I ferieloven er det bestemt, at en arbejdsgiver kan tillade en ansat at afholde ferie før denne er optjent.

Forskudsferie modregnes i de feriedage, den ansatte optjener efterfølgende eller i den sidste løn, hvis den ansatte fratræder inden forskudsferien er tilbagebetalt.

Hvis den ansatte får feriepenge under ferieafholdelsen, beregnes disse som 12,5 % af den ansattes sædvanlige løn i de sidste 4 uger før ferien.

Indberetning inden feriebestilling og -afholdelse
Inden den ansatte kan bestille sin ferie på borger.dk, skal der være indberettet feriedage og feriepenge på forskud - altså før ferien er optjent.

Eksempel med arbejdsgiver der bruger FerieKonto eller feriekasse
En timelønnet ansat har i løbet af september 2021 optjent 2,08 dage og aftaler med arbejdsgiver at afholde 5 feriedage i oktober 2021 med feriepenge:

Arbejdsgiver skal, ud over de allerede optjente 2,08 dage, indberette yderligere mindst 2,92 feriedage i felt 203 og tilsvarende nettoferiepenge i felt 202 inden den ansatte kan bestille ferien på borger.dk. Det er yderligere en betingelse, at feriepengene er betalt til FerieKonto, for at den ansatte kan bestille ferien på borger.dk.
Hvis feriepenge indberettes separat, skal lønperioden være september 2021 og dispositionsdatoen sidste dag i september (løntype er "bagud"). Indberetningens indhold:

Felt

Indhold

Dette skal du indberette

13

Am-bidragspligtig A-indkomst

Det beregnede bruttoferiepengebeløb (ekstra bevilget)

15

A-skat

A-skatten af bruttoferiepengebeløbet

16

Am-bidrag

Am-bidrag af bruttoferiepengebeløbet

200

Løntimer

0 i løntimer for feriepengene

202

Nettoferiepenge - timelønnede

Beregnede feriepenge efter fradrag af am-bidrag og A-skat

203

Optjente feriedage - timelønnede

Antal bevilgede ekstra feriedage svarende til det beregnede feriepengebeløb - her 2,92, der mangler for, at der kan bestilles 5 feriedage.

209

Se-nr. på feriepengeudbetaler

Se-nr. på den, der skal udbetale nettoferiepengene, fx FerieKontos se-nr. 33088566

Både de indberettede feriedage og feriepengene, skal modregnes i den eller de følgende lønudbetalinger. Dvs, at der først skal indberettes feriedage og feriepenge igen, når november måneds løn skal udbetales. Feriedagene for november vil derfor skulle udregnes som dem, der optjent i perioden oktober - november, fratrukket det ekstra bevilgede (2,08 + 2,08 - 2,92 = 1,24). Feriepengene for november vil derfor skulle udregnes som dem, der er optjent i perioden oktober - november, fratrukket det ekstra bevilgede til ferieafholdelsen i oktober.

Den endelige udbetaling af feriepengene, som finder sted fra FerieKonto eller en feriekasse, vil ikke blive indberettet.

Eksempel med arbejdsgiver, der selv udbetaler feriepenge
En timelønnet ansat har i løbet af september 2021 optjent 2,08 dage og aftaler med arbejdsgiver at afholde 5 feriedage i oktober 2021 med feriepenge:

Arbejdsgiver skal yderligere indberette mindst 2,92 feriedage i felt 203 og tilsvarende bruttoferiepenge i felt 198 inden den ansatte kan bestille ferien på borger.dk.
Hvis feriepenge indberettes separat, skal lønperioden være september 2021 og dispositionsdatoen sidste dag i september (løntype er "bagud").

Indberetningens indhold:

Felt

Indhold

Dette skal du indberette

198

Bruttoferiepenge - timelønnede

Det beregnede bruttoferiepengebeløb uden fradrag af am-bidrag og A-skat

203

Optjente feriedage - timelønnede

Antal bevilgede ekstra feriedage svarende til det beregnede feriepengebeløb - her 2,92, der mangler for, at der kan bestilles 5 feriedage.

209

Se-nr. på feriepengeudbetaler

Se-nr. på den, der skal udbetale feriepengene, fx arbejdsgivers eget se-nr.

Både de indberettede feriedage og feriepengene, skal modregnes i den eller de følgende lønudbetalinger. Dvs, at der først skal indberettes feriedage og feriepenge igen, når november måneds løn skal udbetales. Feriedagene for november vil derfor skulle udregnes som dem, der optjent i perioden oktober-november, fratrukket det ekstra bevilgede (2,08 + 2,08 - 2,92 = 1,24). Feriepengene for november vil derfor skulle udregnes som dem, der er optjent i perioden oktober - november, fratrukket det ekstra bevilgede til ferieafholdelsen i oktober.

Den endelige udbetaling medfører indeholdelse af skat hos arbejdsgiveren, inden udbetaling og indberetning. Indberetning af udbetalingen sker i bl.a. felt 13 og 113, som angivet i afsnit 8.2.