din virksomhed (stutteri) ikke kan anses for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Vi har derfor ændret dine skatteansættelser for 2011, 2012 og 2013, således at fradrag for underskud af virksomhed (før renter) ikke godkendes.

Endvidere foreslår vi, at ændre din skatteansættelse for 2013 med fejlagtigt fratrukket renteudgifter, virksomhed med kr. 12.837. Beløbet er fratrukket 2 gange, dels i det selvangivne resultat af virksomhed og dels under renteudgifter, virksomhed.

Din indkomst bliver ændret med i alt 443.963 kr.

…"

Landsskatteretten stadfæstede den 14. februar 2018 Skats afgørelse. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"…

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes således, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

…"

Der er under sagen gennemført syn- og skøn. Skønsmanden, SE, har den 17. juli 2020 afgivet skønserklæring, hvoraf blandt andet fremgår:

"…

Besvarelsen beror på de foreliggende bilag og da ikke alle bilag for udgifter og indtægter årene 2011-2013 har været tilgængelige er der et mindre forbehold omkring besvarelsen. I de foreliggende regnskaber for de pågældende år ligger udgiftsposterne dog inden for det forventede i forhold til hesteholdets størrelse, så det anses for at have en mindre betydning i forhold til konklusionen om, at hesteholdet vurderes, at være drevet forsvarligt teknisk og fagligt ud fra de givne ressourcer.

…"

Retten har den 20. april 2021 truffet afgørelse om ikke at udskille hjemvisnings- og afvisningspåstanden til særskilt afgørelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at hun er 43 år. Hun har altid haft og interesseret sig for heste. Hun er ikke uddannet inden for området, men hun har tilegnet sig megen viden om heste, og på et tidspunkt besluttede hun at påbegynde avl og opdræt af heste. Hun begyndte at drive hestevirksomhed erhvervsmæssigt og registrerede sig i Erhvervs og selskabsstyrelsen i 2009. Frem til 2006 havde hun arbejdet som eksportsælger uden for branchen. Hun havde nogle penge og ville have børn. I 2009 havde hun købt gode heste i udlandet og priserne var rigtig gode. Hun vidste, at hun var nødt til at følge reglerne, og at det ikke var en hobbyvirksomhed længere. Landbrugsorganisationens retningslinjer tilsagde, at det ikke længere var hobbyvirksomhed. Hun spurgte også Skat til råds. I 2008 var priserne virkelig gode, og et føl blev solgt på auktion til 500.000 kr. I 2009 startede hun derfor sin virksomhed, og samme år fik hun hendes første rigtig gode årgang. Auktionen floppede på grund af finanskrisen, og det føl, hun havde med, blev solgt til ca. 50.000 kr. hvilket kun var en tiendedel af priserne året før. Den blev senere udtaget til verdensmesterskaberne for ungheste. Hendes kvalitet var god, men priserne var dårlige.

Hun startede virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed efter rådgivning fra Skat. Hendes far havde en kæreste ved skatteforvaltningen i Y2-by. Hun spurgte Skat gennem hende, der gik videre med det. Hun anbefalede, at hun fik en revisor med fra starten. Hun husker ikke rækkefølgen, men hun brugte i starten revisor NP, der senere blev overtaget af revisionsselskabet R1.

Regnskabet er opstillet uden revision eller gennemgang. Det var ikke noget, hun valgte. Der var ikke meget regnskabsmateriale. Det skulle være rigtigt, men gerne billigt, og hun er ikke selv regnskabsuddannet. Hun sendte alle bilag til revisoren, og bogføringen er lavet af revisionsselskabet.

Der kom en afgørelse fra Skat den 18. maj 2015, ekstrakten side 183. Hun kørte intet selv. Hun har altid haft en revisor med, som stod for korrespondancen med Skat. Hun føler, at hun har været udsat for chikane af Skat. LT fra Skat ringede på alle mulige tidspunkter og hun henviste konsekvent til revisoren, og hun ved, at revisoren var i kontakt med Skat masser af gange.

Hun kender regnskaberne for 2011, 2012 og 2013, men hun husker ikke indholdet. De indtægter og udgifter, der er taget med, er rigtige. Hun har aldrig trukket noget fra, der ikke er rigtigt. Hvis hun har været det mindste i tvivl, har hun ikke trukket beløbet fra.

Foreholdt ekstraktens side 452, resultatopgørelse 2013 for avl af heste, forklarede hun, at el og telefon er anført til 0 kr. Hun havde naturligvis udgifter til dette. Det var en elev ved R1, der stod for en del af arbejdet. Et stutteri er lidt specielt, fordi man også bor på ejendommen. Man måtte trække en procentdel fra, men de var lidt i tvivl, og derfor blev der ikke trukket noget fra.

