Parter

A

(v./ advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Karsten Henriksen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår rettens prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 25. januar 2019, hvorved sagsøger, A, fik forhøjet hhv. overskuddet af sin virksomhed for indkomståret 2015 med kr. 821.410 kr. og sit momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli 2015 til 31. december 2015 med kr. 113.452.

Landsskatteretten fandt således, at A var skattepligtig af 453.808 kr. excl. moms, der vedrører en betaling til A fra salg af et maleri af JA, og som følge heraf, at hendes momstilsvar skulle forhøjes med 113.452. kr.

Landskatteretten fandt endvidere, at A var skattepligtig af 367.602 kr., der ved afslutningsposteringerne for indkomståret 2015 var posteret som privat indskud.

Under sagen, der er anlagt den 25. april 2019, har A over for sagsøgte, Skatteministeriet, fremsat følgende påstande:

Påstand 1:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med kr. 821.410.

Påstand 2:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 nedsættes med kr. 113.452.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 25. januar 2019 fremgår blandt andet:

"…

Klagepunkt Indkomståret 2015 Forhøjelse af overskud af virksomhed vedrørende:	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Andel af salgssum faktura 74 ikke indtægtsført	453.808 kr.	0 kr.	453.808 kr.
Lagerregulering, modpost privat indskud	367.602 kr.	0 kr.	367.602 kr.
Rejseudgifter	5.613 kr.	0 kr.	0 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom han/hun har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet selvstændig gallerivirksomhed siden 1981 i det indre Y1-by, under navnet G1 med cvr.nr. ...11 og branchen Kunsthandel og gallerivirksomhed.

Klageren har siden 30. juli 2011 haft adresse i Y2-land.

Salg maleri, JA, faktura 74

Klagerens galleri har ved faktura 74 af den 4. november 2015 solgt et oliemaleri af JA "Sweet girls blues" på 100 x 81 cm, Guy Atkins katalognr. 1704 for 1.545.000 kr. til tredjemand PS. Betalingen skal foretages til galleriets bankkonto og fakturaen var påført følgende tekst:

"…

G1 er den retmæssige ejer af ovenstående kunstværk(er) listet i denne faktura, indtil beløbet er betalt fuldt ud.

…"

Klageren har oplyst, at ovenstående tekst fremgår af samtlige salgsfakturaer som galleriet udsteder og har fremlagt fakturanr. 10 som et eksempel herpå. Denne faktura indeholder dog ikke denne tekst.

Kopi af fakturanr. 74 med håndskrevne noter er fremlagt. Heraf læseligt "10 %" og "123 600". Heraf har SKAT udledt, at galleriet har beregnet sig 10 % i provision af salget.

Salget fremgår ikke af bogføringens kontospecifikationer på omsætningskontiene 1100 til 1112, der både indeholder salg for egen regning, kommission og provision.

Bogføringen af faktura 74 foretages den 17. november 2015 med bilagsnummeret 201574 således:

Konto	Kontonavn	Debet	Kredit	Tekst
7211	X1	645.000		PS "JA Sweet girls blues"
7211	X1	900.000		PS "JA Sweet girls blues"
7211	X1		450.050	PS "JA Sweet girls blues"
7223	Forudbetalt poster	373.000		Sk. JA afregnet 19.1 euro 50.000 (2001 før)
7223	Forudbetalt poster	413.000		Sk. JA afregnes feb med 20.000 euro & 263800 dkk (2001 før)
7233	Forudbetalt poster		1.094.950	PS "JA Sweet girls blues" se mail Georgine 3.3.16 (salg m.moms)
7554	Sk. omk.		413.000	Sk. JA afregnes feb med 20.000 euro & 263800 dkk (2001 før)
7554	Sk. omk.		373.000	Sk. JA afregnet 19.1 euro 50.000 (20021 før)
	Afstemning	2.331.000	2.331.000

Galleriet har foretaget to betalinger til G2 AG. Den ene er fra den 15. december 2015 på 450.000 kr. (gebyr 50 kr.), til dækning af 1. rate JA, trukket på galleriets konto i danske kr. Den anden betaling er foretaget den 20. januar 2016 på 50.000 euro eller 373.190 d.kr. (gebyr 6,70 euro/50 d.kr.) til dækning af 2 rate JA. Trukket på galleriets konto i euro.

Som grundlag for en af betalingerne, er der fremlagt en faktura nr. 2015/151a af 11. december 2015 på 450.000 kr. fra G2 AG, Y3-adresse, Y4-by, Y5-land vedrørende "JA painting, "Sweet Girls Blues" 100x81 cm Oil on Canvas, provenance Guy Atkins #1704, partial payment, this being the first Instalment. Betalingen skal foretages til F1-bank, Y6-by, Y5-land.

G2 AG ejes 100 % af klagerens ex-mand. Parret blev skilt i august 2016.

Klageren har oplyst, at klagerens ex-mand/ex-mandens selskab G2 AG var ejeren af det solgte JA billede "Sweet girls blues" før G1s salg til PS. Der er ikke fremlagt en formidlings- eller kommisionsaftale mellem galleriet og klagerens ex-mand. Der er heller ikke fremlagt forsikringspapirer, forsikringsoplysninger eller anden dialog/kommunikation parterne i mellem, i forbindelse med galleriets salg af det pågældende JA-billede til støtte for ejerforholdene.

Der er ikke foretaget yderligere betalinger til ex-manden eller hans selskab G2 AG. Klageren har oplyst, at den manglende betaling af det resterende beløb til ex-manden skyldes private tvister i forbindelse med parrets skilsmisse.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af 453.808 kr. der er opgjort således:

JA "Sweet girls blues"

04-11-2015	Faktura 74 Kommission 10%	1.545.000 -154.500
	Rest	1.390.500
15-12-2015	Betaling G2 AG	-450.050
31-12-2015	Saldo	940.450
20-01-2016	Betaling G2 AG	-373.190
	Restsaldo	567.260
	Heraf moms	-113.452
	Yderligere indtægt vedrørende salget	453.808

Under regnskabets balancepost specifikation 11 er skyldig kreditorer oplyst til 940.500 kr.

Kommissionen på 154.500 kr. hvoraf indtægten udgør 123.600 kr. og udgående moms 30.900 kr. er medtaget i regnskabet i afslutningsposteringerne ved afstemningen af salgsfakturaerne og omsætningskontiene 1100 og 1106.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen erfaret, at JAs maleri "Sweet girls blues" har været udbudt på auktion den 28-29. november 2014 ved auktionshuset Auktion-1, Y7-land. Maleriet fik på auktionen nummer 434 og ser ud til at have opnået hammerslag på 60.000 euro, ifølge auktionshusets liste.

På mødet med Landsskatteretten oplyste SKAT, at ægtefællens regnskab ikke indeholder et tilgodehavende.

Regulering af varelager, primo 2015

G1 har tidligere selvangivet et overskud af virksomhed på 187.740 kr. for indkomståret 2015. I forbindelse med SKAT sagsbehandling af dette regnskab, har klagerens revisor indsendt et nyt regnskab, som viser et overskud af virksomhed på 105.858 kr.

SKAT har i sin afgørelse nedsat klagerens selvangivne overskud af virksomhed med 81.882 kr. hvorfor det må antages, at SKAT har anerkendt det ny regnskab.

Følgende regnskab er herefter fremlagt for G1:

Spec.			2014
	Omsætning	896.707	931.896
	Export EU	431.153	159.129
	Export ikke EU	309.725	299.036
		1.637.585	1.390.061
1	Vareforbrug	287.323	170.191
		1.350.262	1.219.870
2	Personaleomkostninger	499.019	507.248
3	Lokaleomkostninger	382.459	356.778
4	Salgsomkostninger	128.370	153.166
5	Administrationsomkostninger	208.881	160.269
6	Automobilomkostninger	25.675	37.781
		1.244.404	1.215.242
	RESULTAT FØR RENTER	105.858	4.628
	Renter	8.005	1.493
	ÅRETS RESULTAT	97.853	3.135

AKTIVER

Spec.			2014
	Debitorer		58.500
8	Varelager	3.218.763	3.232.779
9	Andre tilgodehavende	390.499	353.000
	Depositum	126.172	125.132
	Forudbetalte omkostninger	10.424	0
	OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT	3.745.858	3.769.411
	F2-bank - X2	899.891	0
	F2-bank - X3	169	104.833
	LIKVIDE MIDLER	900.061	104.833
	AKTIVER	4.645.919	3.874.244

PASSIVER

Spec.			2014
10	Egenkapital	3.355.167	3.028.190
	EGENKAPITAL	3.355.167	3.028.190
	F2-bank X1	0	175
11	Anden gæld	1.290.752	845.879
	KORT - & LANGFRISTEDE GÆLD I ALT	1.290.752	846.054
	PASSIVER I ALT	4.645.919	3.874.244

Uddrag af specifikationer:

8 - Varelager		2014
Varelager primo	3.232.779	2.850.191
Varelager tilgang	3.488.206	1.996.989
Varelager afgang	3.502.221	1.614.401
Varelager ultimo	3.218.763	3.232.779
10 - Egenkapital
Egenkapital primo	3.028.190	3.054.926
Årets resultat	97.853	3.135
	3.126.043	3.058.061
Privat hævet (-)/ indskudt (+)	+229.124	-29.871
Egenkapital ultimo	3.355.167	3.028.190
11- Anden gæld
Mellemregning (KB)	0	15.238
Mellemregning kunstner	299.869	366.053
Skyldig feriepengeforpligtelse	8.750	0
Skyldig moms	17.213	154.746
Skyldig A-skat mm	24.420	39.892
Skyldig kreditorer	940.500	269.950
	1.290.752	845.879

