Dato for udgivelse
24 Feb 2021 15:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Dec 2020 08:16
SKM-nummer
SKM2021.107.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-31433/2019, BS-31462/2019, BS-31475/2019, BS-31489/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Udeholdt omsætning, Kontanthævninger, Transaktionssporet, Bevisnød
Resumé

Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt der var udeholdt omsætning i et selskab, eller der som anført af sagsøgerne var tale om, at selskabet havde ageret hæveautomat for sine kunder, som skulle bruge kontanter til betaling i prostitutionsmiljøet.

Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at sidesætte selskabets regnskabsmateriale. Retten bemærkede i den forbindelse bl.a., at selskabets virksomhed efter sin art og omfang ikke falder ind under undtagelserne i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., hvorfor alle transaktioner skulle have været registreret nøjagtigt og snarest muligt efter salget. Heller ikke ud fra det materiale, der havde været forelagt byretten, var det muligt at foretage en afstemning af kontantbevægelserne i selskabet.

Retten udtalte samtidig, at retten fandt det sandsynliggjort, at der havde været betydelige kontanthævninger i den natklubsvirksomhed, som selskabet drev. Som følge af kontanthævningernes karakter, havde selskabet imidlertid haft en særlig anledning til at sikre dokumentation for transaktionssporet vedrørende disse hævninger bedst muligt. Ved at have undladt dette, havde selskabet bragt sig i bevisnød med henblik på at godtgøre, at skattevæsenets skøn skulle være foretaget på et urigtigt grundlag.

Reference(r)

Bogføringsloven § 7, stk. 1, 3. pkt.

Daværende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.B.3.1.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatterettens afgørelser jr.nr. 15-1556029, 15-2155684,15-2155257 og 15-2155225 

Dommen er anket til Østre Landsret.

Parter

H1 ApS

og

A

og

B

og

C

(v/advokat Claus Fabricius Nielsen, for alle 4)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 11. juli 2019, angår en anfægtelse af Landsskatterettens i alt fem afgørelser truffet den 28. juni 2019 vedrørende henholdsvis H1 ApS ("selskabet") og selskabets tre ejere, A, B og C ("anpartshaverne"). Selskabets sag angår i første række, om der er grundlag for at tilsidesætte selskabets regnskab for indkomstårene 2011-2013. I givet fald angår sagen i anden række, om der er grundlag for den af SKAT gennemførte og af Landsskatteretten opretholdte skønsmæssige forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013 og selskabets momsansættelse for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013. Anpartshavernes personlige sager er fuldt ud afledt af selskabets sag og angår, om der er grundlag for afledt udlodningsbeskatning hos anpartshaverne som følge af de skønsmæssige forhøjelser af selskabets omsætning inklusive moms.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

BS-31433/2019

H1 ApS’ skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013 nedsættes med 5.395.303 kr., og salgsmomsen for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013 nedsættes til det selvangivne.

BS-31462/2019

As skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 787.906 kr. og 850.994 kr.

BS-31475/2019

Bs skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 787.906 kr. og 850.994 kr.

BS-31489/2019

Cs skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 787.906 kr. og 850.994 kr.

Alle fire sagsøgere har nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt påstand om frifindelse i alle fire sager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 i skattesagen vedrørende Selskabet fremgår bl.a.:

"Selskabet er stiftet i 1992 af B og A. 1994 indtrådte C i selskabet, hvorefter de ejede 1/3 hver.

Selskabets regnskaber for årene 2011-2013 vedrører 6 virksomheder indenfor brancherne cafeer, værtshuse, diskoteker og restauranter.

De 6 virksomheder har hver sit CVR-nr., der bruges til afregning af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, mens alle virksomheders indkomst selvangives under CVR-nr. …11. Dette CVR-nr. anvendes momsmæssigt af G1, Y2-by, der har angivet følgende salgsmoms for årene 2011-2013:

2011 2012 2013  I alt
924.342  1.083.115 1.104.664 3.112.121

Faktiske oplysninger

SKAT har udtaget selskabet til en kontrol vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og har i den forbindelse været på kontrolbesøg hos G1 beliggende på Y3-by. Under dette kontrolbesøg gennemgik SKAT ligeledes registreringen af omsætningen.

SKAT har modtaget bankkontoudtog, saldobalancer, kontospecifikationer og kasserapporter for årene 2011-2013. SKAT har desuden modtaget en mappe med originalbilag dækkende januar måned 2013.

Gennemgangen af originalbilag for januar 2013 har ifølge SKAT vist, at omsætningen opgøres dagligt på baggrund af et skema, der udfyldes af personalet.

SKAT har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag og har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen.

Selskabets repræsentant har hertil blandt andet anført, at regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesætteligt, hvorfor der ikke er grundlag for en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har som eksempel på uregelmæssigheder i regnskabsgrundlaget blandt andet henvist til bilag 94 og 95 den 10. januar 2013 med følgende:

Dato Tid Løbenr. Beløb
10-01-2013  02:18:33 100579 800 kr. 
10-01-2013  02:50:41 100580 185 kr.
10-01-2013 03:08:01  100581   2.500 kr.
10-01-2013 03:10:12 100732 1.000 kr.
 10-01-2013 03:24:08 100584  3.695 kr.
 I alt       8.180 kr. 