Retssagen mellem hende og R1 vedrørte, at da revisoren NP udtrådte af virksomheden, blev revisionen 3-4 gange dyrere, og den nye revisor ville ikke hjælpe med skattesagen, da det ville blive endnu dyrere. Der kom en masse fra Skat om, at regnskabet var forkert. Der var blandt andet ikke lavet lagerregnskab. Hun syntes, det var for dårligt, at hun skulle betale en stor regning for revision, når de alligevel ikke ville hjælpe hende. Hun var utilfreds med det arbejde, de havde udført, og hun ville ikke betale regningen. Sagen endte med, at hun skulle betale halvdelen af regningen.

Udgifterne i regnskabet for 2012 er reelle nok. Underskuddet er korrekt. Virksomheden gik ad helvede til på grund af finanskrisen. Hendes udtalelser i den tidligere sag skal ses i lyset af Skats holdning og at hun var ved at gå fallit. Hun var mega presset. Hun har betalt de penge, som Skat krævede som følge af, at fradragene ikke blev godkendt. Hun blev blandt andet modregnet i moms. I 2019 betalte hun de sidste 157.000 kr. Hun ved ikke, hvor meget hun har betalt i alt, da der er modregnet i forskellige beløb og beregnet renter.

Hun fik en ny revisor, LB. Ham fik hun anbefalet, fordi han havde erfaring med stutterier. Hun er endt i denne sag, fordi den tidligere revisor ikke forstod virksomhed med heste. Markedet har ændret sig fra 2009 til i dag. Tidligere gik det ud på at sælge føl. Det er anderledes i dag. Fra en hest bliver født, og til den kan sælges i dag, går der typisk 5-6 år. Dertil kommer et år til foling. Der er således en lang produktionstid. Danmark har altid været et uland vedrørende springheste, men det er blevet bedre.

Landsskatteretten fik regnskabet og alle bilag. Hun mener, at det allerede blev sendt til Skat. Om det var hende, revisoren eller Skat, der sendte det til Landsskatteretten, husker hun ikke. Man skal opbevare bogføringsmateriale i 5 år.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at G1 er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 196.154 kr. for indkomståret 2011, på 170.016 kr. for indkomståret 2012 og på 64.956 kr. for indkomståret 2013.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at væsentlige dele af nedenstående - på nuværende tidspunkt - kun er af delvis og indirekte betydning i forhold til rettens vurdering af fradragene, idet Skatteministeriet Departementet har taget bekræftende til genmæle overfor påstand 1.

Desuagtet fastholdes anbringenderne, eftersom de tillige belyser den drift (inklusiv indtægts- og udgiftskilder), og derved bidrager til afklaring af påstand 2.

Indledning

Statsskattelovens §6 litra a skal lægges til grund for afgørelsen af sagen.

Der henvises til Højesteretsdom af den 15.april 1994 (TfS 1994.364), hvoraf det fremgår:

" i medfør af statsskattelovens §6 litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften på ejendommen bedømt ud fra en teknisk - landbrugsfaglig målestok kan betegnes son sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen anses for i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften, selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende."

Ifølge gældende højesterets- og landsretspraksis er det en forudsætning for, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, at virksomheden på sigt kan forventes at generere et overskud, jf. bl.a. UfR 1994, 530 H, SKM2010.492.VLR , SKM2010.109.VLR , SKM2005.308.VLR samt

SKM2003.132.ØLR , ligesom det ifølge retspraksis tillige er en forudsætning, at virksomheden er drevet med tilstrækkelig økonomisk og driftsmæssig intensitet, jf. TfS 1998,257 V, TfS 1993, 505 Ø og ogTfS 1992, 516 Ø. Det gøres gældende, at disse forudsætninger er opfyldte.

Det må herefter lægges til grund, at G1s virksomhed opfylder betingelserne for at kunne fratrække underskuddene for 2011, 2012 og 2013 fratrækkes ved den skattepligtige indkomst og det gøres gældende, at sagsøger ved bl.a. syn og skøn har løftet bevisbyrden for, at stutterivirksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i 2011, 2012 og 2013 - hvilket også er baggrunden for, at sagsøgte har taget bekræftende til genmæle.

