Østre Landsrets dom af 24 november 2020

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(v./ advokat Snorre Andreas Kehler, besk.)

Afsagt af landsdommere 

Finn Morten Andersen, Tine Egelund Thomsen og Ane Røddik Christensen med domsmænd

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Byrettens dom af 5. juli 2019

Parter

Anklagemyndigheden 

mod 

T 

cpr-nummer [CPR-nummer udeladt] 

(v./ advokat Kåre Pihlmann) 

Y2-bopæl., Y3-by 

Afsagt af byretsdommer 

Charlotte Meincke

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. januar 2017.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1

ved i forening med SK i perioden fra den 1. januar til den 31. de­cember 2008 som direktør i selskabet G5 ApS, cvr.nr....11, Y4-bopæl, Y5-by, med forsæt til at unddrage statskassen betaling af momstilsvar at have været ansvarlig for, at der skete udeholdelse af momsbelagt omsætning fra selskabets indkomstopgørelse, hvorved selska­bets momstilsvar blev angivet for lavt med 715.103 kr. og staten blev und­draget dette beløb i momstilsvar.

2.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. l. (nu § 82, stk . 1,

ved i forening med SK for indkomståret 2008 som direktør i sel­ skabet G5 ApS, cvr.nr. ...11, Y4-bopæl, Y5-by, med forsæt til at unddrage staten betaling af selskabsskat at have været ansvarlig for, at der skete udeholdelse af omsætning fra selskabets ind­komstopgørelse, hvorved selskabets overskud blev opgjort og selvangivet for lavt med 2.860.412 kr., hvorved staten blev unddraget 715.100 kr.i selskabs­skat.

Sagen mod SK er udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 706.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 1.430.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 715.103 kr. i erstatning.

Tiltalte har hverken anerkendt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne KA, JL og NJ.

Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... at han er cand. jur. og har en HA i erhvervsøkonomi. Han og SK havde hver sit holdingselskab, som hver ejede 50 % af G5 ApS. De var begge direktører i selskabet. Der var ingen ansatte i selskabet, der lavede "fakturakontrol" på store teleaftaler, f.eks. for offentlige myndig­heder. Tiltalte forestod forhandlinger og den juridiske vurdering. SK var "talknuseren" og vurderede økonomien. Det administrative tog tiltalte sig af, herunder den løbende bogføring. Han sørgede for at sætte bila­gene i mapper til revisoren, som skulle ajourføre regnskabet. Mellemregnin­ger mellem selskabet og de to direktører førtes elektronisk. Der blev dog ikke posteret løbende. Det var tiltalte, der skrev fakturaer. Selskabet havde først R1, men senere R2, som revisor. Han afleverede alle bilag til revisor en gang årligt til udarbejdesle af årsregnskabet. Der var ingen kontakt med revisor i årets løb. Regnskabsåret var kalenderåret. Momsregnskabet var halvårligt. Tiltalte gennemgik bilagsmapperne og sammenholdt med kontoud­togene. Han lavede momsregnskabet og forestod momsangivelserne. SK havde intet at gøre med momsangivelserne. Tiltalte husker ikke, om han orienterede SK om momsregnskaberne. De talte sammen om regnskabet i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse, men drøftede løbende selskabets økonomi. De havde lidt et stort tab i 2007-2008 i forbin­delse med investering i en restaurationsvirksomhed. Ultiomo 2008 var sels­kabets økonomi dårlig og de var pressede på likviditeten. Da de omhandlede fakturaer blev betalt, bedredes selskabets økonomi.

Foreholdt bilag 12 bekræftede tiltalte, at han angav 0 kr. i moms i 1. halvår 2008. Der har nok ikke været nogen indtægter i selskabet. Kontrakterne kunne have en meget lang løbetid, før der kom afregning, hvilket anstrengte sels­kabets likviditet. Han husker ikke, om han lavede momsangivelse i forbin­delse med, at han udstedte faktura. Forfaldstiden på fakturaerne var 14-30 dage. Offentlige myndigheder og G6 fik 30 dage, andre 14 dage.

Foreholdt bilag 1-10, kontoudtog ad 11. februar 2008, bekræftede tiltalte, at G7 var selskabets kunde med fakturanummer og dato. Det samme er tilfældet for G6 den 29. februar 2008 og den 23. maj 2008 samt G7 den 27. juni 2008. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev angivet moms, når faktura var udstedt.

