Alle virksomheder med indberetningspligt samt bureauer og dataleverandører, der indberetter på vegne af en indberetningspligtig, skal tilmelde sig brug af FTPs Gateway, når I skal indberette til Classic-systemerne. Hvis I får et nyt certifikat skal I registrere certifikatet via certifikatportalen. Derefter skal I benytte tilmeldingsblanketten.

Hvis I skal tilmeldes flere indberetningspligter på et allerede eksisterende tilmeldt certifikat, skal I lave en ny tilmeldingsblanket, hvor I skriver de indberetningspligter på, som skal tilføjes de allerede eksisterende indberetningspligter, som I har adgang til.

I tilmelder virksomheden via en elektronisk tilmeldingsblanket. Her skal I oplyse følgende:

  • Firmanavn
  • Cvr-nummer
  • CertifikatID
  • Navn
  • Mailadresse
  • Telefonnummer på den person, som er kontakteperson i forbindelse med indberetningen
  • Hvilke oplysninger, I vil indberette om

CertifikatID på det importerede certifikat ses under fanen Details, vælg Subject. 
8

Vi registrerer certifikatet på tilmeldingsblanketten. I kan derfor kun indberette med det oplyste certifikatnummer.

I kan kun tilmelde virksomheden til de områder, hvor virksomheden er registreret som indberetningspligtig.

Når I har udfyldt den elektroniske tilmeldingsblanket, behandler vi din ansøgning. I får en mail fra eKapital, når I har adgang til at indberette.