Opstartsfasen og introduktionsfasen i virksomheden

Det gøres gældende, at opstartsfasen og introduktionsfasen på markedet for springheste er meget længere, end det er sammenlignet med andre erhvervsvirksomheder. Det tager gennemsnitligt 3-12 måneder, at gøre en avlshoppe klar til bedækning. Når avlshoppen er befrugtet, er den drægtig i 11 måneder. Efter foling skal føllet dige i 5-6 måneder. For at sikre stærke og sunde heste, skal unghestene fodres og passes med korrekt ernæring, træning og pasning, der er omkostningstungt. Først når unghesten er omkring 3 år - 4 år, starter tilridningen, som typisk tager ½ - 2 år til hesten er salgsklar. Selve tilridningen er ligeledes omkostningstungt, idet avlshestene sættes i tilridning ved nogen af Danmarks og Y8-lands bedste ryttere. Denne gennemløbstid (eller omsætningshastighed) på i alt 5 år - 8 ½ år, kan ikke effektiviseres. Det gøres gældende, at man som oftest kan effektivisere flowet til fordel for virksomhedens omsætning, hvilket dog ikke er muligt i nærværende virksomhed. En eventuel effektivisering vil medføre markant lavere salgspriser.

Det gøres gældende, at hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig og dermed give overskud, beror på antallet af heste og hvorvidt virksomheden drives teknisk og fagligt forsvarligt. Det gøres gældende at betingelserne derfor er opfyldt.

Den eneste måde G1 kunne øge omsætningen, var ved enten 1) at købe flere hopper, som der kunne avles på, hvilket dog er forbundet med usædvanlig store omkostninger til anskaffelser - eller 2) sikre at de føl der blev avlet var af allerhøjeste kvalitet, så salgsprisen blev direkte påvirket deraf.

Det gøres gældende, at den usædvanlige lange gennemløbstid der er for hver enkelt avlet springhest gør driften af virksomheden helt særpræget og medfører at avl af heste ikke kan sammenlignes med andre virksomheder i opstartsfasen.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at G1 inden for springhesteavl i professionelle kredse er kendt som en særdeles dygtig avler, der både er dygtig til at få sine hopper i fol og levere smukke og dygtige heste. Det gøres gældende, at G1 utvivlsomt i disse såkaldte professionelle kredse vurderes, sammenlignes og sidestilles med professionelle avlere. Det gøres gældende, at denne anerkendelse ikke er sædvanlig og denne særlige status i branchen skal der lægges vægt på.

Der henvises i øvrigt til SCs udtalelse, som det fremgår at skatteankenævnets afgørelse. SC omtaler A som "én af de mest progressive og fremadrettede yngre avler i Danmark" og "Hun lægger professionelt arbejde i både avl, opdræt, salg, uddannelse og markedsføring af sine heste" og "målrettet" og "både vellidt og attraktiv som træner, sparringspartner og i forretningsøjemed" .

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse har G1 forberedt grundlaget for virksomheden siden 2004, da hun lagde planer for sin fremtidige virksomhed, ved ERFA-grupper, trænings- og salgsevents. Alle forberedelserne til det renomme, som G1 har opnået, er opbygget inden G1 startede virksomheden. Det gøres gældende, at alle de omkostninger, der har været forbundet med disse forberedelser og forud for 2009, har G1 båret og tabet har G1 ikke krævet fradrag for.

Det gøres gældende, at virksomheden har været overskudsgivende fra 2014 og fremefter (BILAG 6).

Det gøres gældende, at Skat på intet tidspunkt fra 1.9.2009 har gjort indsigelse imod opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorefter G1 med rette har haft en formodning for, at det var godkendt som erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at det ikke er sandsynliggjort, hvad salgsindtægterne for de kommende år ligger på, og hvorvidt disse kan dække de fast driftsomkostninger. Det gøres hertil gældende, at salget beror på G1s konkrete vurdering, hvornår hun mener det er mest rentabelt at afsætte hestene ud fra vurdering af salgsprisen. Derudover følger G1 G5s anbefaling fra SC om at beholde hestene til de er 5-6 år gamle før hestene sælges.

Det gøres gældende at G1 i den periode, som denne sag omhandler havde sit stutteri på Y3-adresse, hvorefter Landsskatterettens bemærkninger om virksomhedsdriften på Y5-adresse, Y7-by ikke kan lægges til grund for afgørelsen om hvorvidt G1s Stutteri skal anses som erhvervsmæssigt drevet i 2011, 2012 og 2013.

Ad Stutteriejendommene :

Y5-adresse

1. oktober 2015 flyttede G1 ind på Y5-adresse. Ejendommen er ejet af MF, som nu er G1s ægtefælle. Ejendommen har fungeret som professionelt hesteuddannelses sted. Udfordringerne i starten var, at kun en lille del af jorden var indhegnet og blev brugt til folde. Ejendommen var indrettet på heste i træning, hvor hver enkelt hest var og stadig er opstaldet enkeltvis. Der er ikke indrettet til opdræt af heste der vokser op i flok. Hver enkelt hest skal derfor håndteres flere gange dagligt. Der sker individuel fodring flere gange dagligt, strøning, udmugning og hestene trækkes ud og ind fra luftning og evt. motionering eller træning. I det første halve år, hvor G1 var på ejendommen, var G1 i arbejde hele tiden, fra 5 -7 i stalden, fra 7.30 -15.30 på arbejde og fra 16-21 i igen stalden.

