Der gøres opmærksom på, at det til enhver tid er gældende lov, som fastsætter pligter omkring indberetning. Henvisninger til hjemmeltekster mv. i denne vejledning kan derfor kun betragtes som vejledende.

Hjemlen til indberetning

Lovhjemlen til indberetningspligt for tilskud, refusioner og andre lignende ydelser fra offentlige myndigheder er Skatteindberetningsloven, hvor § 37 har denne ordlyd: 

"Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister." 

Bemyndigelsen i Skatteindberetningslovens § 37 er udmøntet i Skatteindberetningsbekendtgørelsens § 46, der har denne ordlyd: 

"Ministerier, herunder de statslige forvaltningsmyndigheder, der hører under det enkelte ministerie, skal månedligt indberette til indkomstregisteret om ydede tilskud, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret efter andet retsgrundlag, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 omfatter ikke tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende eller ydet til sådanne enheder, og tilskud, som ydes til statslige, regionale eller kommunale myndigheder."

Hvilken form for coronahjælp skal indberettes og af hvem

Generelt skal den hjælp, der er udbetalt eller godskrevet, som ikke er betaling af en momspligtig ydelse, indberettes, når modtageren er en person eller en ikke-offentlig juridisk enhed.

Ved udbetalt forstås, at tilskuddet er udbetalt til modtageren, mens godskrevet kan dække over situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer varer eller ydelser som tilskuddet skal dække eller at tilskuddet bruges til at modregne en gæld.

Indberetningspligten tilfalder den myndighed, der udbetaler hjælpen, men kan foretages af en samarbejdspartner på den indberetningspligtiges vegne.

Indberetningsmetoder til eIndkomst

Nærmere vejledning om indberetning og indberetningsmetoder findes på skat.dk/eIndkomst

  1. Online, skærmbaseret web-indberetning
    Er mest rettet mod dem, der skal foretage få indberetninger eller rette få indberetninger foretaget på anden måde. Her logges ind via Skattestyrelsens TastSelv Erhverv.
  2. Regnearksbaseret indberetning, der skal uploades via online. Her logges ind via Skattestyrelsens TastSelv Erhverv. Beskrivelse af denne løsning kan findes i eIndkomst: Indberetningsvejledning afsnit 19.  Er velegnet til større indberetningsmængder, der skal foretages ved enkeltstående lejligheder.
  3. System til system indberetning via SterlingFileGateway (SFG) eller via en MQ-forbindelse. Beskrivelse af denne form for løsning findes på skat.dk/eIndkomst, vælg Vejledninger og blanketter, vælg øverste vejledningspunkt om SFG mm. Er velegnet til større løbende indberetningsopgaver. Denne indberetningsmetode kræver forberedelse i form af kontakt mellem den indberetningspligtige og Skattestyrelsens it-leverandør for oprettelse af postkasser til udveksling af indberetningsfiler og kvitteringer mv. 

En indberetning består af følgende indhold:

Indhold Recordtype Bemærkninger
 HovedindberetningsID 1000 Indberetterens unikke indberetnings identifikation.
Indberetters Cvr-/se-nr.  1000 Cvr-/se-nr. på den, der foretager indberetningen fx den udbetalende myndighed selv, revisor eller lønbureau.
Indberetningspligtiges Cvr-/se-nr. 2001 Cvr-/se-nr. på den der har pligten til at indberette oplysninger om indeholdelser/oplysninger til indkomstregisteret.
IndberetningsID 5000 Identifikation af indberetning. Skal være unik og dermed ikke være brugt tidligere på det indberetningspligtige se-nr. eller forekomme flere gange i samme indberetning.
Lønperiode start 5000 Dato på den dag, hvor lønperioden starter. Angives i dato format ÅÅÅÅMMDD.
Lønperiode slut 5000 Dato på den dag, hvor lønperioden slutter. Angives i dato format ÅÅÅÅMMDD.
Dispositionsdato 5000 Den dato udbetalingen effektueres, eller krav på tilbagebetaling udstedes. Foreligger der ikke en reel dispositionsdato, indsættes slutdato for lønperioden.
Indkomsttype 5000 Angives som 05 B-indkomst.
Identifikation af ydelsesmodtager 6000 Cvr-/se-nr. eller Cpr-nr. på ydelsesmodtager.
Indtægtsart 6000 Yderligere specifikation til det felt der indberettes beløb i, i form af en corona indtægtsart.
Beløbsfelt 6001 Beløb til personer, der kun kan identificeres ved et cpr-nr. skal indberettes til felt 36, når tilskuddet gives som følge af erhvervsmæssige behov. Beløb ved udbetaling til virksomheder, der kan identificeres ved et cvr-nr. skal indberettes til felt 37.
Fritekstfelt 6004 Tekst med supplerende tekstoplysning til indberetning. Her angives 'Udbetalingsidentifikationsnummer' på den ordning der indberettes om. Ved indberetning af slutafregning angives 'SLUT' efterfulgt af udbetalingsidentifikationsnummeret på ordningen.


