Dato for udgivelse
17 Mar 2021 09:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Feb 2021 09:02
SKM-nummer
SKM2021.145.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0626836
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Aktieavance, aktieombytning, anparter, gældsbrev, handelsværdi
Resumé

A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation.

Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5.

Desuden blev der spurgt til, omstruktureringerne kunne gennemføres uden krav om udarbejdelse af delårsopgørelser for H1. Endvidere blev der spurgt, om gældsbrevet kunne anses for udstedt på markedsmæssige vilkår til kurs pari, om gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af de involverede parter, om det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og endelig om det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs pari.

Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes.

Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke skulle udarbejdes skattemæssige delårsopgørelser ved de skattepligtige omstruktureringer. Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A var indgået på markedsmæssige vilkår til kurs pari. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske heller ikke bekræfte, at gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af A. Skatterådet bekræftede, at det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det konvertible gældsbrev var udstedt til kurs pari.

Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet form.

Hjemmel

Kildeskatteloven,
Aktieavancebeskatningsloven,
Ligningsloven,
Selskabsskatteloven,
Personsskatteloven,
Kursgevinstloven

Reference(r)

Kildeskatteloven,
Aktieavancebeskatningsloven,
Ligningsloven,
Selskabsskatteloven,
Personsskatteloven,
Kursgevinstloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.9.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit  C.B.1.7.5. Generelt om realisations- og lagerprincippet

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.1.12. Forklaring af konvertible obligationer

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.I.4.

Se teksten som pdf-fil her