Dato for udgivelse
13 apr 2005 15:13
SKM-nummer
SKM2005.157.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/05-412-00932
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Lønpakkegode
Resumé

Ligningsrådet godkendte en ordning, hvor en del af den kontante løn for medarbejderne i en bank blev konverteret til en arbejdsgiverbetalt ADSL-forbindelse. Ordningen indebar, at forskellige medarbejdergrupper fik forskellig lønnedgang. Den omstændighed, at der ikke blev taget hensyn til kontantlønskonverteringen ved bedømmelsen af, hvorvidt den ansatte havde 5 eller 6 ugers ferie og vilkårene for overarbejdsbetaling, var ikke afgørende for, om lønnedgangen kunne anses som reel.

Reference(r)

Ligningsloven § 16

Henvisning

Ligningsvejledningen almindelig del 2005-1 A.B.1.9.13

Spørgsmål  

1. Vil medarbejdere, der ønsker nedenfor beskrevne ADSL-forbindelse, blive beskattet på grundlag af den reducerede kontante løn? 

2. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis det på medarbejderens månedlige lønseddel også anføres, hvilken løn han vil få, hvis han ikke længere ønsker at have ADSL-forbindelsen til rådighed?

3. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis forskellige medarbejdergruppers kontantløn ikke reduceres med det samme månedlige beløb?

4. I bankoverenskomsten er det afgørende for, om medarbejderen får betaling for overarbejde/merarbejde og om han får 5 eller 6 ugers ferie, på hvilket lønniveau han er placeret. Det vil sige, at lønnedgangen kan medfører, at adgangen til den 6. ferieuge falder bort samtidig med at satsen for overarbejdsbetaling forbedres.  Såfremt disse bestemmelser fastholdes som hidtil efter lønnedgangen, dvs. fastsættes på baggrund af det oprindelige lønniveau, vil lønnedgangen da kunne anses for reel?

Svar

Ad 1) Ja

Ad 2) Nej

Ad 3) Nej

Ad 4) Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

En bank påtænker at tilbyde de ansatte i koncernens danske selskaber en ADSL-forbindelse mod en tilsvarende lønnedgang. Der er dog enkelte medarbejdergrupper, f.eks. midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og kantinemedarbejdere, som ikke får tilbuddet.

Banken indgår aftalen med teleleverandøren for betaling af løbende abonnementsafgifter. Abonnementsaftalen indgås med opsigelsesvarsel.

Medarbejdere, der tager imod tilbuddet, tilmelder sig ordningen elektronisk og modtager ligeledes elektronisk en bekræftelse samt et tillæg til den eksisterende ansættelsesaftale, hvoraf den reducerede løn fremgår. Lønreduktionen er et aftalt fast beløb pr. måned uafhængigt af medarbejderens forbrug.

Overenskomstparterne i finanssektoren har forudsat, at medarbejderne ikke udsættes for en større total lønnedgang end det, som arbejdsgiveren skal betale for ADSL-forbindelsen. Da medarbejdergrupperne ikke får ens arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, vil dette medføre, at nogle grupper af medarbejdere får reduceret kontantlønnen med et beløb og andre medarbejdergrupper reduceres med et større eller mindre beløb. Dette er baggrunden for spørgsmål 3.

Beløbet, lønnen reduceres med, vil altid være lavere end det, som banken betaler til leverandøren.  Lønreduktionen starter den første i måneden efter installation har fundet sted. Den reducerede løn er beregningsgrundlaget for alle procentvis beregnede løntillæg så som feriegodtgørelse og pensionsbidrag.

Hvis en medarbejder går på orlov uden løn, f.eks. forældreorlov, bærer banken udgiften til ADSL- forbindelsen i orlovsperioden.

Medarbejderne kan tilmelde sig henholdsvis udtræde af ordningen én gang om året. Ved fratrædelse af stilling udtræder medarbejderen af ordningen på fratrædelsestidspunktet. Eventuel fratrædelsesgodtgørelse beregnes af den aktuelle, dvs. reducerede, løn.