 Selskabets repræsentant har vedrørende bogføringen blandt andet anført, at disse bilag udelukkende vedrører veksling af penge, som alene vedrører VISA-kort. Beløbet på 8.180 kr. er derfor bogført i kredit på konto 0001 (vekselbeholdning) og debet på kreditkortkonto 0002 (Visa).

Afregningen fra G2 A/S er bogført med 8.180 i kredit på konto 0002 (Visa) og gebyr på 265,86 kr. er debiteret konto 0003 (gebyr), hvorefter netto-afregningsbeløbet på 7.914,14 kr. er debiteret banken (konto 0004).

Det samlede bogførte salg den 10. januar 2013 udgør ifølge bogføringen på konto 0005 (varesalg) i alt 3.480 kr. inkl. moms.

En del af kreditkortkvitteringerne i selskabet har ikke været medregnet i omsætningen. Disse er vedlagt opgørelserne fra G2 A/S, F1- bank og F2- bank i stedet for at være vedlagt og medregnet i de daglige omsætningsopgørelser.

I forlængelse af bogføringen af opgørelserne fra G2 A/S, mv. er denne del af kreditkortkvitteringerne krediteret konto 0001 - "Kassebeholdning 2". Disse krediteringer udgør i alt følgende:

2011  1.827.427 kr.
2012  2.363.719 kr.
  2013  2.552.983 kr.
 I alt  6.744.129 kr.

"Kassebeholdning 2", er efter det oplyste udtryk for kunders betalinger med kreditkort, der ikke er bogført som omsætning. SKAT har konkluderet, at der er tale om udeholdt omsætning. SKAT har på baggrund af registreringer på "kassebeholdning 2" forhøjet selskabets omsætning og salgsmoms med følgende beløb:

  2011  2012  2013  I alt
Omsætning 1.461.941 1.890.975 2.042.387 5.395.303
 Salgsmoms  365.485  472.743 510.596 1.348.824 
I alt 1.827.426 2.363.718 2.552 .983  6.744.127

Det fremgår, at selskabets omsætning er opgjort ved en indirekte opgørelse ud fra varekøbet og personalets udfyldelse af optællingslister, såkaldte "fergo-lister".

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

Selskabet har ikke været ude af stand til at registrere køb eller salg, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., og selskabet er derfor ikke undtaget fra at foretage daglige kasseafstemninger. Der henvises til praksis herom, jf. TfS1999,514, vedrørende et diskotek, som ikke var undtaget fra at overholde bogføringsreglerne.

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende regnskabsmateriale at foretage afstemning af selskabets kontantbevægelser. Det fremgår således blandt andet, at entre-indtægter betales kontant i døren, men der er ingen afstemningsmuligheder vedrørende disse betalinger.

SKAT har på den baggrund været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag og har kunnet foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen ud fra andre parametre end den fremlagte bogføring, jf. bl.a. SKM2018.405.BR.

Selskabets repræsentant har vedrørende bogføringen blandt andet forklaret, at bilag 94 og 95 i indkomståret 2013 udelukkende vedrører veksling af penge, alene vedrørende VISA-kort med 8.180 kr.

Det fremgår af repræsentantens redegørelse af 25-09-2018, at selskabets kontor tjekker veksel-talonerne forinden bogføring. Det er dog udokumenteret, at der reelt er tale om veksel-taloner i modsætning til almindeligt varesalg. Det forekommer usandsynligt, at selskabets kunder eksempelvis torsdag den 10. januar 2013 udelukkende skulle have vekslet/hævet beløb i selskabet uden at have foretaget varekøb ifølge bogføringen for følgende:

 Dato Tid  Løbenr.  Beløb
10-01-2013 02:18:33 100579 800 kr. 
10-01-2013 02:50:41  100580  185 kr. 
10-01-2013 03:08:01 100581  2.500 kr.
10-01-2013 03:10:12 100732 1.000 kr.
10-01-2013 03:24:08 100584 3.695 kr.
I alt     8.180 kr.

Samtidig udgør det samlede bogførte salg den 10. januar 2013 ifølge bogføringen på konto 0005 (varesalg) i alt 3.480 kr. inkl. moms. Dagen før, den 9. januar 2013, er der bogført samlet salg på 4.675 kr. inkl. moms. Dvs. at beløb, som er vekslet/hævet i løbet af en time om natten torsdag den 10. januar 2013 svarer til to hele dages omsætning.

Det fremgår af selskabets indirekte indkomstopgørelse, at der den 5. december 2013 er indkøbt varer hos G3 for 43.613,38 kr. uden at der er ført varer til indkomstopgørelsen. Der er købt i alt 166 flasker champagne til videresalg på dette bilag. Det har desuden vist sig, at de opførte salgspriser ikke i alle tilfælde har været opdateret på den indirekte indkomstopgørelse. En fremlagt "champagneseddel" fra den 10. juli 2012 viser f.eks., at en flaske Mumm 75 cl. Champagne blev solgt for 2.500 kr. inkl. moms, mens salgsprisen ifølge den indirekte indkomstopgørelse er opført til 2.000 kr. inkl. moms. Husets champagne er på den indirekte opgørelse opført til 1.590 kr., mens den på "champagnesedlen" kostede 1.690 kr.