Saldobalancen fra bogføringen viser et underskud af virksomhed efter renter på 120.076,70 kr. Hertil er der foretaget en række efterposteringer der har fået numrene:

1        renter / garantiprovision

2        FPF

3        b-indkomst

4        Atp

5        flyt omk primo

6        EDB overf fra småanskaffelser

7        omp til rep af salgsvarer

8        fri telefon

9        tilb ført revision

10    Taske

11    forsikring bil 2016

12    gebyr skat ud af drift

13    omp el

14    omp husleje

15    Herning messe

16    kunde kaffe og vin reklame

17    aer samlet

18    omp kontorartikler

19    oprindelsescertifikat til abo

20    amp skatter

21    Feriepenge forp

100 primo ej indsat ved åbning

301 sidste gennemgang af samtlige faktura og reguleret for fejl

I efterposteringerne er der blandt andet reguleret for uoverensstemmelse mellem saldobalancen og regnskabet vedrørende:

	Saldobalance	Regnskab
7201 Varelager primo	851.422,49	3.232.779
7202 Varelager årets køb	3.488.206,50	3.488.206
7203 Varelager årets salg	-3.502.221,42	-3.502.221
7452 Egenkapital, overført resultat	1.006.907,62	3.028.190

Lagelister udviser følgende værdier:    31. december 2014             31. december 2015

3.232.779 kr.              3.218.763 kr.

Efterposteringer vedrørende varelageret og egenkapitalen er foretaget således:

Bilag 100

Konto	Tekst	Debet	Kredit
7201	Varelager primo	2.381.356,51
8100	Egenkapital		3.787,09
8100	Egenkapital		3.741,00
8100	Egenkapital		2.013.754,00
8075	Moms afregning	8.392,91
7555	Skyldig A-skat		7.834,42
7558	Feriepenge	2.940,13
7557	Atp	288,30
7457	Privat (A hævet)	3.741,00
7457	(A hævet)		367.602,00

Efterposteringen på varelageret primo har bevirket, at den bogførte værdi blev reguleret op til ultimo 2014/primo 2015 optællingen af lageret på 3.232.779 kr. (851.422,49+2.381.356,51). Egenkapitalen stemmer herefter også med regnskabets ultimo 2014/primo 2015 egenkapital

Modposteringen til varelagerreguleringen er foretaget med krediteringer på egenkapital og på privat hævet og udgør dermed et indskud fra klageren.

Klageren har forklaret, at der er tale om en regulering vedrørende tidligere år, uden dog at have dokumenteret, at der tidligere år har været foretaget et indskud på 367.602 kr. i virksomheden.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af 367.602 kr. som manglende en indtægt eller en manglende reduktion af en udgift i virksomheden.

…..

Rejseudgifter 5.613 kr. (…)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med samlet 757.796 kr. heraf er påklaget forhøjelser på henholdsvis 453.808 kr. vedrørende andel af salgssum på faktura 74 der ikke er indtægtsført, 367.602 kr. vedrørende regulering af lagerkonto modposteret på privat indskud og 5.613 kr. vedrørende rejseudgifter, der ikke er anset for at være erhvervsmæssig.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

"…

2. Kreditorer er ikke dokumenteret

2.1. De faktiske forhold

Du har indsendt et nyt regnskab for 2015 til SKAT. I forhold til det første regnskab er posten Anden gæld, Skyldige kreditorer, ændret fra 26.169 kr. til 940.500 kr.

Sammenligningstallene for 2014 viser posten skyldige kreditorer for 2014 udgjorde 269.950 kr. Disse er betalt i marts/april 2015.

SKAT har ved skrivelse af 21/9 2015 til din revisor bedt om specifikation af de 940.500 kr. og bilagsdokumentation for de enkelte tal i specifikationen.

SKAT har ikke modtaget specifikation eller dokumentation.

I det første regnskab ses i afslutningsbalancen, at efterpostering nr. 23, 786.000 kr. debiteres på konto for kreditorer og krediteres på privat hævet. Dvs at indehaveren skulle have betalt de 786.000 kr. til en kreditor. Kreditorkontoen udviste herefter en saldo på 26.169 kr.

Disse 786.000 kr. vedrører faktura 74 i 2015 med en salgssum på 1.545.000 kr, hvor det med blyant er noteret på bilaget, at provisionen udgør 10% incl. moms dvs 154.500 kr.

Spørgsmålet om hvorvidt provisionen udgør 154.500 kr. eller et andet beløb, må som minimum verificeres ved dokumentation for at de resterende 786.000kr efterfølgende er betalt.

SKAT bad i skrivelse af 1/6 2017 om dokumentation for at indehaveren havde betalt de 786.000 kr. SKAT har ikke modtaget dokumentation for betalingen.

Denne postering er fjernet i det nye regnskab.

De 786.000 kr. indgår således i gælden på de 940.500 kr. i det nye regnskab, men det er fortsat ikke dokumenteret om beløbet er skyldigt eller om det helt eller delvis skal indtægtsføres i 2015.

I øvrigt er der i det nye regnskab, indsat en yderligere gæld på konto for kreditorer med 128.331,20kr. som således også indgår i saldoen 940.500 kr., Modposten er bl.a. en reduktion af salgskontoen 105.842,70kr. + 5.450 kr., og en postering kt nr. 9998 privat hævet, med 41.811,38 kr.

2.2. Dine bemærkninger

Ved mail af 14/2 2018 har R1 meddelt:

Vi vedlægger kopi af salgsfaktura 74, kopi af faktura fra G2 AG vedrørende delbetaling for maleriet, kopi af overførelse af de 450.000 kr. i 2015 (1. rate), og kopi af overførsel af delbetaling i 2016 på 50.000 Euro (2. rate).

Maleriet Sweet girls blues af JA er et værk, som G1 har formidlet salget af. Det er solgt til SP for 1.545.000 kr. Salgssummen skulle afvikles til sælger G2 AG. Der er overført 450.000 kr. i 2015 og 50.000 Euro i 2016.

Restbeløbet er stadig skyldigt, da der foreligger en tvist mellem G1 og G2 AG vedrørende et andet gældsforhold. G1 har således ikke ved dette salg erhvervet en indkomst på 752.400 kr., som antaget af SKAT. Den foreslåede ændring af den skattepligtige indkomst kan derfor ikke accepteres.

Der kan ikke fremsendes dokumentation for at de 786.000 kr. er betalt, idet de netop endnu ikke er betalt, som følge af ovenstående nævnte tvist. Der er altså fortsat tale om en gældspost.

…

2.4 SKATs afgørelse og begrundelse

Der er fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst jf. Statsskatteloven §6a.

Årets samlede indtægter af din virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 a.

SKAT stillingtagen til indsigelsen:

Indledningsvis kan SKAT konstatere at

1.      Der ikke er fremlagt dokumentation for aftalen mellem G1 og G2 AG.

2.      Ejerskabet til maleriet synes derfor uklart, når der henses til fakturateksten til slut-kunden, hvoraf  det fremgår at G1 har ejerskabet til maleriet.

3.      Maleriet er solgt 4/11 2015, og først den 15/12 2015 er betalt 450.000 kr. og 20/1 2016 er betalt   50.000 EURO (373.190 kr.) til G2 AG.

4.      Herefter mangler der dokumentation for 1.545.000 - 450.050 - 154.500 - 373.190= 567.260 kr.

5.      R1 oplyser "Restbeløbet er stadig skyldigt, da der foreligger en tvist mellem G1 og G2 AG vedrørende et andet gældsforhold."

6.      Regnskabet for G1 ses imidlertid ikke, at indeholde et tilgodehavende hos G2 AG, hvor manglende betaling skulle være grunden til, at man ikke har betalt restbeløbet til G2 AG.

7.      Det er G1 som har modtaget salgssummen på 1.545.000 kr.

SKATs konklusion

SKAT finder, at der er usikkerhed om gældsposten 567.260 kr.

Beløbet er en udokumenteret gæld vedrørende salg af JA billede, faktura nr. 74. Salgssum 1.545.000 kr. minus 10% salær 154.500 kr. = 1.390.500 kr. Den 15/12 2015 er betalt 450.050 kr. Det er oplyst at der 20/1 2016 er betalt 50.000 EURO (373.190 kr.) Hvorefter restgælden er 567.260 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for aftalen mellem G1 og G2 AG, hvorfor påstanden om at G2 AG har ejerskabet til maleriet, heller ikke har kunnet verificeres. Ligesom at selve aftalen om afregning ikke har kunnet verificeres.

Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at restbeløbet 567.260 kr. er tilbageholdt i forbindelse med en tvist med kunden G2 AG.

Der er ikke fremlagt dokumentation for at G1 havde et tilgodehavende hos G2 AG, da regnskabet ikke ses at indeholde et tilgodehavende hos G2 AG.

Påstanden om et andet gældsforhold, som begrundelse for manglende betaling, er således ikke verificeret.

G1 har modtaget salgssummen 1.545.000 kr. og på salgsfakturaen med slutkunden er anført at G1 er den retmæssige ejer indtil overdragelsessummen er betalt.

Der foreligger således ikke dokumentation for hvorvidt de 567.260 kr. er skyldige til en sælger eller om beløbet helt eller delvis er skattepligtig indkomst for din virksomhed.

Det er således ikke dokumenteret, at den del af salgssummen på faktura 74, ikke er skattepligtig for din virksomhed, jf. Statsskatteloven §4.

På denne baggrund fastholder SKAT beskatningen af restbeløbet, jf. Statsskatteloven §4.

