I en sag om dødsbobeskatning begærede Skatteministeriet patientjournaler og helbredsoplysninger for afdøde udleveret fra afdødes læge og plejehjem.

Boet efter afdøde havde - efter opfordring fra Skatteministeriet - tidligere forsøgt at indhente oplysnin- gerne fra lægen og plejehjemmet og erklærede sig efter indgivelsen af editionsbegæringerne enig i, at editionsbetingelserne var opfyldt.

Højesteret udtalte, at lægen alene kunne pålægges edition, hvis det anses for at være af afgørende betyd- ning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige hertil, jf. retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. § 170, stk. 2.

Højesteret udtalte videre, at plejehjemmet i kraft af sin tavshedspligt som udgangspunkt ikke pålægges edition, hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning, jf. retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. § 170, stk. 3.

Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse, at fremlæggelse af de omhandlende patientjournaler og helbredsoplysninger måtte være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og betydningen for sagens parter talte for edition. Da der var tale om oplysninger, der angik en afdød, og da dødsboet - som måtte antages at have interessesammenfald med afdøde og dennes søn - var enig i, at editionsbetingelserne var opfyldt, fandt Højesteret, at hensynet til hemmeligholdelse måtte vige for hen- synet til sagens rette oplysning.

Da der ikke var grundlag for at begrænse editionen, pålagde Højesteret herefter lægen og plejehjemmet at udlevere de begærede patientjournaler og helbredsoplysninger.

Retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. § 170, stk. 2.

Retsplejelovens § 299, jf. § 170, stk. 3

-

Tidligere instans: Vestre Landsrets dom, SKM2020.82.VLR