De omtalte konstaterede uoverensstemmelser i den indirekte indkomstopgørelse for indkomståret 2013 beløber sig til følgende:

Tekst  Beløb Difference

Mumm 75 cl. champagne, 360 stk. á 2.500 kr.

Medregnet 216 stk. á 2.000 kr.

900.000 kr.

432.000 kr.

468.000 kr.

Husets 75 cl. Champagne, 611 stk. á 1.690 kr. (2012-pris) 

Medregnet 611 stk. á 1.590 kr.

1.032.590 kr.

971.490 kr.

61.100 kr.

Mumm 150 cl. champagne, 51 stk.  á 3.800 kr.

Medregnet 45 stk. á 3.800 kr.

193.800 kr.

171.000 kr.

22.800 kr.

Mumm de Cramant 75 cl. 6 stk. á 3.600 kr.

Medregnet 0 stk.

21.600 kr.

0 kr.

21.600 kr.

Belle Epoque 1996, 2 stk. á 8.200 kr. (2012-pris) 

Medregnet 0 stk.

16.400 kr.

0 kr.

16.400 kr.

Belle Epoque rose 2002, 6 stk. á 5.000 kr. (2012-pris) 

Medregnet 0 stk.

30.000 kr.

0 kr.

30.000 kr.

Belle Epoque blanc 75 cl., 2 stk. á 4.000 kr. (2012-pris) 

Medregnet 0 stk.

 8.000 kr.

0 kr.

8.000 kr.

For lidt medregnet    627.900 kr.

For indkomstårene 2011 og 2012 har der på skemaerne med de indirekte indkomstopgørelser været registreret flere kreditnotaer, uden at dette har givet anledning til at korrigere varebeholdningerne. Selv om udgifterne til varekøb i disse tilfælde er krediteret, og varerne ifølge selskabets revisor er udgifts- og overført til G4, er varerne ikke udgået af skemaet vedrørende den indirekte indkomstopgørelse.

Sammenfattende kan det herefter konkluderes, at selskabet ikke har medregnet omsætning vedrørende samtlige foretagne varesalg.

SKATs forhøjelse af omsætningen er foretaget på baggrund af selskabets indsætninger på bankkontoen i form af krediteringerne på konto 0006 (Kassebeholdning 2). Beløbet er således et udtryk for kunders betalinger med kreditkort, som ikke fuldt ud er bogført som omsætning, og der er tale om udeholdt omsætning, da disse beløb er tilgået selskabet.

Selskabet har under sagens behandling anført, at kunderne har hævet kontante beløb i baren, men Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er hævet flere kontanter, end kunderne har bragt ind i selskabet.

Beløbsstørrelsen på den beregnede manglende omsætning i den indirekte opgørelse vedrørende bilaget fra G3 bekræfter, at selskabets selvangivne omsætning ligger væsentligt under den reelle omsætning.

Landsskatteretten finder herefter ligesom SKAT, at krediteringer på selskabets konto 0001 kan tages som udtryk for udeholdt omsætning i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen."

Landsskatteretten har i de tre afgørelser af 28. juni 2019 vedrørende ejernes beskatning begrundet afgørelsen som følger:

"Landsskatterettens afgørelse

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Ifølge ligningslovens § 16A, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 4.

Landsskatteretten har i en afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter H1ApS har udeholdt omsætning som opgjort af SKAT med følgende beløb:

  2011 2012  2013  I alt
Omsætning  1.461.941 1.890.975 2.042.387 5.395.303 
Salgsmoms 365.485 472.743 510.596 1.348.824
 I alt 1.827.426  2.363.718 2.552 .983 6.744.127

For indkomståret 2011 er der ikke foretaget beløbsmæssige ændringer af klagerens indkomst, da ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet.

Beløbene for indkomstårene 2012 og 2013 er anset for at være udloddet til de 3 hovedanpartshavere i henhold til deres ejerandel således:

År Forhøjelse i selskabet Klagerens andel af forhøjelsen 1/3
2012:  2.363.718 kr.  787.906 kr.
 2013:  2.552.983 kr.  850.994 kr. 

Omsætningen må anses at være overført til klageren personligt som hovedanpartshaver i H1 ApS.

I kraft af at klageren er hovedanpartshaver i selskabet og således har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, må de udbetalte beløb for indkomstårene 2012 og 2013 anses for maskeret udbytte til klageren i medfør af ligningslovens§ 16 A."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af B, JI og IK.