…

SKAT har derfor ændret således:

Virksomhedens indtægter forhøjes jf. statsskatteloven §4 skønsmæssigt med      453.808 kr.

…

3. Regulering af vareforbrug

3.1. De faktiske forhold

Både i det gamle og i det nye regnskab er der i afslutningsbalancen en efterpostering (nr.24 i det gamle og nr. 100 i det nye), hvor yderligere lagerværdi 367.602 kr., føres i kredit på Privat hævet/ indskud i året.

SKAT har i skrivelse af 1/6 og 21/9 2017 gjort opmærksom på, at SKAT fandt at beløbet ikke skulle krediteres på konto for privat men i resultatopgørelsen som en indtægt.

SKAT har bedt dig og din revisor fremsende dokumentation, såfremt I var uenige i SKATs opfattelse. SKAT har ikke modtaget svar.

De selvangivne tal:
Lager primo (kt 7201)		851.422
Lager køb (kt 7202)		3.488.206
Lager salg (kt 7203)		-3.502.221
Regulering i afslutningsbalancen
A Modposteret på egenkapital	2.013.754
B Modposteret på privat indskudt i virksomheden	367.602	2.381.356
Lager ultimo		3.218.763

Ad. A : Derved stemmer "egenkapital primo 2015" med regnskab 2014`s "egenkapital ultimo 2014"

Ad. B : Yderligere forhøjelse af lager skal reducere vareforbrug, og ikke privat hævet, dvs at beløbet 367.602 kr. forøger virksomhedens resultat.

3.2. Dine bemærkninger

Ved mail af 14/2 2018 har R1 meddelt:

Vi forstår simpelthen ikke din begrundelse for ændringen af varelagerregulering. Vareforbruget i 2015 er anført til 287.323 kr. En specifikation heraf følger af note 1. Forskellen mellem varelager primo og ultimo er alene 14.016 kr. (3.218.763-3.232.779). Der er således ikke plads til en reduktion af vareforbruget med 367.602 kr.

Vi vedlægger varelageropgørelser ultimo 2014 og 2015. Da udgangspunktet i bogføringen ikke har været korrekt er der foretaget en regulering på varelager primo (debit) og dette er modposteret på Egenkapitalen via privatindskud. Der er altså ikke tale om en indkomst, men alene en regulering til de korrekte værdier, sådan at det matcher varelagerlisten.

Den foreslåede ændring af den skattepligtige indkomst, kan derfor ikke accepteres.

…

3.4 SKATs afgørelse og begrundelse

Der er fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst jf. Statsskatteloven §6a.

SKAT finder ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at den yderligere lagerregulering 367.602 kr., kan godskrives konto for privat hævet.

SKAT stillingtagen til indsigelse:

R1 anfører, at man ikke forstår SKATs ændringsforslag.

Forholdet er et bogførings- og regnskabsmæssigt problem, hvor bogholder/revisor har foretaget nogle registreringer (efterposteringer) som ikke hænger sammen. Faktum er, at størrelsen af virksomhedens aktiver og passiver stemmer efter at de 367.602 kr. er blevet debiteret, hvorfor krediteringen af de 367.602 kr. regnskabsteknisk alene kan registreres i resultatopgørelsen, hvor denne kreditpost er en indtægt eller en reduktion af en udgift.

SKAT har oplistet sagens fakta:

1.      Det afgørende er, at de 367.602 kr. ikke er registreret på virksomhedens konto for egenkapital. (i forbindelse med 2015-primo-reguleringerne)

2.      Reguleringen af de 2.013.754 kr. registreres på konto for egenkapital, hvorefter egenkapital-primo 2015 stemmer med egenkapitalt-ultimo-2014.

3.      Med reguleringen af de 2.013.754 kr. og afstemningen af primo-egenkapitalen, kan der ikke foretages yderligere reguleringer på egenkapitalen med virkning for primo 2015.

4.      I virksomhedens 2014-regnskab indgår privat hævet/indskudt i det samlede tal for egenkapital-ultimo. Egenkapitalen er eet samlet tal.

5.      I virksomhedens 2014-regnskab er der ingen særskilt konto for Mellemregning med indehaver.

6.      Der er således intet grundlag for i 2015-bogføringen, at foretages en primo regulering med henblik på at registrere en gæld til indehaver.(367.602 kr.)

7.      Det forhold at revisor med efterpostering nr 100 (2.013.754+367.602)=2.381.256 på konto for varelager, får den bogførte lagerværdi primo-2015 til at stemme med lagerværdien i regnskabet for 2014 er ikke ensbetydende med, at de 367.602 kr også er en primo egenkapital regulering.

Beviset herfor er, at alene de 2.013.754 kr. får primo egenkapitalen til at stemme med ultimo-2014-regnskabet.

8.      Bogføringen for året 2015 synes fejlbehæftet, når der henses til omfanget af revisors efterposteringer.

9.      I bogføring er hovedparten af posterne på konto for varelagerkøb og varelagersalg uden bilagsdokumentation, idet der bogføres med et højt bilagsnummer udenfor nummer (fx 201508, 140715)

Spørgsmålet er derfor:

Hvad er det som registreres med efterposteringen på 367.602 kr.?

Man debiterer varelagerkontoen for at få den til at stemme i forhold til den øvrige foretagne bogføring for 2015. (Bogføringen er fejlbehæftet.)

Den tilhørende kreditering kan ikke være en status post (et passiv), da egenkapitalen allerede er afstemt, og der ikke er en gældspost (mellemregning) med indehaver i regnskabet-2014, som mangler at blive registreret i nærværende bogføring for 2015. Herefter er der ikke anden mulighed end beløbet skal i resultatopgørelsen, hvor krediteringen er en indtægt alternativt en reduktion af en udgift.

Det kan ikke udelukkes, at årsagen skyldes en mangelfuld løbende bogføring i virksomheden i 2015.

Konklusionen er herefter

Den regulering af de 367.602 kr. som revisor foretager i forbindelse med regnskabsafslutning for 2015, forudsætter at man i 2014-regnskabet havde en særskilt konto for Mellemregning med indehaver, som ikke var en del af konto for egenkapital, og hvor det af 2014-regnskabet fremgik at virksomheden havde en gæld til indehaver på 367.602 kr.

Dette er som bekendt ikke tilfældet.

Den kreditpostering 367.602 kr. som revisor foretager som efterpostering 31/12 2015 på konto for privat hævet/indskudt er derfor enten indtægter som ikke er registreret eller fejlopgjort vareforbrug.

Uanset hvordan beløbet kvalificeres, er konsekvensen at virksomhedens indkomst forhøjes med disse 367.602 kr. jf. Statsskatteloven §4, §6a.

SKAT fastholder derfor, at virksomhedens resultat skal forøges med den kreditering på 367.602 kr., jf. Statsskatteloven §4, §6a.

SKAT har derfor forhøjet virksomhedens resultat med 367.602 kr. jf. Statsskatteloven §6a.

Hvis R1 finder at regnskabet for 2014 er forkert med hensyn til lagerværdi og egenkapital, så må R1 anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2014.

SKAT skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at en sådan genoptagelsesanmodning også skal være bilagt dokumentation for hvorledes de 367.602 kr. yderligere lager er indgået/betalt.

4. Bilagskontrol, rejseudgifter

(…)

SKAT har i sin udtalelse til klagen anført følgende:

"…

Vedr. punkt 2 - Andel af salgssum på faktura 74 ikke indtægtsført

SKAT har i sin afgørelse (side 5) bl.a. lagt vægt på, at:

Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at restbeløbet 567.260 kr. er tilbageholdt i forbindelse med en tvist med kunden G2 AG

Der er ikke fremlagt dokumentation for at G1 havde et tilgodehavende hos G2 AG, da regnskabet ikke ses at indeholde et tilgodehavende hos G2 AG.

Påstanden om et andet gældsforhold, som begrundelse for manglende betaling, er således ikke verificeret.

Klager har i sin begrundelse (side 2/3) anført:

Til dokumentation for, at der foreligger en tvist i forbindelse med bobehandlingen af deres skilsmisse, vedlægges en kopi af korrespondance mellem deres advokater.

Da det er et privat gældsforhold, er dette grunden til, at regnskabet ikke indeholder et tilgodehavende hos G2 AG.

SKAT må til klagen bemærke, at

-       Det materiale som er vedlagt klagen (mail af 31/8 2016) synes at omhandle eks. mandens kritik af, at A har fjernet malerier fra hjemmet.

-       Ifølge mailen er det eks. manden, som synes at have et krav mod A. Klager angiver at årsagen til den manglende afregning er, at hun har et krav mod eks. manden. Dvs den modsatte situation.

SKAT fastholder derfor, at det ikke er dokumenteret at salgssummen på faktura 74, ikke er skattepligtig for skatteyders virksomhed i Danmark.

På den baggrund indstiller SKAT at beskatningen af beløbet bliver fastholdt.

Vedr. punkt 3 - Regulering af vareforbrug

Skatteyders revisor synes at have været udfordret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2015, hvor der er foretaget mange korrektioner i forhold til bogføringen.

SKAT har i sin afgørelse (side 7/8) foretaget en regnskabsmæssig gennemgang af de posteringer som revisor har foretaget. SKAT har udførligt gjort rede for årsagen til, at beløbet 367.602 kr. skal tillægges virksomhedens indkomst for 2015.

Klager har i sin begrundelse (side 3) anført:

Den foretagne regulering er således alene en regulering til de korrekte værdier af vare/ageret, således at de matcher lagerlisten.

