Dato for udgivelse
23 feb 2021 11:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 nov 2020 08:32
SKM-nummer
SKM2021.101.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-742/2018 - ARH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
værdipapirer, overførsler , maskeret udlodning
Resumé

En skattepligtig havde overført i alt ca. 26,9 mio. kr. fra sine selskaber med henblik på personlig investering i værdipapirer. Beløbene blev bogført på den skattepligtiges mellemregninger med selskaberne og havde ifølge den skattepligtige karakter af aktionærlån.

På baggrund af en samlet vurdering af bl.a. den skattepligtiges solvens ved hver af overførslerne tiltrådte retten, at overførslerne var anset for maskeret udlodning frem for aktionærlån, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at han kunne eller ville tilbagebetale de overførte beløb. Et gennemført syn og skøn, der viste, at den skattepligtige, var solvent, da der blev overført ca. 15,9 mio. kr., kunne ikke føre til et andet resultat. Retten henviste bl.a. til, at skønserklæringen fremstod som en vurdering af aktiver og passiver og i mindre grad en vurdering af, om den skattepligtige inden for rimelig tid var i stand til at realisere aktiverne for derved at kunne betale de 15,9 mio. kr. tilbage på almindelige lånevilkår.

Den skattepligtige havde endvidere fået overført i alt ca. 5,8 mio. kr. fra et udenlandsk selskab, som den skattepligtige efter det oplyste var mindretalsaktionær i. Retten tiltrådte, at overførslerne var anset for skattepligtig indkomst for den skattepligtige, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne havde karakter af lån eller skattefrie overførsler.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Der deltog 3 dommere i rettens afgørelse af sagen.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, C.B.3.5.3.1

Redaktionelle noter

Landskatterettens afgørelser, jr.nr. 13-4111159 og 14-0234512

Appelliste

Parter

A

(advokat Lars Lauge Nielsen) mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Mattias Chor)

Afgørelsen er truffet af Byretsdommerne:

Mette Søgaard Vammen, Hanne Rokkjær Fløe og Nicolai Bødker Huus.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 10. januar 2018. Sagen vedrører opgørelsen af As skattepligtige aktieindkomst for indkomståret 2008, og A personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011, herunder om A har modtaget skattepligtige udlodninger fra selskaber, der helt eller delvist er kontrolleret af ham, eller om der er tale om lån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvoraf der ikke skal svares skat.

Sagsøgeren, A, har i overensstemmelse med processkrift af 17. august 2020 fremsat følgende påstand:

"Principalt:

Nedsættelse af sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2008 med kr. 20.320.256 og nedsættelse af hans personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011 med henholdsvis kr. 4.509.722 og kr. 1.334.819 - som forhøjet af Skattestyrelsen.

Subsidiært:

Ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2010-2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse. Der har deltaget 3 dommere i afgørelsen af sagen.

Oplysningerne i sagen

Indkomståret 2008

Vedrørende indkomstårene 2007-2008 har Landsskatteretten den 11. oktober 2017 truffet følgende afgørelse:

"…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007 Aktieindkomst

Beskatning af udbytte

6.855.111 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2008 Aktieindkomst

Beskatning af udbytte

20.320.256 kr.

0 kr.

20.320.256 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i Skatteankestyrelsen med klageren og klagerens repræsentant, der også har haft mulighed for at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer en række selskaber, der er opdelt i to koncerner. I den ene koncern, '' G1 - koncernen", er moderselskabet G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber. G2- virksomhed, G3- virksomhed, G4- virksomhed og G5- virksomhed ejes med 100 %. G6- virksomhed (Hong Kong) ejes med 19 %.

G2- virksomhed ejer 5 datterselskaber bl.a. G7- virksomhed (Hong Kong), som ejes med 41 %. Der er tale om et selskab i Hong Kong, der ejer en knappefabrik i Kina. Knappefabrikken blev etableret af klageren og WT i 1997 via selskabet G6- virksomhed

Knappefabrikken blev overdraget til selskabet G7- virksomhed i 2001 som led i, at investeringsfonden for udviklingslande indtrådte som medejer af selskabet. Fonden udtrådte   igen som medejer i 2007. Hong Kong selskaberne ejes nu alene af klageren og WT.

Klageren har oplyst, at hans tidligere studiekammerat og forretningsforbindelse, WT, ejer 81 % af G6- virksomhed, Hong Kong, via to udenlandske selskaber (G8- virksomhed. (57 %)) og G9- virksomhed. (24 %)). WT hedder ifølge sin dåbsattest "WT".

Klageren har desuden oplyst, at han tilbringer en stor del af sin tid i udlandet, primært i Asien, i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter primært tilknyttet G2,G6,G7 - selskaberne.

Pr. 30. november 2006 udgjorde G1 - virksomhed’ regnskabsmæssige egenkapital 17.831.242 kr.

"G10- koncernen" har som aktivitet investering i aktier, pantebreve og andre værdipapirer. Moderselskabet G10- virksomhed havde pr. 31. december 2006 en regnskabsmæssig egenkapital på 17.837.803 kr.

Klageren var hovedanpartshaver i G10- virksomhed, CVR-nr. ...11. Klageren ejede samtlige anparter i selskabet. Selskabet blev taget under konkurs den 27. januar 2012. I den forbindelse skiftede selskabet navn til G15- virksomhed.

Indtil primo januar 2010 var G10- virksomhed moderselskab for selskabet G11- virksomhed, som ejer G12- virksomhed, G13- virksomhed og G14- virksomhed. Som følge af G10- virksomhed’ konkurs fungerer G11- virksomhed i dag som moderselskab for G12- virksomhed, G13- virksomhed og G14 -virksomhed.

Klageren havde en mellemregning i selskabet G10- virksomhed.

Selskabets revisor har i sine påtegninger af årsrapporterne anført følgende forbehold og supplerende oplysninger vedrørende mellemregningen:

"2007

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed,  hvornår dette udlån vil blive indfriet.

Supplerende oplysninger: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

"2008

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 27,2 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår, dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar."

"2009

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån på  kr.  27,8 mio. til selskabets anpartshaver. Vi har ved vores revision ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien af udlånet, samt hvornår dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar."

"2010

Forbehold: Selskabet har i regnskabsåret realiseret et tab på kr. 22.8 mio. ved afhændelse af en fordring på selskabets anpartshaver og direktør samt et tab på  kr. 3.4 mio. ved salg af kapitalandele i tilknyttede virksomheder til selskabets anpartshaver og direktør. Vi tager forbehold for den manglende udarbejdelse af årsberetning og omtale.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens §  210, stk. 1  har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010."

Ifølge årsrapporter for G15- virksomhed (G10- virksomhed,), CVR-nr. ...11, havde selskabet følgende tilgodehavender hos klageren:

31/12-06

31/12-07

31/12-08

31/12-09

31/12-10

0

6.855.111

27.175.367

27.817.927

0

Klagerens personlige formue pr. 31. december 2007 udgjorde følgende:

Villaejendom, Y1- adresse

Ejendomsværdi pr. 1/10 2007 samt sommerhusgrund pr. 1/10 2007

9.513.400 kr.

Værdipapirer til dagskurs pr. 31/12 2007

34.979.389 kr.

Bankindeståender

11.151 kr.

Gæld til G1 - virksomhed pr. 31/12 2007

-3.151.550 kr.

Gæld til G10- virksomhed pr. 31/12 2007

-6.855.111 kr.

Bankgæld

-48.274.293 kr.

Formue før værnsanparter og - aktier

-13.777.014 kr.

G1 - virksomhed - indre værdi pr. 30. november 2007

12.522.833 kr.

G10- virksomhed - indre værdi pr. 31. december 2007

11.981.709 kr.

Personlig formue pr. 31. december 2007

10.727.528 kr.

I opgørelsen af G10- virksomhed’ indre værdi er tilgodehavendet hos klageren medregnet som et omsætningsaktiv.

Derudover havde klageren en kapitalpensionsopsparing med en kapitalsum den 31. december 2007 på 8.946.255 kr.

Klageren har desuden indsendt en opgørelse over hans formue pr. 31. december 2008, som blev opdateret den 23. juni 2009:

Villaejendom, Y1- adresse

Ejendomsværdi pr. 1/10 2008 samt sommerhusgrund pr. 1/10 2008

9.759.600 kr.

F1- bank, byggekredit

-3.056.940 kr.

F2- bank, prioritetsgæld

-8.100.000 kr.

F3- bank, prioritetsgæld

-2.700.000 kr.

F3- bank, gæld i øvrigt

-3.041.627 kr.

F4- bank, bankgæld

-2.232.993 kr.

Værdipapirer til dagskurs pr. 31/12 2008

3.673.768 kr.

Bankindeståender

0 kr.

Tilgodehavende G1 - virksomhed pr. 31/12 2008

19.918 kr.

Gæld til G1 - virksomhed pr. 31/12 2008

0 kr.

Gæld til G10- virksomhed pr. 31/12 2008

-27.175.367 kr.

Bankgæld

                    kr.

Formue før værnsanparter og - aktier

-34.959.897 kr.

G1 - virksomhed - indre værdi pr. 30. november 2008

-6.615.640 kr.

G10- virksomhed - indre værdi pr. 31. december 2008

5.777.948 kr.

-837.692 kr.

Personlig formue pr. 31. december 2008

-35.797.589 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbytteudlodning fra klagerens selskab. SKAT har anført følgende:

"Formålet med selskabslovens § 210 er først og fremmest at beskytte selskabets kreditorer. Selskabsretligt opstår der et ulovligt kapitalejerlån, blot selskabet på et tidspunkt i løbet af regnskabsåret har et tilgodehavende hos kapitalejeren. Denne lovregulering, herunder renteberegningen, bevirker, at det selskabsretligt ikke er nødvendigt at undersøge, hvorvidt der reelt er tale om et lån i civilretlig forstand (eksisterede der en retlig tilbage betalingsforpligtelse på lånetidspunktet m. v.).

Skatteretligt derimod, er det nødvendigt at foretage en sondring mellem på den ene side skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16A, stk. 1, og løn, jf. statsskatteloven § 4, og på den anden side skattefrit udlån.

At mellemregningen regnskabsmæssigt og selskabsretligt er bogført i årsrapporterne som ulovligt kapitalejerlån, afskærer ikke SKAT fra at foretage en selvstændig vurdering af hvorvidt der er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Konflikten mellem selskabsretten og skatteretten ses tydeligt i domme og afgørelser, hvor kapitalejeren er insolvent på hævetidspunktet. I disse sager er der  ikke tale om et lån i skattemæssig henseende (på grund af manglende tilbagebetalingshensigt), mens der selskabsretligt forsat består et ulovligt kapitalejerlån, som kan være bødegivende.

SKAT har ikke undersøgt, hvorvidt du var insolvent eller illikvid på hævetidspunkterne. SKATs forslag ved skrivelse af 31/10-12 er således alene baseret på,  at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at der foreligger et låneforhold i skattemæssig henseende.

Det er SKAT opfattelse, at det kan udledes af de domme, der er henvist til i forslaget, at det kan være relevant at foretage en skattemæssig vurdering af det selskabsretlige låneforhold, selv om kapitalejeren ikke er insolvent på hævetidspunktet.

Da du har haft dominerende indflydelse på selskabets dispositioner, stilles der skærpede krav til beviset for, at er tale om et reelt gældsforhold i skattemæssig henseende. SKAT har derfor ved skrivelse af 12/9-12 anmodet dig om samtlige lånedokumenter. Herunder aftale om tilbagebetaling og sikkerhedsstillelse.

I mangel af lånedokumenter m. v. skal det undersøges, hvorvidt der foreligger dokumentation gennem objektivt konstaterbare forhold.

SKAT mener ikke, at en selskabsretlig kvalificering som ulovligt kapitalejerlån alene er fyldestgørende dokumentation for, at der også er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Det er oplyst, at selskabet har solgt fordringen for 5 mio. kr., og at fordringen fortsat eksisterer. Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at der ikke er tale om handel mellem uafhængige parter.

Advokat IL har ved skrivelse af 19/11-12 oplyst, at G10- virksomhed’ tilgodehavende hos dig er solgt til G6- virksomhed. Hun har henvist til skrivelse af 16/11-10 fra G6- virksomhed til F5- bank.

Det fremgår af skrivelsen, at G6- virksomhed er villig til at  sælge sine aktier i  G16- virksomhed, som har en værdi på 5 mio., med henblik på at købe  G10- virksomhed’ fordring på 27.817.927 kr. på dig. Betalingen på 5 mio. skal G10- virksomhed bruge til at betale G12- virksomhed’ gæld til F5- bank.

Imidlertid har din anden repræsentant, MM, under mødet den 19/3-13 forklaret, at G10- virksomhed’ fordring på 27.817.927 kr. blev solgt for 5 mio. til WT fra Schweitz. Umiddelbart findes der intet på skrift vedrørende salget. Heller ikke lånedokumenter som viser, at du nu  skylder de  27.817.927 kr.  til WT.

SKAT finder det usædvanligt, at der ikke findes nogen dokumenter vedrørende transaktionen, og at WT er villig til at betale 5 mio. for en fordring, som er værdiløs på dette tidspunkt.

Da det nu foreligger oplyst, at salg af fordringen er sket til WT, og ikke G6- virksomhed, har SKAT ingen bemærkninger til de modtagne regnskaber og aktionæroplysninger vedrørende G6- virksomhed og G7- virksomhed.

Advokat IL har i skrivelse af 25/4-13 oplyst, at der var fuld selvskyldnerkaution fra dig personligt for selskabernes gæld til F5- bank.

SKAT tillægger ikke dette betydning i relation til en vurdering af, hvorvidt du har stillet sikkerhed for dit lån hos G10- virksomhed, idet et muligt fremtidigt regreskrav mod G10- virksomhed ikke ville kunne modregnes i lånet (se f.eks. TfS  1997, 641).

SKATs begrundelse for ændringer

Efter en samlet vurdering af sagen er det fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er tale om et retligt forpligtende gældsforhold i skattemæssig henseende. At der selskabsretligt, per automatik, er tale om lån ændrer ikke ved SKATs opfattelse.

SKAT finder det således ikke dokumenteret, at der på hævetidspunkterne forelå en reel retlig tilbagebetalingsforpligtelse uden uvisse fremtidige betingelser (den selskabsretlige tilbagebetalingsforpligtelse gør sig først gældende på et senere tidspunkt).

Når der på hævetidspunkterne ikke er en reel retlig tilbagebetalingsforpligtelse, er det i skattemæssig henseende uden betydning, om du var solvent eller insolvent på hævetidspunkterne.

Revisors forbehold i årsrapporterne for 2007 og 2008 giver dog anledning til at betvivle, om du havde den fornødne likviditet til at tilbagebetale lånene på hævetidspunkterne. Selv om advokat IL har forklaret, at forbeholdene vedrørende lånene tidsmæssigt er forkerte, må SKAT som udgangspunkt gå ud fra, at det er korrekte oplysninger, der fremgår af årsrapporterne.

Det er SKATs opfattelse, at mellemregningen med G15- virksomhed (G10- virksomhed) på i alt 27.817.927 kr. pr. 31. december 2009 ikke kan anses for at være lån i skattemæssig henseende.

Derimod anses beløbet for at vedrøre skattepligtige hævninger (udlodninger) foretaget i 2007, 2008 og 2009.

På grundlag af årsrapporterne kan hævningerne opgøres således: Hævet 2007

Saldo 31/12-07 6.855.111

Saldo 31/12-06              0                                                      6.855.111

Hævet 2008

Saldo 31/12-08 27.175.367

Saldo 31/12-07 -6.855.111

20.320.256

Hævet 2009

Saldo 31/12-09 27.817.927

Saldo 31/12-08 -27.175.367

642.560

Långivning kan defineres som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et penge beløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår.

For at der kan være tale om et lån, skal der foreligge et retligt forpligtende gældsforhold, hvori der er stillet en reel fordring. Det skal kunne dokumenteres, at der foreligger en tilbagebetalingspligt, og at der til denne ikke er knyttet uvisse fremtidige betingelser.

Som minimum skal der på tidspunktet for lånets indgåelse foreligge en aftale  om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse.

I kraft af, at klageren ejer samtlige anparter i G15- virksomhed, har han dominerende indflydelse på selskabets dispositioner. Der må derfor stilles skærpede dokumentationskrav til, at der er tale om  et  låneforhold -  og ikke skattepligtige udlodninger.

På grundlag af revisors forbehold og supplerende oplysninger i årsrapporterne for 2007, 2008 og 2009 er det SKATs vurdering, at der på intet tidspunkt har været indgået en fast aftale om tilbagebetaling. Det fremgår endvidere ikke af årsrapporterne, at klageren har stillet nogen form for sikkerhed. Det er derfor SKATs opfattelse, at klageren på intet tidspunkt har haft en reel tilbagebetalingsforpligtelse. I mangel af en reel tilbage betalingsforpligtelse anser SKAT, at der ikke er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Mellemregningen på 27.175.367 kr. pr. 31/12-08 beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, for indkomstårene 2007 og 2008, med henholdsvis 6.855.111 kr., 20.320.256 kr.

…" Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke ske beskatning af udbytte.

I indkomstårene 2007 og 2008 lånte klageren økonomiske midler i selskabet G10- virksomhed  med henblik på investering i børsnoterede værdipapirer i personligt regi. Der var tale om et ulovligt anpartshaverlån. G10- koncernen/selskabet G12- virksomhed havde betydelige fri midler samt et stående lån i F5- bank  på 40 millioner kr. til køb af værdipapirer, dvs. danske og udenlandske børsnoterede aktier. Det stående lån kunne (og skulle) først indfries den 8.  februar 2008.

Det var ved låneoptagelsen klagerens klare intention, og efter hans opfattelse tillige en aftale med F5- bank, at lånet til G10- virksomhed skulle afvikles ved, at F5- bank gav klageren personligt et lån til indfrielse af sit ulovlige anpartshaverlån, således at G12- virksomhed kunne indfri det stående lån på 40 millioner kr. Som følge af finanskrisen gik det ikke således, da F5- bank i takt med de faldende aktiekurser blev nervøse for deres mellemværende med klageren og hans selskaber og derfor trak tingene i langdrag.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

"Det gøres overordnet gældende, at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold i skattemæssig henseende.

Der er tale om en  sædvanlig mellemregning mellem en  hovedanpartshaver og sit selskab. Låneforholdet fremgår direkte af selskabets regnskaber påtegnet af selskabets statsautoriserede revisor. Endvidere skal det fremhæves, at  lånet  blev forrentet, hvilket bl.a. fremgår af As selvangivelser.

Retten i Aarhus fastslog ligeledes ved dom af den 11. oktober 2012, at der forelå et ulovligt anpartshaverlån og idømte A en bøde herfor på kr. 695.000…"

Repræsentanten har henvist til Ligningsvejledningen for 2008, afsnit S.F.2.2.4, samt til den dagældende praksis, der fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E (virkning fra lån, der ydes fra og med den 14. august 2012), og har efterfølgende anført følgende:

"Afgørende for beskatningen er således ifølge dagældende praksis, hvorvidt A var solvent eller insolvent på lånetidspunktet.

A var solvent pr. 31. december 2007, jfr. bilag 7. Hans personlige formue var på dette tidspunkt ca. 10 millioner kr. efter fradrag af det ulovlige anpartshaverlån. Hertil kommer indestående på en kapitalpensionsordning på ca. 9 millioner kr.

Det ulovlige anpartshaverlån blev anvendt til at investere i børsnoterede værdipapirer med gevinst for øje. Værdipapirerne blev købt til markedskurs, og de havde naturligvis samme værdi som købskursen på dette tidspunkt. De børsnoterede værdipapirer blev købt i tillid til, at de ville stige i værdi og  derfor kunne sælges med fortjeneste. At der forestod et drastisk kursskred og en langvarig finanskrise, havde A (naturligvis) ikke forudset."

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

"Det gøres gældende, at der er tale om egentlige pengelån mellem A   og G10- virksomhed, og at disse lån blev forrentet og  skulle tilbagebetales. Af alle relevante dokumenter - fx revisorattesteret årsrapport, årsopgørelse, bankbilag og mellemregning fremgår, at der var tale om lån. Det er ligeledes antaget af Erhvervsstyrelsen, anklagemyndigheden, byretten i Århus, G10- virksomhed’ statsautoriserede revisorer SJ og NK samt af F5- bank og A, at der var tale et lån, der skulle tilbagebetales. Det er kun SKAT, der har en anden opfattelse.

Herefter tilsiger praksis, at der ikke skal ske beskatning af A, hvis han var solvent på tidspunkterne for  etablering af  lånene, jf.  beskrivelsen af gældende ret i lovbemærkningerne til ligningslovens § 16E (L 1999/2012).

Det er vores vurdering, at A var solvent indtil en gang i løbet  af foråret/sommeren 2008, hvorfor et beløb på kr. 23.675.836 ud af den samlede forhøjelse på kr. 27.175.367 allerede af den grund ikke kan beskattes som udbytte.

Det gøres herudover gældende, at det resterende beløb kr. 3.499.531 (op til kr. 27.175.367) heller ikke kan beskattes som udbytte selvom det er usikkert, hvorvidt A var insolvent på overførselstidspunktet. Det gøres   i den sammenhæng gældende, at F5- bank pga. As økonomiske problemer fra marts 2008 overtog kontrollen og råderetten med bankkonti tilhørende A og hans selskaber. Det gøres i den forbindelse gældende, at F5- bank tvangsrealiserede værdipapirer tilhørende As selskaber og indsatte provenuet på As bankkonto, idet kontoen var i minus. F5- bank kan naturligvis ikke udlodde udbytte ved at overføre et beløb fra den ene konto til den anden som led i deres inkassovirksomhed. Udlodning af udbytte fra et insolvent selskab er efter selskabslovgivningen (selskabslovens § 210) ulovligt, og  A har  da heller ikke truffet nogen beslutning om overførslen.

2.3.  Perioden frem til finanskrisen

I perioden op til finanskrisen var A en velhavende mand. Som nævnt ejede han 100 % af G1 - koncernen og G10- koncernen med en regnskabsmæssig egenkapital ultimo 2006 på henholdsvis kr. 17.831.242 og kr. 17.837.803. Formuen var optjent dels gennem koncernens aktiviteter i Europa og Asien dels gennem investering i danske og udenlandske værdipapirer i G10- koncernen.

Der var ca. 300 personer beskæftiget i G1 -koncernen i Europa og Asien udover A, mens G10- koncernen ikke havde andre ansatte   end A.

Pr.  31.  december 2006 blev As personlige formue opgjort til kr. 51.051.065 tillagt kapitalpensionsordning med en kapitalsum på samlet kr. 23.211.409 for hans hustru og ham, jfr. bilag 7.

G10- virksomhed’ datterdatterselskab, G12- virksomhed, havde et stående lån i F5- bank  på kr. 40 mio. til køb af værdipapirer - dvs. danske og udenlandske børsnoterede aktier, jfr. bilag 8 indeholdende årsrapport for 2006 for G12- virksomhed.

A havde pantsat sit aktiedepot med en kursværdi pr. 31. december 2007 på knap kr. 25 mio. til sikkerhed for sit mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 9. Sikkerhedsdepotet omfattede også sikkerhedsstillelse for F5- banks mellemværender med selskaberne G10- virksomhed og G12- virksomhed. Herudover havde A afgivet fuld selvskyldnerkaution for eget og selskabernes mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 10 11 indeholdende erklæring fra F5- bank af den 10. februar 2010 og erklæring fra R1 A/S, Statsautoriserede revisorer.

