For at kunne indberette skal I bruge et PlatformID, der tildeles af Skattestyrelsen i en onboarding proces. PlatformID’et benyttes i de fremadrettede indberetninger til at identificere virksomheden (som en del af ressource-URL'en).
For at modtage et PlatformID, skal I derfor kontakte Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er en del af Skatteforvaltningen pr. mail på del-drift@ufst.dk med et ønske om onboarding. I denne proces skal vi bruge en række oplysninger fra jer, som I med fordel kan oplyse os om i den indledende e-mail til os. De nødvendige oplysninger for at blive onboardet er:
1) Navn på platformen
2) Kontaktperson
3) Kontaktpersonens e-mail
4) URL på platformen. Vi skal bruge den redirect url som en udlejers browser bliver sendt tilbage til, når de har været igennem flowet for udstedelsen af den unikke identifikationskode.
5) Subjekt fra virksomhedscertifikatet. (Se hvor I finder subjektet i certifikatet i bilag 4 - Guide til at finde subjektet fra virksomhedscertifikat
Vi sender jer herefter PlatformID’et.