SKAT må til klagen bemærke, at klager ikke forholder sig til de realiteter, som SKAT har gjort rede for i begrundelsen til afgørelsen.

Som det fremgår af SKATs redegørelse, er posteringen 367.602 kr. ikke blot en regulering (debitering), så varelagerkontoen matcher lagerlisten.

Posteringen har også en tilhørende kreditering på "mellemregning med indehaver".

Det er den kreditering som er fejlagtig.

Da regnskabet pr. 31/12 2014 ikke har en mellemregningssaldo med gæld til indehaver på 367.602 kr. kan kreditposteringen selvsagt ikke føres på mellemregningskontoen.

Virksomhedens egenkapital primo 2015 er allerede afstemt, hvorved det blev konstateret at ovennævnte kreditering ikke skal foretages på egenkapitalkontoen.

Beløbet skal derfor krediteres i resultatopgørelsen, og derved forhøje virksomhedens indkomst for 2015.

SKAT fastholder derfor at beløbet skal tillægges indkomsten.

SKAT har i afgørelsen (side 8 nederst) gjort klager opmærksom på, at hvis man fandt at regnskabet for 2014 var fejlagtigt, da må man anmode om genoptagelse heraf, da eventuelle fejl i 2014 ikke kan foretages i indkomsten for 2015.

I skrivende stund har SKAT ikke modtaget en sådan genoptagelsesanmodning.

Vedr. punkt 4 - Rejseudgifter

(…)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det af SKAT ansatte overskud af selvstændig virksomhed skal nedsættes med henholdsvis 453.808 kr., 367.602kr. og 5.613 kr., i alt 827.023 kr. vedrørende punkt 2, 3 og 4 i SKATs afgørelse.

Klageren har i klagen anført følgende:

"…

Vedrørende punkt 2 - Andel af salgssum på faktura 74 ikke indtægtsført

SKAT har anført, at det er deres opfattelse, at de fortsat finder, at der er usikkerhed om gældsposten på 567.260 kr., herunder at der ikke er fremlagt dokumentation for, at restbeløbet på 567.260 kr. er tilbageholdt i forbindelse med en tvist med kunden G2 AG. G2 AG er ejet af As exmand, og tvisten vedrører andre gældsforhold, som er et privat udestående mv. mellem dem i forbindelse med selve bobehandlingen af deres skilsmisse. Til dokumentation for, at der foreligger en tvist i forbindelse med bebehandlingen af deres skilsmisse, vedlægges en kopi af korrespondance mellem deres advokater. Da der er tale om private gældsforhold, er dette grunden til, at regnskabet ikke indeholder et tilgodehavende hos G2 AG.

Restbeløbet er derfor stadig skyldigt, og der er derfor stadig tale om en gældspost. G1 har således ikke ved salget erhvervet en skattepligtig indkomst på 752.400 kr. som antaget af SKAT.

Det er derfor vores påstand, at det ansatte overskud af selvstændig virksomhed skal nedsættes med 453.808 kr., da andel af salgssum på faktura 74 ikke skal indtægtsføres.

Vedrørende punkt 3 - Regulering af vareforbrug

Af det indsendte regnskab for 2015 fremgår det af resultatopgørelsen, at årets vareforbrug har udgjort 288.323 kr. Årets vareforbrug er nærmere specificeret i note 1. Som det fremgår af note 1, består vareforbruget alene af udgifter til indramning, kommisionsafregning, fragt og kørsel, emballage, copydan og restaurering. Forskellen mellem varelager primo og ultimo er alene 14.016 kr. Man har således ikke ladet virksomhedens omsætning påvirke af vareforbrug, da der ikke har været noget vareforbrug. Den foretagne regulering er således alene en regulering til de korrekte værdier af varelageret, således at de matcher varelagerlisten. Der kan derfor aldrig være tale om indtægt eller en reduktion af vareforbruget, der skal beskattes i 2015.

Det er derfor vores påstand, at det ansatte overskud af selvstændig virksomhed skal nedsættes med 367.602 kr., da regulering af vareforbrug ikke skal foretages med 367.602 kr.

Vedrørende punkt 4 - Rejseudgifter

(…)

Klageren har efter mødet med Skatteankestyrelsen fremført følgende:

"…

Ejerforhold før salg af billede, faktura 74 (forsikring, certifikater mv.)

G1 har oplyst, at formuleringen på faktura 74 om, at G1 er den retmæssige ejer af kunstværket, fremgår af samtlige salgsfakturaer, som G1 udsteder. Følgende afsnit fremgår af samtlige salgsfakturaer:

G1 er den retmæssige ejer af ovenstående kunstværk(er) listet i denne faktura, indtil beløbet er betalt fuldt ud.

Denne fremgår også på faktura 74, hvilket Skattestyrelsen fortolker bogstaveligt, altså at det pågældende kunstværk ejes af galleriet. Når galleriet sælger et kunstværk, får kunden altid værket hjem, inden betaling er indfriet. Dette er en tillidssag overfor deres samlere/købere. Afsnittet er derfor en standardordlyd, som udelukkende beskytter galleriets forretning således, at såfremt kunden ikke har betalt for værket, har galleriet fortsat råderet over det og kan dermed sælge det til anden side. Derudover beskytter det galleriet, såfremt kunden skulle gå konkurs.

Vi kan vise eksempel på dette, da teksten også fremgår på fakturaer ved kommissionssalg af kunstneren SU. Ved kommissionssalg er SU den retmæssige ejer, men afsnittet fremgår alligevel for at beskytte både galleriet og den reelle ejer.

Der foreligger ikke en skriftlig formidlingsaftale mellem galleriet og ejer (eksmand), da aftalen om salg af maleriet i kommission ligger, før der opstod uoverensstemmelser mellem A og hendes eksmand. A og hendes eksmand er på ingen måde på talefod. Det er derfor ikke muligt at få en bekræftelse på det foreliggende forhold. Det er dog vores opfattelse, at det er dokumenteret via den tidligere fremsendte dokumentation til Skattestyrelsen, at der er overført henholdsvis 450.000 kr. i 2015 og 50.000 Euro i 2016 som led i kommissionsaftalen, men at restbeløbet stadig er skyldigt, men at der ikke er sket afregning heraf, så længe der foreligger tvister vedrører andre gældsforhold, som er et privat udestående mv. mellem dem i forbindelse med selve bobehandlingen af deres skilsmisse.

Efterposteringsbilag100 og 301, med underliggende bilag, samt redegørelse og dokumentation for regulering på varelager, egenkapital og privatindskud mv.

Vedrørende efterpostering 301:

Vedlagt er oversigt over de fakturaer (konto 1100+1106+1107+110+1112), som blev skrevet i 2015. Revisor blev nødt til at ændre regnskab, efter det var indsendt, da hun efterfølgende konstaterede, at der også var fejl i bogføringen vedrørende omsætningen.

Vedrørende efterpostering 100:

Vedrører fejl i primo. Revisor tog udgangspunkt i den varebeholdning, som virksomheden kunne fremvise samt i egenkapital primo. Differencen blev overført til privat.

Vedr. klagens punkt 4 (redegørelse for rejseomkostninger i forbindelse med kundebesøg hos (JJ) og (JES)).

(…)

Landsskatterettens afgørelse

Salg af JA "Sweet girls blues"

SKAT har anset klageren for skattepligtig af 453.808 kr., ekskl. moms, som den resterende del af det solgte JA "Sweet girls blues". SKAT har opgjort det skattepligtige beløb således:

Salgspris JA "Sweet Girls blues"	1.545.000 kr.
Allerede indtægtsført kommission på 10 %	-154.400 kr.
Betaling til G2 AG, ifølge kvittering af 15. december 2015	-450.000 kr.
Gebyr vedr. betaling til G2, 15. december 2015	-50 kr.
Betaling til G2 AG, ifølge kvittering af 20. januar 2016	-373.190 kr.
Restbeløb	567.260 kr.
Heraf moms	113.452 kr.
Yderlig skattepligtig indtægt vedr. salg af JA “Sweet girls blues"	453.808 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af 453.808 kr. vedrørende galleriets salg af JA "Sweet girls blues".

Landsskatteretten har lagt vægt på, at:

•        G1 har udstedt en faktura på salget af JA "Sweet girls blues", hvor galleriet erklærer, at være den retmæssige ejer af billedet, indtil beløbet er betalt fuldt ud. G1 har modtaget hele købesummen. Anden fremlagt faktura nr. 10 viser ikke, at erklæringen om ejerskab er en standardtekst på alle fakturaer, da den netop mangler på den faktura.

•        Det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens tidligere ægtefælle eller hans selskab skulle være den reelle ejer af billedet før galleriets salg, hverken i forbindelse med købet af billedet tidligere eller ved forsikringsforhold/papirer ved anskaffelsen eller ved videresalget. Det må anses for usandsynligt, at der ikke har været en forsikring af billedet, eller forsikringer i forbindelse med salget.

•        Det er ikke dokumenteret, at G2 AG har et tilgodehavende hos klageren eller i klagerens virksomhed. Gældsforholdet er ikke sandsynliggjort hverken ved rykkere, opgørelser i forbindelse med skilsmissen eller på anden måde.

Landsskatteretten har derfor lagt til grund, at klagerens galleri har solgt et billede, har afregnet en del af købesummen til anden side og har modtaget den resterende del i virksomheden. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at andre forhold gør sig gældende.

Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse på dette punkt.

Postering som privat indskud

SKAT har anset klageren for skattepligtig af 367.602 kr., der ved afslutningsposteringerne for indkomståret 2015 er posteret som privat indskud.

Klageren har fremsat påstand om, at der alene er tale om reguleringer af primo beholdninger i forbindelse med varelageret.