Ved udtræden af ordningen reguleres arbejdstagerens løn, således at han får det samme, som han på dette tidspunkt ville have fået, hvis han ikke havde tilmeldt sig ordningen.

Forespørgers opfattelse

Ad spørgsmål 1:

Det er forespørgerens opfattelse, at den påtænkte ordning indebærer, at medarbejderne skal beskattes på grundlag af den reducerede kontante løn.

Lønreduktionen påvirker både feriepenge og pensionsindbetalinger og eventuelle andre procentvise tillæg til lønnen samt beregning af eventuel fratrædelsesgodtgørelse.

Som det endvidere fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, har banken en økonomisk risiko ved den påtænkte ordning.

I SKM2004.342.LR er det præciseret, at forudsætningen, som Ligningsrådet tidligere har stillet om, at lønnen ikke automatisk bliver reguleret op ved ophør af ordningen er bortfaldet. Tilsvarende kan konkluderes på baggrund af Landsskatterettens, SKM2004.46.LSR og af "Statusrapport til Folketinget om Personale-goder/naturalieydelser" fra november 2004 afsnit II.2.3.

Det forhold, at medarbejderen i den påtænkte ordning kan udtræde på et bestemt tidspunkt hvert år og i den forbindelse får tilbagereguleret lønnen medfører således ikke, at lønnedgangen ikke kan anses for reel.

Ad spørgsmål 2:

Ligningsrådet har i afgørelsen refereret i TfS 1999, 307 fastsat som vilkår for godkendelse af en PC-ordning til timelønnede medarbejdere, at lønnedgangen ikke fremtrådte særskilt på lønsedlen.

Der er ikke tale om, at banken ønsker at vise, hvorledes lønnen reduceres hver måned, men alene at anføre en oplysning på lønsedlen om, hvad "funktionslønnen før fradrag af lønpakkegoder" udgør ved udtræden af ordningen.

Det er forespørgerens opfattelse, at en sådan oplysning på lønsedlen om lønnens størrelse ved udtræden af ordningen, ikke bør hindre, at ordningen kan godkendes, når det jf. bl.a. SKM2004.342.LR accepteres, at lønnen kan tilbagereguleres i forbindelse med udtræden pr. et bestemt tidspunkt.

Ad spørgsmål 3:

Det er forespørgerens opfattelse, at lønnedgangen er reel og at medarbejderne derfor skal beskattes på grundlag af den reducerede kontante løn, selv om nogle medarbejdergrupper får reduceret lønnen med ét beløb og andre med et andet beløb.

Eksempel:

En gruppe af medarbejdere får 10.000 kr. i løn og banken betaler 10% i pensionsbidrag af lønnen.  Lønudgiften til disse medarbejdere er således 11.000 kr. Hvis banken fx skal have 400 kr. om måneden for at stille ADSL forbindelsen til rådighed, reduceres "funktionslønnen" med 364 kr. og pensionsbidraget reduceres automatisk med 36 kr. I alt er lønudgiften reduceret med 400 kr.

En anden gruppe medarbejdere får 10.000 kr. i funktionsløn og 20% i pensionsbidrag fra banken. Deres funktionsløn skal kun reduceres med 333 kr. og pensionsbidraget reduceres automatisk med 67 kr. I alt er lønudgiften reduceret med 400 kr.

Ved at reducere funktionslønnen med differentierede beløb sikres det, at bankens samlede lønudgift pr. medarbejder, der deltager i ordningen, reduceres med det samme beløb uanset om medarbejderen får 10%, 15% eller 20% i pensionsbidrag fra banken.

Det afgørende er ifølge tidligere offentliggjorte afgørelser, at det er samme beløb, som den enkelte medarbejder betaler hver måned, uanset hans/hendes brug af ADSL forbindelsen. Forespørgeren er ikke bekendt med, at der er stillet krav om, at alle medarbejdere skal have reduceret lønnen med nøjagtigt det samme beløb.