På grund af ændrede regler i skattelovgivningen blev det skattemæssigt mest fordelagtigt at foretage investeringer i værdipapirer i personligt regi. Derfor besluttede A at ændre investeringsstrategi fra at investere i værdipapirer via G10- koncernen til investering i personligt regi.

Der var betydelige frie midler i G10- koncernen (særligt G12- virksomhed) hidrørende fra salg af værdipapirer, og A besluttede, med F5- banks forståelse, at benytte de frie midler i G10- koncernen til investering i personligt regi i børsnoterede værdipapirer og hermed opstod det ulovlige aktionærlån.

Det var ved låneoptagelsen As klare intention, og efter hans opfattelse var der også en aftale med F5- bank herom, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse af sit aktionærlån, således at G12- virksomhed herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank. Det var forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008.

A.  Aktionærlån optaget frem til 2. januar 2008

Begyndende primo 2007 optog A successivt aktionærlån i G10- koncernen, der anvendtes fuldt ud til investering i værdipapirer med gevinst for øje, jfr. bilag 12 indeholdende A mellemregning  med G10- virksomhed for perioden 1. januar 31. december 2007. Det fremgår heraf, at A den 31. december 2007 havde et aktionærlån (negativ mellemregning) på kr. 6.855.111,26. Der skal ligeledes henvises til årsrapporten for G10- virksomhed for 2007, hvor det ulovlige aktionærlån ultimo 2007 på kr. 6.855.111,26 er omtalt på side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver".

Der var tale om et “lukket kredsløb", hvor A lånte midler af G10- virksomhed til investering i børsnoterede værdipapirer. Disse værdipapirer lå  til sikkerhed for A og selskabers gæld til F5- bank, ligesom As var selvskyldnerkautionist for selskabernes gæld til F5- bank.

Alle lån til A fra selskaber i G10- koncernen fx G12- virksomhed blev via mellemregninger mellem selskaberne i koncernen omposteret til lån  fra G10- virksomhed. Det vil altså sige, at alle udlån fra G10- koncernen til A blev samlet hos G10- virksomhed og posteret på selskabets mellemregning med A.

De midler, som A lånte af G10- virksomhed, blev fuldt ud anvendt til at investere i børsnoterede værdipapirer, jfr. bilag 13. Heraf fremgår det eksempelvis, at A den 17. januar 2007 købte for kr. 9.399.241,25 (USD 1.624.500) i G22- virksomheds, jfr. (red.hjemmeside fjernet)

De erhvervede værdipapirer indlægges i As sikkerhedsdepot stillet til fordel for F5- bank, jfr. bilag 9.

Der var tale om lån fra G10- virksomhed til A, hvilket fremgår af følgende bilag:

•  Det fremgår af As bankkonto i F5- bank, jfr. bilag 14, at  der er tale om “lån". Det fremgår også af  G10- virksomhed’ konto i  F5- bank, at  der er tale om “lån", jfr. bilag 15.

•  Beløbene overført fra G10- virksomhed til A er ført over mellemregningen, hvilket viser, at parterne har opfattet mellemværendet som et låneforhold, jfr. bilag 12. Det fremgår også heraf, at mellemregningen forrentes eksempelvis tilskrives kr. 21.694 i renter for 1. kvartal af 2007 og kr. 84.040 for 2. kvartal.

•  Det fremgår af årsrapport for 2007 for G10- virksomhed, at der er tale om et (ulovligt) aktionærlån, jfr. side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver", jf. bilag 16.

•  Som bilag 17 fremlægges kopi af As årsopgørelse for 2007 med specifikationer, hvor renteudgifterne på aktionærlånet fradrages.

Det må formodes, at F5- bank var en aktiv medspiller i dette, idet banken den28. december 2007 forhøjede As låneret med 5,3 mio. og tillod træk af kr. 16,5 mio. på As konto i banken og tilsvarende den 2. januar 2008 nedsatte As låneret med kr. 4,4 mio., da A lånte kr. 15.910.377, jfr. bilag 18. Det ekstraordinære afdrag på aktionærlånet kr. 16,5 mio. og genetablering af låneforholdet ved låneoptagelse af kr. 15.910.377 den 2. januar 2008 skete for at nedbringe saldoen på aktionærlånet pr. statustidspunktet den 31. december 2007.

B.  As økonomiske situation pr. 31. december 2007

Pr. 31. december 2007 havde A en personlig formue på kr. 10.727.528, jfr. bilag 19 udarbejdet af statsaut. revisor SJ, R1, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Herudover havde han en kapitalpensionsopsparing med en kapitalsum på kr. 8.946.255 og hustruen en tilsvarende  på kr. 7.782.301. Opgørelsen blev lavet i forbindelse med revisionen af regnskaberne for 2007.

2.4.  Finanskrisen ramte verden og A

I efteråret 2007 sås et af de første tegn på den økonomiske krise, der senere  ramte verden:

Finanskrisen ramte også A og hans selskaber:

G10- virksomhed havde i regnskabsåret 2007 (pr. 31. december 2007) et negativt resultat efter skat på kr. 5.856,094 forårsaget af  "den internationale finanskrise,  der har medført stigende renteomkostninger samt tab på selskabets og datterselskabernes værdipapirog valutaporteføljer", jfr. årsrapporten for 2007, jfr. bilag 16. Selskabet havde fortsat en positiv egenkapital pr.  31.  december 2007  på kr. 11.981.709.

Det fremgår tillige af årsrapporten for G10- virksomhed med  påtegning af  den  7.  maj 2008, at “den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 8,8 mio." G10- virksomhed havde dog fortsat en positiv egenkapital godt kr. 3,1 mio. (kr 11.981.709 kr. 8,8 mio.) den 7. maj 2008 (datoen for påtegningen af årsrapporten).

G1 - virksomhed havde i regnskabsåret 2006/2007 (pr. 30. november 2007) et negativt resultat på kr.  5.308.409 efter skat, hvorefter egenkapitalen udgjorde  kr. 12.522.833, jfr. bilag 20. Resultatet var ifølge årsrapporten “primært forårsaget af den internationale finanskrise, der har medført stigende renteomkostninger samt tab på selskabets og datterselskabernes værdipapirog valutaporteføljer."

Det fremgår tillige af årsrapporten for G1 - virksomhed med påtegning af den 29.   april 2008, at “den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2007/2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 10 mio. G1 - virksomhed havde fortsat en positiv egenkapital godt kr. 2,5 mio. (kr. 12.522.833 kr. 10 mio.) den 29. april 2008 (datoen for påtegningen at årsrapporten).

2.5.  Forhandlinger med F5- bank banken overtager kontrollen

Som følge af finanskrisen gik det ikke som forudsat/aftalt, idet F5- bank i takt med de faldende aktiekurser blev nervøs for dens mellemværende med A og hans selskaber, hvorfor A ikke personligt  blev bevilget det forudsatte lån til at indfri aktionærlånet i G10- virksomhed.

F5- bank v/VB meddelte i februar 2008, at det var bankens holdning,    at situationen var under forværring, og at der ikke kunne etableres et personligt lån til A til indfrielse af det ulovlige aktionærlån.

I marts 2008 mistede A kontrollen med egne og selskabers konti i F5- bank, og banken begynder at sælge værdipapirer og ompostere betydelige beløb uden As indflydelse.

Den 12, marts 2008 skrev F5- bank v/VB til A bl.a. følgende, jfr. bilag 21:

“... Vi har været meget fleksible men må erkende, at grænsen for hvor langt vi kan gå er nået. Det er derfor ufravigeligt, at der skal tilføres kr. 11 mio. inden udgangen af denne måned.... Vi har derfor samtidigt en forventning om, at belåning af din ejendom som aftalt er igangsat, og at tilførsel af midler inden udgangen af marts derfor kan ske inden for den fastsatte tidsfrist. Hvis dette ikke er muligt er vi nødt til at nu at igangsætte afhændelse af værdipapirer til nedbringelse af dit engagement..."

Den 1. april 2008 meddelte F5- bank v/VB til A, at “situationen nu er så alvorlig, at såfremt der ikke tilføres ca. 9 mio. kr. hurtigst muligt til nedbringelse af underskuddet bliver vi nødsaget til at påbegynde salg af bestående aktier på fredag til nedbringelse af engagementet’",  jfr. bilag 22.

Den 11. juni 2008 skrev F5- bank til A, at den havde planlagt et salg af diverse aktier, og at hvis der ikke kom en afklaring af mellemværendet med F5- bank, ville det blive nødvendigt med omgående virkning at foretage yderligere salg af værdipapirer, jfr. bilag 23.

Den 26. juni 2008 skrev F5- bank v/VB, at “Vi må desværre  meddele dig, at vi ikke ser os i stand til at opretholde de nuværende investeringsrammer på det foreliggende grundlag Vi må præcisere, at såfremt den aktuelle investeringsramme, frem til der foreligger en afklaring af ovennævnte, måtte gå i rødt lys, ser vi os nødsaget til at få  tilført yderligere overdækning  som banken kan acceptere alternativt vil det blive nødvendigt at realisere værdipapirer", jfr. bilag 24.

Der skal endvidere henvises til e-mails af den 3. juli og 28. august 2008 fra F5- bank til A, hvor der også trues med tvangsrealisation af aktier tilhørende A og hans selskaber, jfr. bilag 25-26.

2.6.  “Aktionærlån"/overførsler m.v. efter den 2. januar 2008

Der henvises til As mellemregning med G10- virksomhed for 2008, jfr. bilag 27.

Der foretages følgende transaktioner:

·                 31/3 2008: Rentetilskrivning:

o  Der tilskrives renter kr. 133.293 på mellemregningen for 1. kvartal 2008 og er altså et udtryk for, at As skyldte G10- virksomhed penge (negativ mellemregning eller med andre ord havde han et aktionærlån). Der henvises til bilag 28, der viser denne rentetilskrivning.

·                 26/6 2008: Der overførtes midler til A fra selskab:

o   A blev påført en gæld til datterselskabet G12- virksomhed på  kr. 4,7 mio., jfr. bilag 29. Dette lån blev udlignet og overført til moderselskabet G10- virksomhed. Det må antages, at F5- bank er “skyld i" dette aktionærlån, idet:

§  Den 18. juni 2008 tvangsrealiserede F5- bank for  kr.  6.266.865 investeringsbeviser på vegne af G12- virksomhed, jfr. bilag

30.   Herefter havde G12- virksomhed et positivt indestående i F5- bank på kr. 4.718.922,79.

§  Den 26. juni 2008 overførtes kr. 4,7 mio. i lån til A, idet hans konto var i minus, jfr. bilag 31.

·        30/6 2008: Rentetilskrivning:

o Der tilskrives renter på mellemregningen for 2. kvartal 2008 i alt kr. 227.239, jfr. bilag 32.

1.juli 2008: Der overførtes midler til A fra selskab:

o Der overførtes kr. 6.318.800 fra G12- virksomhed til A, jfr. bilag

30. Det må igen antages, at F5- bank er "skyld i", at A belastes med endnu et ulovligt aktionærlån, idet F5- bank den 27. juni  2008 tvangsrealiserede for kr. 6.729.129,55 investeringsbeviser tilhørende G12- virksomhed. Herefter var der en positiv saldo på selskabets bankkonto på kr. 6.319.144,59 den 1. juli 2008, hvorefter der så samme dag overførtes kr. 6.318.800 til A, jfr. bilag 30. Det skal oplyses, at As negative mellemregning med G12- virksomhed blev overført til G10- virksomhed den 30. september 2008 med kr. 5.905.800, idet kr. 413.000 er modregnet, jfr. nedenfor (6.318.800 minus kr. 413.000 = kr. 5.905.800).

•  30/9 2008: A overførte midler til selskab:

o A overførte kr. 413.000 til G12- virksomhed, jfr. bilag 30. Transaktionen blev udlignet via G10- virksomhed, jfr. ovenfor, og modregnet i overførslen til A på kr. 6.318.800. Det må antages, at overførslen var begrundet i, at F5- bank kunne se, at G12- virksomhed skulle betale kr. 412.977,88 i renter den 1. oktober 2008 og der stod kun kr. 834,59 på kontoen. Derfor overførte banken kr. 413.000 fra A til G12- virksomhed dagen forinden for at forhindre, at selskabets konto kom i minus. Der skal henvises til bilag 30 indeholdende “pengemarkedskonto" for G12- virksomhed i F5- bank.

•  30. november 2008: A overførte midler til selskab:

o    As mellemregning med G10- virksomhed nedbragtes  med kr. 6.639.166, jfr. bilag 27. A havde pr. denne dato en positiv mellemregning med G1 - virksomhed med  samme beløb,  og denne positive mellemregning med G1 - virksomhed overførtes til G10- virksomhed, jfr. bilag 33.

•  31/12 2008: A overførte midler til selskab:

o  A overførte den 15. oktober 2008 kr. 467.103,04 til G12- virksomhed, jfr. bilag 30. Det må antages, at F5- bank overførte beløbet fra A, idet G12- virksomhed havde haft et tab på en terminsforretning (kr. 967.800 samme dag), hvorefter selskabets konto var i minus med kr. 467.103,04 Efter overførslen fra A var  selskabets  konto igen i nul.

o  A positive mellemregning med G12- virksomhed udlignedes og overførtes til G10- virksomhed pr. 31. december 2012, jfr. bilag 34.

•  31/12 2008: Rentetilskrivning:

o  Der tilskrives renter på mellemregningen for 3. og 4. kvartal 2006 i alt kr. 549.816, jfr. bilag 27.

Netto stiger As gæld til G10- virksomhed med samlet kr. 3.499.531 i perioden fra den 2. januar til den 31. december 2008 når de tilskrevne renter undtages:

Saldo primo 2008 incl. renter

6.855.111

Udlån 2/1 2008

15.910.377

Tilskrevne renter i 2008

910.348

Ovenstående i alt

23.675.836

Skyldig saldo ultimo 2008

27.175.367

Udlån i øvrigt i 2008

3.499.531

2.7.  Pantsætning af aktierne i G16- virksomhed

Som led i forhandlingerne med F5- bank aftalte A med sin fjernøstlige forretningspartner WT og G6- virksomhed, at G6- virksomhed’s aktiebeholdning i det indonesiske børsnoterede selskab, G16- virksomhed, på 100 mio. stk. skulle stilles til sikkerhed for selskabernes engagement med F5- bank. Aktierne i det indonesiske selskab havde pr. 23. juli 2008 en markedsværdi på kr. 33,7 mio., jfr. bilag 35.

Som betingelse for sikkerhedsstillelsen krævede WT, at A udlånte ca. kr. 8 mio. til G6- virksomhed Beløbet på ca. kr. 8 mio. ville gøre det muligt for G6- virksomhed at indfri selskabets højtforrentede gæld til en indonesisk bank (F6- bank), hvor aktierne i G16- virksomhed var stillet til sikkerhed. Det var deres fælles opfattelse, at krisen ville være kortvarig, og i øvrigt at Indonesien ville gå fri af krisen, da den var et “vestligt" fænomen.

A optog herefter et lån den 8. april 2008 på kr. 10,8 mio. i sin private bolig, Y1- adresse, jfr. tingbogsattest af den 12. september 2013, jfr. bilag 37. Det fremgår heraf, at der blev tinglyst et realkreditpantebrev på kr.  8,1 mio. den 17. april 2008 til F2- bank og et pantebrev på kr. 2,7 mio. til F3- bank samme dag. Størstedelen af provenuet herfra svarende til USD 1.660.000 (DKK 7.962.688) blev herefter overført til G6- virksomhed den 29. april 2008, jfr. bilag 38.

Herefter indfriede G6- virksomhed gælden til den indonesiske bank (F6- bank) og samtidigt frigav den indonesiske bank sikkerheden i aktierne i G16- virksomhed. F5- bank modtog de indonesiske aktier i sommeren 2008. A havde på dette tidspunkt en klar forventning om, at han nu kunne bevilges et personligt lån til brug for indfrielse af det ulovlige aktionærlån. F5- bank nægtede imidlertid fortsat at bevilge A et personligt lån.

G6- virksomhed’s sikkerhedsstillelse overfor F5- bank fremgår af selskabets årsrapport for 2008, jfr. bilag 39, Heraf fremgår af note 17. s. 26, at der er stillet sikkerhed for et beløb på HKD 27.453,561 antageligvis svarende til As selskabers gæld til F5- bank på dette tidspunkt. Der henvises endvidere til årsrapporten for G6- virksomhed for 2009, jfr. bilag 40, hvoraf fremgår, at der på dette tidspunkt er stillet sikkerhed for en gæld på HKD 30.541.984, jfr. note 19.

I september 2008 kollapsede Lehmann Brothers, og de økonomiske markeder gik i “sort". Alle forhandlinger mellem F5- bank og A blev fastlåst.

I løbet af 2009 overflyttede F5- bank sit engagement med A til inkassoafdelingen.

2.8.  G6- virksomhed/WT udlånte USD 122.500 til A

Den 3. og 7. september 2010 overførtes i alt USD 122.500 fra G6- virksomhed til R2-klientkonto i F1- bank med X1- kontonr. til dækning af As akkordordning med F1- bank, jfr. bilag 41. Det fremgår af materialet, at det er en forudsætning fra F1- banks side for indgåelse af akkordordningen, at indbetalingen foretages af SU (As ægtefælle) eller af tredjemand.

2.9.  Overdragelse af G10- virksomhed’ fordring på A

I november 2010 mistede F5- bank tålmodigheden med A og hans selskaber og truede med at sælge aktierne i G16- virksomhed. Da F5- bank var usikker på aktiens likviditet, accepterede F5- bank G6- virksomhed’s forslag om, at G6- virksomhed solgte for kr. 5 mio. aktier i G16- virksomhed på børsen i Jakarta, Indonesien, og anvendte dette beløb til at købe G10- virksomhed’ fordring på A (det ulovlige aktionærlån), jfr. bilag 42-43 indeholdende skrivelse af 16. november 2010 fra G6- virksomhed til F5- bank og e-mail af den 30. november 2010 fra F5- bank til A. G10- virksomhed afdrog herefter beløbet på kr. 5 mio. på koncernens gæld til F5- bank. F5- banks accept var nødvendig, idet F5- bank var hovedkreditor i G10- virksomhed og datterselskaber og fordringen på A var selskabets største aktiv.

Det fremgår af årsrapporten for 2010 for G6- virksomhed, jfr. bilag 44, s. 4, at selskabet indtægtsfører en ekstraordinær indtægt på HKD 28.819.581 svarende til avancen/merværdien af fordringen på A i forhold til anskaffelsessummen på kr. 5 mio. Det viser således, at G6- virksomhed værdiansætter fordringen på A til ca. kurs pari.

2.10.   G6- virksomhed/WT overtog As negative mellemregning på kr. 1.136.924 med G1 - virksomhed

I forbindelse med regnskabsafslutningen for G1 - virksomhed pr. 30/11 2010 opdagede As revisor, at A havde en negativ mellemregning med G1 - virksomhed på kr. 1.136.924.

As negative mellemregning med G1 - virksomhed blev udlignet af WT/G6- virksomhed den 15. december 2010, jfr. bilag 45, med teksten “MR A INDFRIET V/WT LÅN", idet A herefter skyldte nævnte beløb til WT/G6- virksomhed.

2.11.   G6- virksomhed/WT betalte As gæld til F5- bank på kr. 1.500.000 + kr. 602.000 + kr. 561.000 + kr. 177.000 (i alt kr. 2.840.000)

Den 29. og 30. december 2010 overførte G6- virksomhed kr. 1.500.000, kr. 602.000 og kr. 561.000 til As konto i F5- bank, jfr. bilag 46.

Som det fremgår af vedlagte e-mailkorrespondance skete indbetalingen fra G6- virksomhed til A med henblik på at nedbringe As gæld til F5- bank, jfr. bilag 47-48. Det fremgår bl.a. heraf, at beløbet først blev overført til G6- virksomhed’s konto i F5- bank og herefter med det samme blev flyttet af F5- bank til As personlige bankkonto i F5- bank.  Da banken efter at beløbet var flyttet af banken opdagede, at en sådan overførsel krævede WTs accept som medtegningsberettiget for G6- virksomhed, anmodede F5- bank om WTs accept heraf. Ved e-mail af den 5. januar 2011 bekræftede WT på vegne af G6- virksomhed, at det overførte beløb kunne anvendes til nedbringelse af As gæld til F5- bank.

Den 1. marts 2011 overførte G6- virksomhed yderligere kr. 177.000 til As private konto i F5- bank, jfr. bilag 48. Beløbet dækkede ligeledes As gæld til F5- bank.

Herefter var As gæld til F5- bank indfriet fuldt ud.

2.12.  G6- virksomhed/WT betalte G2- virksomhed’ gæld på kr. 1.157.891 til F1- bank

Den 25. februar 2011 overførtes DKK 1.157.819 fra G6- virksomhed til R2(advokat for F1- bank Bank) konto i F5- bank, jfr. bilag 49. Beløbet overførtes i henhold til den indgåede akkordordning mellem G2- virksomhed og F1- bank Bank af 15. december 2010.

Det skal oplyses, at A indirekte ejede 80 % af aktiekapitalen i G2- virksomhed, jfr. afsnit 2.3.

2.13.  Afslutning af mellemværendet med F5- bank

I de kommende måneder steg kursen på aktierne i G16- virksomhed voldsomt, og det endte med, at F5- bank ultimo 2011 blev dækket fuldt ud for engagementet med G10- virksomhed og datterselskaber ved delvis realisation af den stillede sikkerhed (aktierne i G16- virksomhed).

Som bilag 50 fremlægges oversigt over aktiekursen for G16- virksomhed. Det skal oplyses, at såfremt G6- virksomhed ikke havde været tvunget til at sælge aktierne i G16- virksomhed havde de i dag haft en værdi på samlet ca. kr. 750 mio.

As personlige gæld til F5- bank var af et begrænset omfang (kr. 2.767.104 pr. 31. december 2009) og blev endeligt indfriet ved betaling af kr. 2.840.000 fra G2- virksomhed til F5- bank, jfr. ovenfor i afsnit 2.11.

As personlige værdipapirdepot (børsnoterede værdipapirer) i F5- bank blev tvangsrealiseret af F5- bank, og anvendt til at indfri G12- virksomhed’ gæld til F5- bank, jfr. bilag 51. Hermed fik A en fordring på G12- virksomhed, der pr. 31. december 2012 udgjorde knap kr. 4,2 mio., jfr. formueopgørelsen for A (bilag 52).

2.14 Mellemværendet med WT/G6- virksomhed

Som bilag 53 fremlægges oversigt over mellemværendet mellem A og WT/G6- virksomhed.

Oversigten viser bl.a., at de efterfølgende overførsler fra WT/G6- virksomhed til A og hans selskaber skal ses i lyset af, at A oprindeligt overførte USD 1.660.000 (ca. kr. 8 mio.) til G6- virksomhed den 29. april 2008.

I sagen har det været omtvistet, hvorvidt lån m.v. ydet til A er ydet af WT eller af G6- virksomhed (ejet med 19 % af A via G1 - virksomhed og med 81 % af WT også via selskaber).

I henhold til den danske skattelovgivning er det af afgørende vigtighed, at der sondres mellem en hovedaktionær og selskabets økonomi. Enhver overførsel af økonomisk værdi mellem selskabet og hovedaktionæren vil resultere i udbyttebeskatning ofte som maskeret udbytte. Det skyldes jo som bekendt at beskatningen er 2-delt - dvs. i selskabet som selskabsindkomst og på aktionærniveau som udbytte.