Balancen i et regnskab er udtryk for virksomhedens værdier og gæld. En positiv egenkapital er virksomheden gæld til ejeren og dermed ejerens indestående/indskud i virksomheden eller ved en negativ egenkapital ejerens gæld til virksomheden. Indskud i virksomheden kan foretages som indskud af et aktiv til en konkret værdi eller af likvide midler. Egenkapitalen reguleres ved regnskabsaflæggelsen en gang årligt med virksomhedens overskud/underskud og hvad indehaveren har hævet privat eller indskudt i virksomheden.

Alt hvad der bogføres på "privat hævet" er enten en betaling/en hævning, virksomheden har foretaget for eller til ejeren, eller at ejeren har betalt udgifter for virksomheden og dermed har pengene til gode eller ejeren har indskudt likvide midler i virksomheden. På denne konto kan der således ikke foretages en postering, der alene betegnes som en regulering, uden at der i indeværende eller tidligere år har været foretaget et konkret indskud.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der skulle være foretaget et privat indskud, der ikke er reguleret i tidligere eller nuværende bogføring.

Sammenholdes saldobalancens primo poster vedrørende varelager og egenkapital med primo posterne i regnskabet, er der konkrete differencer. Reguleringen af varelageret fra saldobalancen til det optalte varelager foretages med modposteringer på egenkapitalen og privat hævet. Modposten på egenkapitalen bevirker, at egenkapitalen kan afstemmes til primo, eller ultimo posten i det tidligere års regnskab, og må derfor anses for at være korrekt foretaget.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at da der er tale om en regulering af et bogført varelager op til et konkret optalt varelager, og da der ikke kan bogføres på privat indskud, uden der er reelt er foretaget et konkret indskud, må det anses for sandsynligt, at der er tale om en manglende indtægt eller en manglende reduktion af en udgift, der ville have bevirket, at virksomhedens indkomst var højere.

Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse på dette punkt.

Rejseudgifter

(…)

…"

Landsskatteretten afsagde den 25. januar 2019 en kendelse, hvorved As momstilsvar som følge af forhøjelsen af virksomhedens overskud vedrørende salget af JA maleriet blev forhøjet for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015 med 113.452 kr., der udgør 25 % af 453.808 kr.

Der er under sagen fremlagt en faktura af 5. december 2014, hvoraf fremgår, at G3 AG har købt et maleri af JA "Some sort of informal reformation or Sweet girls blues" for 60.000 euro.

Der er endvidere fremlagt en udskrift af det Y5-landske Handelsregister, hvoraf det angiveligt fremgår, at G3 AG har ændret navn til G2 AG.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og ZB.

A har forklaret, at hun har drevet gallerivirksomhed i 40 år. Hun køber malerier og skulpturer med henblik på videresalg. Hun har kendt JA, da hendes far, der også var galleriejer, havde et tæt forhold til og repræsenterede JA. Det afhænger af hendes økonomi, om hun sælger malerier, hun selv har indkøbt eller har modtaget i kommission. Hvis hun kan få et maleri i kommission, er det at foretrække, da hun ved en kommissionsaftale ikke har nogen reelle udgifter. Hvis hun modtager et maleri i kommission, aftaler hun som regel en periode, hvor hun har maleriet i kommission. Der er ikke forskel på den faktura, hun udsteder ved et almindeligt salg og ved et salg i kommission. Hvis hun sælger et billede i kommission fra en kunstner, fremgår det således af fakturaen, at galleriet ejer billedet, så hun kan hente billedet og aflevere det tilbage til kunstneren, hvis køberen fx går konkurs. Hun skriver altid, at G1 er den retmæssige ejer af billedet, indtil det er betalt, og har gjort det i 20 år. Gallerierne begyndte at skrive på den måde i fakturaer på grund af en episode fra 1990’erne, hvor et galleri mistede hele sin kapital i forbindelse med salg af et meget dyrt maleri til PK, der gik konkurs, før maleriet var betalt. Kontonummeret på fakturaen i sagen er G1s erhvervs konto.

Foreholdt at titlen på JA maleriet er forskellig i fakturaen fra G1 og i den Y7-landske faktura, har vidnet forklaret, at et JA maleri altid har et Guy Atkins nummer. Nummeret kommer fra et katalog, hvor alle JAs malerier er afbilledet. Alle billederne i kataloget har en titel og et nummer. Kataloget er udarbejdet for at undgå handel med forfalskninger. Når hun handler et JA billede, refererer hun altid til Guy Atkins nummeret. Det er korrekt, at Guy Atkins nummeret ikke fremgår af den Y7-landske faktura, men hun er sikker på, at nummeret vil fremgå af kataloget fra auktionen. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er brugt den fulde titel fra den Y7-landske faktura i G1s faktura, da hun ikke har udfærdiget fakturaen, men hun vil tro, at fakturaen indeholder de oplysninger, som køberen har brug for.

Avancen ved salget af maleriet har været meget, da avancen gennemsnitligt er 10-20 procent. Den store avance kan hænge sammen med, at maleriet blev købt i Y7-land, hvor JA nok ikke er så kendt.

Maleriet var ejet af G2 AG, da hun solgte det. G2 AG havde købt maleriet på en auktion i Y7-land. G2 AG ønskede at sælge maleriet for at tjene penge. Hun blev valgt til at sælge maleriet, da G2 AG er ejet af hendes tidligere ægtefælle. Hun erindrer ikke præcist, hvornår kommissionsaftalen vedrørende maleriet blev indgået. Hun fik maleriet i kommission, da hun ikke havde penge til selv at købe maleriet. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig kommissionsaftale eller noget gældsbrev, da de på daværende tidspunkt havde stor tillid til hinanden. Efter salget af maleriet overførte hun ikke hele salgssummen med fradrag af kommissionsbeløbet på 154.500 kr. til G2 AG med det samme, da det ikke var aftalt. De havde ikke nogen skriftlig aftale om vilkårene for tilbagebetalingen af salgssummen, herunder om betaling af renter og afdragenes størrelse. De havde på det tidspunkt været gift i 10 år, og hendes tidligere ægtefælle skrev en regning, når han ville have penge. Hun besluttede at tilbageholde den resterende salgssum, fordi der var meget store uregelmæssigheder i hendes tidligere ægtefælles måde at omgås sandheden på både personligt og økonomisk. Hun har på nuværende tidspunkt ingen kontakt med sin tidligere ægtefælle, og han har ikke forsøgt at inddrive pengene. Hun har ikke kontaktet ham med henblik på, at han kunne afgive vidneforklaring i sagen.

Foreholdt e-mail korrespondancen mellem hendes og hendes tidligere mands advokater, hvori hendes advokat antyder, at der er meget, der tyder på, at hendes tidligere ægtefælle i længere tid har planlagt at bortfjerne parrets fælles værdier, har hun forklaret, at hendes tidligere ægtefælle på det tidspunkt var flyttet til Y8-by, og der var uregelmæssigheder i alt, hvad han sagde og gjorde. Det er korrekt, at hun havde forment ham adgang til deres fælles lejlighed i Y2-land, da hun var bange for, at han ville hente de mange værdifulde genstande i lejligheden, som tilhørte hende. Det er hendes opfattelse, at hun i dag stadig har en gæld til G2 AG svarende til den resterende salgssum for maleriet, men hun agter først at tilbagebetale beløbet, når der er faldet dom i bodelingssagen.

Hun står ikke selv for udfærdigelsen af regnskab og bogføring i G1. Hun har haft ZB som revisor siden 1990’erne. Hun har desværre haft rigtig mange bogholdere gennem tiden. Hun fører selv logbogen over kunstværkerne i galleriet sammen med sin sekretær. Der er tale om en lagerliste. Hvis hun fx køber et maleri på en auktion i Y9-land for 10.000 kr. bliver maleriet opført på listen med alle fakta, herunder navnet på kunstneren, størrelsen, indkøbsprisen og den forventede udsalgspris. Der sker fejl, og hun kan ikke udelukke, at der kan være fejl i logbogen.

Hun videresendte SKAT’s henvendelsen fra 2015 vedrørende almindelig kontrol til revisor pr. mail. Hun var med i processen med at få rettet op på de fejl, som revisor havde fundet, men mest på den "fysiske side" vedrørende malerierne, da hun er meget visuel og hurtigt kan skimme en liste og se, om tingene er som de skal være.

Foreholdt revisors påtegning på regnskabet, hvoraf fremgår, at revisor ikke har verificeret nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, virksomheden har givet, til brug for opstillingen af regnskabet, har hun forklaret, at hun ikke kender baggrunden for påtegningen, men hun går ud fra, at det er en standardpåtegning. Hun går ud fra, at revisor har gjort sit arbejde.

Foreholdt efterpostering, bilag 100, konto 7457 (ekstrakten side 126), hvoraf fremgår, at hun har hævet 367.602 kr., har hun forklaret, at hun intet ved om, hvordan beløbet er opstået.

ZB har forklaret, at hun er uddannet merkonom i revision fra 1991. Hun arbejder med regnskaber og administration. Hun startede som revisor for G1 i 2012. I 2014 til 2015 assisterede hun virksomheden med regnskabsopstilling. Da hun påbegyndte regnskabet for 2015 opdagede hun, at der ikke var efterposteret korrekt. Hun konstaterede, at bogholder havde startet 2015 med en anden egenkapital end den, der var godkendt i regnskabet for 2014. Efterposteringerne til regnskabet for 2014 var således ikke korrekt posteret.