Ved hjælp af de indkøbte løsdrifts gitter fra Y3-adresse, blev der indrettet en indendørsløsdrifts boks til de fravænnede føl. I dag er opdelingen af folde indrettet mere praktisk og mere i retning af den måde det blev drevet på Y1-adresse og på Y3-adresse. Hestene er opdelt i grupper, så avlshopperne står i en stald og af en omgang kan lukkes ud om morgenen og ind i boksene om eftermiddagen og det samme med henholdsvis føllene og plagene.

På Y5-adresse er der plads til 19 heste. G1 har i alt ca. 10 ha jordareal til rådighed til hestene. Der er ridebane, ridehal og skridtmaskine til træning af hestene. I 2017 byggede G1 en løsdrift med plads til 4-8 heste i hver af de byggede 2 sektioner.

Det gøres gældende, at rammerne og faciliteterne omkring ejendommene på henholdsvis Y1-adresse, Y3-adresse og Y5-adresse ikke har været væsentlige forskellige.

Det gøres gældende, at alle tre ejendomme var indrettet til erhvervsmæssig stutteridrift og fuldt ud levede op til kravene for erhvervsmæssig stutteridrift.

Det fastholdes, at G1 ikke betalte leje til sig selv, da stutteriet var beliggende på Y3-adresse. Det gøres gældende, at det ikke er en gyldighedsbetingelse for at drive virksomheden teknisk fagligt forsvarligt, at der betales staldleje til sig selv eller ægtefællen.

Udgifter til indretning af stutteri

Tilbage i 2005, da SR og G1 flyttede til Y1-adresse havde de anskaffet en traktor af ældre dato, som G1 ikke har nogen kvittering på og i øvrigt ikke fik med ved skilsmissen.

Vedr. småanskaffelser fremlægges kontoudtog (BILAG 37) for 2010 og 2011 til dokumentation for køb til hestehold og stutterivirksomhed. Derudover fremlægges dokumentation for køb af diverse rideudstyr og tilbehør i 2010-2012 (BILAG 38). Alt sammen en del af de udgifter der har været til drift af stutterivirksomheden.

Det fastholdes, at udmugning og fodring skete ved mekaniske hjælpemidler. En entreprenør udlånte en lille rendegraver til sagsøger uden beregning. Derudover kørte entreprenøren, der havde en maskinstation, sagsøgers mødding væk. Markerne blev gødet med gylle og kunstgødning. I stedet for at købe hø, lod G1s noget af hendes græsarealer slå af NM (BILAG 39), hvorefter hun anvendte dette hø til fodring af hestene. G1 har stadig en gammel mindre traktor, til hjælp på gården, som hun dog ikke længere har en kvittering på.

Vedr. udgifterne til indretning af hestestald, skal det lægges til grund, at MF, der er sagsøgers samlever, bestilte de på fakturaen af 8. maj 2012 på kr. 8.700,- inkl. moms boksfront (BILAG 10). Det fastholdes, at beskrivelsen i fakturaen af 16. maj 2011 på kr. 73.750,- inkl. moms dækker den i stævningen, side 2, beskrevne indretning af den oprindelige maskinhal til hestestald med "5 meget store folingsbokse", "2 store løsdriftsbokse til føl og plage", "2 bokse til heste i træning", "1 løsdrift indrettet i enden af hallen", "et opvarmet sadelrum", "et separat adskilt foderrum", "udendørs vaskeplads", "en ridebane der var drænet med lersand og flis", "adskillige folde" samt "fodringsplads med beton både inde og ude". I forlængelse heraf bemærkes også, at G1s beskrivelse af den oprindelige maskinhal (stævningen, side 2) stemmer overens med den fremlagte plantegning i BILAG 29. De 2 løsdriftfronte, bruger G1 stadig selv i stutterivirksomheden på Y5-adresse. Der henvises også til BILAG 8, hvor de resterende boksfronter og skillerum blev solgt. Det skal i den forbindelse nævnes, at vaskepladsen var uden for bygningen. Striglepladsen er den box på 9,6 m2, der er tættest på saddel- og foderrummet. Saddel- og foderrummet er efterfølgende blevet opdelt. Saddelrummet er opvarmet. G1 vil redegøre herfor under sin partsforklaring.

Det er herefter dokumenteret, hvilke udgifter til indretning af stutteriet, der blev anvendt på ejendommen, og at udgifterne forbundet med etablering af et stutteri på ejendommen er medtaget i regnskaberne.