Det er ganske anderledes i henhold til skattelovgivningen i Hong Kong. I Hong Kong anses selskabet (Ltd.) som skattemæssigt transparent som eksempelvis et I/S i Danmark. Beskatningen er altså den samme, uanset om en aktivitet drives i personlig regi eller i regi af et selskab. Det har derfor som udgangspunkt ingen skattemæssig betydning for WT eller for A for den sags skyld, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed Derimod har det naturligvis betydning for mellemværendet mellem WT og A, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed, idet A som nævnt ejer 19 % af G6- virksomhed.

2.15.  Dom og bøde for ulovligt anpartshaverlån

Den 11. oktober 2012 blev A idømt en bøde på kr. 695.000 “ved frem til den 16. november 2010 [på dette tidspunkt blev selskabets fordring på A overdraget til G6- virksomhed] som direktør og anpartshaver i G10- virksomhed at have opretholdt et lån på kr. 27.817.927, hvoraf kr. 642.560 var optaget i 2009, kr. 20.320.256 var optaget i 2008 og kr. 6.855.111 var optaget i 2007, jfr. bilag 54.

Af Rettens begrundelse og afgørelse fremgår b.la. følgende:

“Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig…

Uanset det oplyste om den aftale tiltalte havde med banken, hvor han skulle have et personligt lån, som skulle indfri lånet i selskabet, herunder at tiltalte var kautionist på lånet, og der angiveligt var dækning for bankens arrangement i selskabet, findes det af hensyn til risikoen for misbrug ved ulovligt anpartshaverlån, selvom lånet blev tilbagebetalt, ikke grundlag for at fravige den praksis, som er fastlagt i Højesterets afgørelse i U.1997.256 H, hvor der blev fastlagt en bøde på 2,5 % af lånets hovedstol. Retten fastsætter herefter bøden til kr. 695.000."

2.16.  Status p.t.

A ejer fortsat selskaberne i G1 - koncernen og G10- koncernen (nu benævnt som "G11-koncernen")…

A har fortsat økonomiske udfordringer og skønnes at have tabt over kr. 80 mio. som følge af finanskrisen. Den 31. december 2006 havde han en personlig formue på kr. 51.051.65 og en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 13.056.833, mens hans personlige formue pr. 31. december 2012 var negativ med 43.978.133 før en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 22.536.671, jfr. bilag 7 og 52. Værdien af kapitalpensionen er siden steget til ca. kr. 27 mio.

I foråret 2013 fik WT tinglyst underpant i As private ejendom, Y1- adresse, i form af et ejerpantebrev på kr. 10 mio. til sikkerhed for fordringen på kr. 27.817.927 på A, jfr. bilag 55. For god ordens skyld skal det oplyses, at WT har betalt kr. 151.400 for at få tinglyst dette ejerpantebrev i nævnte ejendom.

3. NÆRMERE VEDRØRENDE AKTIONÆRLÅNENE OG SOLVENSKRAVET 3.1. Aktionærlån optaget frem til den 2. januar 2008

I perioden fra den 1. januar til den 31. december 2007 optog A samlet aktionærlån på netto kr. 6.855.111,26, jfr. bilag 16 indeholdende årsrapport for 2007 for G10- virksomhed. Det skal her bemærkes, at lånene fuldt ud anvendtes til at erhverve børsnoterede værdipapirer med gevinst for øje og ikke til forbrug eller til at afdrage kreditorer m.v.

Den 2. januar 2008 udlånte G10- virksomhed kr. 15.910.377 til A. Forklaringen på denne låneoptagelse er som tidligere angivet, at der reelt var tale om genetablering af låneforholdet efter et “ekstraordinært" afdrag på kr. 16,5 mio. på lånet den 28. december 2007 ved træk på kassekreditten i F5- bank. Det ekstraordinære afdrag på aktionærlånet og genetablering af låneforholdet ved låneoptagelse var begrundet i ønsket om at nedbringe saldoen på aktionærlånet pr. statustidspunktet den 31. december 2007.

I hvert fald frem til den 2. januar 2008 var A solvent. Der skal her henvises til formueopgørelse pr. 31. december 2007 udarbejdet af R1 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i foråret 2008, jfr. bilag 19, der viser en personlig formue for A på kr. kr. 10.127.528 samt en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 8.946.255. Der skal i den forbindelse henvises til, at G10 og G1 - koncernen først virkeligt kom i økonomiske problemer i foråret 2008 som følge af massive tab på værdipapirer som følge at finanskrisen.

Herudover må det antages, at A pr. 31. december 2007 havde følgende merværdier i forhold til ovennævnte formueopgørelse:

·        Merværdi af Y1- adresse: Ejendommen indgår i formueopgørelsen pr. 31. december 2012 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 til kr. 8.650.000, jfr. bilag 56. Der blev optaget lån i ejendommen i april 2008 på kr. 10,8 mio., og ejendommen blev af F3- bank vurderet til kr. 13,5 mio., jfr.. bilag 57 indeholdende e-mail af den 11. oktober 2013 fra NC, F3- bank, til A. Dette medfører en merværdi på kr. 4.850.000.

·        Merværdi af sommerhusgrunden (Y2- adresse): Ejendommen indgår i formueopgørelsen pr. 31. december 2007 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 til kr. 863.400, jfr. bilag 58. Grunden blev af en ejendomsmægler vurderet til kr. 2,5 mio. i marts 2007, jfr. bilag 59 indeholdende e-mail af den 29. marts 2011 fra filialdirektør i F4- bank, LS, til A. Dette medfører en merværdi på ca. kr. 1,6 mio.

Der skal endvidere henvises til følgende forhold:

1.      F5- bank gav tilladelse, at A den 28. december 2007 lånte kr. 16,5 mio. til ekstraordinært afdrag på aktionærlånet, hvilket indikerer, at A var solvent på dette tidspunkt.

2.      Den 8. april 2008 lånte A kr. 10,8 mio. i sin private bolig, Y1- adresse, hvilket tyder på, at han var solvent på dette tidspunkt.

Det fremgår endeligt af balancen pr. 31. december 2007 (årsrapporten, s. 10), at G10- virksomhed havde et tilgodehavende hos A (“anpartshaver") på kr. 6.855.111. Det fremgår videre af den uafhængige revisors påtegning (s. 4, 2. afsnit), at selskabet har ydet et ulovligt aktionærlån tit anpartshaveren (A) på kr. 6,9 mio. Det fremgår endeligt at revisors påtegning at den 7. maj 2008, at det er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet. Det skal i den forbindelse fremhæves, at selskabets revisor i årsrapporten for 2008 (påtegning den 12. juni 2009) angiver, at det er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår det ulovlige aktionærlån vil kunne indfries, jfr. bilag 60. Dette viser med tydelighed, at As økonomiske problemer først opstår i løbet at 2008.

3.2.  Aktionærlån etableret efter den 2. januar 2008

For så vidt angår det resterende udlån, i perioden fra den 2. januar til den 31. december 2008, op til kr. 27.175,367 (netto kr. 3.499.531, jfr. afsnit 2.6.) må det kunne lægges til grund, at A i hvert fald var insolvent den 31. december 2008, jfr. formueopgørelsen pr. denne dato (bilag 61). Formueopgørelsen viser, at As formue var negativ med kr. 37.824.696 pr. denne dato, mens værdien af hans kapitalpensionsopsparing var faldet til kr. 2.720.372.

Det er uklart præcis, hvornår A blev insolvent, men det må antages at ske i løbet af foråret/sommeren 2008.

Det må antages, at F5- bank overtog kontrollen med selskabernes og As konti i F5- bank efter marts 2008, hvorfor det må antages, at F5- bank egenhændigt overførte de yderligere beløb fra selskaberne til A personligt.

3.3.  Konklusion - solvens

Vedrørende As solvens på de pågældende tidspunkter for etablering af aktionærlånene må følgende herefter konkluderes:

·        Udlån frem til den 2. januar 2008: + solvent.

·        Udlån efter den 2. januar 2008: Solvent? Og hvis han ikke var solvent var det F5- bank, der egenhændigt overførte beløbene til As private konti?

4.2.  Lån eller udbytte?

4.3.  Konklusion

Ud fra ovenstående gennemgang at retsgrundlaget er det vores vurdering, at solvenskravet fremstår som det afgørende kriterium for, om et aktionærlån skattemæssigt kan omklassificeres til skattepligtigt udbytte/løn. Solvenskravet er den centrale præmis for, om det har været hensigten, at lånet skulle betales tilbage?

Dette fremgår også med al tydelighed at lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvoraf fremgår gældende ret (i henhold til den dagældende lovgivning):

“Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales."

Hvis aktionæren er solvent på lånetidspunktet, vil hævningen m.v. blive anerkendt som et låneforhold, medmindre helt særlige omstændigheder fører til, at  det må lægges til grund, at det ikke var hensigten, at lånet skulle tilbagebetales.

Der kan her fx henvises til TfS 2000.796 H, hvor skatteyderen tidligere i sagen direkte havde tilkendegivet, at der ikke var tale om et låneforhold og først i Højesteret gjorde gældende, at der var tale om et lån, eller TfS 2009.770 H, hvor det ikke af nogen dokumenter eller omstændigheder i øvrigt fremgik, at der var tale om et lån, ej heller at selskabets årsrapport eller af revisionspåtegningen. Kun i tilfælde, hvor det ikke på nogen måde fremgår af dokumenter, regnskaber, selvangivelser eller andet i sagen eller af sagens omstændigheder i øvrigt har SKAT således mulighed for at omklassificere et aktionærlån til udbytte, selvom aktionæren var solvent på lånetidspunktet.

Det fremgår ingen steder, hverken af forarbejderne til ligningslovens § 16, af praksis eller af ligningsvejledningen, at det er en betingelse for at anerkende en mellemregning som et lån, at der er oprettet lånedokumenter/gældsbreve eller stillet sikkerhed for lånet, Det fremgår tværtom forudsætningsvis af ligningsvejledningen, at en mellemregning (også) må anerkendes skattemæssigt.

5.2. Vores vurdering af sagen

SKAT begrunder afgørelsen med, at A ikke har dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, hvorfor det ikke har betydning for sagen, om han var solvent eller ej på lånetidspunkterne.

SKAT antager, at det som minimum er en betingelse for, at der kan foreligge et låneforhold, at der på tidspunktet for lånets indgåelse foreligger en aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse altså at der er udarbejdet et gældsbrev og stillet sikkerhed herfor.

Vi mener, at dette er en forkert fortolkning af gældende ret.

Når det skal afgøres, om der foreligger et låneforhold eller ej, har det afgørende betydning, hvorvidt skatteyderen var solvent eller ej — det har således betydning for sagen, hvorvidt A var solvent eller ej på lånetidspunkterne.

Der kan ikke opstilles et formkrav om, at en mellemregning alene kan godkendes som et låneforhold, hvis der som minimum foreligger et gældsbrev med aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse.

Vi skal endeligt fremhæve, at det ikke er den fulde sandhed, når SKAT anfører, at A ikke havde stillet sikkerhed for aktionærlånet. Som nævnt havde A pantsat sit aktiedepot med en kursværdi pr. 31. december 2007 på knap kr. 25 mio. til sikkerhed for sit mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 9. Sikkerhedsdepotet omfattede også sikkerhedsstillelse for F5- banks mellemværender med selskaberne G10- virksomhed og G12- virksomhed. Herudover havde A afgivet fuld selvskyldnerkaution for eget og selskabernes mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 10-11 indeholdende erklæring fra F5- Bank af den 10. februar 2012 og erklæring fra R1 A/S, Statsautoriserede revisorer. Derfor må det kunne lægges til grund, at A i hvert fald indirekte havde stillet sikkerhed for sit aktionærlån i G10- virksomhed.

Vi skal samtidigt kommentere SKAT’s bemærkninger om påtegningerne i årsrapporterne og advokat ILs bemærkninger herom:

Først og fremmest: Der er ingen der bestrider, at det er korrekte oplysninger, der fremgår af årsrapporterne.

Vi ved ikke præcist, hvad SKAT henviser til i afgørelsen, men det må formodes at være følgende:

IL har i sagen gjort opmærksom på, at påtegningerne i årsrapporter skal anses for afgivet på påtegningstidspunkterne altså i sædvanligvis omkring 1. maj i året efter regnskabsåret. Påtegningen udtaler sig ikke kun om status ultimo året (her 31/12) men inddrager også efterfølgende forhold frem til påtegningstidspunktet (året efter). Der kan her eksempelvis henvises til årsrapporten for G10- virksomhed for 2007, jfr. bilag 16, hvor revisor på s. 3 udtaler, at “selskaberne i koncernen samt selskaberne i søsterkoncernen G1 - virksomhed har i 2008 haft betydelige tab på værdipapirog valutaporteføljer". Og af ledelsesberetningen s. 6 fremgår det, at “Den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 8,8 mio."

Årsagen, til at dette er interessant, er naturligvis, at det kan have betydning for vurderingen af, hvornår A bliver insolvent.

Det afgørende spørgsmål i sagen er følgende:

Var det på tidspunkterne for optagelse af lånene i G10- virksomhed hensigten og var det muligt, at A skulle tilbagebetale lånene?

Det gøres gældende, at svaret må være “ja", idet det var hensigten, at lånet skulle tilbagebetales A havde både betatingsevne og -vilje.

Det er antaget af Erhvervsstyrelsen, anklagemyndigheden, byretten i Arhus, G10- virksomhed’ statsautoriserede revisorer SJ og NK, F5- bank og A samt G6- virksomhed, at der var tale et lån, der skulle tilbagebetales. Det er i den sammenhæng alene SKAT, der gør gældende, at der ikke er tale om et lån.

Dette fremgår direkte af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at der ikke kan ske beskatning af beløbet, såfremt aktionæren er solvent på lånetidspunktet:

“Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales."

A.     Lån optaget til og med den 2. januar 2008

1.

Aktionærlånene optaget til og med den 2. januar 2008 blev anvendt til køb at børsnoterede værdipapirer, der på købstidspunktet havde en værdi netop svarende tit markedskursen. De blev købt i tillid til, at de ville stige i værdi og derfor kunne sælges med fortjeneste. At der forestod et drastisk kursskred og en langvarig krise, der gjorde, at lånene ikke blev tilbagebetalt, havde A ikke forudset. As insolvens skyldes det efterfølgende kursfald på værdipapirerne.

Det var ved låneoptagelsen As klare intention, og efter hans opfattelse var der også en aftale med F5- bank herom, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse at sit aktionærlån, således at G12- virksomhed herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank. Det var således forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at sådanne aktionærlån på daværende tidspunkt fandtes i tusindvis — og det var almindeligt accepteret, at dette ikke var et problem, når bare aktionærlånet var indfriet inden revisors påtegning på årsrapporten. Her ville det så fremgå, at der havde været et ulovligt aktionærlån, men at dette efterfølgende var blevet indfriet.

A var solvent på tidspunktet for optagelse at lånene. Det var derfor muligt på lånetidspunkterne, at A kunne tilbagebetale lånene, jfr. nærmere afsnit 3.

Selvom der ikke blev udarbejdet et gældsbrev for det ulovlige aktionærlån, fremgår det af alle dokumenter, at der var tale om lån og ikke udbytte det var altså hensigten, at beløbet skulle tilbagebetales. Det fremgår af følgende dokumenter, at der var tale om et lån:

•  Det fremgår af As bankkonto i F5- bank, jfr. bilag 14, at der er tale om “lån". Det fremgår også af G10- virksomhed’ konto i F5- bank, at der er tale om “lån", jfr. bilag 15.

•   Beløbene overført fra G10- virksomhed til A er ført over mellemregningen, hvilket viser, at parterne har opfattet mellemværendet som et låneforhold, jfr. bilag 12. Det fremgår også heraf, at mellemregningen forrentes eksempelvis tilskrives kr. 21.694 i renter for 1. kvartal af 2007 og kr. 84.040 for 2. kvartal.

•  Det fremgår af årsrapport for 2007 for G10- virksomhed, at der er tale om et (ulovligt) aktionærlån, jfr. side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver".

•  Som bilag 17 fremlægges kopi af As årsopgørelse for 2007 med specifikationer, hvor renteudgifterne på aktionærlånet fradrages.

Det skal samtidigt fremhæves, at det er sædvanligt, at der ikke udarbejdes et egentligt gældsbrev vedrørende en aktionærs mellemregning med et selskab.

B.               Lån optaget efter den 2. januar 2008

Det resterende lån netto kr. 3.499.531 optaget fra den 2. januar til den 31. december 2008 er tilsvarende af parterne i alle henseender behandlet som låneforhold og således ført over mellemregningen, fremgår af årsrapporten for 2008 m.v., jfr. bilag 62.

Det gøres gældende, at det resterende lån netto kr. 3.499.531 ej heller kan beskattes som udbytte idet det må anses for usikkert, hvorvidt A var insolvent den 26. juni 2008, hvor der overføres kr. 4,7 mio. til A og den 1. juli 2008, hvor der blev overført kr. 6.318.800 til A…

Selvom det måtte antages, at A var insolvent på lånetidspunkterne, gøres det gældende, at F5- bank pga. As økonomiske problemer i marts 2008 overtog kontrollen og råderetten med bankkonti tilhørende A og hans selskaber og egenhændigt overførte midler til As private konto fra selskaberne, idet As konto var i minus. F5- bank kan naturligvis ikke udlodde udbytte ved at overføre et beløb fra den ene konto til den anden som led i deres inkassovirksomhed.

Det skal ydermere fremhæves, at det ej heller var selskabsretligt lovligt at udlodde udbytte af den størrelse, idet udbytte kun kan ske med frie reserver samt overskud i indeværende regnskabsår, jfr. selskabslovens § 182 (viderefører den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44 a). Og på daværende tidspunkt var der hverken frie reserver eller overskud i indeværende regnskabsår. Udbytte udloddet i strid hermed vil både være tilbagebetalingspligtigt og strafbelagt, jfr. selskabslovens § 194 (videreførelse af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 48)."

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten bl.a. anført følgende:

"…

1.3.  A solvent den 2. januar 2008?

Den 2. januar 2008 2 dage efter den 31. december 2007 lånte A kr. 15.910.376,64 af sit selskab G10- virksomhed, jfr. bilag 15 og 18.

Det gøres gældende, at A også var solvent den 2. januar 2008, hvorfor yderligere kr. 15.910.376,64 skal anses for et lån med tilbagebetalingspligt og derfor ikke skal beskattes som udbytte.

Som bilag 63 fremlægges en formueopgørelse for A pr. 2. januar 2008 udarbejdet af revisor MM. Formueopgørelsen viser, at As formue faldt fra den 31. december 2007 til den 2. januar 2008 (en børsdag, idet børserne holder lukket den 1. januar) med kr. 2.055.329 fra kr. 10.727.528 til kr. 8.672.199. Hertil kommer As og hustrus kapitalpensionsordninger på samlet kr. 16.728.556.

Som bilag 64 fremlægges detaljeret opgørelse af formueudviklingen for A fra den 31. december 2007 til den 2. januar 2008.

Det må herefter anses for dokumenteret, at A også var solvent den 2. januar 2008, hvor han lånte kr. 15.910.376,64 af sit selskab G10- virksomhed. Dette lån fra selskabet på kr. 15.910.376,64 skal således også anses et lån med tilbagebetalingspligt og kan således heller ikke beskattes som udbytte.

Vi skal for god ordens skyld på ny forklare, hvorfor As optog et lån på kr. 15.910.376,64 i G10- virksomhed den 2. januar 2008 ?

Den 28. december 2007 lånte A kr. 16,5 mio. af F5- bank, jfr. bilag 18.

Beløbet på kr. 16,5 mio. blev samme dag overført fra A til G10- virksomhed som delvis tilbagebetaling af hans gæld til G10- virksomhed, jfr. bilag 12. Denne tilbagebetaling fra A medførte, at hans gæld til selskabet "kun" udgjorde kr. 6.855.111 pr. 31. december 2007, jfr. bilag 12.

Den 2. januar 2008 lånte A så igen kr. 15.910.376,64 fra G10- virksomhed, jfr. bilag 12.

Beløbet blev herefter indbetalt på As konto i F5- bank, jfr. bilag 18.

Og hvorfor nu det?

Forklaringen er, at A ønskede at nedbringe sin gæld til G10- virksomhed pr. 31. december 2007, idet status ultimo året jo indgår i selskabets årsrapport. F5- bank medvirkede hertil ved at lade As låne kr. 16,5 mio. hen over årsskiftet 2007/2008. Det skal hertil oplyses, at det på daværende tidspunkt var meget almindeligt at have et aktionærlån, hvilket netop var årsagen til, at ligningslovens § 16 e blev vedtaget.

As lån af kr. 15.910.376,64 den 2. januar 2008 fra G10- virksomhed er således ikke udtryk for, at han var pludseligt var kommet i økonomiske problemer den 2. januar 2008, men ret beset en retablering af gældsforholdet, som det så ud den 28. december 2007.

Og det skal for god ordens skyld erindres, at As fulde lånebeløb fra G10- virksomhed gennem hele perioden udelukkende blev anvendt til investering i børsnoterede værdipapirer, jfr. bilag 9 og bilag 13 (eksempel). Lånet blev således ikke brugt til privatforbrug eller andet.

1.4.  Tiden efter den 2. januar 2008

Netto steg As gæld til G10- virksomhed med samlet kr. 3.499.531 i perioden fra den 2. januar 2008 til den 31. december 2008, når de tilskrevne renter undtages (ikke en del af aktionærlånet):

Saldo primo 2008 ind. renter kr.

6.855.111

Udlån 2/1 2008 kr.

15.910.377

Tilskrevne renter i 2008 kr.

910.348

Ovenstående i alt kr.

23.675.836

Skyldig saldo ultimo 2008 kr.

27.175.367

Udlån i øvrigt i 2008 kr.

3.499.531

Der henvises til As mellemregning med G10- virksomhed for 2008, jfr. bilag 27.

Det resterende udlån af i alt kr. 3.499.531 skal som udgangspunkt beskattes, hvis A var insolvent på lånetidspunkterne.

Det gøres gældende, at dette udgangspunkt skal fraviges, idet F5- bank uden As samtykke foretog de dispositioner, der forøgede hans aktionærlån til G10- virksomhed med netto kr. 3.499.531 i indkomståret 2008.

F5- bank afhændede værdipapirer tilhørende hans selskaber og indsatte provenuet på hans konto i F5- bank, der var i minus. Hermed forøgedes hans aktionærlån.

…"

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Henset til klagerens samlede økonomi i 2007 anses klageren for solvent pr. 31. december 2007. Der anses således at være tale om et lån med en tilbagebetalingspligt i 2007.

Klagerens skatteansættelse for 2007 nedsættes derfor med 6.855.111 kr.

For så vidt angår indkomståret 2008 anses klagerens formue ikke at have en værdi, der kan modsvare gælden til G10- virksomhed på lånetidspunkterne. Det bemærkes herved, at en eventuel værdi af selskabets fordring på klageren i denne forbindelse ikke anses at udgøre en tilbagbetalingsevne for klageren. Lånebeløbet på 20.320.256 kr. anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for 2008.

…"

Der er fremlagt et støttebilag vedrørende indkomståret 2008, hvoraf det fremgår, at der er foretaget følgende overførsler:

Dato

Overførsel til A

Overførsel fra A

Beløb

2. januar 2008

Overførsel fra G10- koncernen til A

Kr. 15.910.376,64

26. juni 2008

Overførsel fra G12-virksomhed til A

Kr. 4.700.000,00

1.juli 2008

Overførsel fra G12-virksomhed til A

Kr. 6.318.800,00

30. september 2008

Overførsel fra A til G12-virksomhed

Kr. 413.000,00

15. oktober 2008

Overførsel fra A til G12-virksomhed

Kr. 467.103,04

30. november 2008

Overførsel af As positive mellemregning med G1 - koncernen

Kr. 6.639.166,31

Den 29. april 2008 blev der overført 1,66 mio. USD til en indonesisk bank til indfrielse af G6- virksomhed’s gæld. Det fremgår af e-mail af 29. april 2008 fra F3- bank til A, at afsender af overførslen er G1 - virksomhed, og under betalingsdetaljer er anført: "Payment on behave G6- virksomhed"

Indkomstårene 2010-2011

Vedrørende indkomstårene 2010-2011 har Landsskatteretten den 11. oktober 2017 truffet følgende afgørelse:

"…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010 B-indkomst

4.509.722 kr.

0 kr.

4.509.722 kr.

Indkomståret 2011

B-indkomst

1.334.819 kr.

0 kr.

1.334.819 kr.

Møde mv.

Der er afholdt møde i Skatteankestyrelsen med klagerens repræsentant, der også har haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer en række selskaber, der er opdelt i to koncerner. I den ene koncern, "G1 - koncernen", er moderselskabet G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber. G2- virksomhed, G3- virksomhed, G4- virksomhed og G5- virksomhed ejer med 100 %. G6- virksomhed (Hong Kong) ejer med 19 %.

G2- virksomhed ejer 5 datterselskaber bl.a. G7- virksomhed (Hong Kong), som ejes med 41 %. Der er tale om et selskab i Hong Kong, der ejer en knappefabrik i Kina. Knappefabrikken blev etableret af klageren og WT i 1997 via selskabet G6- virksomhed.

Knappefabrikken blev overdraget til selskabet G7- virksomhed i 2001 som led i, at investeringsfonden for udviklingslande indtrådte som medejer af selskabet. Fonden udtrådte   igen som medejer i 2007. Hong Kong selskaberne ejes nu alene af klageren og WT.

Klageren har oplyst, at hans tidligere studiekammerat og forretningsforbindelse, WT, ejer 81 % af G6- virksomhed, Hong Kong, via to udenlandske selskaber (G8- virksomhed. (57 %)) og G9- virksomhed. (24 %)). WT hedder ifølge sin dåbsattest "WT".

Klageren har desuden oplyst, at han tilbringer en stor del af sin tid i udlandet, primært i Asien, i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter primært tilknyttet G2,G6,G7 - selskaberne.

Selskabets revisor har i sine påtegninger af årsrapporterne anført følgende forbehold og supplerende oplysninger vedrørende mellemregningen:

"2007

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed,  hvornår dette udlån vil blive indfriet.

Supplerende oplysninger: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

"2008

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 27,2 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår, dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar."

"2009

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån på  kr.  27,8 mio. til selskabets anpartshaver. Vi har ved vores revision ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien af udlånet, samt hvornår dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar."

"2010

Forbehold: Selskabet har i regnskabsåret realiseret et tab på kr. 22.8 mio. ved afhændelse af en fordring på selskabets anpartshaver og direktør samt et tab på  kr. 3.4 mio. ved salg af kapitalandele i tilknyttede virksomheder til selskabets anpartshaver og direktør. Vi tager forbehold for den manglende udarbejdelse af årsberetning og omtale.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens §  210, stk. 1  har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens §  210, stk. 1  har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010."

Der har været følgende pengeoverførsler i 2010 og 2011 til klageren:

Bankoverførselsbilag

Overført beløb

Afsender

Modtager

DKK

Bemærkninger

3/9-10

100.000

USD

G6- virksomhed

F1- bank

7/9-10

22.500

USD

G6- virksomhed

F1- bank

709.798

kr.

Beløbene er  gået til      dækning          af mellemværende med F1- bank

(15/12-10)

1.136.924

kr.

Der foreligger ikke dokumentation herfor.

Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 23/5-12 krævet, at lånet bliver indfriet. Det fremgår af kontoudskrifter fra G1 - virksomhed, at beløbet er krediteret på mellemregning         A og         debiteret          på mellemregning G6- virksomhed HK.

29/12-10

G6- virksomhed

Klagerens bankkonto i F5- bank

1.500.000

kr.

I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank

30/12-10

G6- virksomhed

Klagerens bankkonto i F5- bank

602.000

kr.

I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank

30/12-10

G6- virksomhed

Klagerens bankkonto i F5- bank

561.000

kr.

I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank

I alt, 2010

4.509.722

kr.

25/2-11

G6- virksomhed

G2- virksomhed

1.157.819

kr.

Beløbet overføres til R2  (retslig inkassokonto)

1/3-11

G6- virksomhed

Klagerens bankkonto i F5- bank

177.000

kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank

I alt, 2011

1.334.819

kr.

Klageren har fremlagt følgende dokument, som er underskrevet af WT (WT), og af vidner. Der er stemplet “Red.tekst fjernet" på dokumentet:

"Loan from WT to A Statement pr. 31. December 2011

Date      Currency          Ammount

2010-09-03

DKK

709.798 (2010-09-03 USD 100.000 + 2010-

09-07 USD 22.500)

2010-12-15

DKK

1.136.924

2010-12-29

DKK

1.500.000

2010-12-30

DKK

602.000

2010-12-30

DKK

561.000

2011-02-25

DKK

1.157.819

2011-03-01

DKK

177.000

As pr.

2011-12-31

DKK

5.844.541

I confirm to have transferred as loans the above mentioned amounts to A."

Klageren skyldte desuden 27.817.927 kr. pr. 31. december 2011 til WT som følge af, at WT købte en fordring på 27.817.927 kr. af G15- virksomhed (tidligere G10- virksomhed) for 5.000.000 kr. Fordringen var opstået ved, at klageren optog lån hos G15- virksomhed i strid med selskabslovens § 210, stk. 1.

Klageren har tidligere gjort gældende ved brev af 19. november 2012 til SKAT, at G15- virksomhed havde solgt fordringen for 5.000.000 kr. til G6- virksomhed

G15- virksomhed blev taget under konkurs den 27. januar 2012.

Klageren har fremlagt en gældsordning af 31. maj 2015, der er underskrevet af klageren, WT og G6- virksomhed:

"…

A

… og

G6- virksomhed

Har d.d. indgået nærværende gældsordning vedrørende Debitors gæld til Kreditor opstået i perioden 2008-2011.

Parterne er enige om, at Debitor først kan påbegynde at afdrage på gælden til Kreditor, når der samtidigt er indgået en gældsordning med F3- bank, og når spørgsmålet omkring gælden til SKAT er afklaret.

Hvis Debitor allerede nu påbegynder afdragsvis betaling af gælden til Kreditor, må det forventes, at F3- bank (eller SKAT) uden ugrundet ophold vil indgive en konkursbegæring mod Debitor.

Debitor er på tidspunktet for indgåelse af dette forlig insolvent, jfr. opgørelse af hans personlige formue pr. 31. december 2014…

Gælden til Kreditor kan pr. 31. december 2014 opgøres på følgende vis:

·        DKK 7.536.588 (diverse udlån)

·        DKK 27.817.927 (Kreditors køb af G10- virksomhed’ fordring på Debitor)

·        I alt DKK 35.354.515

Hertil kommer allerede påløbne renter regnet fra gældens stiftelse. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 %.

Det er aftalt, at Debitor årligt afdrager DKK 1,5 mio. på sin gæld til Kreditor. Gældsafviklingen kan først påbegyndes, når der er opnået en afklaring af Debitors gældsforhold til F3- bank og de verserende skattesager.

Det er aftalt, at gælden fra tidspunktet for underskrivelse af nærværende aftale og frem forrentes med diskontoen + 4 % p. a. Diskontoen udgør pt. 0 %.

…"

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en B-indkomst på henholdsvis 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i 2011.

SKAT har anført følgende:

"Med henblik på en gennemgang af dine privatforbrug for 2010 og 2011, har SKAT ved skrivelse af 31/10-12 anmodet dig om kapitalforklaringer for 2010 og 2011, jf. skattekontrollovens § 6B. SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget følgende besvarelse fra din repræsentant, MM:

Vedhæftet fremsendes kapitalforklaring for A for indkomstårene 2010 og 2011.

Bemærkninger til opgørelserne:

“Deponeret WT" (primo 2010) 7,9 mio. kr. Beløbet er provenu ved låneoptagelse i egen bolig og blev deponeret som sikkerhed i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra G6- virksomhed overfor F5- bank. F5- bank har siden indfriet sikkerhedsstillelsen  og i den forbindelse overtaget tilgodehavendet i G10. Det deponerede beløb er ikke tilgængeligt, men skal modregnet i gælden til G2- virksomhed.

I forbindelse med udarbejdelse af dette materiale, er vi blevet opmærksomme på et tilgodehavende i G12- virksomhed på kr. 4.009.843. Dette er opstået i 2011 i forbindelse med F5- bank’s realisation af forskellige depoter (G10- virksomhed, G12- virksomhed samt A personligt) og udgør provenuet ved salg af aktier fra privat depot. Provenuet er anvendt til nedbringelse af engagementet med F5- bank og er fejlagtigt opført som  gæld til G2 - virksomhed. i G12- virksomhed regnskab for 2010/2011. Dette korrigeres i regnskabet for 2011/2012."

Det fremgår af de modtagne kapitalforklaringer, at  privatforbrugene for  2010  og 2011 har været finansieret gennem lån, som ikke fremgår af SKATs oplysninger. SKAT har derfor ved skrivelse af 14/1-13 anmodet dig om følgende dokumentation:

SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget kapitalforklaringer for 2010 og 2011 samt skrivelse fra MM med bemærkninger til opgørelserne.

Vi har gennemgået kapitalforklaringerne og skal anmode dig om at sende dokumentation for følgende poster:

1.      Lånedokumenter vedrørende Gæld udland (via JB), 2.840.000 kr. pr. 31/1211, samt dokumentation for udbetaling af 2.663.000 kr. i 2010 og 177.000 kr.    i 2011.

2.      Lånedokumenter vedrørende Anden gæld udland, 1.136.924 kr. pr. 31/12-  11, samt dokumentation for udbetaling af 1.136.924 kr. i 2010.

3.      Lånedokumenter vedrørende Gæld SR (F1- bank-indfrielse), 709.798 kr. pr. 31/12-11, samt dokumentation for udbetaling af 709.798 kr. i 2010.

4.      Lånedokumenter vedrørende Gældudland (via G1 - koncernen), 1.157.715kr. pr. 31/12-11, samt dokumentation for udbetaling af 1.157.715 kr. i 2011.

5.      Skattemæssig avanceopgørelse vedrørende Kursværdi af aktier,  6.956.289 kr. pr. 31/12-10, samt dokumentation for anskaffelsesog afståelsessummer.

6.      Årsrapporter for G6- virksomhed og G2 - virksomhed. for de seneste 3 år.

7.      Oplysninger om, hvem der er kapitalejere i G6- virksomhed og G2 - virksomhed, og hvorledes selskabskapitalerne er fordelt på ejerkredsen.

8.    Opgørelser af de faktiske privatforbrug (efter bedste skøn) i 2010 og 2011 for dig og din ægtefælle.

Ifølge modtagne opdaterede kapitalforklaringer for 2010 og 2011, kan dine privatforbrug, inkl. din ægtefælles, opgøres til henholdsvis 203.863 kr. og 258.909 kr.

Der vedlægges uddrag fra mellemregningskonto A/G1 - virksomhed  A/S 2010/11 (bilag 13). Mellemregningskontoen var pr.  30.  november 2010 opgjort  med en saldo på kr. 1.136.924,44, som A skyldte til selskabet. Han havde ikke før regnskabsårets afslutning gjort sig klart, at mellemregningskontoen var negativ. Da han blev opmærksom på forholdet, blev beløbet indfriet den 15/12 2010 via et lån fra WT (bilag 14).

A har udarbejdet en oversigt over de lån, som WT ydede ham i denne periode. Oversigten er  fremsendt til  WT med  anmodning om at modtage en bekræftelse herpå (bilag 15).

SKAT har ved e-mail af 16/5-13 fra advokat IL modtaget et nyt bilag 15, idet WT nu har bekræftet lånedokumentet ved sin underskrift…

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011 vedrørende optagelse af lån hos WT er dokumenteret således:

709.798 kr.

Bank of Communications, bankoverførselsbilag af 3/9-10: Overført 100.000 USD fra G6- virksomhed til F1- bank.

Bank of Communications, bankoverførselsbilag af 7/9-10: Overført 22.500 USD fra G6- virksomhed til F1- bank.

Beløbene er gået til dækning af mellemværende med F1- bank. 1.136.924 kr.

Der er ikke modtaget dokumentation for pengeoverførsel. Ifølge bilag 14 modtaget ved din advokats skrivelse af 25/4-13, er der tale om et lån til indfrielse af  et lån hos G1 - virksomhed, som er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 23/5-12 krævet, at lånet bliver indfriet.  Det fremgår af kontoudskrifter fra G1 - virksomhed (advokats bilag 13 og 14), at beløbet er krediteret på mellemregning A og debiteret på mellemregning G6- virksomhed HK.

1.500.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 1.500.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 29/12-13.

602.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 602.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 30/12-10.

561.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 561.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 30/12-10.

1.157.819 kr.

Ciariden Leu Ltd., bankoverførselsbilag af 25/2-11: Overført 1.157.819 kr. fra G6- virksomhed til G2- virksomhed. Beløbet overføres til R2 (retslig inkassokonto).

177.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 177.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 1/3-11.

Ifølge Koncernoversigt G1 - koncernen, udleveret ved møde den 19/3-13, ejer du G1 - virksomhed 100 %. G1 - virksomhed ejer 19 % af G6- virksomhed

Det fremgår af Annual Return fra Companies Registry, Hong Kong, udleveret ved møde den 19/3-13, og som du har underskrevet den 7/11-12, at G1 - virksomhed ejer 19% af G6- virksomhed.

Ifølge registreringen er de øvrige aktionærer, G8- virksomhed, G23- virksomhed, 57 %, og G9- virksomhed,G23- virksomhed, 24  %.  Ved mødet blev det oplyst, at WT var hovedaktionær i G6- virksomhed. Det fremgår endvidere af registreringen, at du er direktør i selskabet sammen med WT fra Schweiz og IH fra Hong Kong.

Begrundelse for forslag

B-indkomster

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der er tale om  låneforhold mellem dig  og WT. SKAT har herefter anset pengeoverførslerne i 2010 og 2011 fra G6- virksomhed, i alt henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har konstateret, at der ikke foreligger skriftlige låneaftaler mellem dig og WT. Dette i sig selv anses for usædvanligt i et låneforhold mellem uafhængige parter, når der henses til størrelsen af de beløb, der er overført.

I mangel af skriftlige låneaftaler, har SKAT på anden vis søgt at få verificeret, at der vitterlig er tale om lån.

Statement pr. 31. December 2011, underskrevet af  WT, synes ikke  at underbygge, at der er tale om et låneforhold mellem dig og WT, idet pengene er overført fra G6- virksomhed til dig. Det  blev ganske vist oplyst  ved mødet den 19/3-13, at årsagen til at pengene ikke blev overført direkte fra WT, var den kritiske situation med bankerne.

Du har ikke oplyst, hvordan og hvornår lånene skal tilbagebetales, ligesom der heller ikke foreligger oplysninger om forrentning. Sammenholdt med dine økonomiske vanskeligheder samt manglende sikkerhedsstillelse på tidspunkterne, hvor pengene overføres, finder SKAT, at det vil være højst usædvanligt, hvis en uafhængig långiver har været villig til at låne dig i alt 5.844.541 kr. samt indfri  en værdiløs fordring på 27.817.927 kr. for 5.000.000 kr.

SKAT skal bemærke, at der har været ændret forklaring med hensyn til, hvem der var kreditor. Det skal desuden bemærkes, at den der underskriver dokumentet vedrørende Statement pr. 31. December 2011 er anført til at være WT, som er en af direktørerne i G6- virksomhed Det kan  derfor undre, at det er WT, der underskriver dokumentet.

Ud fra en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at du ikke gennem objektive kendsgerninger har dokumenteret, at pengeoverførslerne vedrører udbetaling af lån. Der er derfor formodning for, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011, henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2.

Praksis fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.l.

Der kan særligt henvises til BR af 09/07 2010 refereret i TfS 2010, 861:

SKAT havde anset indsætning af 71.468 USD på en skatteyders bankkonto for skattepligtig indkomst, uanset at der i forbindelse med pengeoverførslen var udstedt gældsbrev fra kreditor bosiddende I Dubai. Skatteyderen påstod, at der var tale om et låneforhold. Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var ydet af den person, der havde udstedt gældsbrevet, at lånet trods gældsbrevets indhold ikke var endeligt afdraget, at lånet alene var delvist tilbagebetalt, og at det var  sket til  en  anden end långiver. Byretten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at der var tale om et lån, og Skatteministeriet blev derfor frifundet."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om en gave og dermed skattepligtig indkomst, men om et lån.

Klageren og WT (fra Schweiz) er tidligere studiekammerater og nu forretningsforbindelser. De ejer selskabet G6- virksomhed sammen.

Der foreligger ikke et gavemiljø mellem klageren og WT. Der er derfor en formodning for, at lånene skal tilbagebetales og således ikke er en gave (skattepligtig indkomst). Der er intet i sagen, der indikerer, at der er tale om gaver - og dermed skattepligtig indkomst - udover, at der ikke er udarbejdet skriftlige låneaftaler.

Det var på grund af venskab og forretningsmæssige dispositioner, at WT havde været villig til at betale 5 millioner for fordringen, som formentlig var værdiløs. Umiddelbart var der ikke udarbejdet dokumenter i forbindelse med overdragelse af fordringen.

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende: "…

2.8.  G6- virksomhed/WT udlånte USD 122.500 til A

Den 3. og 7. september 2010 overførtes i alt USD 122.500 fra G6- virksomhed til R2-klientkonto i F1- bank med X1- kontonr. til dækning af As akkordordning med F1- bank, jfr. bilag 41. Det fremgår af materialet, at det er en forudsætning fra F1- banks side for indgåelse af akkordordningen, at indbetalingen foretages af SU (As ægtefælle) eller af tredjemand.

2.9.  Overdragelse af G10- virksomhed’ fordring på A

I november 2010 mistede F5- bank tålmodigheden med A og hans selskaber og truede med at sælge aktierne i G16- virksomhed. Da F5- bank var usikker på aktiens likviditet, accepterede F5- bank G6- virksomhed’s forslag om, at G6- virksomhed solgte for kr. 5 mio. aktier i G16- virksomhed på børsen i Jakarta, Indonesien, og anvendte dette beløb til at købe G10- virksomhed’ fordring på A (det ulovlige aktionærlån), jfr. bilag 42-43 indeholdende skrivelse af 16. november 2010 fra G6- virksomhed til F5- bank og e-mail af den 30. november 2010 fra F5- bank til A. G10- virksomhed afdrog herefter beløbet på kr. 5 mio. på koncernens gæld til F5- bank. F5- banks accept var nødvendig, idet F5- bank var hovedkreditor i G10- virksomhed og datterselskaber og fordringen på A var selskabets største aktiv.

Det fremgår af årsrapporten for 2010 for G6- virksomhed, jfr. bilag 44, s. 4, at selskabet indtægtsfører en ekstraordinær indtægt på HKD 28.819.581 svarende til avancen/merværdien af fordringen på A i forhold til anskaffelsessummen på kr. 5 mio. Det viser således, at G6- virksomhed værdiansætter fordringen på A til ca. kurs pari.

2.10.   G6- virksomhed/WT overtog As negative mellemregning på kr. 1.136.924 med G1 - virksomhed

I forbindelse med regnskabsafslutningen for G1 - virksomhed pr. 30/11 2010 opdagede As revisor, at A havde en negativ mellemregning med G1 - virksomhed på kr. 1.136.924.

As negative mellemregning med G1 - virksomhed blev udlignet af WT/G6- virksomhed den 15. december 2010, jfr. bilag 45, med teksten “MR A INDFRIET V/WT LÅN", idet A herefter skyldte nævnte beløb til WT/G6- virksomhed

2.11.   G6- virksomhed/WT betalte As gæld til F5- bank på kr. 1.500.000 + kr. 602.000 + kr. 561.000 + kr. 177.000 (i alt kr. 2.840.000)

Den 29. og 30. december 2010 overførte G6- virksomhed kr. 1.500.000, kr. 602.000 og kr. 561.000 til As konto i F5- bank, jfr. bilag 46.

Som det fremgår af vedlagte e-mailkorrespondance skete indbetalingen fra G6- virksomhed til A med henblik på at nedbringe As gæld til F5- bank, jfr. bilag 47-48. Det fremgår bl.a. heraf, at beløbet først blev overført til G6- virksomhed’s konto i F5- bank og herefter med det samme blev flyttet af F5- bank til As personlige bankkonto i F5- bank.  Da banken efter at beløbet var flyttet af banken opdagede, at en sådan overførsel krævede WTs accept som medtegningsberettiget for G6- virksomhed, anmodede F5- bank om WTs accept heraf. Ved e-mail af den 5. januar 2011 bekræftede WT på vegne af G6- virksomhed, at det overførte beløb kunne anvendes til nedbringelse af As gæld til F5- bank.

Den 1. marts 2011 overførte G6- virksomhed yderligere kr. 177.000 til As private konto i F5- bank, jfr. bilag 48. Beløbet dækkede ligeledes As gæld til F5- bank.

Herefter var As gæld til F5- bank indfriet fuldt ud.

2.12.  G6- virksomhed/WT betalte G6-virksomheds’ gæld på kr. 1.157.891 til F1- bank

Den 25. februar 2011 overførtes DKK 1.157.819 fra G6- virksomhed til R2(advokat for F1- bank Bank) konto i F5- bank, jfr. bilag 49. Beløbet overførtes i henhold til den indgåede akkordordning mellem G6-virksomhed og F1- bank  af 15. december 2010.

Det skal oplyses, at A indirekte ejede 80 % af aktiekapitalen i G6- virksomhed, jfr. afsnit 2.3.

2.13.  Afslutning af mellemværendet med F5- bank

I de kommende måneder steg kursen på aktierne i G16- virksomhed voldsomt, og det endte med, at F5- bank ultimo 2011 blev dækket fuldt ud for engagementet med G10- virksomhed og datterselskaber ved delvis realisation af den stillede sikkerhed (aktierne i G16- virksomhed).

Som bilag 50 fremlægges oversigt over aktiekursen for G16- virksomhed. Det skal oplyses, at såfremt G6- virksomhed ikke havde været tvunget til at sælge aktierne i G16- virksomhed havde de i dag haft en værdi på samlet ca. kr. 750 mio.

As personlige gæld til F5- bank var af et begrænset omfang (kr. 2.767.104 pr. 31. december 2009) og blev endeligt indfriet ved betaling af kr. 2.840.000 fra G6-virksomhed til F5- bank, jfr. ovenfor i afsnit 2.11.

As personlige værdipapirdepot (børsnoterede værdipapirer) i F5- bank blev tvangsrealiseret af F5- bank, og anvendt til at indfri G12- virksomhed’ gæld til F5- bank, jfr. bilag 51. Hermed fik A en fordring på G12- virksomhed, der pr. 31. december 2012 udgjorde knap kr. 4,2 mio., jfr. formueopgørelsen for A (bilag 52).

2.14 Mellemværendet med WT/G6- virksomhed

Som bilag 53 fremlægges oversigt over mellemværendet mellem A og WT/G6- virksomhed

Oversigten viser bl.a., at de efterfølgende overførsler fra WT/G6- virksomhed til A og hans selskaber skal ses i lyset af, at A oprindeligt overførte USD 1.660.000 (ca. kr. 8 mio.) til G6- virksomhed den 29. april 2008.

I sagen har det været omtvistet, hvorvidt lån m.v. ydet til A er ydet af WT eller af G6- virksomhed (ejet med 19 % af A via G1 - virksomhed og med 81 % af WT også via selskaber).

I henhold til den danske skattelovgivning er det af afgørende vigtighed, at der sondres mellem en hovedaktionær og selskabets økonomi. Enhver overførsel af økonomisk værdi mellem selskabet og hovedaktionæren vil resultere i udbyttebeskatning ofte som maskeret udbytte. Det skyldes jo som bekendt at beskatningen er 2-delt - dvs. i selskabet som selskabsindkomst og på aktionærniveau som udbytte.

Det er ganske anderledes i henhold til skattelovgivningen i Hong Kong. I Hong Kong anses selskabet (Ltd.) som skattemæssigt transparent som eksempelvis et I/S i Danmark. Beskatningen er altså den samme, uanset om en aktivitet drives i personlig regi eller i regi af et selskab. Det har derfor som udgangspunkt ingen skattemæssig betydning for WT eller for A for den sags skyld, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed Derimod har det naturligvis betydning for mellemværendet mellem WT og A, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed, idet A som nævnt ejer 19 % af G6- virksomhed

2.16. Status p.t.

A ejer fortsat selskaberne i G1 - koncernen og G10- koncernen (nu benævnt som

"G11- koncernen")…

A har fortsat økonomiske udfordringer og skønnes at have tabt over kr. 80 mio. som følge af finanskrisen. Den 31. december 2006 havde han en personlig formue på kr. 51.051.65 og en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 13.056.833, mens hans personlige formue pr. 31. december 2012 var negativ med 43.978.133 før en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 22.536.671, jfr. bilag 7 og 52. Værdien af kapitalpensionen er siden steget til ca. kr. 27 mio.

I foråret 2013 fik WT tinglyst underpant i As private ejendom, Y1- adresse, i form af et ejerpantebrev på kr. 10 mio. til sikkerhed for fordringen på kr. 27.817.927 på A, jfr. bilag 55. For god ordens skyld skal det oplyses, at WT har betalt kr. 151.400 for at få tinglyst dette ejerpantebrev i nævnte ejendom.

…"

WT har afgivet vidneforklaring ved Retten i Århus den 12. juni 2017. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"…

Han mødte A for mange år siden, da de begge som udvekslingsstudenter gik på highschool i Ohio. De holdt efterfølgende kontakten pr. brev. A fortalte på et tidspunkt, at han havde startet en virksomhed i Danmark med knapproduktion, og at han ofte var i Korea for at sælge knapperne til tekstilvirksomheder. Vidnet fortalte, at han allerede var i Korea og forhandlede materiel til tekstilindustrien og kunne introducere ham for kunder. De etablerede da en forretningsforbindelse. Den handelsvirksomhed, han dengang arbejdede for, eksporterede også skjorter og A hjalp med kontakter til stormagasiner. Korea var på dette tidspunkt en af de helt store eksportører af tekstil, og det kinesiske marked var endnu ikke åbnet, så det var godt at kunne bruge As kontakter.

På et tidspunkt omkring 2003-2004 spurgte A, om han var interesseret i at overtage aktier i et af A selskaber, idet to aktionærer ønskede at sælge deres aktieposter. Selskabet hed  G6- virksomhed). Gennem to selskaber kom han til at    eje 81 % af aktierne, mens de 19 % ejes af et selskab, der er kontrolleret af A. I øjeblikket er selskabet et investeringsselskab. Ejerforholdet har været uændret gennem årene. Han og A er forretningspartnere, der har arbejdet sammen i mange år, og han har stor tillid til As evner og person. A har altid har handlet korrekt. Net-  op tillid er utrolig vigtigt set i lyset af de  store geografiske afstande, og  fordi  det ikke altid er muligt at nedfælde aftaler på skrift. Han og A mødes nok i gennemsnit 3-4 gange om året. De 90 % af deres samtale er forretning. Resten går med at spørge til familien og lignende. A har åbnet en tekstilfabrik i Kina, og produktionen er flyttet sydpå til bl.a. Bangladesh, hvor vidnet fungerer rådgiver G17- virksomhed, der sælger farver. De har således stadig glæde af at kunne trække på hinandens forretningsforbindelser.

I forbindelse med et af deres 3-4 årlige møder blev han i begyndelsen af 2008 bekendt med, at A var i problemer pga. finanskrisen. Bankerne krævede større sikkerhed for deres lån og var ofte helt urimelige. Samtidig  var situationen den, at G6-virksomhed skyldte ca. 2 mio dollars til en indonesisk børshandler, der var ejet af en bank. Banken havde sikkerhed for gælden i aktier for 100 mio i et selskab ved navn G16- virksomhed, der var børsnoteret i Indonesien. På grund af den finansielle krise var banksektoren i Indonesien presset og krævede en høj rente på omkring 20 %. A tilbød at hjælpe med at betale lånet ud. A lånte G6- virksomhed1,660 mio USD, således at lånet kunne betales ud og aktierne frigives.

Forevist e-mail af 29. april 2008 fra IB forklarede vidnet, at bilaget viser overførslen af den 1.660.000 USD til sikkerhedsselskabet. Den resterende del af lånet blev efterfølgende betalt af G6 - virksomhed. Beløbet blev således betalt til fordel for G6 - virksomhed, idet selskabet ved betalingen slap for en meget voldsom rentebyrde. A ejede 19 % af aktierne i G6 - virksomhed og havde  selvsagt en interesse i, at selskabet var i god gænge. A fik ikke noget til gengæld for lånet, men han vidste naturligvis, at aktierne i G16- virksomhed ville blive frigivet, hvorved G6 - virksomhed' værdi steg. Så længe banken sad på aktierne, kunne banken tvangssælge aktierne til en  ugunstig kurs. På dette tidspunkt var det ikke klart, hvad aktierne i G16- virksomhed skulle bruges til. De var langt mere værd, end det beløb de var stillet til sikkerhed for.

Forevist "Written resolution of the directors of the company" underskrevet 28. juni 2008, har vidnet forklaret, at dette viser bestyrelsen i G6 - virksomhed’ beslutning om, at de frigivne aktier nu kan bruges som sikkerhed i forhold til den F3- bank F5- bank. Der var ikke nogen direkte tidsmæssig forbindelse mellem indfrielsen og sikkerhedssstillelsen. Som  bestyrelsesmedlem og  flertalsaktionær i G6 - virksomhed gik han klart ind for den første transaktion omkring indfrielse af gælden, idet dette var i G6 - virksomhed’ interesse. For så vidt angår den anden transaktion med sikkerhedsstillelse overfor F5- bank, kom der en anmodning derom fra A, der var  kommet i  økonomiske vanskeligheder  på grund af finanskrisen. Han havde stor sympati for As problemer, idet han selv under den tidligere finanskrise i 1987 var i problemer og derfor vidste, hvad banker kan gøre. Som majoritetsaktieholder i G6 - virksomhed accepterede han derfor pantsætningen af aktierne i G16- virksomhed. Han ønskede ikke, at A skulle gå konkurs, idet dette ville have negative konsekvenser for G6 - virksomhed. Han så det derfor som en fordel for G6 - virksomhed at stille aktierne i G16- virksomhed som håndpant i F5- bank. Han forventede, at krisen ville blive kortvarig, at A betalte pengene tilbage, eller at banken ville blive mere rimelig i de krav, der blev stillet i forhold til sikkerhedsstillelse. Han betragtede transaktionen som forretningsmæssigt sund og i overensstemmelse med hans egne bedste interesser. Da han selv ejede aktierne i G6 - virksomhed, kunne kan disponere frit, i modsætning til hvis selskabet havde været børsnoteret.

I 2010 var As finansielle problemer forværret, og bankerne anvendte helt usædvanlige tiltag, bl.a. en reduktion af renten til 0 %.

Forevist bilag dateret 3. september 2010 benævnt "Customer Advice" forklarede vidnet, at G6 - virksomhed skyldte A 1,660.000 USD, hvilket også fremgik af selskabets regnskab. A bad om, at G6 - virksomhed tilbagebetalte en del af gælden. En fuld tilbagebetaling var ikke mulig under omstændighederne. På den anden side havde G6 - virksomhed på grund af lånet sparet ca.800.000 dollars ved ikke at skulle betale den høje rente på 20 % til den indonesiske bank. Han var derfor han positivt indstillet overfor anmodningen. Overførslerne på hhv 100.000 USD og 22.500 USD var afdrag på lånet på de 1.660.000 dollars. Tilbagebetalingen skete ikke direkte til A, men til andre efter As instruks.

Beløbene blev således betalt til en bank ved navn F1- bank. A havde et alvorligt problem med banken, og overførslen ville løse dette -  i  al  fald for en tid. Overførslerne var ikke gaver, men delvis tilbagebetaling af lånet.

Forevist sit brev af 16. november 2010 til F5- bank, forklarede vidnet, at den tidligere transaktion hjalp A til at få sat punktum i forhold til F1- bank. F5- bank pressede imidlertid på og truede med at realisere aktierne i G16- virksomhed, der var stillet som sikkerhed for As mellemværende med banken. På grund af finanskrisen var der ikke noget marked for aktierne, og banken kunne ikke finde en køber. Han gik derfor med til    at forsøge at finde en køber i privat regi, der var villig til at overtage aktier i G16- virksomhed for et beløb svarende til 5 mio danske kr. Det var ikke ham, men A, der fandt en køber en modig person, som han ikke kender identiteten på. De 5 mio kr. blev - som det havde været meningen fra begyndelsen brugt til at betale As gæld til F5- bank.  Han gik ind i det for at undgå, at det hele blev forværret yderligere. F5- bank kunne have valgt at sælge langt flere aktier med mindre fortjeneste, da banken  jo var ligeglad.

G6 - virksomhed har til gengæld for betalingen overtaget et krav mod A fra F5- bank.

Forevist "Debit advice" af 25. februar 2011 på 1.157.715 dkk, er dette endnu en delvis tilbagebetaling fra G6 - virksomhed til A på det oprindelige lån på 1,660 mio USD. Betalingen skete ikke til A personligt, men til en bank som A anviste. Der var ikke tale om en gave, men  en tilbagebetaling. A havde bedt om, at G6 - virksomhed betalte så meget, som selskabet havde råd til.

Forevist "Loan from WT to A, Statement pr. 31 December 2011" er det en opgørelse over alle betalinger på det oprindelige lån, som A ydede G6 - virksomhed. Der er fremlagt dokumentation for de første to betalinger, og der kan fremlægges dokumentation for de øvrige 5. Rettelig er der ikke tale om et "lån", men om tilbagebetalinger, så han ved ikke, hvorfor der står "loan" i titlen. Det er G6 - virksomhed, der har foretaget betalingerne,  og ikke ham. Det er derfor også misvisende, at der står hans navn og ikke G6 - virksomhed.

G6- virksomhed har forsøgt at sikre sit krav mod A ved at tage pant i As ejendom. De måtte i den forbindelse betale 1-2 % i  afgift  for tinglysning af et ejerpantebrev på 10 mio kr. Afgiften blev betalt af G6- virksomhed. G6- virksomhed ønskede ejerpantebrevet tinglyst for at sikre de  aktier, der  stadig lå til sikkerhed i F5- bank og kravet på 5 mio kr. mod A i anledning af de solgte aktier. G6- virksomhed forventer, at A vil blive i stand til at tilbagebetale sin gæld. Der er dog i al fald to forhindringer, dels nærværende sag, dels en sag  med F3- bank, der ikke er villig til at drøfte en ordning.

Situationen er den, at A skylder G6- virksomhed 27 mio dkkr, mens G6- virksomhed stadig skylder A 800.000 USD, der skal tilbagebetales. G6- virksomhed forventer også at få de resterende G16- virksomhed-aktier frigivet. Desuden er der sikkerhedsstillelsen i form af pantebrevet i huset. Hvis man antager, at nærværende sag afvises eller vindes, er en af de væsentlige hindringer skaffet af vejen. Der er også mulighed for, at der kan indgås en aftale med F3- bank. Til slut vil der skulle ske en form for modregning, men i al fald vil G6- virksomhed skulle tilbagebetale det oprindelige lån. En del af As tilbagebetalingen til G6- virksomhed vil i realiteten være til ham selv, mens den resterende del vil være til vidnet i forhold til deres ejerandele i G6- virksomhed. Han har fuld tillid til, at det vil gå i orden, og at ejerpantebrevet vil kunne frigives. A har et utroligt godt ry, hvilket også bekræftes af den feed back, han får fra As kunder.

Han har - i modsætning til bankerne ikke lagt pres på A for  at han skal begynde at afdrage på lånet fra G6- virksomhed, idet han ved, at As finansielle problemer ikke er overstået. Han mener ikke, at hans aktier i G6- virksomhed hidtil har lidt skade. Han kender ikke de nærmere detaljer vedrørende sagen med F3- bank, men der må kunne findes en løsning.

Der er ikke nogen af overførslerne fra G6- virksomhed, der har haft karakter af gaver. For at give en gave, skal man have en meget personlig relation, som f.eks. til en hustru. Han har alene en forretningsmæssig relation til A. Det ville også kunne opfattes som fornærmende. Han og A giver ikke i almindelighed gaver til f.eks. jul og fødselsdag. De ganske få gange han har overnattet hos A privat, har han medbragt en æske chokolade til As kone som tak.

De betalinger, der ses på bilaget "Loan from WT to A, Statement pr. 31 December 2011" udgør afdrag på hovedstolen og ikke forrentning af mellemværende. Der var ikke aftalt noget om forrentning, hvilket også var meget passende, når G6- virksomhed nu på anden vis hjalp A. Hjælpen bestod bl.a. i at vidnet som flertalsaktionær godkendte en række transaktioner, f.eks. frigivelse af aktierne fra det indonesiske bank og sikkerhedsstillelsen i F5- bank. Disse transaktioner ville af nogle være betragtet som meget risikable. Han mener ikke selv, at der var en risiko, da han kender A som en meget pålidelig person. A gav   i realiteten lånet til G6- virksomhed, for at aktierne kunne blive frigivet fra den indonesiske bank og overført til F5- bank som sikkerhed for hans mellemværende hér. Det var derfor, der ikke blev aftalt noget om rente på As lån til G6- virksomhed. Hvis ikke G6- virksomhed havde ydet denne "modydelse" skulle As lån til G6- virksomhed naturligvis have været forrentet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det kan konstateres, at der har været pengeoverførsler til klagerens bankkonto i F1- bank med   i alt 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i alt i 2011.

Beløbene er overført til klagerens bankkonto i F1- bank af selskabet G6- virksomhed, HK. Klageren ejer 19 % af anparterne i selskabet. Som dokumentation for, at der er tale om et lån, er    der fremlagt en "statement pr. 31. december 2011", hvor de overførte beløb er angivet. Bilaget er underskrevet af WT (WT). Beløbene er overført af G6- virksomhed

Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation vedrørende klagerens tilbagebetaling af de overførte beløb eller rentevilkårene. Først den 31. maj 2015 er der indgået en gældsordning. Aftalens parter er klageren og G6- virksomhed, HK. De overførte beløb er ikke nærmere angivet i gældsordningen. Det fremgår endvidere af gældsordningen, at afdrag på gælden bl.a. forudsætter en gældsordning med F3- bank. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 % men  først fra indgåelsen af gældsordningen. Det fremgår endvidere af ordningen, at klageren er insolvent. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er begyndt at afdrage på gælden.

Herefter og ud fra en samlet vurdering, hvor der særligt er henset til, at det ikke er dokumenteret hvorledes og hvornår, der skal ske tilbagebetaling af de overførte beløb, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ved overførslerne til klagerens private bankkonto fra G6- virksomhed, HK, i 2010 og 2011 var tale om et lån.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Klageren anses derfor at være skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

…"

Der er vedrørende indkomståret 2010 fremlagt et støttebilag, hvoraf fremgår, at der er foretaget følgende overførsler fra G6- virksomhed:

Dato

Begivenhed

Beløb

3. september 2010

Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af ILog As gæld til F1- bank

Kr. 579.426,939 (USD

100.000)

7. september 2010

Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af iL og As negative mellemregning i selskabet)

Kr. 130.371,061 (USD

22.500)

15. december 2010

Overførsel i G1 - virksomhed (dækning af As negative mellemregning i selskabet)

Kr. 1.136.924

29. december 2010

Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank

Kr. 1,5 mio.

30. december 2010

Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank

Kr. 602.000

30. december 2010

Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans

gæld til F5- bank

Kr. 561.000

I alt

Kr. 4.509.722

Der er ligeledes vedrørende indkomståret 2011 fremlagt et støttebilag, hvoraf det fremgår, at der er foretaget følgende overførsler fra G6- virksomhed:

Dato

Begivenhed

Beløb

25. februar 2011

Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af G2-virksomhed’ gæld til F1- bank

Kr. 1.157.819

1. marts 2011

Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank

Kr. 177.000

I alt

Kr. 1.334.819

Den 1. marts 2013 blev der tinglyst et ejerpantebrev på 10 mio. kr. til IL og A i ejendommen Y1- adresse. Den 2. maj 2013 blev det tinglyst, at der var givet WT underpant i dette pantebrev.

Der er i forbindelse med sagen indhentet en skønserklæring fra skønsmand, statsautoriseret revisor KJ . Af skønserklæringen fremgår bl.a.:

"…

Besvarelse af spørgsmål

Som udpeget skønsmand skal jeg på baggrund af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger besvare de stillede spørgsmål. Jeg har ikke forholdt mig til de juridiske aspekter samt validiteten af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger udover hvad der udtrykkeligt fremgår.

Der er ved besvarelsen af spørgsmålene taget udgangspunkt i de regler som var gældende i de pågældende år, herunder de skattemæssige og regnskabsmæssige regler. I de tilfælde hvor der er taget udgangspunkt i de nuværende fortolkningsbidrag vedrørende regnskabsmæssige forhold er dette kun sket i de tilfælde, hvor der ikke er sket væsentlige ændringer i de regnskabsmæssige principper.

De spørgsmål, der skal besvares, er oplistet i den modtagne blanket til syn og skøn og er gengivet nedenfor sammen med svarene.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes redegøre for As formueforhold primo 2007 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes redegøre for As formueforhold ultimo 2007 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes redegøre for udviklingen i As formueforhold i løbet af januar 2008 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt G10- virksomhed’ fordring på A den 2. januar 2008 på kr. 22.765.487 kan medtages som et omsætningsaktiv i selskabet til kurs 100?

Spørgsmål IA:

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvordan revisors forbehold i forhold til fordringens værdi samt salget af fordringen i 2010 har haft indflydelse på skønsmandens besvarelse.

Svar på spørgsmål 1:

As formue kan pr. 31. december 2006 opgøres til DKK 45.104.465 (inkl. pensioner mv.).

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er indregnet til den regnskabsmæssige egenkapital i årsrapporten for henholdsvis 2005/06 og 2006 for de 2 selskaber.

Der henvises til begrundelsen for svaret nedenfor.

Svar på spørgsmål 2:

As formue kan pr. 31. december 2007 opgøres til DKK 4.746.521 (inkl. pensioner mv.).

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er indregnet til den regnskabsmæssige egenkapital i årsrapporten for henholdsvis 2006/07 og 2007 for de 2 selskaber og med nedskrivning af fordringer på A med i alt DKK 63.549.

Der henvises til begrundelsen for svaret nedenfor.

Svar på spørgsmål 3:

As formue kan pr. 2. januar 2008 opgøres til DKK 2.098.349 (inkl. pensioner mv.).

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er indregnet til den regnskabsmæssige egenkapital i årsrapporten for henholdsvis 2006/07 og 2007 for de 2 selskaber og med regulering af valutaog aktiekurser pr. 2. januar 2008 med henholdsvis DKK 305.802 og DKK 319.006 og med nedskrivning af fordringer på A med i alt DKK 1.194.646.

Der henvises til begrundelsen for svaret nedenfor.

Svar på spørgsmål 4:

G10- virksomhed’ fordring på A den 2. januar 2008 på DKK 22.765.487 kan medtages som et omsætningsaktiv i G10- virksomhed til kurs 95.

Der henvises til begrundelsen for svaret nedenfor.

Svar på spørgsmål IA:

Revisors forbehold for værdiansættelsen af G10- virksomhed’ tilgodehavende hos A i årsrapporten for 2007 og 2008 har ikke haft nogen direkte indvirkning på besvarelsen af ovenstående spørgsmål, idet der er foretaget en selvstændig vurdering heraf ud fra de foreliggende oplysninger.

Det efterfølgende salg af fordringen på A i 2010 har ikke haft nogen direkte indvirkning på besvarelsen af ovenstående spørgsmål, idet der er foretaget en selvstændig vurdering heraf ud fra de foreliggende oplysninger.

Der henvises til begrundelsen for svaret nedenfor.

Forudsætninger vedrørende formueopgørelserne

Redegørelsen for formueforhold og værdier foretages ud fra principperne i årsregnskabsloven og almindeligt anerkendte principper for formueopgørelser for private personer.

Der foretages indregning og måling ud fra en fortsat drift betragtning, hvorfor der ikke sker indregning og måling til realisationsværdier.

Ved besvarelsen af spørgsmålene er det imellem parterne aftalt, at der tages udgangspunkt i de foreliggende årsrapporter for selskaberne G1 - virksomhed og G10- virksomhed, hvorfor der ikke tages højde for, at G1 - virksomhed har regnskabsafslutning pr. 30. november, ligesom der ikke foretages handlinger med henblik på at efterprøve oplysningerne i årsrapporterne, udover at der tages stilling til indregning af fordringen på A. Der er således ikke taget højde for de forhold, som revisor anfører i sin revisionspåtegning for selskaberne udover hvad der fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1A.

I forhold til As formueforhold i løbet af januar 2008 er der udelukkende taget udgangspunkt i formuen pr. 2. januar 2008, idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger omkring andre perioder i januar 2008.

I formueopgørelsen pr. 2. januar 2008 korrigeres der udelukkende for ændringer i valuta og aktiekurser i forhold til formueopgørelsen pr. 31. december 2007 jf. den i sagen foreliggende opgørelse. Der foretages således ikke en nærmere efterprøvelse af formuen pr. 2. januar 2008 i forhold til 31. december 2007 udover at der korrigeres for valuta og aktiekurser pr. 2. januar 2008, ligesom der tages højde for ændringer i mellemregninger med selskaberne jf. de i sagen foreliggende oplysninger.

Det antages, at A ikke har haft til hensigt at stille sine pensionsdepoter til rådighed til brug for indfrielse af gæld til kreditorerne, herunder gælden til G1 - virksomhed og G10- virksomhed.

Begrundelse for ovenstående svar på spørgsmål 1

Besvarelsen af spørgsmål 1 skal læses i sammenhæng med besvarelsen og begrundelsen for besvarelsen af de øvrige spørgsmål.

G1 - virksomhed:

Der henvises til bilag 1, hvor regnskabstal fra årsrapporten for 2005/06 er gengivet.

Balancesummen i G1 - virksomhed udgør pr. 30. november 2006 mio.DKK 31,0 og egenkapitalen udgør mio.DKK 17,8. Solvensen (egenkapital i forhold til balancesum) udgør således 57%.

De væsentligste aktiver består af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder, udlån, værdipapirer samt likvide beholdninger. De kortfristede gældsforpligtelser består hovedsageligt af gæld til kreditinstitutter.

G10- virksomhed:

Der henvises til bilag 1, hvor regnskabstal fra årsrapporten for 2006 er gengivet.

Balancesummen i G10- virksomhed udgør pr. 31. december 2006 mio.DKK 24,7 og egenkapitalen udgør mio.DKK 17,8. Solvensen udgør således 72%.

De væsentligste aktiver består af værdipapirer og kapitalandele samt kapitalandele i tilknyttede virksomheder. De kortfristede gældsforpligtelser består hovedsageligt af gæld til kreditinstitutter og gæld til tilknyttede virksomheder.

As formue:

Der henvises til bilag 2, hvor As formue pr. 31. december 2006 er opgjort. I bilag 2 er ligeledes redegjort for de anvendte indregningsog målingskriterier. Formuen pr. 31. december 2006 i bilag 2 og bilag 4 er identiske, idet der pr. 31. december 2006 ikke skal foretages nedskrivninger.

As væsentligste aktiver pr. 31. december 2006 består af værdipapirer og kapitalandele på mio.DKK 48,0. Hertil kommer kapitalandele i G1 - virksomhed og G10- virksomhed på i alt mio.DKK 35,7. Kapitalpensioner udgør en værdi på mio.DKK 13,3. Herudover har A  50% ejerskab af en villa på Y1- adresse med en offentlig vurdering på 50% af mio.DKK 6,1 og en sommerhusgrund på Y2- adresse, med en offentlig vurdering på mio.DKK 0,9. Hertil kommer 4 personbiler som ud fra en fastlagt afskrivningsprofil har en værdi på mio.DKK 0,6. Endvidere har A et ratepensionsdepot med en værdi på mio.DKK 0,6 samt et tilgodehavende hos G1 - virksomhed på mio.DKK 0,1.

A har en gæld til kreditinstitutter på mio.DKK 31,3 samt en restskat på mio.DKK 3,1. Herudover er der en udskudt skat på værdipapirer og kapitalandele, kapitalandele i G1 - virksomhed og G10- virksomhed samt pensionsdepoterne på i alt mio.DKK 22,6.

Samlet set udgør As egenkapital pr. 31. december 2006 DKK 45.104.465

(inkl. pensioner mv.) svarende til en solvens på 44%.

Begrundelse for ovenstående svar på spørgsmål 2

Besvarelsen af spørgsmål 2 skal læses i sammenhæng med besvarelsen og begrundelsen for besvarelsen af de øvrige spørgsmål.

I forhold til besvarelsen af spørgsmål 2 er der indledningsvist udarbejdet en opgørelse over As formueforhold pr. 31. december 2007 inden der er foretaget nedskrivninger (bilag 2). Herefter er der foretaget en opgørelse over nedskrivningsbehovet vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordringer på A pr.31. december 2007 (bilag 3). Herefter er der foretaget en opgørelse over As formueforhold pr. 31. december 2007 efter der er foretaget nedskrivninger af kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed (bilag 4).

G1 - virksomhed (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 1, hvor regnskabstal fra årsrapporten for 2006/07 er gengivet.

Balancesummen i G1 - virksomhed udgør pr. 30. november 2007 mio.DKK 24,6 og egenkapitalen udgør mio.DKK 12,5. Solvensen udgør således 51%, hvilket er 6%-point lavere end året før. Egenkapitalen er reduceret med mio.DKK 5,3 sammenholdt med året før.

De væsentligste aktiver består som i året før af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder og værdipapirer samt likvide beholdninger. Selskabets udlån er reduceret med mio.DKK 3,9. De kortfristede gældsforpligtelser består som i året før hovedsageligt af gæld til kreditinstitutter. Gælden til kreditinstitutter er dog reduceret med mio.DKK 2,6 mens gælden til tilknyttede virksomheder er forøget med mio.DKK 1,9.

G10- virksomhed (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 1, hvor regnskabstal fra årsrapporten for 2007 er gengivet.

Balancesummen i G10- virksomhed udgør pr. 31. december 2007 mio.DKK 41,3 og egenkapitalen udgør mio.DKK 12,0. Solvensen udgør således 29%, hvilket er 43%-point lavere end året før. Egenkapitalen er reduceret med mio.DKK 5,9 sammenholdt med året før.

De væsentligste aktiver består som i året før af værdipapirer og kapitalandele samt kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Herudover har selskabet udlånt mio.DKK 6,9 til selskabets kapitalejer, ligesom selskabet har en likvid beholdning på mio.DKK 15,9. De kortfristede gældsforpligtelser består i modsætning til året før ikke af gæld til kreditinstitutter men af gæld til tilknyttede virksomheder, hvor gælden udgør mio.DKK 24,0. Herudover er der gæld til øvrige nærtstående parter på mio.DKK 5,2.

As formue (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 2. As væsentligste aktiver består som pr. 31. december 2006 af værdipapirer og kapitalandele, som dog er reduceret med mio.DKK 13 til mio.DKK 35,0. Værdien af kapitalandele i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er reduceret med mio.DKK 11,1 til mio.DKK 24,5. Værdien af pensioner er reduceret med mio.DKK 5,4. Værdien af villaen på Y1- adresse er forøget til 50% af mio.DKK 13,5 svarende til 50% af den foretagne eksterne vurdering. Den offentlige vurdering af sommerhusgrunden på Y2- adresse, Ebeltoft er uændret. Værdien af de 4 personbiler er reduceret ud fra en fastlagt afskrivningsprofil og er således reduceret med mio.DKK 0,1 til mio.DKK 0,5. Tilgodehavendet hos G1 - virksomhed på mio.DKK 0,1 er indfriet således dette udgør mio.DKK 0.

As gæld til kreditinstitutter er forøget med mio.DKK 16,9, således denne udgør mio.DKK 48,2. Herudover er der optaget gæld i G1 - virksomhed og G10- virksomhed på henholdsvis mio.DKK 3,2 og mio.DKK 6,9. Den udskudte skat er reduceret med mio.DKK 9,6 til mio.DKK 13,0 som følge af værdireguleringerne på værdipapirer og kapitalandele, kapitalandele i G1 - virksomhed og G10- virksomhed samt pensionsdepoterne. Der er ikke indregnet udskudt skatteaktiv af den negative kursregulering på værdipapirer og kapitalandele, idet der ikke vurderes at være et pålideligt grundlag for indregning heraf. Dette skyldes, at tabene på værdipapirer og kapitalandele ikke forventes at kunne modregnes i realiserede avancer indenfor en kortere årrække.

Samlet set udgør As egenkapital pr. 31. december 2007 mio.DKK 4,8 inder der er foretaget nedskrivninger.

Nedskrivningen af G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A:

Der henvises til bilag 3 vedrørende opgørelsen over nedskrivningsbehov vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A.

Det er vurderet, at der pr. 31. december 2007 er indikationer på nedskrivningsbehov vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A, da As egenkapital er reduceret væsentligt. A har pantsat enkelte af sine aktiver, ligesom nogle af aktiverne er kreditorbeskyttede.

Med henblik på at opgøre et nedskrivningsbehov af G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A er der udarbejdet en opgørelse over As aktiver, eksklusiv pantsatte aktiver og eksklusivt pensionsdepoter. As eneste pantsatte aktiver er værdipapirdepot i F5- bank. Pr. 31. december 2007 er værdien af dette depot på mio.DKK 24,4 mens gælden til F5- bank udgør mio.DKK 34,1. Der er derfor en usikret gæld til F5- bank på mio.DKK 9,7. Pensionsdepoterne er kreditorbeskyttede, hvorfor disse er udeholdt af opgørelsen.

Samlet set har A pr. 31. december 2007 aktiver ekskl. pantsatte aktiver og pensionsdepoter på mio.DKK 43,2. As forpligtelser ekskl. pantesikret gæld og eksklusiv udskudt skat på pensionsdepoter udgør mio.DKK 43,5. Forskellen på mio.DKK 0,3 vurderes at medføre, at der skal ske nedskrivning af G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A, idet fordringerne udelukkende vurderes at kunne indregnes til kurs 99% (43.201.990 / 43.478.106).

G1 - virksomhed’ fordring på A vurderes pr. 31. december 2007 at skulle nedskrives med DKK 3.151.550 - (3.151.550 x (43.201.990 / 43.478.106)) = 20.015 G10-virksomhed fordring på A vurderes pr. 31. december 2007 at skulle nedskrives med DKK 6.855.111 - (6.855.111 x (43.201.990 / 43.478.106)) = 43.535

Fordringerne nedskrives i alt med DKK 63.549.

 

As formue (efter der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 4 vedrørende As formueforhold pr. 31. december 2007 efter der er foretaget nedskrivning af kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed.

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er reduceret med de foretagne nedskrivninger vedrørende fordringerne på A på henholdsvis DKK

20.015 og DKK 43.535. Der er ikke korrigeret for udskudt skat i selskaberne, idet der ikke er skattemæssigt fradrag i selskaberne for sådanne nedskrivninger. As udskudte skat er dog reduceret med 43% af korrektionerne til kapitalandelene.

Nettoindvirkningen på egenkapitalen af de foretagne nedskrivninger pr. 31. december 2007 udgør således DKK 36.223.

Samlet set udgør As egenkapital pr. 31. december 2007 DKK 4.746.521 (inkl. pensioner mv.) svarende til en solvens på 6%.

Begrundelse for ovenstående svar på spørgsmål 3

Besvarelsen af spørgsmål 3 skal læses i sammenhæng med besvarelsen og begrundelsen for besvarelsen af de øvrige spørgsmål.

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 er der valgt samme systematik som ved besvarelsen af spørgsmål 2, hvorfor der indledningsvist er udarbejdet en opgørelse over As formueforhold pr. 2. januar 2008 inden der er foretaget nedskrivninger (bilag 2). Herefter er der foretaget en opgørelse over nedskrivningsbehovet vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordringer på A pr. 2. januar 2008 (bilag 3). Efterfølgende er der foretaget en opgørelse over As formueforhold pr. 2. januar 2008 efter der er foretaget nedskrivninger af kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed (bilag 4).

G1 - virksomhed (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 1. Pr. 2. januar 2008 er der udelukkende foretaget korrektioner til mellemregning med kapitalejeren, ligesom der er foretaget kursreguleringer. Ifølge de modtagne oplysninger udgør kursregule ringerne i G1 - virksomhed DKK 305.802 (kursregulering 1. december 2007 til 31. december 2007 DKK 200.736 og kursregulering 1. januar 2008 - 2. januar 2008 DKK 105.066). Der er ikke indregnet udskudt skatteaktiv heraf, idet der ikke vurderes at være grundlag for dette.

Balancesummen i G1 - virksomhed udgør pr. 2. januar 2008 mio.DKK 24,3 og egenkapitalen udgør mio.DKK 12,2. Solvensen udgør 50%, hvilket er 1%-point lavere end pr. 30. november 2007. Egenkapitalen er reduceret med mio.DKK 0,3 sammenholdt med 30. november 2007.

Sammenlignet med pr. 30. november 2007 er der indregnet tilgodehavende hos kapitalejeren med mio.DKK 3,2. Der er foretaget kursregulering af værdipapirer og kapitalandele, således disse er reduceret med mio.DKK 0,3.

G10- virksomhed (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 1. Pr. 2. januar 2008 er der udelukkende foretaget korrektioner til mellemregning med kapitalejeren, ligesom der er foretaget kursreguleringer. Ifølge de modtagne oplysninger udgør kursreguleringerne i G10- virksomhed DKK 319.006 (heraf DKK 46.708 i den tilknyttede virksomhed G12- virksomhed). Der er ikke indregnet udskudt skatteaktiv heraf, idet der ikke vurderes at være grundlag for dette.

Egenkapitalen udgør mio.DKK 11,7. Solvensen udgør 28%, hvilket er 1%-point lavere end pr. 31. december 2007. Egenkapitalen er reduceret med mio.DKK 0,3 sammenholdt med

31.  december 2007.

Sammenlignet med pr. 31. december 2007 er der indregnet yderligere tilgodehavende hos kapitalejeren med mio.DKK 15,9, således dette udgør i alt mio.DKK 22,8. Der er foretaget kursregulering af værdipapirer og kapitalandele, således disse er reduceret med mio.DKK 0,3.

As formue (inden der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 2. I forhold til As formue pr. 31. december 2007 er der optaget yderligere lån i G10- virksomhed på mio.DKK 15,9, således denne gæld udgør mio.DKK 22,8. Gælden til kreditinstitutter er tilsvarende reduceret med mio.DKK 15,9. Herudover er As formue pr. 2. januar 2008 negativt påvirket af kursreguleringer på kapitalandele og værdipapirer med mio.DKK 1,6, samt kursreguleringer i tilknyttede virksomheder på mio.DKK 0,6. As udskudte skat er reduceret som følge heraf med mio.DKK 0,3.

Samlet set udgør As egenkapital pr. 2. januar 2008 mio.DKK 2,8 inden der er foretaget nedskrivninger.

Nedskrivningen af G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A:

Der henvises til bilag 3 vedrørende opgørelsen over nedskrivningsbehov vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A.

Der er anvendt samme systematik som ved besvarelsen af spørgsmål 2.

Det er vurderet, at der pr. 2. januar 2008 fortsat er indikationer på nedskrivningsbehov vedrørende G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A.

As eneste pantsatte aktiver er værdipapirdepot i F5- bank. Pr. 2. januar 2008 er værdien af dette depot på mio.DKK 23,2 mens gælden til F5- bank udgør mio.DKK 18,2. Værdien af depotet er således mio.DKK 5 større end den pantesikrede gæld.

Samlet set har A pr. 2. januar aktiver ekskl. pantsatte aktiver og pensionsdepoter på mio.DKK 47,2. As forpligtelser ekskl. pantesikret gæld og eksklusiv udskudt skat på pensionsdepoter udgør mio.DKK 49,5. Forskellen på mio.DKK 2,3 vurderes at medføre, at der skal ske nedskrivning af G1 - virksomhed’ og G10- virksomhed’ fordring på A, idet fordringerne udelukkende vurderes at kunne indregnes til kurs 95% (47.174.042 / 49.453.605).

G1 - virksomhed’ fordring på A vurderes pr. 2. januar 2008 at skulle nedskrives med DKK 3.151.550 - (3.151.550 x (47.174.042 / 49.453.605)) = 145.271

G10- virksomhed’ fordring på A vurderes pr. 2. januar 2008 at skulle nedskrives med DKK 22.765.487 - (22.765.487 x (47.174.042 / 49.453.605)) = 1.049.375

Fordringerne nedskrives i alt med DKK 1.194.646.

 

As formue (efter der er foretaget nedskrivning):

Der henvises til bilag 4 vedrørende As formueforhold pr. 2. januar 2008 efter der er foretaget nedskrivning af kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed.

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er reduceret med de foretagne nedskrivninger vedrørende fordringerne på A på henholdsvis DKK 145.271 og DKK 1.049.375. As udskudte skat er reduceret med 43% af korrektionerne til kapitalandelene.

Nettoindvirkningen på egenkapitalen af de foretagne nedskrivninger pr. 2. januar 2008 udgør således DKK 680.948.

Samlet set udgør As egenkapital pr. 2. januar 2008 DKK 2.098.349 (inkl. pensioner mv.) svarende til en solvens på 3%.

Begrundelse for ovenstående svar på spørgsmål 4

Besvarelsen af spørgsmål 4 skal læses i sammenhæng med besvarelsen og begrundelsen for besvarelsen af de øvrige spørgsmål.

Vedrørende indregning som omsætningsaktiv:

Ifølge definitionerne i årsregnskabsloven er et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse et finansielt aktiv. Ud fra de modtagne oplysninger vurderes derfor, at fordringen på A den 2. januar 2008 på DKK 22.765.487 er et finansielt aktiv.

I henhold til definitionerne i årsregnskabsloven er omsætningsaktiver "aktiver, der ikke er anlægsaktiver". For at fastlægge, om der er tale om et omsætningsaktiv, må det derfor først vurderes, om der er tale om et anlægsaktiv.

I henhold til "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" er det ikke aktivets art men først og fremmest virksomhedens hensigt med at besidde eller bruge et aktiv, som er afgørende for, om det er til vedvarende eje eller brug eller ikke - og dermed et anlægsaktiv. Aktivets værdi er uden betydning for sondringen, men kan dog i et vist omfang anvendes som indikation for visse aktiver, der godtnok kan anses for anlægsaktiver, men som har en stærkt begrænset brugstid.

I henhold "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" kan det ikke konkluderes, at fordi et finansielt aktiv holdes til udløb vil det ikke pr. automatik være et anlægsaktiv. Denne klassifikation skal således foretages ud fra, om det pågældende aktiv udløber inden for en overskuelig fremtid (1-2 år) eller om det nærmer sig varig besiddelse.

I henhold til "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" forstås ved "tilgodehavender" sædvanligvis i bredere forstand enhver form for fordring, en virksomhed har på tredjemand, hvorfor tilgodehavender i henhold til Årsregnskabsloven principielt omfatter alle mellemværender. Det konkluderes videre, at ulovlige tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelsesmedlemmer som altovervejende hovedregel er omsætningsaktiver og skal klassificeres som sådanne.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at fordringen på A den 2. januar 2008 på DKK 22.765.487 skal indregnes som et omsætningsaktiv i G10- virksomhed.

Vedrørende måling til kurs 100:

Sondringen imellem et omsætningsaktiv og et anlægsaktiv har betydning for værdiansættelsen.

I henhold til "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" skal finansielle aktiver, som hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, eller som virksomheden agter at beholde til udløb, måles efter første indregning til amortiseret kostpris. Dette gælder også tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse.

I henhold til "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" vil amortiseret kostpris i mange tilfælde svare til den nominelle værdi, hvilket vil være tilfældet i de situationer, hvor tilgodehavendet afvikles inden for forholdsvis kort tid eller hvor der er tale om en variabel forrentning til markedsrenten.

Da udlånet til A forrentes med en rente, som er variabel i forhold til diskontoen, og idet der ikke er aftalt en længere afdragsprofil, vurderes det, at den amortiserede kostpris svarer til den nominelle værdi.

I henhold til "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven" skal en løbende regulering af aktiver til amortiseret kostpris suppleres af en vurdering af nedskrivningsbehovet til genindvindingsværdi for anlægsaktiver og nettorealisationsværdi for omsætningsaktiver, for så vidt angår debitorernes betalingsdygtighed.

Nettorealisationsværdien er i henhold til definitionerne i årsregnskabsloven summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien er således det kontantbeløb, som forventes modtaget i fremtiden, når tilgodehavendet forfalder til betaling i et normalt driftsforløb med fradrag af de direkte omkostninger, som er forbundet med konverteringen til kontantbeløb. Nettorealisationsværdien er således en nettoværdi, hvor de forventede transaktionsomkostninger er fratrukket. I modsætning til salgsværdi er nettorealisationsværdien ikke værdien på balancedagen under forudsætning af et salg på balancedagen men i stedet værdien på balancedagen under forudsætning af salg på et givet fremtidigt planlagt tidspunkt. Nettorealisationsværdien adskiller sig fra kapitalværdien ved at der ikke tages højde for tidsværdien af penge, hvilket vil sige, at der ved opgørelsen af nettorealisationsværdien ikke skal foretages en diskontering af de fremtidige pengestrømme.

I forhold til at vurdere et eventuelt nedskrivningsbehov skal der i henhold til årsregnskabsloven tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidsrum, hvor årsrapporten godkendes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Der kan således ikke tages hensyn til forhold, som er opstået efter regnskabsåret eksempelvis i form af ændringer i valutakurser jf. "Årsrapporten 2016 - kommentarer til årsregnskabsloven".

Nedskrivning til nettorealisationsværdi er et regnskabsmæssigt skøn, hvilket blandt andet fremgår af "Regnskabsvejledning for klasse Bog C-virksomheder". Her nævnes størrelsen af forventede tab på tilgodehavender specifikt som et eksempel på et regnskabsmæssigt skøn. Af regnskabsvejledningen fremgår det endvidere, at der skal tages hensyn til oplysninger om betalingsevne og -vilje fremkommet efter balancedagen i den udstrækning, oplysningerne bekræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I forhold til at vurdere et eventuelt nedskrivningsbehov på G10- virksomhed’ fordring på A den 2. januar 2008 på DKK 22.765.487 kan der således udelukkende tages højde for As formueforhold den 2. januar 2008. Udviklingen i As formueforhold efter 2. januar 2008 blandt andet i form af faldende aktiekurser mv. er en såkaldt ikke-regulerende begivenhed, som ikke påvirker et eventuelt nedskrivningsbehov den 2. januar 2008.

Det er vurderet, at den foretagne nedskrivning, som er opgjort i besvarelsen af spørgsmål 3 er et passende skøn over nedskrivningsbehovet. G10- virksomhed’ tilgodehavende hos A pr. 2. januar 2008 skal derfor indregnes til kurs 95.

Begrundelse for ovenstående svar på spørgsmål IA

Besvarelsen af spørgsmål 1A skal læses i sammenhæng med besvarelsen og begrundelsen for besvarelsen af de øvrige spørgsmål.

Selvom spørgsmål 4 kun delvist besvares bekræftende er der i denne skønserklæring taget stilling til spørgsmål IA.

Vedrørende revisors forbehold:

Selskabets revisor har anført følgende i årsrapporten for 2007 for G10- virksomhed: "Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet."

I årsrapporten for 2008 er forbeholdet udformet således: "Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 27,2 mio til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår, dette lån vil kunne indfries."

Selskabets revisor kan enten tage forbehold for manglende revisionsbevis eller uenighed med ledelsen. Det fremgår ikke direkte af revisors forbehold, om der er tale om uenighed med ledelsen eller manglende revisionsbevis. Ud fra revisors konklusion antages det dog, at der er tale om manglende revisionsbevis, idet det af konklusionen fremgår, at "Det er vores opfattelse, at årsrapporten bortset fra mulige virkninger [min understregning] af det i ovennævnte forbehold anførte giver et retvisende billede…"

Det vurderes derfor, at revisor ikke har modtaget tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende muligheden for indfrielse af udlånet. Såfremt revisor havde været uenig i værdiansættelsen havde revisor skullet formulere sin konklusion således: "Det er vores opfattelse, at årsrapporten bortset fra virkninger [min understregning] af det i ovennævnte forbehold anførte giver et retvisende billede…"

I årsrapporten for 2009 er forbeholdet yderligere forklaret, herunder at der ikke er opnået tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende værdiansættelsen af selskabets udlån til selskabets anpartshaver, idet følgende fremgår af revisors forbehold: "Vi tager forbehold for værdiansættelsen af selskabets udlån på kr. 27,8 mio. til selskabets anpartshaver. Vi har ved vores revision ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien af udlånet, samt hvornår dette udlån vil kunne indfries."

Selskabets revisor er ikke forpligtet til at udarbejde en formueopgørelse over As formueforhold med henblik på at vurdere As betalingsevne. Det påhviler selskabets ledelse, at stille den fornødne dokumentation til rådighed, således selskabets revisor kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for væsentlige regnskabsposter.

Selskabets revisor har ikke uddybet eller forklaret forbeholdet i revisionsprotokollatet for 2007 for G10- virksomhed.

Hvad der har været revisors grundlag for ovenstående forbehold kan ikke konkluderes.

Revisors forbehold for værdiansættelsen af G10- virksomhed’ tilgodehavende hos A i årsrapporten for 2007 og 2008 har ikke haft nogen direkte indvirkning på besvarelsen af ovenstående spørgsmål, idet der i denne skønserklæring er foretaget en selvstændig vurdering heraf ud fra de foreliggende oplysninger.

Vedrørende efterfølgende salg af fordringen:

I forhold til salget af fordringen i 2010 skal det indledningsvist understreges, at fordringens værdi i 2010 kan være påvirket af ikke-regulerende begivenheder i forhold til værdien pr. 2. januar 2008. Med ikkeregulerende begivenheder, menes der, at finanskrisen med stor sandsynlighed vurderes at have påvirket fordringens værdi negativt efter 2. januar 2008.

Som nævnt ovenfor skal der i forhold til at vurdere et eventuelt nedskrivningsbehov tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidsrum, hvor årsrapporten godkendes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Der kan således ikke tages hensyn til forhold, som er opstået efter regnskabsåret eksempelvis i form af ændringer i valutakurser.

Fordringens værdi i 2010 vil dermed ikke nødvendigvis indikere noget om fordringens værdi 2. januar 2008.

Det efterfølgende salg af fordringen på A i 2010 har ikke haft nogen direkte indvirkning på besvarelsen af ovenstående spørgsmål, idet der i denne skønserklæring er foretaget en selvstændig vurdering heraf ud fra de foreliggende oplysninger.

Begrænsninger

Besvarelsen af skønstemaet indeholder subjektive elementer og professionelle vurderinger. Vi påtager os ikke ansvar for, om parterne kan acceptere de foretagne vurderinger.

Vi har ikke foretaget en særskilt verifikation af de modtagne tal og oplysninger, og besvarelsen har ikke omfattet revision i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han for 40 år siden etablerede selskabet G2-virksomhed sammen med sin fætter. Virksomheden leverede tilbehør til tekstilindustrien. Det gik godt, og i løbet af få år udvidede de forretningen til andre lande. Omkring 1995 købte han sin fætter ud af selskabet. Han rejste og rejser fortsat meget i Fjernøsten, og i den forbindelse har han holdt kontakten til sin gamle studiekammerat fra High School i Ohio, WT. I 1997 etablerede han sammen med WT - via selskabet G6- virksomhed - en produktionsvirksomhed i Hong Kong (G7- virksomhed). Virksomheden skulle sælge tekstiltilbehør. Virksomheden blev etableret, idet det var svært at konkurrere med tekstiltilbehør, der blev produceret i Europa. Virksomheden har solgt knapper til bl.a. G19- virksomhed, G18- virksomhed og G20- virksomhed. Når der ses bort fra tiden med corona, sælger virksomheden ca. 1 mio. knapper i døgnet.

WT købte aktier i G7- virksomhed og i G6- virksomhed WT havde kendskab til forretninger generelt, men havde ikke som sådan kendskab til tekstiltilbehør. Det er ham, der driver virksomheden. WT sidder i bestyrelsen og er i høj grad "pengemand." I de sidste mange år har de tjent penge og har ikke haft behov for yderligere tilførsler. På et "normalt" år er han sammen med WT 5-6 gange, og oftest i Fjernøsten hvor WT har sit firma. Når de mødes, drøfter de primært forretninger, som de har til fælles. De kender selvfølgelig hinandens familier. De giver ikke hinanden gaver.

G10- koncernen, som han ejer 100%, beskæftiger sig med investering i aktier, pantebreve og andre værdipapirer. I begyndelsen af nullerne havde han nogle gode år, hvor han tjente mange penge, og han begyndte i den forbindelse at bruge G12- virksomhed i forbindelse med investeringer. For ca. 20 år siden henvendte F5- bank sig således og foreslog, at han placerede sine midler i banknoterede pantebreve. Via G12- virksomhed købte han en portefølje på 80 mio. kr., hvilket blev finansieret ved dels et stående lån på 40 mio. kr. og dels et lån på 40 mio. kr., som løbende skulle afdrages. På et tidspunkt havde G12- virksomhed afdraget lånet på 40 mio. kr., og han fik et tilbud om køb af de resterende pantebreve. Han syntes, at han fik en god pris, og i 2006 blev pengene herfor sat ind på G12- virksomhed’ konto. F5- bank var af den opfattelse, at det ville være dumt at indfri det resterende lån på 40 mio. kr. Han aftalte derfor med banken, at han kunne bruge disse 40 mio. kr. til at købe aktier for. Det var dengang mest fordelagtigt i skattemæssig henseende at købe i privat regi, og derfor besluttede han i samråd med F5- bank at foretage investeringer i privat regi. Værdipapirerne var pantsat, og han har aldrig taget så meget som en krone ud til sig selv. Der var tale om "et lukket kredsløb." Han tænkte på det som en form for pensionsopsparing. Det er korrekt, at der var tale om et aktionærlån. Det var dengang en udbredt praksis, at man på kort sigt lånte penge af sine selskaber. Derfor skulle han kort før årsskiftet overføre penge til selskabets konto, som så efterfølgende kunne tilbageføres.

I slutningen af 2007 og i begyndelsen af 2008 ramte finanskrisen. Han troede dengang, at det var en købsmulighed, at aktierne hurtigt faldt. Han havde ikke forudset den store krise, som det endte med. Som han opfattede det, og som VB fra F5- bank ligeledes opfattede det, havde han en aftale med F5- bank om, at han pr. 17. februar 2008 skulle have et personligt lån, så han kunne indfri det ulovlige aktionærlån, hvorefter G12- virksomhed kunne indfri det stående lån på 40 mio. kr. På et tidspunkt begyndte VB at sige til ham, at man i bankens hovedsæde i Y3- by ønskede at se yderligere regnskaber, men banken lod ham fortsat handle aktier, og han troede stadig, at han kunne få det aftalte lån fra F5- bank. Af ekstraktens side 338 fremgår en fondsnota af 27. februar 2008, hvilket viser, at han den 26. februar 2008 købte aktier i G21- virksomhed for 658.743,31 kr. Han købte aktierne via F5- bank. Det bestyrkede hans opfattelse af, at det var en formssag at indfri aktionærlånet. Det viste sig imidlertid, at F5- bank efterfølgende løb fra dets lånetilsagn, selv om han kautionerede for både sin egen og for sine selskabers gæld til banken. Som sagt skulle han den 17. februar 2008 have haft lånet. Der gik nogle uger, inden han blev klar over, at han ikke som aftalt kunne få et lån. Han er ærgerlig over, at VB fra F5- bank ikke har ønsket at komme og afgive vidneforklaring. Han skrev til F5- bank for ca. 5 år siden og meddelte, at han - uanset dens rådgivning ikke ville sagsøge banken. På trods heraf er der ikke nogen fra F5- bank, der har villet bekræfte, at han på daværende tidspunkt faktisk var blevet lovet et lån med henblik på indfrielse af aktionærlånet.

I forhold til G10- koncernen blev han hvert kvartal tilskrevet rente, der blev beregnet efter diskontoen plus 4%. Han har altid behandlet pengene fra G10 som et lån, og han trak derfor renterne fra i sin årsopgørelse. Det var således meningen, at han skulle betale pengene tilbage.

Det fremgår af kontoudtog fra F5- bank, ekstraktens side 297, at han den 28. december 2007 overførte 16,5 mio. kr. til G10- virksomhed, og at størstedelen af pengene 5 dage senere blev tilbageført til hans konto. Denne form for "trafik" var dengang normalt, idet tilsynet med ulovlige aktionærlån var blevet skærpet.

Banken var vidende om denne fremgangsmåde.

Allerede i slutningen af 2007 begyndte hans formue at falde som følge af finanskrisen. Han troede dengang, at der alene var tale om et kortvarigt fald, men det varede ca. 3 år, før tingene igen vendte. Hen over sommeren 2008 begyndte F5- bank at skærpe tonen over for ham. Han har aldrig accepteret de omhandlede overførsler fra selskaberne til ham privat, men i foråret 2008 havde han ikke noget at skulle have sagt i forhold til banken. Han mistede kontrollen, og banken tvangsrealiserede værdipapirer, idet han ikke havde likvider. Frem til foråret 2008 havde han et godt forhold til F5- bank, men da først bankens inkassoafdeling blev involveret, blev han ikke længere spurgt til råds. Han havde ikke interesse i, at der skulle tages penge ud af G12- virksomhed og overføres til ham privat.

På et tidspunkt kom det på tale, at han skulle optage et lån i sit hus. Hans forhold til F5- bank var blevet dårligt, og han ønskede ikke, at F5- bank skulle formidle et lån i huset. Han havde også F3- bank som bankforbindelse, og F3- bank bevilgede ham et lån på 10,8 mio. kr., som han frit kunne disponere over. Huset blev vurderet til godt 13 mio. kr. Selv om han følte sig presset, var det på daværende tidspunkt slet ikke gået op for ham, hvor alvorligt det hele skulle ende. Under et møde i Fjernøsten med WT talte han og WT om, at G6- virksomhed havde en gæld til en indonesisk bank, der var meget højt forrentet. Der var stillet sikkerhed for gælden i aktier i G16- virksomhed. Renten på gælden til den indonesiske bank var større end renten på gælden til F3- bank, og i slutningen af april 2008 overførte han derfor 1,66 mio. USD til den indonesiske bank. Foreholdt e-mail af 29. april 2008 fra F3- bank, ekstraktens side 347, har A forklaret, at G1 - virksomhed var afsender af overførslen, men der var tale om penge, der hidrørte fra lån i hans og hans hustrus private bolig. G1 - virksomhed, som var hans selskab, havde en konto i F3- bank. Der skete mange ting i den periode, og han var ikke lige opmærksom på, at det var G1 - virksomhed, der formelt set overførte pengene. Faktum var dog, at han og hans kone havde taget lån i huset. F3- bank havde ikke indvendinger mod, at pengene blev videresendt til den indonesiske bank. For at skabe ro i forhold til F5- bank, aftalte han med WT, at aktierne i G16- virksomhed skulle lægges i depotet hos F5- bank.

I foråret 2008 hjalp han som sagt G6- virksomhed med at komme ud af en stor rentebyrde. Han vil anslå, at han sparede selskabet for 800.000 USD., hvilket tillige var WTs opfattelse. Det var ikke aftalt, at han skulle have en forrentning heraf. I september 2010 begyndte han selv at komme under så stort pres, at han ikke længere kunne klare det. Han talte med WT, som gav udtryk for, at han sådan set havde hjulpet G6- virksomhed med at undgå et tab på 800.000 USD, hvorfor G6- virksomhed nu skulle tilbagebetale dette beløb.

Det kan drøftes, om der reelt var tale om tilbagebetaling af et lån, men der var i hvert fald ikke tale om, at han fik en gave af G6- virksomhed Det var nu ham, der havde behov for hjælp, og i den forbindelse ville G6- virksomhed låne ham nogle penge. Der var tale om en form for afbetaling fra WTs side. Det var en fejl, at der blev lavet et dokument, hvoraf det fremgik, at WT udlånte pengene, idet transaktionerne rettelig var fra selskabet. WT har ikke været opmærksom herpå, idet der i Hong Kong ikke er forskel på den skat, man som person og som selskab skal betale.

Ved brev af 16. november 2010, ekstraktens side 512, accepterede WT, at F5- bank kunne sælge aktier i G16- virksomhed for 5 mio. kr. Han blev på daværende tidspunkt presset helt vanvittigt af banken. Når han lånte penge af G6- virksomhed, var han og WT enige om, at der var tale om lån.

Den 2. maj 2013 fik WT pant i hans og hans ægtefælles ejendom. WT syntes, at der skulle være en vis orden på tingene. Han ved ikke, hvorfor pantebrevet blev udstedt til WT og ikke til G6- virksomhed Det var "tosset," men de var ikke tilstrækkeligt opmærksomme herpå. Han kan ikke begrunde det nærmere. Han var virkelig presset i den pågældende periode. Tinglysningsafgiften blev betalt af G6- virksomhed

Han har indgået den gældsordning med G6- virksomhed af 31. maj 2015, der fremgår af ekstraktens side 775. Det fremgår bl.a. heraf, at hans gæld til G6- virksomhed bl.a. består af diverse udlån på 7.536.588 kr. Han kan ikke huske, hvordan det kom på tale, men han og WT talte på et tidspunkt om, at der skulle oprettes et sådant lånedokument.

Han er ikke begyndt at afdrage på gælden til G6- virksomhed Det er meningen, at pengene skal afdrages, men han afventer, at han har fundet en løsning med F3- bank og med Skat. Han er nu 71 år og arbejder stadig. Han blev på et tidspunkt meldt til Ribers af F3- bank. Han bor stadig i sit hus på Y1- adresse og han har stadig sine koncerner. Ud over potentielt Skat er der kun gæld til F3- bank. Der er ligeledes gæld til G6- virksomhed, men det er et selskab, som han selv er involveret i.

Han begyndte at investere i værdipapirer i privat regi af skattemæssige årsager. I dag fortryder han bittert, at han brugte selskabets midler til at investere for i privat regi. Der blev ikke som sådan oprettet lånedokumenter i forbindelse med hans lån hos G6- virksomhed Det ville han have sørget for i dag. Imidlertid kan man på mellemregningskontoen se den relevante saldo, og overførslerne blev bogført. Så vidt han husker, blev alle hans aktier i privat regi købt via hans egen konto. Han regulerede i den forbindelse efter behov sin likviditet ved at overføre penge fra G12- virksomhed.

De ændringer af lånerettigheder, der fremgår af kontoudtog af 2. januar 2008, ekstraktens side 297, havde han ikke noget med at gøre. Der var ingen diskussion herom. Det var noget, som VB gjorde af egen drift. Han drøftede transaktioner med VB hen over efteråret, og de vidste, at der skulle gøres noget ved det ulovlige aktionærlån. Der har udelukkende været mundtlige drøftelser omkring disse posteringer hen over årsskiftet.

Da han i marts 2008 modtog mail fra F5- bank med anmodning om at få tilført 11 mio. kr. i likviditet, ekstraktens side 345, var han enormt presset. Havde han dengang haft likviditeten, havde han betalt F5- bank, hvad han skyldte. Det havde han imidlertid ikke. Det er oplagt, at han i løbet af foråret 2008 blev mere og mere presset af F5- bank. Han kunne dog fortsat handle aktier frem til ultimo februar 2008. Han kan ikke præcist redegøre for, hvornår han blev så presset, at han ikke kunne betale det, som banken ønskede.

Han havde ikke nogen interesse i de efterfølgende overførsler fra G12- virksomhed til ham på 4,7 og 6,3 mio. kr. Det var ikke i hans interesse at øge de ulovlige aktionærlån. Han kan egentlig heller ikke se, at banken havde nogen interesse heri. Det er åbenlyst, at han dengang ikke havde pengene. Hans selskab G12- virksomhed havde derimod pengene. Det fremgår af e-mail af 11. juni 2008 fra F5- bank til ham, ekstraktens side 352, at der er aftalt salg af (red.navn fjernet). Disse værdipapirer var købt af G12- virksomhed, og han havde ingen interesse i at få overført pengene til sig selv. Det var banken imidlertid ligeglad med. Han ved ikke, hvad bankens formål med salget var. Han blev ikke længere spurgt af banken på dette tidspunkt. Han mener ikke, at han havde aftalt noget om salg af obligationer med banken. G12- virksomhed havde ikke nogen interesse i at stille sikkerhed for hans personlige gæld, og derfor skulle han have haft et lån i privat regi den 17. februar 2008 til indfrielse heraf.

Foreholdt G1 - virksomhed’ mellemregningskonto med ham, ekstraktens side 368, har A forklaret, at han den 29. april 2008 overførte godt 7,9 mio. kr. svarende til 1,66 mio. USD. WT og G6- virksomhed har altid opfattet det som om, at det var ham, der overførte penge til den indonesiske bank, selv om han kan se, at beløbet blev bogført via G1 - virksomhed’ mellemregningskonto. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke var mere opmærksom herpå. Måske var det G1 - virksomhed, som skulle have haft pengene af G6- virksomhed Overførslerne fra G6- virksomhed til ham er udlån. Han troede, at det oprindeligt var ham, der havde udlånt penge til G6- virksomhed, men han kan nu se, at det i stedet var G1 - virksomhed.

Han har aldrig drøftet med WT, hvad denne i forbindelse med sin vidneforklaring skulle sige angående lånet fra G6- virksomhed til ham. Han har selvfølgelig ikke bedt WT sige noget bestemt.

 Parternes synspunkter

A har i sit sammenfattende processkrift af 17. august 2020 blandt andet anført følgende:

"…5.1. Generelt

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der udloddes til aktionærer, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Før ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E i 2012, hvorefter alle kapitalejerlån skal betragtes som skattepligtig udlodning, var det muligt for et selskab, under visse betingelser, at låne penge til kapitalejere uden beskatning.

Denne praksis er beskrevet i den dagældende ligningsvejledning 20112, afsnit S.F.2.2.4.2. Således følger det, at lån, der opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, alene kan anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Der skal endvidere henvises til lovforarbejderne til ligningslovens § 16 E:

"Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales."

Det er derfor afgørende for vurderingen af, om hævninger/udbetalinger foretaget til kapitalejeren kan ske skattefrit, at kapitalejeren var solvent på tidspunktet for udbetalingen, jf. bl.a. SKM2009.523.BR, SKM2012.661.VLR og SKM 2020.152 ØLR. Med andre ord skal kapitalejeren være i stand til at tilbagebetale lånet allerede på udlåningstidspunktet.

Der skal i den sammenhæng henvises til uddrag af Østre Landsrets præmisser i SKM 2020.152 ØLR:

"

…..

Som anført af byretten var der forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E i 2012 ikke hjemmel til at beskatte lån opstået ved en hovedkapitalejers løbende hævninger af beløb i selskabet over mellemregningskontoen til dækning af private udgifter, forudsat at hovedkapitalejeren var solvent på lånetidspunktet."

Det bemærkes i den sammenhæng, at solvensbetragtningerne i Ligningsvejledningen ikke bygger på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning om, at hvis ikke den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævninger, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

Afgørende er derfor, om det kan bevises, at kapitalejeren på lånetidspunktet kunne indfri lånet, jf. eksempelvis SKM2012.661.VLR og SKM2008.913.BR. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal solvensbedømmelsen foretages for hver hævning, jfr. TfS 1997.641 LSR og Landsskatterettens kendelse af 18. juni 2012, j.nr. 11-

01469.

Landsskatteretten konkluderede, at A ikke skulle beskattes af aktionærlån optaget frem til den 31. december 2007, idet han anses som solvent frem til dette tidspunkt.

5.2. Aktionærlån frem til og med den 2. januar 2008

Det gøres gældende, at A også var solvent den 2. januar 2008, hvor han lånte kr. 15.910.377 af G10- virksomhed.

Som dokumentation herfor skal der indledningsvis henvises til skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 3, hvoraf følgende fremgår af E, s.

800:

"As formue kan pr. 2. januar 2008 opgøres til DKK 2.098.349 (inkl. pensioner).

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er indregnet til den regnskabsmæssige egenkapital i årsrapporten for henholdsvis 2006/2007 og 2007 for de 2 selskaber og med regulering af valutaog aktiekurser pr. 2. januar 2008 med henholdsvis DKK 305.802 og DKK 319.006 med nedskrivning af fordringer på A med i alt DKK 1.194.646".

Der skal endvidere henvises til følgende forhold:

1.  F5- bank gav tilladelse til, at A den 28. december 2007 lånte yderligere kr. 16,5 mio. over årsskiftet til ekstraordinært afdrag på aktionærlånet, hvilket viser, at A var solvent på dette tidspunkt.

2.  Den 8. april 2008 lånte A kr. 10,8 mio. i sin private bolig, Y1- adresse. Til sikkerhed for lånet blev der tinglyst et realkreditpanterbrev på kr. 8,1 mio. til F2- bank og et pantebrev på kr. 2,7 mio. til F3- bank. Størstedelen af lånet, USD 1,66 mio. (ca. DKK 8 mio.), blev udlånt til G6- virksomhed At F3- bank/F2- bank i april 2008 tillod, at A lånte kr. 10,8 mio. i sin private bolig og sendte størstedelen af beløbet afsted til sit selskab i Hong Kong viser også, at A i hvert fald var solvent til og med den 2. januar 2008.

3.  A er pr. d.d. den 17. august 2020 ikke gået personligt konkurs. Dette forhold understøtter tillige, at han den 2. januar 2008 ikke var insolvent.

4.  Overførslen af kr. 15.910.377 den 2. januar 2008 fra G10- virksomhed til A er reelt ikke et "nyt" aktionærlån, idet overførslen rettelig er tilbageførsel af kr. 16,5 mio. overført fra A til selskabet den 28. december 2007 med henblik på at nedbringe aktionærlånet pr. 31/12 2007, jfr. ovenfor.

Der er i øvrigt ikke særlige omstændigheder i sagen, der viser, at det ikke var hensigten, at A skulle betale lånet tilbage til G10- virksomhed:

Det var aftalt mellem A og F5- bank, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse af sit aktionærlån, således at G12- virksomhed pr. forfaldstidspunktet pr. 17. februar 2008 herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank pr. Det var forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008. Som følge af finanskrisen gik det ikke som forudsat/aftalt, idet F5- bank i takt med de faldende aktiekurser blev nervøs for dens mellemværende med A og hans selskaber, hvorfor A ikke personligt blev bevilget det forudsatte lån til at indfri aktionærlånet i G10- virksomhed.

Der var tale om et "lukket kredsløb", hvor A lånte midler af G10- virksomhed til investering i børsnoterede værdipapirer. Disse værdipapirer lå til sikkerhed for A og selskabers gæld til F5- bank, ligesom As var selvskyldnerkautionist for selskabernes gæld til F5- bank. Låneoptagelsen skete altså med henblik på investering i

børsnoterede værdipapirer i privat regi og ingen del af det lånte beløb blev anvendt til at dække private udgifter.

Det fremgår også af G10- virksomhed’ konto i F5- bank, at der er tale om "lån".

Beløbene overført fra G10- virksomhed til A er ført over mellemregningen på ganske sædvanlig vis, hvilket viser, at parterne har opfattet mellemværendet som et låneforhold. Det fremgår også heraf, at mellemregningen forrentes - eksempelvis tilskrives kr. 21.694 i renter for 1. kvartal af 2007 og kr. 84.040 for  2. kvartal. Mellemregningen blev forrentet med diskontoen tillagt 4% svarende til Skattestyrelsens retningslinjer for fastsættelse af renteniveauet ved kontrollerede transaktioner efter ligningslovens § 2. Der skal i øvrigt henvises til, at aktionærlån inden indførslen af ligningslovens § 16 E var helt sædvanlige, hvilket jo også var begrundelsen for indførslen af denne lovbestemmelse.

Det fremgår som nævnt af årsrapport for 2007 for G10- virksomhed, at der er tale om et (ulovligt) aktionærlån.

Renteudgifterne på aktionærlånet blev fradraget af A.

Det skal endeligt fremhæves, at låneoptagelsen på intet tidspunkt er sket p.g.a. økonomiske problemer hos A. Låneoptagelsen efter den 2. januar 2008 vedrører alene følgende forhold:

Tilbageførsel af kr. 15.910.377 den 2. januar 2008 til A efter hans overførsel af kr. 16,5 mio. 5 dage før (den 28. december 2007) som led i et ønske om et lavere aktionærlån i årsrapporten for 2007 pr. 31. december 2007).

Rentetilskrivninger, jfr. ovenfor i afsnit 4.8.

F5- banks tvangsrealisation af værdipapirer i G12- virksomhed, hvorefter provenuet blev indsat på As private konto, idet denne var i minus, jfr. ovenfor i afsnit 4.8.

5.3.  Aktionærlån efter den 2. januar 2008

Selvom det måtte antages, at A var insolvent på lånetidspunkterne efter den 2. januar 2008, gøres det gældende, at F5- bank pga. As økonomiske problemer - i marts 2008 overtog kontrollen og råderetten med bankkonti tilhørende A og hans selskaber og egenhændigt overførte midler til As private konto fra selskaberne, idet As konto var i minus. F5- bank kan naturligvis ikke udlodde udbytte ved at overføre et beløb fra den ene konto til den anden som led i deres inkassovirksomhed. Hertil kommer, at F5- bank alternativt kunne have valgt at realisere As personlige depot af værdipapirer med en værdi på kr. 24,382 mio. pr. 31. december 2007.

Det gøres således gældende, at det resterende udlån optaget i 2008 ej heller skal beskattes som udbytte, jfr. ligningslovens § 16 A, idet F5- bank uden As samtykke foretog de dispositioner, der forøgede hans aktionærlån til G10- virksomhed med netto kr. 3.499.531 i indkomståret 2008.

F5- bank afhændede værdipapirer tilhørende hans selskaber og indsatte provenuet på hans konto i F5- bank, der var i minus. Hermed forøgedes hans aktionærlån.

5.4.  Bruttoprincip

Sagsøgte gør i processkrift A af den 24. juli 2020 gældende, at overførslerne i 2008 fra G10- virksomhed til A skal beskattes efter et bruttoprincip, således at han således skal beskattes af de 3 overførsler i 2008 fra selskabet til ham på i alt kr. 26.929.176,64 (kr. 15.910.376,64, kr. 4,7 mio. og kr. 6.318.800) uden fradrag af de 3 overførsler i 2008 fra A til selskabet på i alt kr. 7.519.269,35 (kr. 413.000, kr. 476.103,04 og kr. 6.639.166,31). Således antager sagsøgte, at Skattestyrelsen skulle have beskattet A med yderligere kr. 6.608.902,64.

Dette er ikke korrekt.

For det første skal det nævnes, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har ment, at der var hjemmel til at gennemføre en sådan beskatning.

For det andet kan et sådant bruttoprincip kendt fra administrativ praksis vedrørende ligningslovens § 16 e, jfr. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, Aktionærlån, ikke anvendes på aktionærlån optaget inden ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse. Bruttoprincippet efter ligningslovens § 16 e indebærer, at en hovedaktionær der dag 1 låner kr. 25 mio. af sit selskab, dag 2 tilbagebetaler kr. 25 mio. til selskabet, dag 3 låner kr. 10 mio. af sit selskab og dag 4 tilbagebetaler kr. 10 mio. til sit selskab, skal beskattes af samlet kr. 35 mio. efter ligningslovens § 16 e. For at gennemføre en sådan (byrdefuld) beskatning skal der være en klar og utvetydigt hjemmel, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

For det tredje var systemet jo således inden ligningslovens § 16 e, at aktionærlån blev anerkendt som værende lån (og dermed ikke skattepligtige), medmindre aktionæren ikke var solvent på lånetidspunktet, hvorfor en tilbagebetaling ikke ville være mulig. Der var således i den situation tale om et skattepligtigt udbytte, idet lånet ikke ville blive tilbagebetalt. I denne sag er der jo netop sket delvist tilbagebetaling med 3 overførsler i 2008 på i alt kr. 7.519.269,35, hvorfor A ikke kan beskattes af dette beløb - men alene af den del af overførslerne, som de facto ikke blev betalt tilbage (nettobeløbet).

6.  ANBRINGENDER - INDKOMSTÅRENE 2010-2011 (SKATTEFRIT LÅN ELLER SKATTEPLIGTIG GAVE?)

Alle overførsler i indkomstårene 2010-2011 fra G6- virksomhed til fordel for A/hans selskaber skal således ses i lyset af, at A den 29. april 2008 udlånte USD 1.660.000 til G6- virksomhed Der skal i den sammenhæng henvises til, at A og WTs relation er præget af gensidig respekt og forretningsmæssig "snusfornuft".

Der skal endvidere henvises til, at WT (G6- virksomhed) fik sikret tilgodehavende hos A ved tinglysning af underpant i As ejendom for et beløb på kr. 10 mio. Der blev i den sammenhæng betalt kr. 151.400 i tinglysningsafgift.

Ovenstående forhold viser jo klart, at overførslerne til A/hans selskaber fra G6- virksomhed ikke har karakter af en skattepligtig gave, idet der ikke er noget gavemiljø. Det må i øvrigt have formodningen imod sig, at forretningsforbindelser giver hinanden gaver i millionklassen.

7.  AFSLUTTENDE ANBRINGENDER - TAB PÅ TAB OG ALLIGEVEL EN FORHØJELSE AF DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST PÅ KR. 33.019.908

Pr. 31. december 2006 blev As personlige formue opgjort til kr. 51.051.065 tillagt kapitalpensionsordning med en kapitalsum på samlet kr. 23.211.409 for hans hustru og ham, jfr. bilag 11.

Denne formue tabes - og mere til - da finanskrisen rammer verden og ham og hans selskaber.

Der er altså tale om tab, på tab, på tab…

Og så har vi denne skattesag, hvor SKAT ønsker at beskatte A for samlet 26.164.797 (oprindeligt kr. kr. 33.019.908 i Skattestyrelsens afgørelser).

Det gøres overordnet gældende, at en sådan beskatning strider mod det grundlæggende princip for beskatning i den skatteretlige "grundlov" - statsskattelovens § 4 - hvorefter alene "indtægter" kan beskattes:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi…"

Under hovedforhandlingen har A nærmere redegjort for sin opfattelse af sagen.

For så vidt angår overførslerne fra G6- virksomhed til A i indkomstårene 2010 og 2011 på samlet 5.844.541 kr., har A under hovedforhandlingen gjort gældende, at disse overførsler er lån, der skal tilbagebetales. A har gjort gældende, at WT er en forretningsforbindelse, og at det har formodningen imod sig, at WT eller G6- virksomhed vil give A en gave, samt at WT har forsøgt at sikre sit eller G6- virksomhed’s tilgodehavende ved at tinglyse et pantebrev i As faste ejendom. A har endvidere gjort gældende, at det ikke er afgørende, hvilken enhed, der skal anses for den formelle långiver. Man bør i stedet betragte det således, at lånene ydes fra WTs interessesfære til As interessesfære. Det er herefter uden betydning, hvem der er den formelle debitor og kreditor.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 17. august 2020 blandt andet anført følgende:

"…3.1 Skatteministeriets hovedsynspunkter

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af overførslerne fra selskaberne G10, 611 og 6G idet overførslerne ikke havde karakter af lån eller tilbagebetaling af lån.

Det er for alle overførslerne A, der har bevisbyrden for, at der er tale om skattefrie overførsler i form af lån eller tilbagebetaling af lån. Denne bevisbyrde har A ikke løftet, og så meget desto mindre når henses til, at der som følge af de implicerede parters interessefællesskab gælder en skærpet bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 2007.2379 H.

3.2.2 A er skattepligtig af overførslerne fra G10- virksomhed og G12- virksomhed

Det påhviler A at godtgøre, at overførslerne fra G10 og G11 var lån, som han kunne og ville tilbagebetale på almindelige vilkår, jf. f.eks. UfR 2006.1058 H og SKM 2012.661 V. Der påhviler endvidere A en skærpet bevisbyrde som følge af hans bestemmende indflydelse i selskaberne, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

3.2.2.1  Overførslen fra G10 den 2. januar 2008 på 15,9 mio. kr.

A har ikke godtgjort, at han på almindelige vilkår kunne og ville tilbagebetale de 15,9 mio. kr., som blev overført til ham den 2. januar 2008. Overførslen på de 15,9 mio. kr. fandt sted i forlængelse af, at A den 28. december 2007 havde overført kr. 16,5 mio. kr. til G10 (bilag 20 og 22).

Samtidig med overførslen fra A til G10 den 28. december 2007 blev As låneret i F5- bank forhøjet med 5,3 mio. kr. Det har formodningen for sig, at denne forøgelse af låneretten var nødvendig for As betaling til G10, idet den ellers ikke var foretaget.

Samtidig med overførslen fra G10 til A den 2. januar 2008 blev As låneret i F5- bank sænket med 4,4 mio. kr. Allerede som følge heraf har det formodningen imod sig, at A kunne og ville tilbagebetale det overførte beløb til G10, idet der som minimum mangler det beløb, som låneretten er nedsat med.

As forklaring (stævningen, s. 7, 4. afsnit) om, at "Det var ved låneoptagelsen As klare intention, og efter hans opfattelse var der også en aftale med F5- bank herom, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse af sit aktionærlån, således at G12- virksomhed herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank. Det var forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008." er uden støtte i sagens dokumenter, selvom det - navnlig i lyset af, hvad der i øvrigt er fremlagt, jf. f.eks. korrespondancen om F5- banks involvering i foråret og sommeren 2008 (bilag 25-30) - må formodes, at der ville foreligge skriftligt materiale, såfremt omstændighederne var som anført af A.

Tilsvarende taler det imod, at der foreligger et reelt lån, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller stillet sikkerhed, men alene skete bogføring på en mellemregningskonto. Det taler også imod, at der foreligger et reelt lån, at G10s hævdede fordring på A efterfølgende skulle være blevet købt for 5 mio. kr. af G6- virksomhed, som As udenlandske forretningspartner, WT, var hovedaktionær i, og som A selv ejede 19 % af. Det gælder navnlig når henses til, at A var ude af stand til at afdrage på gælden og i hvert fald frem til 31. maj 2015 intet har afdraget (bilag 47).

Det optagne syn og skøn beviser heller ikke, at A var i stand til at tilbagebetale de 15,9 mio. kr., da han hævede beløbet den 2. januar 2008. Det optagne syn og skøn er udtryk for en ren aktiv/passivvurdering uden hensyntagen til, i hvilket omfang aktiverne kan anvendes til at betale de 15,9 mio. kr. tilbage til G10 (på almindelige vilkår), og beviser derfor efter sin karakter ikke, at A kunne betale det overførte beløb tilbage.

Eksempelvis indgår As pensionsopsparinger ved opgørelsen af hans solvens, selvom skønsmanden i sine forudsætninger for formueopgørelsen (skønserklæringen, s. 4, 5. afsnit) anfører, at

"Det antages, at A ikke har haft til hensigt at stille sine pensionsdepoter til rådighed til brug for indfrielse af gæld til kreditorerne, herunder gælden til G1 - virksomhed og G10- virksomhed."

Desuden har pensionerne ikke karakter af et frit (likvidt) aktiv, der kan bruges til tilbagebetaling. Situationen er tilmed, at aktiverne i As formueopgørelse for langt størstepartens vedkommende er af illikvid karakter, idet aktiverne har karakter af fast ejendom, biler og illikvide værdipapirer såsom kapitalandele i G1 - koncernenog G10, jf. også formueoversigterne pr. 2. januar 2008 (bilag 49 og 50). Dertil kommer, at en række af aktiverne var pantsat (og med sikkerhedsmæssig overdækning for kreditor), og derfor heller ikke - selvom de måtte være likvide - kunne anvendes til tilbagebetaling af G10. Aktivernes værdi ville i sagens natur også være en helt anden i en tvangsrealiseringssituation.

Endvidere er der i skønserklæringen ikke taget højde for de usikkerheder, der fremgår af forbeholdene i revisionspåtegningerne i G1 - koncernens og G10s årsrapporter. I G1 - koncernens årsrapport 2006/2007 er der taget forbehold for værdiansættelsen af aktiver til en værdi af ca. 0,9 mio. kr. (bilag 24, s. 3, sidste afsnit f.), mens der i revisionspåtegningen i G10s årsrapport for 2007 er taget forbehold for værdiansættelsen af aktiver til en værdi af 5,7 mio. kr. (bilag 17, s. 3, sidste afsnit f.)…

I stedet har skønsmanden blot - på trods af de anførte forbehold, der beløber sig til i alt 6,6 mio. kr. - indregnet kapitalandelene til en værdi svarende til den regnskabsmæssige egenkapital.

Endvidere er der ingen stillingtagen til, hvad almindelige tilbagebetalingsvilkår for et usikret lån på 15,9 mio. kr. ville være, og hvordan A skulle være i stand til at opfylde sådanne vilkår. Skønserklæringen beviser derfor ikke, at A den 2. januar 2008 var i stand til at betale de 15,9 mio. kr. tilbage til G10 på almindelige vilkår.

Idet A herefter ikke har løftet bevisbyrden for, at han kunne og ville tilbagebetale de 15,9 mio. kr., er han skattepligtig af beløbet.

3.2.2.2  Overførslerne fra G11- virksomhed den 26. juni og 1. juli 2008 på 4,7 henholdsvis 6,3 mio. kr.

A har heller ikke godtgjort, at han kunne og ville tilbagebetale de 4,7 og 6,3 mio. kr., som han blev overført til ham den 26. juni henholdsvis 1. juli 2008.

Bogføringen af udbetalingerne på As mellemregningskonto beviser ikke i sig selv, at overførslerne havde karakter af lån fra G11-virksomhed til A. Det understøttes af, at der ikke foreligger lånedokumenter mv.

Desuden har A ikke bevist, at han kunne tilbage betale de 4,7 og 6,3 mio. kr., som han fik overført.

Forbeholdene i 2008-årsrapporterne fra G1 - virksomhed og G10 (bilag 17 og 24, s. 3, tredjesidste afsnit, i begge) samt korrespondancen med F5- bank (bilag 25-30) viser ligeledes, at A var insolvent den 26. juni og 1. juli 2008.

Endvidere er der i skønserklæringen alene spurgt til As solvens pr. 2. januar 2008 og forud herfor, hvorfor erklæringen ikke beviser, at A var solvent den 26. juni og 1. juli 2008.

Idet ingen af de to betingelser om, at A kunne og ville tilbagebetale det overførte beløb, er opfyldt, er de overførte beløb skattepligtige for A.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at overførslerne fra G11-virksomhed til A måtte være foretaget egenhændigt af F5- bank, som A hævder (stævningen, s. 18, 2. afsnit f.).

Selv hvis det kunne lægges til grund, at overførslerne var foretaget egenhændigt af F5- bank - hvilket Skatteministeriet bestrider - ville det ikke ændre ved, at overførslerne er skattepligtige for A, idet han under alle omstændigheder har haft en indkomst og realiseret en økonomisk gevinst, jf. herved UfR 2006.2433 H.

As synspunkt om, at de oplyste salg af investeringsbeviser i G11-virksomhed og efterfølgende nedbringelse af As gæld var af tvangsmæssig karakter (stævningen, s. 12, 2. afsnit og tredjesidste afsnit), understøttes desuden ikke af den fremlagte mailkorrespondance (bilag 25-30). På baggrund af det anførte i mailen af 1. juli 2008 fra F5- bank (bilag 27) må det i stedet lægges til grund, at afståelserne skete med As accept, hvilket understøttes af, at der ikke foreligger oplysninger om, at A protesterede over for F5- bank og efterfølgende har søgt at omgøre forholdet, herunder i skattemæssig henseende, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

3.2.3 Betydningen af forskellen mellem de foretagne overførsler og den 6,6 mio. kr. lavere forhøjelse

Det følger af det anførte i afsnit 3.2.1 og 3.2.2 ovenfor, at A kunne være beskattet af et beløb på kr. 6,6 mio. mere, end han er blevet ved Landsskatterettens afgørelse for indkomståret 2008 (bilag 3).

Såfremt retten imidlertid kommer frem til, at der i et vist omfang er grundlag for at nedsætte As skattepligtige indkomst

for 2008, påstår Skatteministeriet, at der i samme omfang skal ske beskatning af de 6.608.920,64 kr. Dermed fastholdes forhøjelsen, hvis nedsættelsen er under de godt 6,6 mio. kr., mens nedsættelsen reduceres med de godt 6,6 mio. kr., hvis nedsættelsen overstiger dette beløb.

3.3.2.3 Overførslerne på ca. 7,5 mio. kr. benævnt "diverse udlån"

A har - trods opfordret til det, jf. afsnit 3.3.1 ovenfor - ikke redegjort for karakteren af overførslerne på 7,5 mio. kr.

Det må i mangel af oplysninger herom lægges til grund, at A har modtaget yderligere kontante beløb i 2010 og 2011, som han er skattepligtig af. I lyset af As insolvens kan det således ikke lægges til grund, at han kunne og ville tilbagebetale eventuelle lån fra G6- virksomhed, og han er derfor skattepligtig af beløbene, jf. herved synspunkterne fremført i afsnit 3.2 ovenfor.

3.3.3 Betydningen af forskellen mellem de foretagne overførsler og den 7,5 mio. kr. lavere Forhøjelse

På baggrund af det anførte i afsnit 3.2.3 ovenfor skal der tilsvarende ske beskatning af de ikke-beskattede overførsler på 7,5 mio. kr., såfremt retten måtte komme frem til, at der i øvrigt er grundlag for at nedsætte As skattepligtige indkomst for 2010 og 2011…"

Under hovedforhandlingen har Skatteministeriet nærmere redegjort for sin opfattelse af sagen.

For så vidt angår overførslerne fra G6- virksomhed til A i indkomstårene 2010 og 2011 på samlet 5.844.541 kr., har Skatteministeriet under hovedforhandlingen gjort gældende, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at overførslerne har karakter af lån under henvisning til, at overførslerne er sket mellem interesseforbundne parter, og at både A samt WT har afgivet skiftende forklaringer om overførslerne.

Endvidere har Skatteministeriet gjort gældende, at ovenstående bevisbyrde ikke er løftet, da der hverken forligger lånedokumenter eller andet, der tilsiger at overførslerne har karakter af lån.

Skatteministeriet har desuden gjort gældende, at det ikke er bevist, at A på tidspunktet for hver enkelt overførsel var solvent, tværtimod må det antages, at A i 2010 og 2011 var insolvent.

 Rettens begrundelse og resultat

Indkomståret 2008

Det afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af beløb, han har fået overført den 2. januar 2008 fra G10- virksomhed og den 26. juni og 1. juli 2008 fra G12- virksomhed, er, om beløbene skal medregnes som skattepligtig indkomst for ham i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgangspunktet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 er, at alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærer, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E, gjaldt efter praksis og ligningsvejledningen 2008-2011, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, hvis aktionæren var solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævninger i stedet beskattes som løn eller maskeret udbytte fra selskabet.

Det er ubestridt, at der den 2. januar 2008 skete overførsel af 15.910.376,64 kr. fra G10- virksomhed til A, den 26. juni 2008 overførsel af 4.700.000 kr. fra G12- virksomhed til A og den 1. juli 2008 overførsel af 6.318.800 kr. fra G12- virksomhed til A.

Det er ligeledes ubestridt, at der, som følge af As ejerskab af og bestemmende indflydelse i G10- virksomhed og G12- virksomhed, påhviler ham en skærpet bevisbyrde for, at beløbene på udbetalingstidspunktet har haft karakter af lån, som han kunne og ville tilbagebetale.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har A ikke løftet bevisbyrden for, at han den 2. januar 2008 kunne tilbagebetale beløbet på 15.910.376,64 kr. til G10- virksomhed. Retten har herved lagt vægt på størrelsen af beløbet på 15.910.376,64 kr. sammenholdt med ændringerne i As låneret i F5- bank forud for og omkring udbetalingen af beløbet den 2. januar 2008. Retten har endvidere lagt vægt på den omstændighed, at vurderingen af As økonomi i skønserklæringen er foretaget som en vurdering af aktiver og passiver og i mindre grad en vurdering af, om A inden for rimelig tid har været i stand til at realisere aktiverne for derved at kunne betale de 15.910.376, 64 kr. tilbage på almindelige lånevilkår.

Endelig har retten lagt vægt på de usikkerheder, der fremgår af forbeholdene i revisionspåtegningerne vedrørende værdiansættelserne af aktiverne i årsrapporterne for G10- virksomhed.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om As økonomiske situation den 26. juni 2008 og 1. juli 2008 og hans egen erkendelse af, at han var insolvent i foråret/sommeren 2008, har han heller ikke løftet bevisbyrden for, at han på disse tidspunkter kunne tilbagebetale beløbene på henholdsvis 4.700.000 kr. og 6.318.800 kr. til G12- virksomhed. Retten finder ikke, at det kan føre til et andet resultat, såfremt overførslerne fra G12- virksomhed måtte være foretaget på initiativ af F5- bank.

Når dette sammenholdes med, at der efter det oplyste ikke var oprettet lånedokumenter eller stillet sikkerhed for de 3 overførsler, og at der heller ikke forelå aftaler om betaling af afdrag eller renter vedrørende overførslerne fra G10- virksomhed og G12- virksomhed til A, finder retten ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at pengebeløbene på tidspunkterne for overførsel har haft karakter af lån, som han ville tilbagebetale.

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at han hverken kunne eller ville tilbagebetale de i indkomståret 2008 overførte beløb, eller at beløbene var skattefrie efter den dagældende praksis.

A er herefter skattepligtig af overførslerne i medfør af ligningslovens § 16A.

Indkomstårene 2010 og 2011

Det afgørende for vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig af de beløb, han i 2010 og 2011 har fået overført fra G6- virksomhed, er, om beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, hvorefter al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig.

Det er ubestridt, at der til As bankkonto i F1- bank i 2010 er sket overførsel af i alt 4.509.722 kr. og i 2011 af i alt 1.334.819 kr., og at overførslerne er sket fra G6- virksomhed, som A ejer 19% af, og som WT ejer 81% af.

Det er ligeledes ubestridt, at det påhviler A at godtgøre, at overførslerne fra G6- virksomhed havde karakter af skattefrie overførsler som lån ydet fra G6- virksomhed, således som det er gjort gældende under hovedforhandlingen.

A har under sagen har afgivet skiftende forklaringer om baggrunden for, at han via selskabet G1 - virksomhed til G6- virksomhed den 29. april 2008 overførte et beløb på 7.962.355,46 kr. svarende til cirka 1.66 mio. USD, der hidrørte fra belåning af As hus beliggende Y1- adresse og ligeledes om baggrunden for overførslerne i 2010 og 2011 fra G6- virksomhed til A.

Under hovedforhandlingen har A forklaret, at overførslerne i 2010 og 2011 var lån fra G6- virksomhed til A.

Herefter - og da der ikke er oprettet lånedokumenter eller foretaget bogføring af overførslerne som lån og da der ikke er aftalt betaling af afdrag og renter, finder retten ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at overførslerne fra G6- virksomhed til A på 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i 2011 har haft karakter af lån eller skattefrie overførsler.

A er herefter skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4.

Som følge heraf tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 450.000 kr., hvilket beløb er inklusiv moms, og til dækning af udgiften til syn og skøn med 21.093,75 kr., i alt 471.093,75 kr.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 471.093,75 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.