Hun er bekendt med SKAT’s henvendelse fra 2015 vedrørende regnskabet for 2015. Der var tale om en almindelig kontrol for indkomståret 2015. Henvendelsen blev videresendt af kunden til vidnet. Hun kontaktede SKAT og holdt herunder et møde med SKAT.

Efter henvendelsen gennemgik hun omsætningen med kunden, og hun konstaterede herunder, at der var afregnet forkert moms. Dette medførte en skattenedsættelse, som er godkendt af SKAT. Hun bad endvidere kunden om at skaffe dokumentation for fakturanummer 74 vedrørende JA maleriet, godkendt dokumentation for varelageret 2015, samt det godkendte regnskab for 2014. De gennemgik omsætningen faktura for faktura, og kunden måtte konstatere, at bogholder ikke havde bogført fakturaerne korrekt. Dette gjorde, at en del af fakturaerne måtte bogføres om for at rigtiggøre omsætningen og momsen, som SKAT efterfølgende godkendte.

Om uoverensstemmelsen mellem varelageret ultimo 2014 og primo 2015 har vidnet forklaret, at varelageret for 2014, som var godkendt af kunden, stemte med årsregnskabet for 2014, og det samme gjorde sig gældende for 2015. Hun undersøgte derfor omsætningen. Hun gennemgik igen samtlige fakturaer med kunden, og kunden bekræftede igen rigtigheden af varelageret.

Om efterposteringen på 367.602 kr. har vidnet forklaret, at regnskabet for 2014, herunder alle aktiver og passiver, er godkendt, og at dette var vidnets udgangspunktet for udarbejdelsen af regnskabet for 2015. De 367.602 kr. er en regulering af egenkapitalen for 2015, fordi efterposteringerne ikke er foretaget korrekt i 2014. Hun gennemgik omsætningen og de øvrige statusposter med kunden. Da der ikke var mere at komme efter, blev de 367.602 kr. en regulering af egenkapitalen, fordi varelageret stemte inden SKAT’s henvendelse. Hun inddrager altid kunden, hvis hun laver en regulering af denne karakter. Kunden bekræftede, at alle poster vedrørende omsætning, varelager, tilgodehavender og gæld stemte, og hun kunne herefter konstatere, at reguleringen alene vedrørte egenkapitalen. I denne situation kunne de enten have bogført hele regnskabet om, hvilket er omkostningstungt, eller føre det på egenkapitalen. Efter drøftelsen med kunden blev de enige om, at føre det på egenkapitalen, da vidnet blev bekræftet i, at aktiver og passiver var som anført af kunden. Resultatopgørelsen var rigtig efter de korrektioner, der var foretaget vedrørende omsætningen. Det var derfor muligt at føre afvigelsen på egenkapitalen.

Foreholdt påtegningen i årsregnskabet for 2015 (ekstrakten side 80) har vidnet forklaret, at hun ikke har verificeret nøjagtigheden af de oplysninger, virksomheden har givet hende til brug for opstillingen af årsregnskabet. Hendes opgave har bestået i at hjælpe med opstillingen af regnskabet, herunder indhente kundens godkendelse af statusposterne. Det er kunden, der har leveret tallene, hvorefter hun opstiller dem i regnskabet.

Vidnet ved ikke, hvor de 367.602 kr., der blev posteret på en mellemregningskonto, kommer fra. Regnskabet skulle have været bogført helt om, hvis hun skulle kunne sige noget herom. Det er ikke hendes opfattelse, at beløbet stammer fra 2012 eller 2013, da varelagerlisterne for både 2014 og 2015 var til stede og godkendt, og alle aktiver og passiver var afstemt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

4       Anbringender:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende hovedsynspunkter gældende:

Vedrørende maleriet

-        G1 står i gæld til G2 for kr. 567.312 for to udestående rater af salgssummen fra salget af det omhandlede JA maleri.

-        G1 har aldrig ejet det omhandlede JA maleri, jf. kvittering af 5. december 2014 (bilag 14), men har derimod solgt maleriet i kommission på vegne af G2.

-        Kommisionssummen på kr. 154.500 (10% af salgssummen på kr. 1.545.000) er indtægtsført i virksomheden i 2015 i forbindelse med salget, og der er således betalt skat af dette beløb.

-        G2 har udstedt faktura til G1 for første rater af det omhandlede JA maleri (bilag 6), og det har således formodningen for sig, at G2 inden salget den 4. november 2015 var den retmæssige ejer af maleriet.

-        De to udestående rater på i alt kr. 567.312 indgår under skyldige beløb i virksomhedens regnskabsmateriale, jf. bilag 16 og 17.

Vedrørende efterposteringen

-        Efterposteringen på kr. 367.602 er ikke et udtryk for en indtægt eller reduktion af en udgift, men var ifølge revisoren en nødvendig regulering, da bogføringen i tidligere år ikke var korrekt foretaget.

-        Varelageret og omsætningen i regnskabet var med 100% sikkerhed korrekt, hvilket blev verificeret af den lovpligtige logbog. Regulering måttes således foretages af varelagerets primosaldo modposteret på egenkapitalen (mellemregningskontoen) via privat indskud for ikke at indvirke på omsætningen mv.

-        Da der er tale om en personlig drevet virksomhed uden for virksomhedsskatteordningen, er det er kun virksomhedens overskud, der beskattes, og ikke virksomhedsejerens private udtag eller indestående på en konto. Ligeledes er der ikke fradrag herfor.

-        Hertil kommer, at forskellen mellem varelagerets primo- og ultimosaldo alene var kr. 14.016 (kr. 3.218.763 ÷ kr. 3.232.779), hvorfor der under alle omstændigheder ikke kunne rummes en reduktion af vareforbruget med kr. 367.602.

-        Endvidere kan et beløb på en varelagerkonto aldrig udgøre hverken en indtægt eller en udgift, idet det først er, når varen er solgt, at indtjeningen kommer over i omsætningen, og indkøbsprisen overgår til vareforbruget, at der kan være tale om en indtægt eller udgift, der kan have betydning for den skattepligtige indkomst.

På baggrund af de nævnte punkter skal sagsøgeren i indkomståret 2015 have sin skattepligtige indkomst nedsat med kr. 453.808, hhv. kr. 367.602, ligesom sagsøgeren skal have nedsat sit momstilsvar med kr. 113.452.

Ovenstående punkter uddybes i afsnittene nedenfor.

4.1 JA maleri

Skatteministeriet (herefter "sagsøgte") har i svarskriftet, side 4 afsnit 3.1, gjort gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at indtægten fra salget af JA maleriet ikke tilkommer G1, og at forhøjelsen af virksomhedens indkomst og momstilsvar derfor er korrekt.

Sagsøgte mener ikke, at sagsøgerens forklaring om, at det modtagne beløb udgør gæld til sagsøgerens eksmand er bestyrket af objektive kendsgerninger.

Sagsøgeren er ikke enig heri. Det omhandlede maleri er solgt i kommission på vegne af sagsøgerens eksmand og hans virksomhed, G2. Derfor var eller er sagsøgeren/G1 hverken retmæssig ejer af billedet eller af de betalinger, som køberen har overført i forbindelse med salget.

Det udestående beløb udgør dermed gæld til sagsøgerens eksmand og hans virksomhed.

Som det fremgår ovenfor under de indledende anbringender, er der mange objektive kendsgerninger, der bestyrker, at der er G2 og ikke G1, der oprindeligt var den retmæssige ejer af det omhandlede JA maleri.

4.1.1 Gæld til eksmand/G2

Baggrunden for, at de resterende to rater for betaling af billedet ikke af sagsøgeren er overført til G2, bunder i uvenskab mellem sagsøgeren og sagsøgerens eksmand. Dette startede allerede i 2015, men kulminerede i februar 2016 i forbindelse med skilsmissen.

Da sagsøgerens eksmand forsøgte at fratage sagsøgeren værdier, der tilhørte hende i forbindelse med deres skilsmisse, så sagsøgeren ingen anden udvej end som sikkerhed at tilbageholde betalingerne fra maleriet.

Da sagsøgeren ikke deltager i virksomhedsskatteordningen, er det ikke påkrævet, at der er fuldt optrukne linjer mellem virksomhedens og ejeres økonomi, hvorfor sagsøgeren vurderede, at hun kunne foretage denne tilbageholdsret.

Var uvenskabet mellem sagsøgeren og sagsøgerens eksmand ikke opstået, ville 3. rate være blevet overført i februar 2016, mens 4. rate ville være blevet overført i marts 2016.

Der kan som beskrevet ikke rettes henvendelse til sagsøgerens eksmand på nuværende tidspunkt, idet bodelingen i forbindelse med skilsmissen mellem sagsøgeren og sagsøgerens eksmand fortsat er under behandling.

Det forhold, at der er udstedt en kvittering af 5. december 2014 til eksmandens selskab for det omhandlede JA maleri (bilag 14), samt at G2 har udstedt en faktura til G1 for den første rate af maleriet (bilag 6), bestyrker desuden formodningen for, at G2 inden salget den 4. november 2015 var den retmæssige ejer af maleriet og dermed også, at sagsøgeren står i gæld til G2 for de to udestående rater.

Det er desuden illusorisk, at G2 ville udstede en faktura til G1 for et maleri, som virksomheden ikke var den retmæssige ejer af før videresalget. Ligeledes er det illusorisk, at G1 ville betale en faktura for et maleri, som virksomheden allerede selv var ejer af.

4.1.2 Kommisionsaftale

Til støtte for, at billedet er solgt i kommission, fremhæves, at maleriet er videresolgt fra galleriet ved faktura af 4. november 2015 (bilag 4).