Regnskabstallene

Efter opfordring fra sagsøgte i svarskriftet har G1 fremlagt det fulde regnskab for 2016 (BILAG 14). Sagsøgte konstaterede herefter, at der ikke er overensstemmelse mellem regnskabstallene for 2016 som fremlagt i BILAG G (side 7-14) og det fremlagte regnskab for 2016 i BILAG 14.

Det er korrekt, at forskellene skyldes, at der i BILAG G ikke er medtaget indtægter ved udlejning af fast ejendom. Som det fremgår af Revisor LBs mail af 24. oktober 2018 (BILAG 40), skyldes det SKAT´s egen forespørgsel om at få udarbejdet regnskaber excl. udlejningsejendommen, da det ikke var relevant for skattesagen.

Det bestrides, at der er sket en privat hævning på kr. 75.971. der henvises ligeledes til BILAG 38, fra revisor LBs forklaring. Virksomhedens skattemæssige resultat afviger således naturligt i de to udgaver af regnskabstallene fra 2016, således at det fremlagte regnskab i BILAG 14 udviser et positivt resultat på kr. 28.789,00, hvorimod de tidligere regnskabstal i BILAG G, fremlagt af Skatteministeriet, udviser et negativt resultat på kr. - 392,00.

G1 anser herefter sagsøgtes opfordring (17) for værende opfyldt, idet BILAG 14 skal lægges til grund som retvisende stutterivirksomhed.

Antallet af heste og opgørelse af varelagerbestanden

Den skattemæssige vurderingen af, om et stutteri anses for erhvervsmæssigt drevet, er om virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og på, om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Vurderingen svarer til en vurdering af, om en landbrugsejendom kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises til E.A.1.2.3.2. Stutterier og hold af væddeløbsheste fra skats hjemmeside. Det fremgår i øvrigt deraf, at et stutteri således ikke kan frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste.

Som dokumentation for antallet af heste i stutteriet, henvises fortsat til en opgørelse over hestene i BILAG 13, som G1 har udarbejdet. Det fastholdes, at værdien af hestene, men ikke antallet af hestene skal fremgå af regnskaberne. Det er korrekt, at bestand med kostpriserne er udarbejdet af G1. Det er kutyme, at varelageret i virksomheder er opgjort og reguleret efter de indkomne informationer fra virksomheden selv. Det der er særdeles særpræget ved stutterivirksomhed i forhold til avl af grise eller avl af planter er, at hvert føl og hver hest er helt unik og kan både være specielt omkostningstungt eller en fantastisk indtjeningsmulighed.

G1 har derfor udarbejdet en oversigt over et udsnit af hestene, som er repræsentativ for hesteholdet i stutterivirksomheden (BILAG 41). Beskrivelsen af de repræsentative heste med hestenes ID numre, avlshistorikken eller salg viser blandt andet, hvilke omkostninger og indtjeninger, der har været forbundet med frembringelsen af et føl/ en hest.

Derudover viser beskrivelsen det hestehold som G1 havde og fortsat har, og som muliggør en rationel drift og overskudsgivende virksomhed.

Det skal lægges til grund, at hestenes kostpris og hestens værdi ikke er den samme. Det hvad hestene har kostet G1 enten i købspris og drift eller i avl og drift er ikke hestens reelle handelsværdi, der først konstateres ved salget.

Som det fremgår af fx Utopia Love- DE421000334404 i BILAG 41, har G1 beregnet omkostningerne for hesten til vedligehold på omkring kr. 10.000 i 2009. Derudover har der været omkostninger til bedækning. G1 havde hesten fra 2004, hvor den blev født hos A og til 2015, hvor den blev solgt som ridehest. Salgsprisen var kr. 50.000. Utopia Love har ikke ved salget indbragt de beløb, som det har kostet at have den, men som følge af alle de fantastiske føl den har folet og som har indbragt store beløb har hesten været et virkeligt godt aktiv for G1.

De fleste af de heste, som G1s har i dag er heste hun selv har avlet, hvorfor der ikke foreligger købsfakturaer. Når det af revisorens erklæring fremgår, at varebeholdningen optages til anskaffelsesprisen er det de omkostninger, som hestene har båret med sig ved anskaffelse (hvad enten det er køb eller avl) samt drift.

Dermed fastholdes det i replikken oplyste, side 2, om værdifastsættelsen af varelageret, samt side 3, om værdistigningen. Heraf fremgår netop, at hestenes kostpris og værdi ikke er det samme.

