Indhold

Afsnittet behandler de økonomiske, subjektive og øvrige betingelser for gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Afsnittet indeholder:

De økonomiske betingelser
De subjektive betingelser
Gældens alder
Andre omstændigheder
Anden eftergivelsesmulighed
Gældssaneringskarantæne på over 10 år

De økonomiske betingelser

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering hvis

skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Bestemmelsen svarer til betingelserne for at få almindelig gældssanering, og der er derfor ikke forskel på den vurdering, som skifteretten skal foretage af skyldnerens insolvens. Det er derfor fortsat en betingelse for gældssanering, at skyldneren er håbløst forgældet. Se konkurslovens § 231 a, stk. 1 og G.A.3.1.7.2 Betingelserne for at få gældssanering

Det er i praksis oftest ret åbenbart, at den konkursramte skyldner opfylder betingelsen om at være håbløst forgældet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme grænsetilfælde, hvor skønnet over den fremtidige indtægt er så usikkert, eller hvor restgælden efter konkursen er så lille, at skyldneren ikke har løftet beviset for at være håbløst forgældet.

I de tilfælde, hvor skyldneren har startet ny virksomhed, er prognosen over en fremtidig indtægt mere usikker end for en lønmodtager, men dette bør ikke i sig selv afskære den tidligere erhvervsdrivende skyldner fra at få gældssanering, fordi skyldneren ikke har bevist at være håbløst forgældet. I disse tilfælde skal der ikke lægges vægt på skyldnerens mere usikre forventninger til eller (positive) prognoser over den fremtidige indtægt. Den forventede indtægt må i stedet fastsættes mere skønsmæssigt og på baggrund af en relativt forsigtig vurdering, hvilket indebærer, at skyldneren lettere kan godtgøre betingelsen om ikke inden for de nærmeste år at have nogen udsigt til at kunne betale sine gældsforpligtelser.

En nærmere vurdering af, om skyldneren er kvalificeret insolvent, kan i reglen først foretages i forbindelse med konkursboets afslutning, fordi skifteretten næppe før op til tidspunktet herfor med større sikkerhed kan fastslå størrelsen af skyldnerens betalingsevne og resthæftelsen efter boets afslutning. De krav, som skifteretten stiller til beviset for skyldnerens kvalificerede insolvens, kan derfor efter omstændighederne være lavere ved indledning af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs end ved indledning af en almindelig gældssaneringssag.

De subjektive betingelser

De subjektive betingelser for at få gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29, er som udgangspunkt de samme som ved almindelig gældssanering.

Kravet om, at skyldners økonomiske situation skal være afklaret, skal dog ikke være opfyldt. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2 og konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2-6. Det betyder, at der kan afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. På denne måde sikres det, at også de skyldnere, der er berørt af et virksomhedssammenbrud, og som på afgørelsestidspunktet befinder sig i en økonomisk overgangsperiode efter en konkurs, har mulighed for at opnå en gældssanering.

Det følger dog af princippet om, at en gældssanering skal medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske situation, at væsentlige usikkerhedsmomenter om skyldnerens fremtidige økonomiske situation, som gør det uklart, om dette mål kan nås, fortsat udelukker gældssanering. Har skyldneren fx undladt at indgive selvangivelse, kan det normalt ikke afgøres, om der eventuelt udløses en restskat til skyldneren. Disse forhold medfører som hidtil, at skyldneren nægtes gældssanering.

Herudover kan der ikke afsiges kendelse om gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 hvis skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever, eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen eller har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag,

i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder eller lignende, eller
i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt.

Se konkurslovens § 231 a, stk. 2.

Særligt for stiftelse af ny gæld

Hvis skyldneren har stiftet ny gæld, efter at der er indledt en sag om gældssanering, kan dette i praksis oftere være berettiget ved gældssanering i forbindelse med konkurs end ved almindelig gældssanering. Stiftelse af ny gæld, efter at der er indledt sag om gældssanering, indebærer normalt, at skyldneren skal betale renter af og eventuelt afdrage på denne gæld i den periode, hvor skyldneren også skal afdrage på den del af den gamle gæld, der fortsat består efter kendelsen om gældssanering. Dette medfører i praksis, at skyldneren kan betale en mindre dividende i gældssaneringssagen. Det bør derfor i almindelighed tale afgørende mod gældssanering, at der er stiftet ny gæld, efter at der er indledt sag om gældssanering, medmindre gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens nye erhvervsvirksomhed.