B, der var medejer af baren og arbejdede i baren, har som part forklaret blandt andet, at man i ekstrakten på side 310 kan se et eksempel på de optællingslister, hun brugte, når hun lavede den daglige omsætningsopgørelse. Det er den måde, hun laver sit regnskab. Man kan se nøjagtigt, hvad der er solgt. På den håndskrevne seddel på side 311 står, hvad salget har været. På side 309 ser man, hvordan kontoret har opdelt indbetalingerne. Det har hendes søster gjort. Det gør hun ikke selv kl. 6 om morgenen. "Pr. bon" er en gratis skænk. På side 311 kan man se, at den gratis skænk er lagt til. Optællingsliste, pr. bon, kreditkortbonner, kontanter og salgsregnskab fra baren lægges i én kuvert. Der bliver lagt en yderligere kuvert ud, hvor der står "dør" og dato. Det er entre fra dørmanden. Den indtægt bliver af ledelsen påført sedlen på side 311. De 1.110 kr., der optræder som kontanter i indtægtsbilaget på side 309, er entré på 900 kr. og kontantsalg på 210 kr. Hun eller hendes lillebror foretager kontrollen. Når hun gør det, åbner hun kuverten og sammenholder med sedlen på det bord, som man kan se på fotografiet i ekstrakten på side 541. Et eksempel på denne seddel ser man på side 542. Hun efterfylder derefter det tømte antal flasker. Alt, der skal opfyldes, sættes i løbet af aftenen på bordet. Champagnesedlen på side 542 er et eksempel lavet til sagen. Priserne er fra dagen, eksemplet blev lavet. Der kan være sket prisreguleringer i mellemtiden.

Når det af optællingslisten fremgår, at der er solgt en flaske Black Label, kontrollerer hun, at der faktisk mangler en sådan flaske og ikke to. Der er altid samme barbeholdning, når en vagt begynder, med mindre der var flasker, som man ikke kunne få hjem på det pågældende tidspunkt. I så fald blev det registreret, at der var et hul i beholdningen. Hun har derfor altid kunnet se præcis, hvad der var forbrugt i baren i løbet af vagten. Dette har hun så afstemt med vagtens optællingsliste. Hvis der var en uoverensstemmelse, har hun kunnet se, om det skyldtes, at der var flasker, som man ikke havde kunnet få hjem.

En kunde ville typisk få én samlet regning, der har omfattet en eventuel hævning. Der kan eksempelvis været en hævning på 10.000 kr. og champagne for 6.000 kr. Når hun laver regnskab om morgenen, ser hun på alle korttalonner og forsøger at få det til at komme så tæt på det faktiske salg som muligt. Hvis der så er en forskel på 210 kr. skyldes det, at der også har været kontantsalg. Ved siden af salgskassen har hun en hævekasse. Byttepengekassen er på 50.000 kr. Bankerne lukkede hæveautomaterne kl. 24, hvorfor baren fungerede som hæveautomat for kunderne. Hvis der er medregnet bonner fra en tidligere dag, skyldes det, at hun har haft bonnen liggende i byttepengekassen i afventning på et kontantsalg.

Bogføringskonto 0001 (Kassebeholdning 2) vedrørte hævekassen. På den konto kan der godt være bogført talonner, der angik køb, men der er betalt moms af hele salget, da talonner og kontanter svarende til det samlede salg er bogført på en indtægtskonto. Hun har ikke imidlertid ikke set på, hvad den enkelte bon dækkede over. Man har fyldt op på salg og siden på hævninger. Derfor kan der optræde skæve beløb på talonner, der er bogført på kontoen for hævekassen.

Ølanlægget var ikke så fintfølende. En halv øl er derfor solgt for 55 kr. Pigerne foretrak at drikke øl af vinglas. Man aflæste tælleren, når man åbnede baren. Den skulle stå på 0. Når hun kontrollerer, har hun set på tælleren og på det salg, som vagten har registreret. Det blev kontrolleret hver eneste dag.

Når kunderne gerne ville hæve kontanter, skyldes det, at de ville købe ydelser, som skulle betales med kontanter. Champagnepigerne blev vederlagt med provision af champagnesalget. Pigerne skulle socialisere og skabe meromsætning i baren. Hvad pigerne derudover måtte tjene på salg mod kontante ydelser, vedkommer ikke baren. Kontanthævninger skete, når folk afsluttede deres regning, eller når de forlod baren. 99% af de penge, der blev hævet over, er blevet taget ud af lokalet. Det skete typisk ved lukketid. De hævninger, som gæsterne foretog, blev ikke anvendt i baren, bortset fra, at der kan være købt en sjus eller to. Der er ikke sket andet i baren end at man har solgt drikkevarer og tobak. Entréen dækkede retten til at se et show. Der var dog mange, der ikke betalte entré, da de havde VIP-cards m.v. Entréen har primært haft til formål at holde uønskede elementer væk.

Der er folk, der gerne vil af med kontanter, og som bruger dem i baren. Forretningsfolk vil dog heller benytte kreditkort.

JI, har forklaret blandt andet, at hun har været ansat som bartender i en årrække på G1, herunder i perioden 2011-13. Den optællingsliste, der findes i ekstrakten på side 310, er lavet på hendes vagt. Hendes kælenavn, JI, fremgår forneden. Når man mødte ind til en vagt, kontrollerede man, at baren var fyldt op med spiritus og champagne. Ved vagtens afslutning, skulle hun lave regnskab ved hjælp af de prætrykte optællingslister. Man kan i ekstrakten på side 310 se styktallet på de solgte flasker. I linjen "sprit tal fadøl" et beløb på 4.465 kr. Dette tal kommer fra den elektroniske fadølstæller. Det er aflæst ved vagtens afslutning. Der er lavet en særskilt seddel på champagnesalget. På fotografierne i ekstrakten, side 541-42 ser man en opstilling af de solgte champagneflasker fra en vagt og den seddel, der blev udarbejdet vedrørende dette salg. Så kunne champagnesalget kontrolleres af ledelsen dagen efter. Sedlen i ekstrakten på side 311 er skrevet af hende på nær linjen vedrørende entré og sammentællingen. Ledelsen har påført linjerne vedrørende entré og sammentælling. Når hun havde gjort salget op, blev alt lagt i en kuvert, der blev puttet i den brevsprække, man ser i ekstrakten på side 537. Hun havde ikke nøgle til døren.