Foreholdt bilag 1-4, de omhandlede fakturaer af 26. marts 2008 og 9.juni 2008 til G8 A/S, forklarede tiltalte, at fakturaerne ikke blev momsangivet i 1. halvår 2008, fordi de ikke var blevet betalt. G8 A/S mente ikke, at fakturaerne var betalingsmodne. Han husker ikke, om han fulgte reglerne om momsangivelse ved fakturering. Det anstrenger virksomhedernes økonomi at skulle betale moms, inden fakturaerne er betalt. Alternativt kan man udstede en kreditnota på den eksisterende faktura og udstede ny faktura. Fakturaerne blev betalt den 18. september 2008.

Både tiltalte og SK havde adgang til selskabet konti. Han husker ikke, hvem af dem der opdagede betalingen. De talte om, at selskabets likvi­ditet forbedredes ved betalingen. De talte også om, at der ultimo 2008 skulle være styr på regnskaberne og begges mellemregninger. Da selskabets økono­mi var stram, trak de begge løn over mellemregningerne. Der blev ikke udar­bejdet lønsedler og trukket A-skat. Ultimo 2008 havde tiltalte en gæld på et par hundrede tusinde kr. til selskabet, mens SKs gæld til selskabet var på ca. 1.2 mio. kr. Han huske ikke præcis mellemregningernes størrelse, da de to fakturaer blev betalt. Det var meningen, at der skulle laves lønsedler og betales A-skat og ATP ultimo 2008, men de satte i stedet pengene i akti­er. Der har nok også været overførsler til dem selv ultimo 2008.

Foreholdt bilag 1-10, kontoudtog ad 22. september 2008, forklarede tiltalte, at G9 er et datterselskab til et selskab ejet af ham og SK. Der er også udbetalt penge fra G10 A/S til både ham og SK. De havde nok trukket deres egne kreditter op. Pengene blev i første omgang brugt til at dække deres egne kreditter og dernæst til deres investeringer. De fik hver overført ca. 600.000 kr., da de var pressede på deres private økonomier, men der var stadig ca. 2.3 mio. kr. tilbage i selskabet. Der kom dog ikke styr på mellemregningerne og beløbet blev bare større. Betalingerne til "Fonds" fra 17. november 2008 og frem vedrørte investeringerne, som de tabte ca. 2 mio. kr. på. Ultimo 2008 var selskabet i en situation, hvor man ikke længere kun­ne honorere skattekrav m.v. Tiltalte indskød værdier for 1.2 mio. kr. i selska­bet i form af sin andelslejlighed for at udligne sin mellemregning. Andelslej­ligheden blev først solgt til selskabet og siden til hans samlever. Provenuet gik til selskabet. Medio december 2008 håbede de stadig at kunne vinde nogle af de tabte penge tilbage. Der stod stadig ca. 0.5 mio. kr. tilbage på konto­en. Primo 2009 havde han penge til gode i selskabet. Han husker ikke, om tilgodehavendet var i hans eller holdingselskabets navn. Medio januar 2009 hævede SK 400.000 kr. fra kontoen uden aftale med tiltalte. Sels­kabet havde herefter ikke likviditet til at betale selskabsskat, moms, A-skatter m.v. for 2. halvår 2008. Selskabet havde nogle store kontrakter i G11 og forventede at tjene godt på dem. Han forsøgte derfor i april 2009 at optage et personligt lån hos JL til dækning af skat og moms, men fik det ikke. De havde da valget mellem at holde selskabet i live og håbe på at tjene på de store kontrakter, eller at lade selskabet gå konkurs. Den 30. juni 2009 var der kun 30.609 kr. tilbage på selskabets konto.

Foreholdt bilag 10-2 kunne tiltalte ikke forklare, hvorfor han ikke er nævnt på kreditorlisten i selskabets konkursbo.

Beløbet fra de to fakturaer til G8 NS var indgået på bankkontoen uden fakturanummer eller andet, der kunne identificere betalingen. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen i juni 2009 blev pengene indsat på mellemreg­ningskontiene. Han kunne sige til R2, at der var tale om en indbetaling fra SK. Derved kunne selskabet holdes i live ved at skubbe mom­safregningen foran sig. Der var ikke noget fakturanummer på tiltaltes konto­udtog, der stod blot "overførsel". De forventede indtægter på de store kon­trakter var ca. 1 mio. kr. fra G3 og ca. 1.7 mio. kr. fra G4. Han var også i forhandlinger med G12. Han søgte forgæves henstand hos SKAT i september 2009. Det var SKAT, der begærede selskabet konkurs.