Tilsidesættelse af pligter over for det offentlige

Vurderingen af, om en tilsidesættelse af pligterne er væsentlig nok til at udelukke gældssanering, må bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Der er derfor ikke opstillet fastere kriterier for udøvelsen af dette skøn.

F.eks. bør det ikke være sådan, at enhver formel overtrædelse af bogføringsreglerne fører til, at der ikke kan afsiges kendelse om gældssanering. Det er på den anden side heller ikke hensigten, at gældssanering kun skal være udelukket, hvis der er tale om en overtrædelse af straffelovens § 302 om særlig grove overtrædelser af bogføringsreglerne. Skyldneren bør dog som udgangspunkt være udelukket fra at få gældssanering, hvis virksomhedens bogføringsmateriale er bortkommet, og skyldneren ikke kan give en meget troværdig forklaring på, hvorfor det ikke umiddelbart er tilgængeligt for kurator. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2, nr. 1.

Uforsvarlig virksomhedsledelse

Hvis virksomheden har ydet ulovlige aktionær- eller anpartshaverlån til selskabets aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører, kan dette f.eks. være uforsvarlig ledelse af virksomheden, så der ikke skal meddeles gældssanering. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2, nr. 2.

Reglen kan desuden anvendes, hvis virksomheden har begunstiget eller forsøgt at begunstige enkelte kreditorer. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor dispositionen kan bebrejdes skyldneren eller den konkursramte virksomhed, som har foretaget dispositionen.

Gældens alder

Ligesom ved almindelig gældssanering, skal der ved gældssanering i konkurs lægges vægt på gældens alder. Se konkurslovens § 231 a, stk. 3.

I sager om gældssanering i forbindelse med konkurs forekommer det formentlig ret ofte, at hovedparten af gælden stammer fra perioden kort tid forud for indgivelse af en begæring om gældssanering. Hvis denne gæld er opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, herunder f.eks. en erhvervsvirksomheds konkurs, skal gældens alder tillægges mindre betydning ved vurderingen af, om gældssanering skal være udelukket.

Andre omstændigheder

Hvis der foreligger andre omstændigheder, som afgørende taler imod gældssanering, kan skifteretten nægte gældssanering. Uanset, at skyldneren i øvrigt opfylder ovenstående betingelser. Se konkurslovens § 231 a, stk. 4.

Anden eftergivelsesmulighed

Det forhold, at skyldneren har mulighed for eftergivelse efter andre regler, skal ikke tages i betragtning ved afgørelse om gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29. Se konkurslovens § 231 a, stk. 5.

Bestemmelsen svarer til de "almindelige" gældssaneringsregler, idet der dog for disse anvendes udtrykket "eftergivelse efter andre regler" i stedet for "eftergivelse efter anden lovgivning". Dette er udtryk for, at der ved vurderingen af, om der kan meddeles gældssanering i forbindelse med konkurs, ikke skal tages hensyn til, om der kan ske gældseftergivelse efter andre regler i konkursloven, dvs. "almindelig" gældssanering efter konkurslovens kapitel 25-28.

Gældssaneringskarantæne

Der kan ikke indledes en gældssaneringssag efter reglerne i konkurslovens kapitel 29, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs for skyldneren. Se konkurslovens § 231 a, stk. 6.

Har skyldneren tidligere fået gældssanering efter de almindelige regler i konkurslovens kapitel 25-28, gælder der ikke en sådan "karantæneperiode".

En skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs, må i en situation, hvor den pågældende før udløbet af "karantæneperioden" igen er blevet kvalificeret insolvent, i stedet indgive begæring om gældssanering efter de almindelige regler i konkurslovens kapitel 25-28.