Det fastholdes, og som det fremgår af G1s svar til retten i BS CSA-1022/2015 (BILAG 16), at der ingen korrekt fokus var på lagerværdien i perioden. Idet G1 ikke havde fået tilstrækkelig information om fastsættelsen af lagerværdien fra sin revisor, satte hun værdien for hestene på daværende tidspunkt meget lavt. Den blev sat så lavt, at hun på ingen måde kunne undgå at sælge hestene til de fastsatte værdier. Desværre har det vist sig at medføre nærværende sag mod Skatteministeriet. Det fastholdes, at en del af årsagen til manglende overskud i 2011, 2012 og 2013 kan henledes til G1s tidligere revisor. Det gøres gældende, at såfremt G1 havde fået en retvisende rådgivning, har virksomheden ikke været underskudsgivende. Det gøres gældende, at underskuddene i 2011, 2012 og 2013 har medført efterfølgende skattemæssige overskud, som kan konstateres ved salgene.

Forsikring af heste

Det er korrekt, når G1 oplyser, at hun pr. 1. maj 2012 opsagde alle sine hesteforsikringer, da "… det blev alt for omkostningstungt…" , jf. replikken, side 3, 6. afsnit. Dertil skal bemærkes, at G1 naturligvis altid har haft den lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lov om hestehold. Frem til 2015 havde G1 forsikringsselskabet G2 til ansvarsforsikringen og derefter G3. Det G1 opsagde var forsikringer vedr. hestenes anvendelighed som rideheste eller ved hestens død ved G4.

I 2012 blev betingelserne for forsikringspræmierne ændret drastisk, således at omkostningerne til forsikringerne ikke var proportionale med den risiko man løb ved ikke at tegne forsikringen. Forsikringspræmien steg til 20-25% af den værdi hesten skulle forsikres til. Det gøres derefter gældende, at såfremt G1 havde fortsat med at have hestene forsikret, havde G1 brugt forholdsmæssigt for store beløb på forsikringer og dermed ikke drevet sin virksomhed på en teknisk fagligt forsvarlig vis. Men idet hun afmelder forsikringerne viser hun ansvar og forståelse for den risiko hun reelt løber ved ikke at forsikre hestene mod de omkostninger (25% af forsikringsværdierne) hun årligt sparer ved ikke at forsikre hestene.

Opgørelse af det skattemæssige fradrag

Idet Skatteministeriet Departementet har taget bekræftende til genmæle overfor påstand 1 kan retten lægge til grund, at stutteriet var drevet erhvervsmæssigt i årene 2011, 2012 og 2013.

Det fremgår af regnskaberne fremlagt i bilag C-D at der i 2011 var et virksomhedsunderskud på 196.154 kr., i 2012 på 170.016 kr. og i 2013 på 64.956. Både SKAT og Landsskatteretten har i deres afgørelser taget udgangspunkt i disse beløb. Ligeledes er rigtigheden af beløbene på intet tidspunkt blevet bestridt af Skatteministeriet Departementet, hvorfor retten roligt kan lægge disse beløb til grund ved en realitetsbehandling af sagen.

Hertil bemærkes det, at sagen er udstyret med behørigt regnskabsmateriale, hvorfor Skatteministeriet Departementet har haft fuld mulighed for at fremhæve beløbsmæssige uenigheder, såfremt sådanne fandtes.

Retten er således i besiddelse af tilstrækkeligt med informationer til at kunne fastslå, hvorvidt G1 er berettiget til et skattemæssigt fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt i bekræftende fald hvilke beløb.

Ad Hjemvisning

Skatteministeriet Departementet har gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, eftersom at Skattestyrelsen ikke har foretaget en nærmere ligningsmæssig prøvelse af sagsøgers enkelte indtægts- og udgiftsposter.

Dette er ikke korrekt. Tværtimod har SKAT og Landsskatteretten selv lagt G1s fradrag for underskud af stutterivirksomheden til grund for deres afgørelser. Dette kan ikke forstås på anden måde, end at SKAT anerkender og accepterer den beløbsmæssige størrelse af fradragene i perioden 2011 til 2013. Således har indsigelserne imod et fradrag udelukkende været baseret på, hvorvidt G1 har været berettiget til et skattemæssigt fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter gøres det gældende, at der ikke bør ske hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, eftersom retten er kompetent til at realitetsbehandle sagen og dermed fastslå(1) hvorvidt G1 er berettiget til skattemæssigt fradrag i årene 2011, 2012 og 2013, samt (2) hvorvidt G1s er berettiget til de anførte fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da retten er i besiddelse af de oplysninger der er fornødne for at G1s indkomst i de pågældende år samt det fradragsberettigede underskud, kan der spares meget tid og arbejde for begge parter samt retsvæsnet ved at retten realitetsbehandler, hvorvidt G1 har et fradrag på de påståede beløb. Udover at spare den sagsbehandlingstid en fornyet behandling ved Skattestyrelsen vil medføre, vil en afgørelse fra retten afværge risikoen for at der vil opstå en ny tvist som følge af Skattestyrelsens nye afgørelse.