Det vil sige, at maleriet blev solgt inden, der blev betalt rater til G2 første gang den 15. december 2015 (bilag 5 og 6) og anden gang den 20. januar 2015 (bilag 7).

Hvis sagsøgeren havde købt maleriet af G2 for derefter at videresælge det, ville sagsøgeren have betalt G2 for billedet, før det blev videresolgt til kunden.

Desuden foreligger der ikke nogen salgsaftale mellem sagsøgeren og G2, idet billedet aldrig har tilhørt sagsøgeren eller sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren har som nævnt indtægtsført kommissionen på kr. 154.500 svarende til 10% af salgssummen som aftalt.

Hertil kommer, at udskrifter fra galleriets regnskabsprogram med oversigt over købs- og salgskonto for henholdsvis 2014 og 2015 (bilag 11 og 12) viser, at galleriet har erhvervet adskillige værker af JA i perioden, men ikke det omhandlede værk, Sweet Girls Blues, da dette indtil salget den 4. november 2015 var ejet af G2.

Havde G1 erhvervet det omhandlede JA maleri, ville det fremgå af de fremlagte udskrifter fra galleriets regnskabskonti.

Der er således adskillige objektive momenter, der bestyrker, at maleriet er solgt i kommission.

4.1.3 Faktura nr. 74

Sagsøgte anfører i svarskriftet, at det skaber en formodning for, at JA maleriet tilhørte sagsøgerens virksomhed, at der af fakturaen fremgår følgende:

"G1 er den retmæssige ejer af ovenstående kunstværk(er) listet i denne faktura, indtil beløbet er fuldt indbetalt"

Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der er tale om en standard fakturatekst, som aldrig i G1 blev ændret, uanset om der var tale om salg af galleriets egne malerier eller salg i kommission.

At der er tale om en standardtekst bestyrkes blandt andet af betegnelsen "kunstværk(er)", der netop efterlader rum til, at fakturateksten ikke skal ændres, uanset om der sælges et eller flere kunstværker, ligesom betegnelsen "kunstværk" i sig selv bevirker, at der kan sælges forskellige typer af kunst, uden at fakturateksten behøves ændres.

Standard fakturatekst som ovenstående er kutyme i branchen, hvilket understøttes af en e-mail fra G4 - Y10-by (bilag 13), indeholdende teksten fra galleriets fakturaer, som også bruges ved salg i kommission, og som er sålydende:

"Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte indtil hele købesummen er betalt.

Køber er uberettiget til at videresælge eller på anden måde disponere over det solgte i strid med den af sælger forbeholdte ejendomsret."

Fakturateksten i faktura nr. 74 er således ikke et argument for, at det omhandlede JA maleri ikke er solgt i kommission. Det er efter sagsøgerens opfattelse kutyme i branchen ikke at differentiere i fakturateksten alt efter, om der er tale om kommisionssalg eller ej. Dette er blandt andet begrundet i sikkerhedsmæssige og forsikringsmæssige årsager i tilfælde at tyveri mv.

Under alle omstændigheder er det kutyme i sagsøgerens galleri.

4.2 Efterposteringen

Sagsøgte anfører om efterposteringen, at når det konstateres, at varelageret har en højere værdi, end hvad der fremgår af regnskabet, uden at dette er udtryk for, at virksomhedens aktiver er steget i værdi, og modposteringen til debitering af varelageret ikke kan rummes i egenkapitalen, kan modposteringen kun indgå i bogføringen som indtægt eller reduktion af en udgift.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Modposteringen kan indgå enten i egenkapitalen eller på mellemregningskontoen. I personligt ejede virksomheder er mellemregningen med ejeren en del af egenkapitalen - i regnskabstermer vil dette sige, at den ligger i gruppen for egenkapital, som består af resultat, mellemregningskonto og egenkapital primo.

Mellemregningskontoen er et udtryk for forholdet mellem virksomhedsejerens private økonomi og virksomhedens økonomi. Er mellemregningskontoen negativ, skylder virksomheden penge til virksomhedsejeren, og omvendt, hvis den er positiv.

Dette har ingen betydning skattemæssigt, idet det kun er virksomhedens overskud, der beskattes, og ikke virksomhedsejerens private udtag eller indestående på en konto. Ligeledes er der ikke fradrag herfor. Private reguleringer har kun betydning for skatten, når man er under virksomhedsskatteordningen.

Hertil kommer, at et beløb på en varelagerkonto aldrig kan udgøre hverken en indtægt eller en udgift, idet det først er, når varen er solgt, at indtjeningen kommer over i omsætningen, og indkøbsprisen overgår til vareforbruget, at der kan være tale om en indtægt eller udgift, der kan have betydning for den skattepligtige indkomst.

Der er tale om en fejl i bogføringen og ikke en fejl i opgørelsen af varelageret. Derfor efterposteres differencen på mellemregningskontoen. Det vil være ukorrekt at tage det udestående beløb ind i driften, når beløbet ikke er udtryk for en vare, der er blevet solgt.

Hvis sagsøgtes opfattelse tages til følge, og varelageret i stedet havde været indtægtsført med et for lille beløb, ville en sådan disposition have medført et uberettiget fradrag for galleriet.

I praksis vil man derfor altid efterpostere på mellemregningskontoen, når regnskabet skal gøres op, således at der reguleres til de korrekte værdier i varelageret, der matcher varelagerlisten, men uden at påvirke vareforbruget, når der ikke har været et sådant.

Der kan derfor aldrig være tale om en yderligere indtægt eller reduktion af fradrag, der skal beskattes.

Det bemærkes afslutningsvis, at man i praksis ikke forkaster regnskaber, fordi der er uoverensstemmelser i primosaldo. Revisoren valgte derfor - i stedet for at forkaste samtlige årsregnskaber, indtil man fandt frem til det år, hvor et maleri var indtægtsført forkert - at slå en streg i sandet og efterregulere på mellemregningskontoen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3.        ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten, hvorefter sagsøgeren er skattepligtig af de nævnte beløb, dvs. med i alt 821.410 kr. for indkomståret 2015.

Endvidere skal sagsøgerens momstilsvar forhøjes med 113.452 kr. for 2015.

3.1 Salg af JA maleri

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at indtægten for salget af maleriet ikke tilkommer G1. Forhøjelsen af virksomhedens indkomst og momstilsvar er derfor sket med rette.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og der kan alene foretages fradrag for driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. a.

G1 solgte den 4. november 2015 oliemaleriet "Sweet girls blues" af JA, for 1.545.000 kr. Af fakturaen (bilag 4) fremgår, at betaling skulle ske til G1s bankkonto, og at:

"G1 er den retmæssige ejer af ovenstående kunstværk(er) listet i denne faktura, indtil beløbet er betalt fuldt ud."

Dette skaber en stærk formodning for, at maleriet tilhørte sagsøgerens virksomhed, og denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet. En forklaring om, at et modtaget beløb ikke tilkommer modtageren, men udgør gæld, kan kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis U 2011.1599 H, SKM 2007.1049 H og SKM2008.905.HR.

Sagsøgeren har to gange overført beløb til G2 AG, der ejes af hendes eksmand. Den 15. december 2015 overførte sagsøgeren med posteringsteksten "1 RATE JA" et beløb på 450.050 kr.
(bilag 5) i henhold til fakturanr. 2015/151a af 15. december 2015 udstedt af G2 AG (bilag 6). Den 20. januar 2016 overførte sagsøgeren med posteringsteksten "2 RATE JA" 50.000 Euro, svarende til 373.190 kr. (bilag 7).

Sagsøgeren indtægtsførte i forbindelse med salget en kommission på 10 % af salgssummen, dvs. 154.500 kr. Det resterende beløb på 567.260 kr. (1.545.000 - 450.050 - 373.190 - 154.500) er tilgået sagsøgeren i forbindelse med salget. SKAT fandt, at der heraf skal svares moms med i alt 113.452 kr., mens det resterende beløb 453.808 kr. udgør skattepligtig indkomst.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 3, 2. afsnit for neden, og side 4, 3. afsnit, at det resterende beløb på 567.260 kr. udgør restgæld til G2 AG. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation herfor.

Der foreligger for det første ikke dokumentation for, at der skulle være en indgået aftale mellem G1 og G2 AG om kommission eller afregning i forbindelse med salget. Der er heller ikke fremlagt anden form for dokumentation, herunder korrespondance, som i øvrigt kunne understøtte eksistensen af et aftaleforhold.

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at G2 AG var den faktiske ejer af maleriet, f.eks. ved fremlæggelse af forsikringspapirer, købsaftale eller lignende.

For det andet har sagsøgeren ikke dokumenteret, at hun har gæld til G2 AG på restbeløbet 567.260 kr. Såfremt sagsøgeren kunne dokumentere, at G2 AG ejede maleriet på salgstidspunktet og, at sagsøgeren havde solgt maleriet i kommission, ville sagsøgeren derfor alligevel være skattepligtig af ovennævnte restbeløb, som virksomheden modtog.

Det skærper sagsøgerens bevisbyrde, at det påståede gældsforhold er opstået ved salget af maleriet den 4. november 2015 for over fem år siden. Dette understøttes af, at formuekrav som udgangspunkt forældes efter tre år, jf. forældelseslovens § 3. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at G2 AG siden den hævdede stiftelse af gæld har forsøgt at inddrive gælden, endsige afbryde forældelsesfristen. Der ses end ikke at have været kommunikation mellem parterne om eksistensen af den hævdede gæld. Navnlig under hensyn til den påståede gælds alder forekommer dette ganske usædvanligt.