Indtægtsarter til specifikation i recordtype 6000:

Indtægtsart Bruges til felt Beskrivelse
069 36 Corona-selvstændig-kompensation. Omfatter kompensation og hjælpepakker for omsætningstab mv. til selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere, sæsonafhængig virksomhed og såkaldte kombinatører, med både A- og B-indkomst.
171 37 Corona-lønkompensation. Omfatter lønkompensation udbetalt af Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed.
172 37 Corona-faste udgifter-kompensation. Omfatter kompensation for faste udgifter udbetalt til virksomhed.
173 37 Corona-arrangørkompensation. Omfatter kompensation til arrangører af aflyste arrangementer.
175 37 Corona-andre hjælpepakker. Omfatter kompensation og andre hjælpepakker der ikke er selvstændigt nævnt. Som eksempler kan nævnes kompensation for revisorudgifter og tempobonus for aflivning af mink.

Beskrivelse af felttyperne 36 og 37 kan findes i: 8.6. B-indkomst og øvrige felter - Skat.dk

Teknisk opsætning af indberetningsfil

Ved hver recordttype er der indsat link til den tekniske vejledning, hvor udfyldelse af records er præcist beskrevet.

Første record i en fil er recordtype 1000. Heri identificeres filen og dens afsender.

Anden record i en fil er recordtype 2001. Heri identificeres den indberetningspligtige, Feltnr. 5 skal ikke udfyldes.

Tredje record i en fil er recordtype 5000. Heri angives oplysninger, der er fælles for de efterfølgende record 6000, 6001 og 6004.

Feltnr. 4: IndberetningsID på max 16 karakterer 
Feltnr. 6-7: Lønperiodestart og -slut. Angives som den periode ydelsen dækker. 
Feltnr. 8: Dispositionsdato. Angives som den dato tilskuddet udbetales eller den dato krav om tilbagebetaling udstedes. 
Feltnr. 10: Angives med B. 
Feltnr. 11: Angives med 000. 
Feltnr. 12: Angives med 05. 
Feltnr. 3, 5 og 9 udfyldes ikke.

Fjerde record i en fil er recordtype 6000. Heri identificeres tilskudsmodtager enten ved cpr-nr. eller ved SE-nr. Herudover skal der anføres en indtægtsart, der er en yderligere specifikation af beløbet anført i record 6001. 
Feltnr. 4: Cpr-nr. på tilskudsmodtager, hvis modtager er en person uden cvr- eller SE-nr. Når modtager er et cpr-nr, skal beløbet i recordtype 6001 altid indberettes under felt 0036 og indtægtsarten i recordtype 6000 altid være 069. Feltet udfyldes med nuller, hvis modtager identificeres ved cvr- eller SE-nr. 
Feltnr. 5: Cvr- eller SE-nr. på tilskudsmodtager. Når modtager er et cvr- eller SE-nr., skal beløbet i recordtype 6001 altid indberettes under felttype 0037 og indtægtsarten i recordtype 6000 altid være 171, 172, 173 eller 175. Feltet udfyldes med nuller, hvis tilskudsmodtager identificeres ved cpr-nr. 
Feltnr. 10: Heri angives indtægtsarten. 
Feltnr. 3, 6-9 og felt 11 udfyldes ikke.

Femte record i en fil er recordtype 6001. Heri angives beløbstype og beløbets størrelse. 
Feltnr. 3: Hvis beløbsmodtager er et cpr-nr. angives 0036. I andre tilfælde angives 0037. Se beskrivelse af beløbsfelterne 0036 og 0037 i indberetningsvejledningen
Feltnr. 4: Beløbets størrelse - husk de sidste 4 cifre skal være nuller og de sidste 6 er decimaler. 
Feltnr. 5: + ved positive beløb og - ved negative beløb. 
Ad negative beløb: Hvis dispositionsdatoen i recordtype 5000 ligger i 2020, skal der tidligere være indberettet større eller tilsvarende positive beløb med samme dispositionsdato, for at det negative beløb accepteres. Hvis dispositionsdato ligger i 2021, accepteres negative beløb altid, hvis indtægtsarten vedrører coronahjælpepakker.