Det følger af praksis både inden for civilretten og inden for forvaltningsretten at hjemvisning ikke anvendes, hvor en instans på forsvarlig måde kan tage stilling til en sags realitet på det foreliggende grundlag, uden behov for indhentelse og behandling af yderligere oplysninger, jf. bl.a. UFR 2003.644 H og Ankestyrelsens " Vi har undersøgt stikprøver af hjemviste sager".

Hensynet til at få sagen sluttet hurtigst muligt tillægges også betydelig vægt i skattesager. Det fremgår bl.a. af SKM2018.517.DEP, afsnit 1.1, at sagerne afsluttes med det rigtige resultat på det tidligst mulige tidspunkt.

Højesteret har tidligere i U.1994.530H, foretaget en beløbsmæssig rettelse af den skattepligtiges indkomst. Landsretten og Højesteret fandt at deltidslandbruget var drevet erhvervsmæssigt, og fandt ikke grund til at tilsidesætte den skattepligtiges opgørelse, hvorfor den skattepligtiges indkomst af retten blev fastsat i overensstemmelse med den skattepligtiges påstand.

Ovenstående er også i pæn forlængelse af G1s ret til at få afgjort sin sag inden en rimelig tid jf. EMRK Art. 6, stk. 1.

En hjemvisning vil, i nærværende sag, være en betydelig og unødvendig byrde for G1, som siden 2015 har ventet på en afklaring af nærværende spørgsmål.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3.  ANBRINGENDER

3.1     Skatteministeriets principale påstand over for G1s påstand 2

G1 indbragte ved stævning af 25. april 2018 Landsskatterettens afgørelse (bilag 2) for domstolene med påstand om, at "Skatteministeriet skal anerkende at virksomheden anses for erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013". Denne påstand angår altså det samme som sagsøgerens påstand 1 som nedlagt i processkrift 4. af 24. marts 2021.

Skatteministeriet afgav svarskrift den 2. juli 2018 og nedlagde principal påstand om frifindelse og subsidiær påstand om hjemvisning af G1s skatteansættelser for 2011, 2012 og 2013 til fornyet behandling hos SKAT (nu Skattestyrelsen).

Som følge af skønserklæringen af 17. juli 2020 frafaldt Skatteministeriet ved processkrift E af 22. oktober 2020 den principale påstand om frifindelse. Skatteministeriet anerkender således, at G1s stutterivirksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Som anført i både svarskriftet, pkt. 3.3, og i processkrift E, har Skattestyrelsen imidlertid ikke foretaget en nærmere ligningsmæssig prøvelse af G1s enkelte indtægts- og udgiftsposter, idet styrelsen altså ikke fandt, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt. En nærmere ligningsmæssig prøvelse var derfor ikke relevant. Landsskatteretten tog dermed heller ikke stilling hertil.

G1 er ikke før ved processkrift 4 af 24. marts 2021 kommet med bemærkninger til Skatteministeriets hjemvisningspåstand, som altså blev nedlagt oprindeligt i svarskriftet. G1 har i samme processkrift nedlagt en ny påstand (påstand 2):

"Skatteministeriets Departement tilpligtes at anerkende, at G1 er berettiget til et skattemæssigt fradrag på kr. 196.154,00 for indkomståret 2011, kr. 170.016,00 for indkomståret 2012 og på kr. 64.956,00 for indkomståret 2013."

Skattestyrelsen har, som nævnt, ikke foretaget en ligningsmæssig prøvelse af G1s enkelte indtægts- og udgiftsposter, og styrelsen har derfor ikke taget stilling til de beløbsmæssige fradrag, som G1 (nu) påstår at være berettiget til. Den nye påstand rejser således et nyt spørgsmål, som alene kan inddrages i sagen med rettens tilladelse, da spørgsmålet hverken har været prøvet af Skattestyrelsen eller Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. (dagældende).

Sagen har altså - indtil nu - for den stedlige skattemyndighed, for Landsskatteretten og for domstolene alene drejet sig om, hvorvidt G1s stutterivirksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Afgørelsen af dette spørgsmål beror, som også beskrevet i svarskriftet, side 6, på en vurdering af, om virksomheden drives teknisk fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Afgørelsen af om G1s virksomhed blev drevet erhvervsmæssig er ikke sammenfaldende ved afgørelsen af, hvilke eventuelle beløbsmæssige fradrag hun er berettiget til, idet en sådan afgørelse, som nævnt, beror på en nærmere ligningsmæssig prøvelse af G1s enkelte indtægts- og udgiftsposter. Bedømmelsen beror på et forskelligt retligt og faktisk grundlag, jf. f.eks. SKM2015.84.VLR.