Det oplyste gældsforhold er således ikke bestyrket af nogen form for objektive kendsgerninger, og sagsøgeren har derfor ikke løftet bevisbyrden. Det bemærkes, at fraskilte parter i retspraksis kan anses for ikke uafhængige, jf. herved SKM 2007.83 ØLR og TfS 1990.367 Ø.

Sagsøgeren har fremlagt et udskrift fra en fransk online kunstprisdatabase (bilag 10). Det fremgår heraf, at maleriet blev solgt den 29. november 2014, men det fremgår imidlertid ikke heraf hvem, som købte maleriet - modsat det af sagsøgeren anførte i replikken, side 4, 2. afsnit.

Hvis sagsøgeren havde dokumenteret (hvilket hun ikke har), at G2 AG tidligere havde været ejer af maleriet, udgør dette ikke dokumentation for, at G2 AG fortsat ejede maleriet på tidspunktet for det i sagen omhandlede salg den 4. november 2015.

De af sagsøgeren fremlagte udskrifter fra G1s regnskabsprogram (bilag 11 og 12) udgør ikke dokumentation for, at indtægten fra salget ikke tilkommer G1. I den forbindelse henvises der særligt til, at G1s bogføring igennem en årrække har været mangelfuld og fejlagtig, jf. hertil også replikken, side 2, 4. afsnit, hvilket svækker bevisværdien af bilag 11 og 12.

Det bestrides, at der som anført af sagsøgeren skulle eksistere en kutyme i galleribranchen ved kommissionssalg, hvor galleriet anfører sig selv den retmæssige ejer i fakturaen, jf. replikken, side 4, sidste afsnit.

Den af sagsøgeren fremlagte e-mail fra G4 (bilag 13) dokumenter ikke en sådan kutyme. Tværtimod anfører G4, at "Sælger forbeholder sig ejendomsretten…", dvs. ikke, at galleriet selv forbeholder sig ejendomsretten. I øvrigt udgør e-mailen en ensidigt indhentet erklæring efter sagens anlæg til brug for retssagen, og den har derfor ikke nogen bevisværdi.

3.2 Modpostering bogført som privat indskud

Det gøres gældende, at sagsøgeren skal beskattes af 367.602 kr. bogført som privat indskud i G1s regnskab for 2015, idet beløbet udgør enten en indtægt eller en reduktion af en udgift.

Beløbet udspringer af en uoverensstemmelse i virksomhedens balance. Balancen illustrerer en virksomheds økonomiske situation på en bestemt dag og består af aktiverne på den ene side, som giver et overblik over, hvilke aktiver virksomheden har fremskaffet, og passiverne på den anden side, som viser, hvordan virksomheden har finansieret aktiverne. Aktiverne og passiverne skal altid være i balance - deraf navnet.

Problemstillingen udspringer af, at varelageret var større end angivet i virksomhedens oprindelige regnskab for 2015 og som følge heraf måtte korrigeres. Dette skete ved debitering af 2.381.356,51 kr., jf. bilag 3, side 6. En del af den nødvendige modpostering hertil kunne rummes i virksomhedens egenkapital. Den resterende del på 367.602 kr. blev krediteret på en nyoprettet konto i regnskabet for indehaverens indskud og hævninger, således beløbet fremstår som indskudt af indehaveren. Der er ingen dokumentation for, at der rent faktisk var tale om et indskud.

Hertil kommer, at de indskud, som indehaveren måtte have foretaget i tidligere indkomstår, kun kan indgå i regnskabet som egenkapital. Dette skyldes, at der ikke fremgår en mellemregningskonto i virksomhedens regnskab for 2014. Sagsøgeren kan derfor ikke i 2015 bogføre en glemt regulering på en nyoprettet mellemregningskonto, når den i 2014 burde indgå i egenkapitalen.

Efterposteringen omfatter udelukkende beløb, som hidrører fra årene forud for 2015, og forudsætter, at der i 2014-regnskabet var registreret en særskilt konto for mellemregninger med indehaveren, som var adskilt fra egenkapitalen. Modposteringen er derfor regnskabsteknisk fejlagtig. Modposteringen forudsætter samtidig, at sagsøgeren fører bevis for, at der var foretaget indskud i 2014, og det har hun ikke gjort.

Skatteministeriet er enig med sagsøgeren i, at mellemregninger i enkeltmandsvirksomheder er en del af egenkapitalen, jf. replikken, side 5, 2. afsnit, og da der således ikke indgik en særskilt konto vedrørende mellemregninger, skal disse indgå i kontoen for egenkapital, jf. også bilag, 1, side 7, sidste afsnit, 4.-5. pkt.

Når det konstateres, at varelageret har en højere værdi, end hvad der fremgår af regnskabet, uden at dette er udtryk for, at virksomhedens aktiver er steget i værdi, og modposteringen til debiteringen af varelageret ikke kan rummes i egenkapitalen, kan modposteringen af 367.602 kr. kun indgå i bogføringen som en indtægt eller reduktion af udgift, jf. SKATs afgørelse (bilag 3, side 8, 5. afsnit) som stadfæstet af Landsskatteretten. Med andre ord: Da det konstateres, , at varelageret havde en væsentligt højere værdi end den bogførte, og man bogføringsmæssigt forøger aktivernes værdi, udgør efterposteringen altså en nødvendig tilsvarende forøgelse af passiverne. Således er varelagerets væsentligt højere værdi end den bogførte udtryk for enten, at der er taget for høje fradrag for vareforbrug, eller at der har været penge til køb af varer, som ikke har været medtaget som indtægter.

Det er på den baggrund ikke et spørgsmål om, hvorvidt beløbet skal bogføres, som er omtvistet, men det er hvordan beløbet skal bogføres.

Efterposteringens øvrige posteringer medfører, at egenkapitalen primo 2015 allerede er afstemt med egenkapitalen ultimo 2014. Der kan derfor ikke bogføres yderligere beløb hidrørende fra tidligere indkomstår som egenkapital.

Med andre ord opdagede man ved berigtigelsen af sagsøgerens fejlagtige regnskaber, at der var 367.602 kr. ’til overs’, som kun kan krediteres som indtægt eller reduktion af udgift, fordi egenkapitalen allerede er afstemt, og at en yderligere kreditering på egenkapitalskontoen vil medføre ubalance.

Det er på den baggrund ikke holdbart, at revisoren valgte at "slå en streg i sandet og efterregulerer på mellemregningskontoen", jf. replikken, side 3, 2. afsnit, og dermed undlade at undersøge nærmere, hvor beløbet faktisk kommer fra.

Selv hvis beløbet rent regnskabsteknisk kunne krediteres en nyoprettet konto for mellemregninger, har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har foretaget indskud i virksomheden på 367.602 kr., jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2009 (Jnr. 08-00818).

At man bogfører et beløb, som faktisk udgør en indtægt eller en reduktion af en udgift, som egenkapital, indebærer, at virksomhedens skattepligtige overskud i sidste ende formindskes. Beløbet indgår i stedet som gæld til sagsøgeren, som sagsøgeren skattefrit kan trække ud af virksomheden.

Det er på den baggrund heller ikke korrekt, når sagsøgeren anfører, at "Private reguleringer har kun betydning for skatten, når man er under virksomhedsskatteordningen", jf. replikken, side 5, 4. afsnit.

Virksomheden skal derfor beskattes af den yderligere indtægt eller reduktion af fradrag, og SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten er derfor korrekt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende salget af JA maleriet:

A har gjort gældende, at maleriet af JA på salgstidspunktet tilhørte hendes tidligere ægtefælles selskab, og at hun stadig skylder dette selskab et beløb på 567.312 kr. svarende til den resterende salgssum med tillæg af moms.

Det fremgår af den af G1 udstedte faktura, at G1 er den retmæssige ejer af maleriet, indtil købesummen er betalt.

A har heroverfor ikke fremlagt dokumentation for, at hendes tidligere ægtefælles selskab på tidspunktet for salget ejede maleriet, at hun alene modtog maleriet i kommission, og at hun stadig har en gæld til den tidligere ægtefælles selskab svarende til restsalgssummen. Der foreligger således hverken en skriftlig kommissionsaftale, et gældsbrev med vilkår for afviklingen af en evt. restgæld eller andet objektivt bevis for, at den tidligere ægtefælle har et tilgodehavende hos hende. Det bemærkes i den forbindelse, at den tidligere ægtefælles regnskab efter SKATS oplysninger ikke indeholder et tilgodehavende hos A vedrørende salget af maleriet.

På den anførte baggrund tiltrædes det, at A er anset for skattepligtig af 453.808 kr., og at hendes momstilsvar for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015 er forhøjet med 113.452 kr.

Skatteministeriets påstand om frifindelse vedrørende denne del af sagen tages derfor til følge.

Vedrørende efterposteringen:

A har i regnskabet for 2015 bogført 367.602 kr. som privat indskud i G1. Posten opstod, idet varelageret viste sig at være større end angivet i det oprindelige regnskab for 2015 og som følge heraf måtte korrigeres.

Det er ikke dokumenteret, at der rent faktisk er foretaget et indskud af den angivne størrelse i G1.

Det tiltrædes af de af Skatteministeriet anførte grunde, at varelagerets højere værdi end den bogførte må antages at være udtryk for, at der enten er taget for høje fradrag for vareforbrug, eller at der har været penge til køb af varer, som ikke har været medtaget som indtægter. Virksomheden skal derfor beskattes af den yderligere indtægt eller reduktion af fradrag. Det tiltrædes derfor, at As indkomst er blevet forhøjet med 367.602 kr.

Skatteministeriets påstand vedrørende denne del af sagen tages derfor til følge.  

Vedrørende sagsomkostninger:

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.