I maj/juni 2009 var tiltalte og SK blevet enige om, at tiltalte skulle fortælle revisor, at indbetalingen på de to fakturaer var en indbetaling fra SK. SKAT havde jo alligevel tabt hele deres tilgodehavende.  R1 kendte til selskabets forhold, så det var nødvendigt at skifte revisor. R2 bogførte beløbet på SKs mellemregning i overensstemmelse med tiltaltes oplysninger. Det var meningen, at pengene skulle tilbagebeta­les i selskabet, når de havde tjent penge på de store kontrakter.

Foreholdt bilag 1-6 forklarede tiltalte, at han udarbejdede mellemregningskontoen til R2 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i maj/juni 2009. Den var ikke i overensstemmelse med den løbende mellemregningskonto. Det var ham selv og ikke revisoren, der bogførte på mellemregningskontoen. Det var aldrig meningen, at tiltalte og SK skulle beholde pengene fra fakturaerne. De fik hver 600.000 kr. Der havde jo ikke været grund til at han indskød sin lejlighed i selskabet, hvis han skulle beholde pengene. Sel­skabet blev erklæret konkurs den 13. april 2010. Lige efter dekretets afsigel­se var han alene til møde hos kurator, hvor der blev udarbejdet kreditorliste. Herudover har han kun været hos kurator en gang for at hente nogle bilag vedrørende en ejendom.

Foreholdt bilag 1-4 forklarede tiltalte, at han foretog anmeldelse til SKAT den 29. juni 2011, da det stod ham klart, at der ikke ville kunne ske efterre­gulering. Det havde han nok vidst fra omkring foråret 2010. Det var en svær tid og han og SK var ikke længere på talefod. SK havde snydt tiltalte ved at trække nogle kontrakter over i et andet selskab, så hele forudsætningen for aftalen omkring indbetalingen fra G8 A/S ikke længere var til stede. Han skrev til SKAT for at berigtige forholdene. Han har selv ar­bejdet som kurator og var ikke bange for, at kurator skulle opdage forholdet omkring fakturaerne. Boet blev sluttet efter konkurslovens § 143 uden at kurator havde fundet angribelige forhold.

Foreholdt bilag 10-3 forklarede tiltalte, at han aldrig har hørt om kurators an­meldelse af 9. februar 2011.

Adspurgt af advokat PK og foreholdt bilag 10-1, cirkulæreskri­velse nr. 5, p. 4, forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget underretning fra kurator om genoptagelsen af konkursboet eller fået spørgsmål vedrørende fakturaerne. Han har kun fået meddelelse om, at boet er sluttet efter § 143. Kurator kunne ikke selv komme på sporet af de fakturarer. Han foretog an­meldelsen til SKAT, da han vidste, at boet blev sluttet efter § 143. Han vil ik­ke bestride, at selvangivelse og momsangivelse for selskabet er ukorrekt. Han nægtede sig skyldig, fordi han troede, at han og SK ville kun­ne betale restancen.

I sommeren 2008 havde tiltalte og SK forgæves forsøgt at låne penge i forskellige banker til dækning af tabet på restaurationsvirksornheden. De kunne ikke engang låne et par hundrede tusinde kr. Tiltaltes samlever havde kendt JL igennem mange år. JL er me­get velhavende, så tiltaltes samlever foreslog, at han bad JL om et lån. Tiltalte bad om et lån på 1.0-1.2 mio. kr. og fortalte JL, hvad pengene skulle bruges til. JL mente, at han hel­lere skulle lade selskabet gå konkurs." 

Vidnet KA har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 

"... at hun arbejder i SKAT, hvor hun igennem 26 år har kontrolleret hovedaktionærer og selskaber. Sagen mod selskabet opstod ved, at hun fik en skriftlig anmeldelse af 29. juni 2011 fra T. G5 ApS hed tidligere G13 ApS. Det var faktura 28 og 29, som ifølge anmeldelsen ikke var ført ind i selskabets årsregnskab for 2008. Anmeldelsen blev fordelt til vidnet, som skrev til T for yderligere oplysninger.

T svarede ved mail af 25. oktober 2011 vedhæftet mellemreg­ningsspecifikation for SK. Der fremgik et ulovligt aktionærlån af specifikationen. Der er regler for, hvornår dette er tilladt. I 2008 var det de "gamle regler", som blev ændret i 2012, der gjaldt. I 2008 var det selskabs­retligt ikke lovligt at have et aktionærlån. Faktura 28 og 29 var blevet bogført som indbetalt af SK på hans mellemregningskonto. Nedbrin­gelsen af gælden var ifølge bogføringen tilsvarende. Samme dag bogførtes halvdelen af beløbet på Ts mellemregningskonto. De delte så­ledes beløbet bogføringsmæssigt. Hun kontaktede likvidator for at se bogføringen. Likvidator afleverede bankkontoudtog, hvoraf fremgik, at flere fakturaer manglede i regnskabet. Likvidator havde ikke alt materialet, men hun fik bankkontoudtogene i sagens bilag 1-10. Ved gennemgang af kontoudtogene kunne hun se, at nogle beløb gik direkte ind på mellemregningskontoen i stedet for at blive bogført dels i omsætningen og dels i momsregnskabet, således at man undgik beskatning. I kontoudtoget fremstod betalingerne som omsæt­ning, men beløbene fremgik ikke af selskabets omsætning. Efter en skønsmæssig beregning kunne beløbene ikke være indeholdt i omsætningen. Hun trak momsoplysninger for selskabet i systemet og kunne se, at den indberettede moms ikke svarede til så stor en indbetaling. Hun undersøgte omsætnin­gen, så godt hun kunne med årsrapport og kontoudtog. Hun havde ikke bogføringen, som likvidator ikke var i besiddelse af. Af årsrapporten fremgik kun en bruttofortjeneste , som ikke i sig selv siger så meget. Der var hverken momsangivet eller selvangivet. På baggrund af det materiale, hun havde fået, mente hun at det måtte anses for sandsynligt, at fakturaerne ikke var blevet bogført. Hun forhøjede herefter SKs og Ts skattepligtige indkomst med aktionærlånene og tilskrev kurator om en ændring af sels­kabets moms og skat. Kurator fremkom ikke med indsigelser, hvorefter der blev truffet endelig afgørelse af 25 april 2012. Hun taster tallene ind i syste­met, der automatisk udfører en ny skatteberegning. Herefter videresender hun sagerne fra kontrolafdelingen til ansvarsafdelingen, hvor en anden me­darbejder udfører beregninger og vurderer, om der er et ansvarsgrundlag i sagerne. Det er jurister, der foretager ansvarsvurderingen. Hun får kun kend­skab til den nye skatteberegning, hvis hun går ind og kigger i systemet. Selve inddrivelsen sker i inddrivelsesafdelingen. Hun havde overvejet om anmeldelsen fra T var en "selvanmeldelse". Hvis T ik­ke havde sendt oplysningerne, havde SKAT nok aldrig opdaget forholdet. Kurator var i gang med at gennemgå sagen, men det var ikke sikkert, at han havde opdaget det. Oprindeligt havde hun kun sendt SKs sag til ansvarsafdelingen, men de bad efterfølgende også om materiale for T.

Adspurgt af advokat PK forklarede vidnet, at det oftest er tredje­ mand, der foretager anmeldelse, men det sker af og til, at SKAT modtager selvanmeldelser. Det er sjældent forekommende, men hun ser jo ikke alle an­meldelser. I SKAT er en selvanmeldelse, når man anmelder sig selv. Det var hendes opfattelse, at der var tale om en selvanmeldelse i denne sag, da de oplysninger, som T fremkom med, ikke kun angik SK, men også ham selv. Hun mener ikke, at der førtes kontrol med selskabet på tidspunktet for Ts anmeldelse. SKAT foretager kun stikprøvekontroller. Hvis forhold ikke bliver "fanget" i en stikprøve, f.eks. i forbindel­se med SKATs projekt om tvangsopløsninger, opdages de kun, hvis kurator indsender kontroloplysninger. Hun kan ikke huske, hvornår selskabets kon­kursbo blev afsluttet. Den forhøjelse, der efterfølgende blev gennemført både momsmæssigt og skattemæssigt, var baseret på de to fakturaer fra 2008, som T fremsendte. Ved en forhøjelse skal man undersøge forholdet nøjere, spørge ind til det og kontakte kurator for at efterprøve, om oplysnin­gerne er korrekte. Hun fik bekræftet, at det af T fremsendte var faktuelt korrekt. Bilag 1-14 viser SKATs ændring af selskabets moms og skat for blandt andet indkomståret 2008. Det er en afgørelse, som hun har la­vet. De 2.860.412 mio. kr. er en sammentælling af de to fakturaer nr. 28 og 29 eksklusiv moms. Ændringen af selskabets skatteansættelse for 2008 base­rede sig således udelukkende på de to fakturaer. Hun interesserede sig også for både SK og Ts personlige skatteansættelser på grund af mellemregningen og dermed de skattepligtige ulovlige aktionærlån. Der blev gennemført en forhøjelse af lønnen på dem begge. SK fik anført yderligere løn fra selskabet i 2008 med 1.169.873 kr. Det var aktionærlånet. Ts mellemregningskonto så noget anderledes ud.  Mellemregningen i indkomståret 2008 blev beskattet som yderligere løn på skønsmæssigt 470.000 kr. T havde anvendt sin andelsbolig til at nedskrive lånet. Hvis man lægger de to lønudgifter sammen, giver det sam­let 1.639.873 kr. Vidnet kunne ikke svare på, om der ved selskabets skatte­ansættelse for 2008 var taget højde for de yderligere lønudgifter til T og SK. Hun kunne heller ikke svare på, om selskabet hav­de været i stand til at betale forfalden moms og SKAT, hvis de to fakturaer var blevet bogført korrekt og dette havde afstedkommet en korrekt angivelse for selskabet.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at et selskab skal fremkomme med en selvangivelse i midten af det følgende regnskabsår - omkring 2. juli. Man kan anmode en afdragsordning. Hun kan ikke huske, om selskabet afregnede kvartalsmæssigt. Typisk afregnes kvartalsvist. Udsendte fakturaer skal bogføres straks med momsangivelse. Indbetalinger skal også bogføres straks. Omkring år 2008 blev der indført en "kreditpakke", som ændrede fristerne for momsangivelser." 

Vidnet JL har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 

"... at han kendte tiltalte igennem tiltaltes samlever, som var veninde med vidnets niece. De var mødtes nogle gange. Tiltalte var hyggelig at være sammen med og de kunne drøfte erhversmæssige emner. Tiltalte bad ham engang mundtligt om et lån. Han husker hverken formålet eller beløbets størrelse. Da anmodningen kom på et "rimeligt spinkelt grundlag" afslog han, da han var i tvivl om sikkerheden for tilbagebetaling. Emnet blev ikke siden bragt på ba­ne." 

Vidnet NJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 

"... at hun mødte JL gennem en veninde. Siden blev hun ven­ner med JL. Tiltalte havde mistet penge i sin virksomhed og skulle bruge kapital for at få virksomheden til at overleve. JL er god for flere mio. kr., så hun tænkte, at han måske kunne hjælpe økonomisk. Hun ringede til JL og aftalte et møde. Hun fortalte ham, at det drejede sig om tiltaltes forretning. Hun, tiltalte og JL mødtes på dennes forretningsadresse i Y6-by, hvor tiltalte forklarede om sit behov for et lån for at redde sin virksomhed. JL stille­de nogle spørgsmål, men endte med at afvise at låne tiltalte penge. Det drejede sig vist nok om 1.0-1.5 mio. kr. Der har ikke siden været drøftelser om lånet." 

Personlige oplysninger 

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet sammen med NJ siden maj 2008. Hun er folkeskolelærer. De har en søn på 5 år og bor til leje. Han blev cand. jur. i [red. årstal fjernet] og har været selvstændig advokat siden 2005. I [red. årstal fjernet] deponerede han sin bestalling, som han fik ge­nudleveret ultimo [red. årstal fjernet]" 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Forhold 1 og 2 

Ved tiltaltes forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i begge forhold.

Retten har herved lagt vægt på, at selskabet gik konkurs den 13. april 2010 og at kurator den 9. februar 2011 foretog anmeldelse til politiet om de ulovli­ge anpartshaverlån, jf. konkurslovens § 110, stk. 4. Herefter findes tiltaltes anmeldelse til SKAT af 29. juni 2011 ikke at kunne henføres til reglerne om selvanmeldelse.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det af oplysningerne om selskabets økonomiske forhold fremgår, at der, efter udeholdelsen af de den 18. septem­ber 2008 indbetalte 3.575.515 kr. fra selskabets indkomst, i november og de­cember 2008 blev foretaget store økonomiske investeringer på et tidspunkt, hvor selskabet havde likviditet til at betale moms og skat. Herefter, og da retten ikke har fundet at kunne tillægge tiltalte og vidnerne JL og NJs forklaringer om et eventuelt lån betydning, findes det bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen betaling af moms og skat af det udeholdte beløb.

At SKAT 2 år senere har foretaget ændring af tiltaltes løn- og skatteforhold kan ikke føre til et andet resultat.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens§ 13, stk. 1 (nu § 82, stk. 1), til fængsel i 1 år

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes art og omfang.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, at tiltalte er ustraffet og at sagsbehand­lingstiden fra anmeldelse til domsafsigelse har strakt sig over 8 år.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1.430.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Den nedlagte erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret: 

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, 

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden 

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.430.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T skal betale 30.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Kåre Pihlmann. Et tidligere udlagt salær på 4.350 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat NB, udredes endeligt af tiltalte.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til SKAT, Y7-bopæl, Y8-by, betale 715.103 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. maj 2019 til betaling sker.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Østre landsrets dom af 24. november 2020

Parter 

Anklagemyndigheden

mod 

T [CPR-nummer udeladt] 

(v./ advokat Snorre Andreas Kehler, besk.) 

Afsagt af landsdommerne  

Finn Morten Andersen, Tine Egelund Thomsen og Ane Røddik Christensen med domsmænd 

Københavns Byrets dom af 5. juli 2019 (SS 1-2423/2017) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen med tiltaltes samtykke berigtiget anklageskriftets forhold 1, således at "i perioden" ændres til "for perioden".

SKAT har for landsretten gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 715.103 kr. i erstatning.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet KA.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet chefkonsulent LP.

De i byretten af vidnerne JL og NJ afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at mellemregningerne mellem selskabet og henholdsvis SK og ham blev posteret elektronisk løbende, så de hele tiden kunne følge med heri. Bilagene blev sat i mapper til revisoren. Selskabets økonomi var ganske fin i slutningen af 2008, men likviditeten var presset. Han har ikke forklaret i byretten, at der nok også var overførsler fra selskabet til SK og ham ultimo 2008.

Han rykkede G1 A/S for betaling af de to fakturaer ved brev af 28. august 2008, og der var også forud herfor korrespondance og drøftelser med G1 A/S om betaling. Han har efterfølgende lært, at når G1 A/S ikke mente, at fakturaerne var betalingsmodne, ville det korrekte i forhold til moms have været at udstede en kreditnota til G1 A/S og så fakturere på ny senere.

Han var dengang ikke klar over, at man skulle indberette moms, når en faktura var udstedt. Da fakturaerne blev betalt i september 2018, mente SK og han, at momsen hørte til andet halvår 2008. Selskabsskat skulle først betales på et tidspunkt efter aflæggelse af årsregnskabet for 2008. Ud af det samlede beløb, der blev betalt i henhold til de to fakturaer, udbetalte de 1,2 mio. kr. til sig selv, og der var derfor rigeligt tilbage til betaling af moms og selskabsskat. De fik 600.000 kr. hver, der var deres honorar for det udførte arbejde. Foreholdt, at det fremgår af selskabets kontoudtog af 31. december 2008, at der den 1. oktober 2008 blev overført 200.000 kr. til G2, har han forklaret, at de 100.000 kr. af dette beløb var til betaling af advokathonorar, og at beløbet i øvrigt kan være en efterregulering med henblik på, at han og SK netto endte med at få det samme beløb.

De forsøgte at låne penge, så de kunne undgå at skubbe moms og selskabsskat foran selskabet. Han havde i foråret 2009 et møde med JL med henblik på at låne penge, så der kunne laves et retvisende regnskab for selskabet. Han forsøgte også at rejse kapital på anden vis med henblik på at muliggøre udarbejdelsen af et korrekt regnskab, jf. hans mail af 20. april 2009 om et muligt lån i F1-bank eller andet pengeinstitut. Da intet af det lykkedes, besluttede SK og han i stedet at skubbe moms og selskabsskat med henblik på at se, om de så ikke kunne betale det senere. Da det stod klart, at de ikke kunne nå at fremskaffe kapital, skiftede de til en ny revisor. Foreholdt selskabets indberetning af moms for andet halvår 2008 den 4. september 2009 har han bekræftet, at han var involveret i denne indberetning. Momsen på fakturaerne betalt af G1 A/S skulle have været med i denne momsangivelse. Alternativet til at skubbe moms og selskabsskat havde været at lade selskabet gå konkurs. I så fald havde der ikke været en sag mod ham i dag, men SKs store mellemregning med selskabet ville være blevet eksponeret.

Da finanskrisen indtrådte i andet halvår 2008, fik SK og han det indfald, at de ville sætte nogle af selskabets penge i aktier, idet de troede, at aktiekurserne ville justere sig over tid. Indtil udgangen af 2008 flyttede de flere og flere midler over i aktier, fordi aktiekurserne blev ved med at falde, og fordi de forventede, at markedet ville rette sig. Ved udgangen af 2008 var stort set alle selskabets likvider flyttet over i værdipapirer, og selskabet havde aktiver for et par millioner. Det beløb på omkring 1,7 mio. kr., der blev indsat på selskabets konto den 3. februar 2009, vedrørte realisation af aktier. De havde ikke helt forstået dybden af finanskrisen på dette tidspunkt, og de holdt fast i investering i aktier, fordi de led så store tab. På dette tidspunkt havde de stadig en forventning om at generere omsætning i selskabet gennem kunder, og de forventede et godt 2009.

Som forklaret i byretten var de i foråret 2009 ved at indgå en stor aftale med G3 A/S, men OS hos G3 A/S, der skulle underskrive aftalen, blev fyret lige inden, aftalen blev underskrevet. De havde også drøftelser med G4 A/S om en kontrakt til minimum 1,7 mio. kr., men det endte med, at G4 flyttede den pågældende del til Y1-land. Endelige havde de drøftelser med andre virksomheder, og han havde derfor i foråret 2009 en forventning om, at selskabet i hvert fald inden udgangen af 2010 kunne betale momsen og selskabsskatten.

Da selskabet gik konkurs, faldt det hele til jorden, og det var en meget stressende periode. Han overvejede allerede på konkurstidspunktet at gå til kurator, men han havde SK og sin familie at tænke på. Da han så regnskabet for SKs nye selskab, blev han klar over, at indtægten i det selskab burde have ligget i deres selskab, og da han konfronterede SK hermed, svinede SK ham til. Han henvendte sig herefter til SKAT. Han var rasende på SK på dette tidspunkt. Foreholdt sin mail af 25. juni 2011 til SK har han forklaret, at der lå nogle overvejelser i, at han ikke var alene om det, der var gjort.

Han modtog et brev af 23. juni 2011 fra kurator i selskabets konkursbo med orientering om afholdelse af skiftesamling den 2. august 2011 og afslutning af boet. Han har først under denne sag hørt, at kurator i februar 2011 indgav en politianmeldelse om et ulovligt anpartshaverlån i selskabet.

Han har aldrig tænkt, at SK og han har beriget sig på statens bekostning eller skabt tab for staten.

Vidnet KA har supplerende forklaret bl.a., at det er korrekt, at der var noget af materialet vedrørende selskabet, der blev beskadiget efter en vandskade hos kurator. Fristen for selskabets selvangivelse for 2008 var den 30. juni 2009. Det er korrekt, at selskabsskatten beregnes efter aflæggelsen af årsregnskab.

Hun mente, at tiltalte havde foretaget selvanmeldelse, men hun fik efterfølgende at vide af SKAT’s ansvarsafdeling, at der ikke kunne være tale om selvanmeldelse, når der var påbegyndte behandling af konkursboet på tidspunktet for anmeldelsen. Hun husker ikke, om hun var bekendt med kurators politianmeldelse af et ulovligt anpartshaverlån.

Tiltalte fik ikke forhøjet sin personlige indkomst med anpartshaverlånet, da han ikke var insolvent i 2008. SK fik derimod forhøjet sin indkomst. I forhold til SKAT’s forhøjelse af tiltaltes løn for 2008 med 470.000 kr. skete dette på baggrund af en skønsmæssig vurdering.

Efter de dagældende regler fik selskabet ikke fradrag for anpartshaverlån som lønudgift, da lånet selskabsretlig stadig bestod.

Vidnet LP har forklaret bl.a., at han er chefkonsulent i SKAT. Han er uddannet skatterevisor.

Foreholdt mail af 28. maj 2019 fra ØN, SKAT til Politiet, hvoraf fremgår bl.a.: 

"Jeg har ikke umiddelbart kunne finde domme, hvoraf det fremgår, at der er straffet for unddragelse af selskabsskat beregnet på baggrund af en opgørelse af selskabets indkomst, hvori der ikke er givet fradrag for selskabets lønudgifter til hovedanpartshaveren.

… 

Jeg har forhørt mig om problematikken hos min kollega LP, og hans synspunkt er, at han ’indtil det modsatte måtte blive bevist ved praksis - til enhver tid vil argumentere for symmetrien i beskatningen, altså at en kvalifikation af et hævet beløb som løn hos aktionær/anpartshaver medfører en korresponderende kvalifikation som fradragsberettiget lønudgift for selskabet.’ 

…", 

har han forklaret, at han husker mailkorrespondancen med ØN herom, og at hun har gengivet hans synspunkt korrekt. Han mener, at der skal være symmetri i de forskellige opgørelser, således at en senere forhøjet lønindkomst for en eller flere ansatte medfører, at der i selskabets indkomstopgørelse skal foretages fradrag for denne lønudgift. Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag, da han ikke var involveret heri. Hvis han havde behandlet sagen, ville han samtidig med forhøjelsen af lønindkomsterne have foretaget fradrag for lønudgifterne i selskabets indkomstopgørelse. Det vil nok bero på et vist skøn, om den enkelte medarbejder gør det på den ene eller anden måde, ligesom ressourcer i almindelig kan en betydning herfor.

Hvis de pågældende ansatte ikke havde udført arbejde i selskabet, ville beløbene i stedet være blevet anset som udlodning.

Personlige oplysninger 

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med NJ, og at han fortsat er selvstændig advokat. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Forhold 1: 

Tiltalte har forklaret, at han udarbejdede selskabets halvårlige momsregnskaber og forestod momsangivelserne. Det er ubestridt, at momsen på hver af de to fakturaer udstedt til G1 A/S den 26. marts 2008 og 9. juni 2008, i alt kr. 715.103 kr., ikke blev indberettet for første halvår 2008. Om baggrunden herfor har tiltalte forklaret, at han ikke vidste, at moms skal angives i det halvår, hvor fakturaen udstedes, og at fakturaerne først blev betalt i andet halvår. Det er endvidere ubestridt, at momsen heller ikke blev indberettet for andet halvår 2008. Tiltalte har herom forklaret, at han og SK blev enige om, at tiltalte skulle fortælle deres revisor, at den indbetaling, hvorved fakturaerne blev betalt, var en indbetaling fra SK, at selskabet for at kunne gennemføre dette skiftede revisor, da deres hidtidige revisor kendte til selskabets forhold, og at de ved at skubbe momsafregningen og selskabsretten foran selskabet ville se, om selskabet kunne holdes i live, og momsafregningen og selskabsskatten betales senere.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte forsætligt har begået momsunddragelse, og det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2: 

Som anført ovenfor har tiltalte forklaret, at han og SK besluttede at skubbe selskabsskatten for 2008 foran selskabet. Han har endvidere forklaret, at han udarbejdede mellemregningskontoen til revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i maj/juni 2009, hvorved betalingen af de to fakturaer, i alt 2.860.412 kr., blev udeholdt fra selskabets indkomstopgørelse for 2008, og hvorved selskabets overskud blev angivet for lavt. Landsretten finder, at tiltalte herved forsætlig har begået skattesvig.

Det kan lægges til grund, at SKAT i juni 2012 forhøjede SKs lønindkomst for 2008 med 1.169.873 kr. og tiltaltes lønindkomst for 2008 med 470.000 kr., og at der ikke er foretaget fradrag for disse lønudgifter i selskabets indkomstopgørelse for 2008. Efter forklaringen afgivet af chefkonsulent i SKAT, LN, finder landsretten, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt størrelsen af den unddragne selskabsskat for 2008 overstiger 500.000 kr., at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at dette er tilfældet.

Da landsretten herefter ikke finder grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289, men i stedet under skattestyrelseslovens § 82, stk. 1 (tidligere § 13, stk.1), der har en strafferamme på 1 år og seks måneder, og da tiltale blev sigtet for forholdet den 6. september 2016, er forholdet forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

På denne baggrund frifindes tiltalte i sagens forhold 2.

Strafudmåling: 

Fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 6 måneder.

Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne momsbeløb. Af de grunde, der er anført af byretten, findes straffen at kunne gøres betinget som nedenfor bestemt.

Tillægsbøden nedsættes til 350.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på, at det unddragne beløb udgør 715.103 kr., og har henset til den lange sagsbehandlingstid fundet grundlag for at nedsætte tillægsbøden til afrundet halvdelen af dette beløb. Det bemærkes, at landsretten finder, at der ikke foreligger selvanmeldelse, idet tiltalte ikke har aflagt fuldstændig tilståelse, og idet det efter de fremkomne oplysninger lægges til grund, at tiltalte på tidspunktet for sin henvendelse til SKAT den 29. juni 2011 var bekendt med kurators politianmeldelse i februar 2011 om ulovlige anpartshaverlån.

Erstatning 

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om erstatning.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t : 

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 350.000 kr., og således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at T i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens bestemmelse om erstatning stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.