Det skete rigtigt tit, at folk i baren ønskede at hæve kontanter. Hendes bedste bud var, at gæsterne forlod baren med pengene. Det var ofte i selskab med en champagnepige. Champagnepigerne havde en forretning i forretningen.

Baren havde en vekselkasse. De lagde bonnerne i den, hvis der ikke var plads i kassen. I lang tid var vekselkassen på 50.000 kr., da der af og til var behov for mange penge til veksling.

IK har forklaret blandt andet end han er revisor for selskabet siden selskabets start i 1992.

Optællingslisten, som man ser i ekstrakten på side 310, er lavet som de gamle Fergo-bøger, hvori man førhen altid opgjorde omsætningen i restauranter og barer. Det skete for at sikre, at alt varesalg blev registreret. Der blev senere indført krav om elektronisk kasseappartat. Man har dog fastholdt de gamle optællingslister for at sikre, at personalet husker at få al omsætning med. Det er det vagthavende personale, der laver optællingen. Om morgenen bliver der så foretaget en kontrol. Bilag fra salget blev placeret i et plastcharteque. Det er en sikker måde at opgøre salget på. Et kasseapparat er kun mere sikkert, hvis man sikrer, at alt bliver slået ind. Et kasseapparat på en bar er vanskeligere at have med at gøre end et kasseapparat i en detailsalgsvirksomhed. Optællingslisterne er mindst lige så sikre. Man kan ikke køre kreditkorttransaktioner uden om et kasseapparat.

Bogholderiudskriften, som man ser i ekstrakten på side 287, viser konto 0001 (Kassebeholdning 2), vedrørte hævekassen. De skæve ørebeløb i krediteringskolonnen skyldes, at man på et tidspunkt bogførte gebyrerne fra G2 A/S på en forkert måde. I begyndelsen blev gebyrerne bogført på konto 0001. Det blev ændret en gang i 2012.

Hævninger ved hjælp af "Dankort over beløb" kørte i tre faser. I begyndelsen kunne kontantudbetalinger klares via kontantindbetalinger. I den næste fase kunne der som følge af faldet i kontantbetalinger gå nogle dage, før en talon blev indløst med kontanter. I 2013 var kontantomsætningen blevet så lille, at der blev tilført kontantkontoen 2x100.000 kr., hvilket man kan se i ekstrakten på side 299. I tredje fase adskilte man helt hævningerne fra den daglige omsætning. Der blev afleveret ét chartek med salg, ét med hævninger og ét vedrørende entré. De vekslinger, der blev bogført på konto 0001, blev håndteret ved kontanthævninger, som blev modposteret i bogholderiet. I bakspejlet ville man nok have gjort det anderledes, men det er kommet gradvist, og de har bogført, så godt de kunne.

Han har i forbindelse med skattesagen udarbejdet de indirekte omsætningsopgørelser for årene 2011 - 2013, som fremgår i ekstrakten på side 491 ff. Kolonnerne "beløb" og "kreditnota" er taget direkte fra bogholderiet. Kreditnota vedrører køb til flere forretninger. Han ville se, hvor fin overensstemmelse, der var mellem varekøbet og omsætningen i baren. De indirekte opgørelser viser, at man rammer inden for skiven. Der er jo købt champagne af forskellige mærker undervejs, og de der solgt til forskellige priser. Det har derfor været lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der var solgt og hvornår. Som revisor bliver han jo påvirket af denne skattesag. Er der noget, som han har overset? De indirekte opgørelser er en måde at understøtte på, at man har handlet korrekt. Det er hans opfattelse som revisor er, at man med det relevante varekøb og vareforbrug ikke kan være udeholdt omsætning som anført af skattevæsenet. Hvis hævningerne skulle være meromsætning, har han svært ved at finde det tilhørende vareindkøb.

Fra marts 2013 blev der indført elektronisk kasseapparat, og omsætningen ændrede sig ikke væsentligt. Når man sammenholdt optællingslister med kassestrimmel, var der ikke forskelle af betydning.

Parternes anbringender

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"H1 ApS

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke i regnskabsgrundlaget er tale om sådanne fejl og mangler, at der er grundlag for at tilsidesætte dette.

Hvis retten finder, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, gøres det til støtte for den nedlagte principale påstand i anden række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse de samlede beløbsmæssige kreditkorttransaktioner som omsætning, idet kunderne i betydeligt omfang har foretaget kontante hævninger med kreditkort. Det bestrides, at der er grundlag for SKATs og Landsskatterettens skønsmæssige omkvalifikation af kundernes kontante hævninger til yderligere omsætning inklusive moms. Den af SKAT og Landsskatteretten forudsatte yderligere omsætning inklusive moms er fuldstændig urealistisk, og der foreligger intet behørigt grundlag til støtte for den af SKAT og Landsskatteretten hævdede yderligere omsætning inklusive moms.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten finder grundlag for at nedsætte de omhandlede forhøjelser, men samtidig finder, at det skal overlades til Skattestyrelsen at foretage en nærmere talmæssig opgørelse eller egentlig fornyet behandling af sagen.

Anpartshaverne

Til støtte for den nedlagte principale påstand i hver anpartshavers sag gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse et beløb på i alt kr. 1.638.900 for i medfør af ligningslovens § 16 A at være udloddet til hver af anpartshaverne i indkomstårene 2012 og 2013.

Den subsidiære påstand i hver anpartshavers sag er — korresponderende med den subsidiære påstand i selskabets sag — nedlagt for det tilfælde, at retten finder grundlag for at nedsætte de omhandlede forhøjelser, men samtidig finder, at det skal overlades til Skattestyrelsen at foretage en nærmere talmæssig opgørelse eller egentlig fornyet behandling af sagen."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser af 28. juni 2019 vedrørende henholdsvis forhøjelse af selskabets indkomst … og momstilsvar …, samt de tre afgørelser vedrørende maskeret udlodning …

1. SKØNMÆSSIG FORHØJELSE AF SELSKABETS INDKOMST OG MOMSTILSVAR

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at selskabets regnskabsmateriale var mangelfuldt i en sådan grad, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst og momstilsvar.

Sagsøgerne har ikke særskilt bestridt forhøjelserne af momstilsvarene.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgerne kan godtgøre, at de er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, …

Den bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Skattemyndighederne er berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønsmæssige ansættelser

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. En erhvervsdrivende skattepligtig skal selvangive sin indkomst til skattemyndighederne samt indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af Skatteministeren, jf. dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne er et supplement til bogføringslovens bestemmelser, hvoraf bl.a. fremgår, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, jf. bogføringslovens §§ 6-9.

Såfremt regnskabet ikke opfylder bogføringslovens krav, kan regnskabsgrundlaget tilsidesættes, og skattemyndighederne kan i stedet fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Dette er ligeledes fastslået utallige gange i retspraksis, jf. for eksempel UfR 2011.1458 H, UfR 2009.476/2 H og SKM2013.670.ØLR.

Sagsøgerne har oplyst, at man først begyndte at bruge kasseapparat fra 6. marts 2013 (E, side 151, 5. afsnit) og gjort gældende, at det følger af bogføringslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., at omsætning opgjort efter daglige kasseopgørelser, dvs. efter et lagerprincip eller som en indirekte salgsopgørelse, skal anerkendes (E, side 153, 4. afsnit).

Det følger dog af bogføringslovens § 7, stk. 1, at:

"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser."

Herudover følger det af bogføringslovens § 7, stk. 3, at registreringerne skal afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

Sagsøgerne har ikke iagttaget bogføringslovens bestemmelser, herunder har selskabet ikke registeret alle transaktioner nøjagtigt, ligesom selskabet ikke har foretaget afstemninger.

Af de særlige bemærkninger til bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt. (lovforslag nr. 63 af 28. oktober 1998) fremgår, at:

"Forslagets stk. 1, 3. pkt., giver mulighed for, at f.eks. mindre torvesalgspladser ikke skal registrere hver eneste salgstransaktion, men kan opgøre salget indirekte, når dagen er omme. Denne særregel er derfor en præcisering af, at registreringer skal foretages under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. også forslagets § 6."

Den af selskabet udøvede virksomhed er ikke af en sådan karakter, at den falder ind under undtagelsesbestemmelsen.

Sagsøgerne har heller ikke været ude af stand til at registrere salgstransaktioner, eksempelvis ved brug af kasseapparat, men har simpelthen valgt ikke at gøre det. Ifølge sagsøgerne valgte man først at gøre brug af kasseapparat pr. 6. marts 2013 (E, side 139, 3. afsnit samt E, side 151, 5. afsnit).

Sagsøgerne har således ikke iagttaget kravene i bogføringslovens § 7, og er ikke omfattet af undtagelsen i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt.

Allerede som følge heraf opfylder sagsøgerne ikke kravene i bogføringsloven, og regnskaberne har herefter ikke kunnet danne grundlag for skatteansættelserne.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte skatteansættelserne samt momstilsvaret skønsmæssigt, …

Det forhold, at sagsøgerne har gjort gældende, at der er tale om en sædvanlig metode i restaurationsbranchen …, ændrer ikke herved.

For det første er synspunktet herom i det hele udokumenteret.

For det andet ville en sådan metode i branchen under alle omstændigheder være i strid med bogføringslovens bestemmelser og dermed klart ulovlig. Det siger sig selv at branchens egen etablerede ulovlige praksis ikke kan tillægges nogen betydning.

Reglerne i bogføringsloven er netop til for at sikre, at bl.a. skattemyndighederne kan kontrollere rigtigheden af regnskaberne.

Idet sagsøgerne ikke har overholdt disse regler - og når der tilmed er konstateret en række fejl, hvorved der utvivlsomt er udeholdt omsætning - har skattemyndighederne været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og i stedet foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst og momstilsvar, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4,...

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn

Skattemyndighederne har forhøjet selskabets indkomst og momstilsvar på baggrund af de indsætninger på konto 0006 (kassebeholdning 2), som sagsøgerne ikke har bogført som omsætning.

Skattemyndighederne har således beskattet selskabet på grundlag af objektive oplysninger om konkrete indsætninger på kontoen. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er tale om skattefrie indtægter, og sagsøgernes forklaring om indsætningerne er usædvanlige og i det hele udokumenteret.

Efter praksis kan en skønsmæssig ansættelse kun tilsidesættes, hvis skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2016.191 H, UfR 2011.1458 H og UfR 2009.476/2 H. Bevisbyrden for, at skønnet skal tilsidesættes, påhviler sagsøgerne.

Sagsøgernes bevisbyrde er skærpet, idet der foreligger betydelige uregelmæssigheder i selskabets regnskaber, og idet sagsøgernes forklaring om de faktiske forhold er både usædvanlig og udokumenteret …

Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation vedrørende 2011-2013, som viser, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Desuden har anpartshavernes - dvs. tredjemands - privatforbrug ingen betydning for selskabets skatteansættelser og momstilsvar.

2. BESKATNING AF ANPARTSHAVERNE

Det følger af ligningslovens § 16 A, at alt, hvad der udloddes til aktionæren/anpartshavere, medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte.

Sagsøgerne er hovedanpartshavere i selskabet og har dermed bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

Det gøres derfor gældende, at den udeholdte omsætning skal anses for overført til sagsøgerne personligt som hovedanpartshavere i selskabet i forhold til deres ejerandel på 1/3 hver, ...

Det er således med rette, at sagsøgerne er blevet beskattet af maskeret udbytte fra selskabet i indkomstårene 2012 og 2013, og der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser ..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Retsgrundlaget

Af de dagældende bestemmelser i §§ 3 og 5 i skattekontrolloven (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 fremgår bl.a.:

"§ 3. Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Stk. 4. Foreligger et skattemæssigt årsregnskab m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter stk. 1-3, finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

§ 5.

Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt."

I medfør af bl.a. den nævnte bestemmelse i skattekontrollovens § 3, stk. 1, havde skatteministeren udstedt den dagældende bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Af bekendtgørelsen fremgår bl.a.:

§ 7. Det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives på anfordring efter § 6, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, jf. kapitel 5-9.

Stk. 2. Det skattemæssige årsregnskab består i det mindste af hovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i det mindste i hovedposter. Endvidere består det af de oplysninger, som virksomhederne skal oplyse særskilt. Ved indsendelse af det skattemæssige årsregnskab indgår de oplysninger, som efter bestemmelserne kun skal afgives på anfordring, ikke i det skattemæssige årsregnskab, medmindre told- og skatteforvaltningen anmoder herom.

Stk. 3.Regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol.

§ 8. Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat."

Af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 som ændret ved lov mr. 1231 af 17. juni 2008 fremgår bl.a.:

"§ 3. Som regnskabsmateriale anses

1) registreringer, herunder transaktionssporet, jf. § 4, stk. 1,

2) eventuelle beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, jf. § 14, stk. 2,

3) eventuelle beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, jf. § 14, stk. 3,

4) bilag og anden dokumentation, jf. § 5,

5) oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, jf. § 4, stk. 2,

6) regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og

7) eventuelle revisionsprotokoller.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab, jf. stk. 1, nr. 6, også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.

§ 4. Ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning.

Stk. 2. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.

§ 5. Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne.

Kap. 3. Generelle krav til bogføring

§ 6. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Stk. 2. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

Kap. 4. Registreringer og dokumentation

§ 7. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger."

Af forarbejderne til bogføringslovens § 7 (Folketingstidende 1998/99, tillæg A, side 1724 f.) fremgår bl.a.:

"Forslagets § 7, stk. 1,1. pkt., kræver, at alle transaktioner registreres nøjagtigt i bogføringen. Ordet »transaktion« skal forstås bredt. Ved en sådan forstås såvel en handling som et forhold af økonomisk betydning for virksomheden. Også rent regnskabsmæssige dispositioner, som f.eks. af-, ned- og opskrivninger af aktiver samt renteberegninger, anses som transaktioner. Andre eksempler på transaktioner er køb og salg, lønafregninger, konstaterede tab på debitorer, likvide bevægelser, optagelse af lån og indfrielse af gæld. Også skattemæssige dispositioner kan være transaktioner. Bestemmelsen må ses i lyset af kravet om transaktionsspor i forslagets § 8, stk. 1, hvorefter alle regnskabets poster skal kunne opløses i registreringer, der skal kunne følges til regnskabet.

Transaktioner skal registreres i bogføringen snarest muligt, efter at de forhold, der er grund til registreringerne, foreligger, jf. forslagets stk. 1, 2. pkt.

Forslagets stk. 1, 3. pkt., giver mulighed for, at f.eks. mindre torvesalgspladser ikke skal registrere hver eneste salgstransaktion, men kan opgøre salget indirekte, når dagen er omme. Denne særregel er derfor en præcisering af, at registreringer skal foretages under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. også forslagets § 6.

På tilsvarende måde tilsiger udtrykket »art og omfang« i forslagets § 6, at f.eks. købs- og salgstransaktioner i visse tilfælde kan registreres på betalingstidspunktet, jf. også den nugældende bogføringsbekendtgørelses § 6, stk. 2. Dette er især aktuelt i virksomheder, hvor der er kort tid mellem køb/salg og selve betalingen. Vælger den bogføringspligtige denne metode for registrering af købs- og salgstransaktioner, skal metoden benyttes konsekvent, så det sikres, at alle transaktioner af samme art registreres efter samme mønster."

Rettens begrundelse og resultat

Sagernes ramme

Der er enighed mellem parterne om, at Landsskatterettens afgørelser af 28. juni 2019 om skønsmæssigt forhøjet momstilsvar i Selskabet (Landsskatterettens sagsnr. 15-1556075) og om maskeret udlodning til de tre anpartshavere (Landsskatterettens sagsnr. 15-2155684, 15-2155257 og 15-2155225) er en funktion af Landsskatterettens afgørelse af samme dato vedrørende skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsindkomst i Selskabet (Landsskatterettens sagsnr. 15-1556029). Retten skal derfor alene vurdere, om Landsskatteretten i sidstnævnte sag gyldigt har tilsidesat regnskabsgrundlaget i Selskabet i årene 2011-2013, og i givet fald om Selskabet har løftet sin bevisbyrde for, at den skønsmæssige forhøjelse af selskabets omsætning i de pågældende år hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

I medfør af den dagældende mindstekravsbekendtgørelse skal det skattemæssige årsregnskab for årene 2011-2013, som Selskabet skal beskattes på grundlag af, være udarbejdet på en måde, således at regnskabet samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Da selskabets virksomhed efter sin art og omfang efter rettens vurdering ikke falder ind under undtagelserne i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., skal alle transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Endvidere skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Heller ikke ud fra det materiale, der har været forelagt byretten, har det været muligt at foretage en afstemning af kontantbevægelserne i Selskabet. Efter bevisførelsen for byretten er det sandsynliggjort, at der har været betydelige kontanthævninger i den natklubsvirksomhed, som selskabet drev. Det må imidlertid ligeledes lægges til grund, at bogføringen vedrørende disse kontanthævninger ikke har været i overensstemmelse med bogføringslovens krav. Retten lægger herved særlig vægt på B forklaring, hvorefter transaktionsbilagene, der er bogført på kontoen vedrørende kontanthævekassen, ikke nødvendigvis har vedrørt kontanthævninger, idet bilagene ved vagtens afslutning er fordelt efter værdi og ikke efter transaktionernes faktiske karakter.

Retten finder på den baggrund, at Landsskatteretten gyldigt har tiltrådt tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget i Selskabet i årene 2011-2013, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og tiltrådt, at SKAT i stedet har foretaget skatteansættelsen skønsmæssigt.

Den skønsmæssige forhøjelse

SKAT har i sit skøn anvendt de konkret bogførte beløb på den konto, der angiveligt har vedrørt kassen til kontanthævninger. Som anført finder retten det sandsynliggjort, at der har været betydelige kontanthævninger i den natklubsvirksomhed, som Selskabet drev. Som følge af kontanthævningers karakter, har selskabet imidlertid haft en særlig anledning til at sikre dokumentation for transaktionssporet vedrørende disse hævninger bedst muligt. Ved at have undladt dette, har selskabet bragt sig i bevisnød med henblik på at godtgøre, at skattevæsenets skøn skulle være foretaget på et urigtigt grundlag. Retten bemærker herved, at bevisførelse i form af oplysninger om vareforbrug ikke udelukker udeholdt omsætning i form af uoplyste avancer eller tjenesteydelser. De uoverensstemmelser vedrørende de af selskabet fremlagte indirekte indkomstopgørelser, som Landsskatteretten har identificeret, er i det væsentlige ikke imødegået for byretten. Heller ikke for byretten foreligger der derfor et tilstrækkelig sikkert grundlag for at antage, at der er hævet kontanter i baren i et omfang der overstiger de kontantbeløb, som selskabet har modtaget ved betalinger i baren.

Da der heller ikke i øvrigt er godtgjort forhold, der taler for, at SKATs skøn er sket på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, tiltræder retten, at Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge vedrørende denne afgørelse og dermed også de fire øvrige afgørelser. Skatteministeriet frifindes derfor i alle de sambehandlede sager BS-31433/2019 BS-31462/2019, BS-31475/2019 og BS31489/2019.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 225.000 kr. Retten har lagt vægt på, at der som følge af sagernes førelse ikke har været merarbejde forbundet med, at der var tale om fire sager. Herunder har retten lagt vægt på, at Skatteministeriet var repræsenteret ved samme advokat i alle sager, og at sagerne samlet blev hovedforhandlet på 1 retsdag. I det indbyrdes forhold skal sagsomkostningerne i forhold til sagsgenstandene i de enkelte sager bæres som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

BS-31433/2019, BS-31462/2019, BS-31475/2019 og BS-31489/2019

Skatteministeriet Departementet frifindes.

BS-31433/2019 H1 ApS skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostnigner med 137.500 kr.

BS-31462/2019 A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostnigner med 37.500 kr.

BS-31475/2019 B skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostnigner med 37.500 kr.

BS-31489/2019 C skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostnigner med 37.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.