Sjette record i en fil er recordtype 6004: Heri anføres tekst til nærmere identifikation af udbetalingen. 
Feltnr. 3: Heri angives 0068 
Feltnr. 4: Heri anføres udbetalingsidentifikationsnummer. Hvis beløbet i record 6001 er en slutafregning anføres ordet "SLUT", efterfulgt af mellemrum og udbetalingsidentifikationsnummer. Når ordet "SLUT" er anført, vil dispositionsdatoen i recordtype 5000 fortælle, på hvilket tidspunkt tilskuddet senest skal medtages som skattepligtig indkomst.

Herefter kan komme en samling af recordtyperne 6000 - 6004, hvor hver serie af recordtyperne 6000, 6001 og 6004 specificerer en enkelt udbetaling. Disse records er omfattet af oplysningerne i de første records 1000 - 5000 i filen. Dvs det skal være fra samme indberetningspligtige som angivet i recordtype 2001 og have samme lønperiode og dispositionsdato som angivet i recordtype 5000.

Sidste record i en fil er recordtype 9999: Slutrecord. 
Feltnr. 3: Heri angives antal records i filen, inkl. denne record.

Eksempel på indberetningsfil

Indberetning foretaget 10. maj 2021 kl 12:00 af cvr-nr 11111111 på vegne af den indberetningspligtige med cvr-nr 22222222. Støttemodtager er cvr-nr. 33333333, med -44.444,00 kr. i lønkompensation, slutafregning den 7. maj 2021 for juli kvartal 2020 og cpr-nr. 101000-1111 med 5.555,55 kr. i anden støtte 8. maj 2021 for januar kvartal 2020: 

0000001100020210510120000111111111111111102000000Intet system                           1HovedIDnr00000012.0                                 E 
00000022001                22222222 DKK 
00000035000 IndberetningsID1                202007012020093020210507 B00005 
0000004600000000000000000000033333333                000                         0171           
0000005600100370000044444000000- 
000000660040068SLUT LMP7913                                               
00000075000 IndberetningsID2                202101012021033120210508 B00005 
0000008600000000000101000111100000000                000                         0069           
0000009600100360000005555550000+ 
000001060040068AS79132                                          
000001199990000011  

Der kan læses mere om records og opbygning af filer til eIndkomst i eIndkomst: Teknisk vejledning - Skat.dk

Brug for hjælp

Er der spørgsmål til indberetning, er I velkomne til ringe til Virksomhedsvejledning på tlf. 72 22 28 24.

Begreber i dette afsnit

Begreb

Forklaring

Feltnr.

Hver recordtype er specificeret med 4 til 17 felter, der er nummereret fra feltnr. 1 til feltnr. 17. Feltnr. bruges kun i vejledninger - de angives ikke i indberetningerne.

Felttype

En 4-cifret kode, der angives i recordtyperne 6001-6005 til specifikation af den oplysning, der kommer umiddelbart efter felttypen i de oplyste recordtyper. Er andre steder i vejledningen blot benævnt "Felt" - fx Felt 36 Am-bidragspligtig B-indkomst.

HovedindberetningsID

Unik ID på op til 16 karakterer for den fysiske indberetter, der identificerer en given filindberetning under indberetters cvr-/SE-nr. Angives i recordttype 1000.

IndberetningsID

Unik ID på op til 16 karakterer for den indberetningspligtige, der identificerer en given gruppe af indberetninger i en fil. Angives i recordtype 5000.

Indkomsttype

Til eIndkomst indberettes forskellige indkomsttyper, fx Løn og B-indkomst. Typen angives med en 2-cifret kode i record 5000.

Indtægtsart

En 3-cifret kode, der angives i recordtype 6000 og giver en yderligere specifikation til felttypen i den næstfølgende recordtype 6001.

Recordtype

Hver linje/record i en indberetningsfil er udfyldt efter strukturen for en given recordtype, med hver sit formål. Identifikation af recordtype er på 4 tal.