Ad spørgsmål 4:

Spørgmålet er begrundet i, at banken ønsker at fortsætte med at lade "funktionsløn før fradrag af lønpakkegoder" være bestemmende for, om medarbejderen er omfattet af:

  • enten "arbejdstidsniveau 1" med overarbejdsbetaling som timeløn + 50/100 % og 5 ugers ferie
  • eller "arbejdstidsniveau 2" med 6 ugers ferie og betaling 1 : 1 for overarbejde.

Sammenknytningen mellem lønniveau og overarbejdsbetaling henholdsvis 5 eller 6 ugers ferie er bestemt i overenskomsten. Tilsvarende kan overenskomsten indeholde bestemmelser om en given funktionsløn for tilmelding til gruppelivsforsikring og lignende.

Funktionsløn før fradrag er, jf. spørgsmål 2, udtryk for det lønniveau, medarbejderen har ved sin indtræden i ordningen og dermed for de overenskomstmæssige vilkår, medarbejderen er omfattet af på det tidspunkt.

Man kan ikke på forhånd fastslå, om der vil være tale om en lønnedgang eller en lønstigning for den enkelte, hvis han/hun fx går fra arbejdstidsniveau 2 til arbejdstidsniveau 1. Afgørende er fx om medarbejderen har meget eller lidt overarbejde.

Det er derfor bankens opfattelse, at kravet om, at der skal finde en reel lønnedgang sted, for at ordningen kan godkendes, kun med sikkerhed kan opfyldes, hvis medarbejderen fortsætter på samme "arbejdstidsniveau", dvs. at "funktionslønnen før fradrag af lønpakkegoder" er afgørende for, om medarbejderen har 5 eller 6 ugers ferie og får tillæg for overarbejde.

Det skal præciseres, at tillægget for overarbejde bliver beregnet af den reducerede timeløn, såfremt medarbejderen deltager i den påtænkte ordning.

Banken er opmærksom på, at de medarbejdere, der ikke har en egentlig arbejdsplads adgang hjemmefra, beskattes af fri telefon, jf. Ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå aftale om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier (bruttotrækordninger) med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt for at sådanne ordninger kan godkendes.

For det første skal arbejdsgiveren rent faktisk have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heri ligger, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller direkte være forpligtet overfor ejeren af godet.

Dernæst skal arbejdstagerens kontantlønnedgang være reel. Heri ligger, at den nye lavere kontantløn skal udgøre beregningsgrundlaget for pension, feriepenge m.v.

Endelig skal arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed.

Ad spørgsmål 1)

Told- og Skattestyrelsen finder, at den kontante lønnedgang må anses som reel, idet den har virkning for de løndele, der afhænger af den løbende kontante løn, som fx feriepenge og pension.

Da betingelserne for at godkende den forelagte ordning i øvrigt må anses for opfyldt, indstiller Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad spørgsmål 2)

Told- og Skattestyrelsen finder, at det er uden betydning, at der på lønsedlen gives oplysning om, hvad funktionslønnen før fradrag for det omhandlede personalegode udgør, når den aftalte lønnedgang i øvrigt må anses som reel. Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Ad spørgsmål 3)

Told- og Skattestyrelsen finder, at den omstændighed, at forskellige medarbejdergrupper ikke aftaler samme lønnedgang, er uden betydning for bedømmelsen af hvorvidt den kontante lønnedgang kan anses som reel. Det afgørende er, om den aftalte lønnedgang har virkning for de løndele, der afhænger af den løbende kontante løn, som fx feriepenge og pension. Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmål 3 besvares med nej.

Ad spørgsmål 4)

Det er som anført efter praksis en betingelse for at anse en aftalt lønnedgang for reel, at den har betydning for de løndele, der er en direkte funktion af lønnen, som fx feriepenge og pensionsindbetalinger og satsen for overarbejdsbetaling. Den omstændighed, at der ikke tages hensyn til kontantlønskonverteringen ved bedømmelsen af hvorvidt den ansatte har 5 eller 6 ugers ferie og vilkårene for om der ydes særlig overarbejdsbetaling, er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke afgørende for, om lønnedgangen kan anses som reel. Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen