Rubrikken omfatter:

Bidrags-/præmiebetalinger til gruppeliv- og sundhedsforsikringer indgår som en del af din DIS-indkomst. Det betyder, at indkomsten behandles på samme måde som din DIS-indkomst, hvilket medfører, at der gives lempelse i skatteberegningen for den skat, som falder på indbetalingerne.

Vi har fordelt indbetalingerne til gruppeliv- og sundhedsforsikring efter antal sødage, som din arbejdsgiver har indberettet til os.

Det vil sige, at hvis du har arbejdet ombord på et skib registreret i DIS i 300 dage i indkomståret, vil indbetalingerne blive fordelt forholdsmæssigt mellem rubrik 347 og 368.

Eksempel 1:

Du har arbejdet ombord på et skib registreret i DIS i 365 dage i indkomståret. Dit pensionsinstitut har indberettet 1.000 kr. i gruppeliv- og sundhedsforsikring til os. I rubrik 368 fremgår 1.000 kr.

Eksempel 2:

Du har arbejdet ombord på et skib registreret i DIS i 300 dage i indkomståret. Dit pensionsinstitut har indberettet 1.000 kr. i gruppeliv- og sundhedsforsikring til os. I rubrik 368 fremgår 822 kr., som fremkommer på følgende måde: (1.000 kr./365 dage) x 300 dage. I rubrik 347 fremgår 178 kr., som fremkommer på følgende måde: (1.000 kr./365 dage) x 65 dage.

Du kan læse mere om indbetalinger til gruppeliv- og sundhedsforsikring i forbindelse med DIS-indkomst i Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.4.6.5.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Du kan se dem ved at klikke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb i rubrikken. Her får du muligheden for se en specifikation.

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb

Vi får oplysningerne fra dit pensionsselskab eller arbejdsgiver. Hvis du er uenig i beløbet, Kan du bede indberetter lave en ny indberetning. Når indberetningen er ændret, laver vi en ny årsopgørelse. Du får besked via mail, SMS eller brev.

Hvis din indberetter ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte Skattestyrelsen med dokumentation for ændringen.

Du skal trykke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb i rubrikken. Her får du muligheden for at sende os en mail med dokumentation.