Da der således ikke består en klar sammenhæng mellem de to spørgsmål (hhv. påstand 1 og påstand 2), skal G1s påstand 2 afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. (dagældende)

Det bemærkes, at eftersom Skatteministeriet påstår sagen hjemvist til fornyet behandling, er der ikke grundlag for at antage, at afvisning af G1s påstand 2 vil medføre et uforholdsmæssigt retstab. Det kan heller ikke anses for undskyldeligt, at sagsøgeren ikke tidligere har inddraget spørgsmålet.

Som anført indledningsvis anmoder Skatteministeriet om, at ministeriets om påstand om hjemvisning, dvs. påstanden over for G1s påstand 1, samt ministeriets principale påstand om afvisning over for G1s påstand 2, udskilles, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. nærmere nedenfor. Det vil være meget tidskrævende at skulle foretage en gennemgang og stillingtagen til, om sagsøgeren har ret til fradrag som påstået i sagsøgerens påstand 2. Der har ikke været nogen skriftveksling herom, så hvis der ikke sker udskillelse, vil ministeriet være nødsaget til at begære hovedforhandlingen omberammet.

3.2     Skatteministeriets subsidiære påstand over for G1s påstand 2

Til støtte for ministeriets subsidiære påstand om frifindelse gøres det gældende, at G1 ikke har løftet sin bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Det følger således af fast retspraksis, at den, som hævder at være berettiget til et skattemæssigt fradrag, skal godtgøre, at betingelsen herfor er opfyldt, jf. eksempelvis U.2004.1516H. Denne bevisbyrde har G1 ikke løftet, idet hun alene henviser til, at det fremgår af hendes (ikke reviderede) regnskaber, at hendes virksomhed havde et underskud på 196.154 kr. i 2011, 170.016 kr. i 2012 og 64.956 kr. i 2013, jf. processkrift 4, side 2, 3. sidste afsnit. Den blotte fremlæggelse af (ikke reviderede) regnskaber er imidlertid ikke sig selv tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden for fradrag, jf. eksempelvis SKM2004.119.ØLR og SKM2014.325.ØLR. Det må således kræves, at også samtlige underliggende bilag til regnskaberne fremlægges således, at det kan verificeres om regnskaberne er retvisende. Skatteministeriet skal derfor frifindes.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen under hensyn til, at Skatteministeriet har anerkendt, at As stutterivirksomhed var erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013.

Rettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har efter sin endelig påstand og i overensstemmelse med processkrift E af 22. oktober 2020 anerkendt, at As stutterivirksomhed var erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013, hvorfor As påstand herom tages til følge.

Det fremgår af sagen, at såvel Skattestyrelsen som Landskatteretten fandt, at As stutterivirksomhed ikke var drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Skattemyndighedernes afgørelser og de heri indeholdte sagsfremstillinger og begrundelser skal vurderes på denne baggrund, og retten finder, at der ikke er grundlag for anse den stedfundne prøvelse, som en ligningsmæssig prøvelse af As indtægts- og udgiftsposter for årene 2011, 2012 og 2013.

A nedlagde ved sagens anlæggelse den 25. april 2018 påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at virksomheden blev anset for erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013, og hun har først ved processkrift af 24. marts 2021, hvor sagens forberedelse blev sluttet, nedlagt påstand 2.

Skatteministeriet nedlagde ved svarskriftet den 2. juli 2018 påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning af sagen, og frafaldt efter skønserklæringen ved processkrift E den 22. oktober 2020 den principale påstand om frifindelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, jf. dagældende § 48, stk. 1, at retten kan tillade et nyt spørgsmål inddrages under sagen, såfremt det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, der er til prøvelse, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Herefter og sammenholdt med sagens omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for at tillade den ligningsmæssige prøvelse inddraget under denne sag, hvorfor As påstand 2 afvises.

Efter det anførte tages Skatteministeriets påstand til følge således, at As skatteansættelse for årene 2011, 2012 og 213 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsomkostninger:

Hver af parterne har for en del tabt og for en del vundet sagen, og efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale delvise sagsomkostninger til A, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

De delvise sagsomkostninger er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr., af retsafgift med 4.000 kr.*) og af udgift til syn og skøn med 45.000 kr., i alt 79.000 kr.**) Det er oplyst, at A er momsregistreret.

Retten har lagt vægt på, at det gennemførte syn- og skøn efter sagens forløb og udfald må anses for et nødvendigt processkridt, hvorfor Skatteministeriet skal afholde udgiften hertil.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at As stutterivirksomhed anses for erhvervsmæssigt drevet i årene 2011, 2012 og 2013.

As påstand 2 afvises.

As skatteansættelse for årene 2011, 2012 og 213 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.   

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 79.000 kr.**).

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

*) I medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, er "retsafgift med 10.220 kr." rettet til " retsafgift med 4.000 kr."

**) I medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, er " i alt 85.220 kr." rettet til "i alt 79.000 kr."